3 Mosebog 19-21
Dette er Biblen på dansk
19 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg Herren eders Gud er hellig! 3 I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er Herren eders Gud! 4 Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte Gudebilleder! Jeg er Herren eders Gud !
5 Når I ofrer Takoffer til Herren, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds Velbehag. 6 Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbrændes; 7 spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og vinder ikke Guds Velbehag; 8 den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget Herren, og det Menneske skal udryddes af sin Slægt.
9 Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst. 10 Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud!
11 I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. 12 I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er Herren! 13 Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over. 14 Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 15 I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed. 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er Herren! 17 Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld. 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er Herren!
19 Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.
20 Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi hun var ikke frigivet. 21 Og han skal bringe sit Skyldoffer for Herren til Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder, 22 og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for Herrens Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.
23 Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises; 24 det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges Herren; 25 først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så meget større Udbytte deraf. Jeg er Herren eders Gud!
26 I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med at tage Varsler og øve Trolddom. 27 I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit Skæg; 28 I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er Herren! 29 Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt. 30 Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! 31 Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud!
32 Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 33 Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide Overlast; 34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et Herren eders Guld! 35 Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt eller Rummål; 36 Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten! 37 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er Herren!
20 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da skal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham, 3 og jeg vender selv mit Åsyn imod den Mand og udrydder ham af hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre min Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn; 4 og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, når han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham, 5 så vender jeg dog selv mit Åsyn imod den Mand og hans Slægt og udrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler med Molok, af deres Folk.
6 Det Menneske, som henvender sig til Genfærd eller Sandsigerånder og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit Åsyn og udrydde ham af hans Folk.
7 Helliger eder og vær hellige; thi jeg er Herren eders Gud! 8 Hold mine Anordninger og gør efter dem. Jeg er Herren, som helliger eder!
9 Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide Døden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler der Blodskyld på ham.
10 Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden, Horkarlen såvel som Horkvinden. 11 Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin Faders Blusel; de skal begge lide Døden, der hviler Blodskyld på dem. 12 Om nogen har Samleje med sin Sønnekone, skal de begge lide Døden; de har øvet Skændselsdåd, der hviler Blodskyld på dem. 13 Om nogen ligger hos en Mand, på samme Måde som man ligger hos en Kvinde, da har de begge øvet en Vederstyggelighed; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld på dem. 14 Om nogen ægter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man skal brænde både ham og begge Kvinderne; der må ikke findes grov Utugt iblandt eder. 15 Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Døden, og Dyret skal I slå ihjel. 16 Om en Kvinde kommer noget Dyr nær for at have kønslig Omgang med det, da skal du ihjelslå både Kvinden og Dyret; de skal lide Døden, der hviler Blodskyld på dem. 17 Om en Mand tager sin Søster, sin Faders eller sin Moders Datter, til Ægte, så han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmænds Påsyn; han har blottet sin Søsters Blusel, han skal undgælde for sin Brøde. 18 Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes månedlige Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdækker hendes Kilde, og hun afdækker sit Blods Kilde, da skal de begge udryddes af deres Folk. 19 Du må ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den, der gør det, afdækker sin kødelige Slægtnings Blusel; de skal undgælde for deres Brøde. 20 0m nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han blottet sin Farbroders Blusel, de skal undgælde for deres Synd og dø barnløse. 21 Om nogen tager sin Broders Hustru til Ægte, da er det en uren Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive barnløse.
22 Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem, at ikke Landet, jeg føler eder ind at bo i, skal udspy eder. 23 Følg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi de har øvet alt dette; derfor væmmedes jeg ved dem 24 og sagde til eder: I skal få deres Land i Eje; jeg giver eder det i Eje, et Land, der flyder med Mælk og Honning. Jeg er Herren eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.
25 I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene Fugle for ikke at gøre eder selv til en Vederstyggelighed ved de Dyr og de Fugle og alt, hvad der rører sig på Jorden, alt, hvad jeg har udskilt for eder og erklæret for urent. 26 Og I skal være mig hellige, thi jeg Herren er hellig, og jeg har udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at høre mig til.
27 Når der i en Mand eller Kvinde er en Genfærdsånd eller en Sandsigerånd, skal de lide Døden; de skal stenes, der hviler Blodskyld på dem.
