Add parallel Print Page Options

Herren kaldte på Moses og talede til ham fra Åbenbaringsteltet og sagde: Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen af eder vil bringe Herren en Offergave af Kvæget, da skal Offergaven, I vil bringe, tages at Hornkvæget eller Småkvæget.

Skal hans Offergave af Hornkvæget være et Brændoffer, så skal det være et lydefrit Handyr, han bringer; til Åbenbaringsteltets Indgang skal han bringe det for at vinde Herrens Velbehag. Så skal han lægge sin Hånd på Brændofferdyrets Hoved, for at det kan vinde ham Herrens Velbehag, idet det skaffer ham Soning. Derpå skal han slagte den unge Okse for Herrens Åsyn, og Arons Sønner, Præsterne, skal frembære Blodet, og de skal sprænge Blodet rundt om på Alteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. Så skal han flå Huden af Brændofferdyret og skære det i Stykker, og Arons Sønner, Præsterne, skal gøre Ild på Alteret og lægge Brænde på Ilden; og Arons Sønner, Præsterne, skal lægge Stykkerne tillige med Hovedet og Fedtet til Rette på Brændet over Ilden på Alteret. Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand, og Præsten skal bringe det hele som Røgoffer på Alteret; det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren.

10 Hvis hans Offergave, der skal bruges som Brændoffer, tages at Småkvæget, af Fårene eller Gederne, så skal det være et lydefrit Handyr, han bringer. 11 Han skal slagte det for Herrens Åsyn ved Alterets Nordside, og Arons Sønner, Præsterne skal sprænge Blodet deraf rundt om på Alteret. 12 Så skal han skære det i Stykker, og Præsten skal lægge Stykkerne tillige med Hovedet og Fedtet til Rette på Brændet over Ilden på Alteret. 13 Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand. Så skal Præsten frembære det hele og bringe det som Røgoffer på Alteret; det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren.

14 Er hans Offergave til Herren et Brændoffer af Fuglene, da skal Offergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne eller Dueungerne; 15 Præsten skal frembære den til Alteret og knække Halsen på den og bringe Hovedet som Røgoffer på Alteret, og dens Blod skal udpresses mod Alterets Side. 16 Så skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den på Askedyngen ved Alterets Østside. 17 Derpå skal han rive Vingerne løs på den uden dog at skille dem fra Kroppen. Så skal Præsten bringe den som Røgoffer på Alteret på Brændet over Ilden; det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren.

Når nogen vil frembære et Afgrødeoffer som Offergave for Herren, skal hans Offergave bestå af fint Hvedemel, og han skal hælde Olie derover og komme Røgelse derpå. Og han skal bringe det til Arons Sønner, Præsterne; og Præsten skal tage en Håndfuld af Melet og Olien og al Røgelsen, det, som skal ofres af Afgrødeofferet, og bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren; men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner som en højhellig Del af Herrens Ildofre.

Men når du som Offergave vil bringe et Afgrødeoffer af Bagværk fra Bagerovnen, skal det bestå af fint Hvedemel, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie. Er derimod din Offergave et Afgrødeoffer, bagt på Plade, så skal det bestå af usyret fint Hvedemel, rørt i Olie; du skal bryde det i Stykker og hælde Olie derover. Det er et Afgrødeoffer. Men er din Offergave et Afgrødeoffer, bagt i Pande, skal det tilberedes af fint Hvedemel med Olie. Det Afgrødeoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du bringe Herren; man skal bringe det til Præsten, og han skal bære det hen til Alteret; og Præsten skal af Afgrødeofferet udtage det, som skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren. 10 Men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner som en højhellig Del af Herrens Ofre.

11 Intet Afgrødeoffer, som I bringer Herren, må tilberedes syret; thi Surdejg eller Honning må I aldrig bringe som Røgoffer, som Ildoffer for Herren. 12 Kun som Offergave af Førstegrøde må I frembære disse Ting for Herren, men de må ikke komme på Alteret til en liflig Duft. 13 Og du skal komme Salt i enhver Afgrødeoffergave, du frembærer, du må ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i dit Afgrødeoffer, men du skal frembære Salt med enhver af dine Offergaver.

14 Dersom du vil frembære Herren et Afgrødeoffer af Førstegrøden, skal det, du frembærer som Afgrødeoffer af din Førstegrøde, være friske Aks, ristede over Ilden, knuste, af nyhøstet Korn; 15 og du skal hælde Olie derover og komme Røgelse derpå. Det er et Afgrødeoffer, 16 Al Røgelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Olien, skal Præsten bringe som Røgoffer, et Ildoffer for Herren.

Men er hans Offergave et Takoffer, så skal det, hvis han bringer det af Hornkvæget, være et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer Herren. Han skal lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret ved Indgangen til Åbenbaringsteltet; og Arons Sønner, Præsterne, skal sprænge Blodet rundt om på Alteret. Så skal han af Takofferet som Ildoffer for Herren frembære Fedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, begge Nyrerne med det Fedt. som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. Og Arons Sønner skal bringe det som Røgoffer på Alteret oven på Brændofferet på Brændet, der ligger på Ilden, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren.

Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til Herren. tages af Småkvæget, skal det være et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer. Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bringe det hen for Herrens Åsyn og lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foran Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet deraf rundt om på Alteret. Så skal han af Takofferet som Ildoffer for Herren frembære Fedtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, 10 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. 11 Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, Ildofferspise for Herren.

12 Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for Herrens Åsyn 13 og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den foran Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet rundt om på Alteret. 14 Så skal han deraf frembære som sin Offergave, som et Ildoffer for Herren, Fedtet, det dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, 15 begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne. 16 Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, Ildofferspise til en liflig Duft. Alt Fedt skal være Herrens. 17 En evig Anordning skal det være for eder fra Slægt til Slægt, hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod må I nyde!