21 Og Herren sagde til Moses: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og sig til dem: Præsten må ikke gøre sig uren ved Lig blandt sin Slægt, 2 medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Moder eller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder 3 eller Søster, for så vidt hun var Jomfru og endnu hørte til hans Familie og ikke var gift; i så Fald må han gøre sig uren ved hende; 4 men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en Mand af hans Slægt, og således pådrage sig Vanhelligelse. 5 De må ikke klippe sig en skaldet Plet på deres Hoved, ikke studse deres Skæg eller gøre Indsnit i deres Legeme. 6 Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deres Guds Navn, thi de frembærer Herrens Ildofre, deres Guds Spise; derfor skal de være hellige. 7 En Horkvinde og en skændet Kvinde må de ikke ægte; heller ikke en Kvinde, der er forstødt af sin Mand, må de ægte; thi han er helliget sin Gud. 8 Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds Spise; han skal være dig hellig, thi hellig er jeg Herren, som helliger dem. 9 Når en Præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da vanhelliger hun sin Fader; hun skal brændes på Bål,
10 Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres Klæderne, må hverken lade sit Hovedhår vokse frit eller sønderrive sine Klæder. 11 Han må ikke gå hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin Fader eller Moder må han gøre sig uren. 12 Han må ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er på ham; jeg er Herren! 13 Han skal ægte en Kvinde, der er Jomfru; 14 en Enke, en forstødt, en skændet, en Horkvinde må han ikke ægte, kun en Jomfru af sin Slægt må han tage til Hustru, 15 for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slægt; thi jeg er Herren, som helliger ham.
16 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 17 Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slægter, som har en Legemsfejl, må træde frem for at frembære sin Guds Spise, 18 det må ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel 19 eller med Brud på Ben eller Arm 20 eller en pukkelrygget eller en med Tæring eller en, der har Pletter i Øjnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har svulne Testikler. 21 Af Præsten Arons Efterkommere må ingen, som har en Legemsfejl, nærme sig for at frembære Herrens Ildofre; han har en Legemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds Spise. 22 Han må vel spise sin Guds Spise, både det, som er højhelligt, og det, som er helligt, 23 men til Forhænget må han ikke komme, og Alteret må han ikke nærme sig, thi han har en Legemsfejl og må ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem. 24 Og Moses talte således til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne.
3 Mosebog 19-21
Bibelen på hverdagsdansk
Love af religiøs og social karakter
19 1-2 Herren befalede også Moses at sige følgende til Israels folk: „I skal være hellige, for jeg, Herren, jeres Gud, er hellig! 3 Enhver iblandt jer skal respektere sin mor og sin far og overholde loven om sabbatten, for jeg er Herren, jeres Gud. 4 I må hverken dyrke afguderne eller lave afgudsbilleder, for jeg er Herren, jeres Gud.
5 Når I bringer et takoffer til mig, skal I ofre det på behørig vis, så jeg kan acceptere jeres offer. 6 Det vil sige, at I skal spise offerkødet samme dag, I ofrer det, eller senest den næste dag, for alt, hvad der levnes til tredjedagen, skal brændes. 7 Det, der spises på tredjedagen, er i mine øjne afskyeligt og helt uacceptabelt. 8 Hvis nogen alligevel spiser det på tredjedagen, har han vanhelliget det, som jeg har gjort helligt, og han skal dø.
9 Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. 10 Det samme gælder vinhøsten: Du må ikke ribbe vinstokkene for de sidste druer, og du må ikke samle de druer op, som falder på jorden under arbejdet. De skal blive tilbage, så de fattige og fremmede, som ikke ejer nogen jord, også har noget at spise. Jeg er Herren, jeres Gud.
11 I må hverken stjæle, lyve eller bedrage. 12 I må ikke sværge falsk, for derved krænker I Herren, jeres Guds, navn.
13 I må ikke undertrykke eller udbytte nogen. Når dagens arbejde er forbi, skal I straks udbetale løn til jeres daglejere.
14 Tal ikke ondt om en, der er døv, og få ikke en blind til at snuble. Ved at handle retfærdigt viser I Herren, jeres Gud, ære.
15 Jeres dommere skal fælde retfærdige domme og ikke skele til, om en person er rig eller fattig. Enhver skal dømmes retfærdigt.
16 I må ikke sprede sladder eller bringe andres liv i fare.
17 I må ikke hade jeres næste, men I bør irettesætte en ven, der begår en synd, så I ikke drages med ind under hans dom. 18 Tag ikke hævn over nogen og bær ikke nag. Elsk din næste som dig selv, for jeg er Herren.
19 Adlyd mine love: I må ikke parre to forskellige arter husdyr med hinanden, og I må ikke blande to forskellige kornarter sammen, når I tilsår jeres mark. Gå ikke med tøj vævet af to forskellige slags materialer.
20 Hvis en mand forfører en slavepige, som en anden har købt for at have hende som medhustru, skal han straffes. Dog skal de ikke straffes med døden, fordi hun er slave og ikke en fri kvinde. 21 Manden, som har forbrudt sig, skal bringe en vædder som skyldoffer til Herrens alter ved indgangen til åbenbaringsteltet, 22 hvorefter præsten skal ofre vædderen og skaffe soning for mandens synd. Så skal han få tilgivelse.
23 Efter at I er kommet ind i landet og har tilplantet det med alle slags frugttræer, må I ikke høste de tre første afgrøder. 24 Fjerde års høst skal indvies til Herren og gives til ham under jublende lovsang. 25 Men femte års høst skal tilhøre jer. På den måde vil I få et større høstudbytte. Jeg er Herren jeres Gud.
26 I må ikke spise kød, uden at blodet først er løbet fra. I må ikke have noget at gøre med spådomskunst eller trolddom.
27 I må ikke klippe håret kort i siderne, I må ikke barbere kindskægget af,[a] 28 og I må ikke lade jer tatovere eller skære jer i huden i forbindelse med en dødsklage. Jeg er Herren.
29 Gør ikke jeres døtre urene ved at lade dem deltage i religiøs prostitution, for det kan betyde, at folket vender sig til afguderne, og landet fyldes af umoralitet.
30 Hold loven om sabbatten, og hav ærefrygt for helligdommen, for jeg er Herren.
31 Spørg ikke spåkoner til råds og søg ikke kontakt med de døde, for derved gør I jer urene. Jeg er Herren, jeres Gud.
32 I skal vise hensyn og respekt over for de ældre. Derved ærer I jeres Gud. Jeg er Herren.
33 I må ikke undertrykke de fremmede, som bor iblandt jer, 34 men I skal behandle dem som alle andre borgere i landet: Elsk dem som jer selv, for I var jo selv engang fremmede i Egyptens land. Jeg er Herren, jeres Gud.
35-36 Sørg altid for at bruge korrekte mål, hvad enten det drejer sig om længdemål, rummål, mønt eller vægt, og gør målet fuldt, for jeg er Herren, som førte jer ud af Egypten. 37 Derfor skal I adlyde alle mine love og forskrifter, så I omhyggeligt overholder dem, for jeg er Herren.”
Straffen for afgudsdyrkelse og andre synder
20 1-2 Herren befalede Moses at give Israels folk følgende instrukser:
„Enhver indfødt israelit eller fremmed iblandt jer, som overgiver sit barn til dyrkelsen af afguden Molok, skal stenes til døde af sine landsmænd. 3 En sådan person vil jeg selv kæmpe imod og sørge for, at han bliver udryddet, for han har gjort min helligdom uren og krænket mit hellige navn. 4 Hvis hans landsmænd ser igennem fingre med hans synd og nægter at slå ham ihjel, 5 vil jeg selv sørge for at udrydde ham og alle andre af mit folk, der dyrker Molok.
6 Jeg vil kæmpe imod enhver, som søger kontakt med de døde og henvender sig til sandsigere i stedet for at søge hjælp hos mig. De skal fuldstændig udryddes. 7 Stræb efter hellighed, for jeg er Herren, jeres Gud. 8 I skal adlyde alle mine bud, for jeg er Herren, som gør jer hellige.
9 Enhver, som forbander sin far eller mor, skal lide døden.
10 Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands kone, skal både manden og kvinden dømmes til døden. 11 Og hvis en mand har samleje med sin fars kone, har han krænket sin far og skal lide døden sammen med kvinden. 12 Hvis en mand har samleje med sin svigerdatter, skal de begge lide døden, for de har begået en skammelig handling og må bære straffen derfor. 13 Hvis en mand har seksuelt samvær med en anden mand, som en mand har det med en kvinde, skal de begge straffes med døden, for det er en afskyelig handling, som de begge har ansvaret for. 14 Hvis en mand har samleje med både en mor og hendes datter, har de begået en afskyelig forbrydelse. Alle tre skal brændes, for den slags skammelige handlinger må ikke finde sted iblandt jer.
15 Hvis en mand har samleje med et dyr, skal han henrettes og dyret slås ihjel. 16 Det samme gælder, hvis en kvinde har samleje med et dyr: Hun fortjener dødsstraf for sin synd.
17 Hvis en mand har samleje med sin søster, hvad enten hun er en datter af hans far eller mor, har han begået en skammelig handling, og begge skal henrettes offentligt. En sådan mand må bære straffen for sin synd. 18 Hvis en mand har samleje med en kvinde under hendes menstruation, skal de begge dø, for manden har blottet hendes blods kilde, og hun har tilladt ham at gøre det.
19 Seksuelt samvær mellem en mand og hans faster eller moster er forbudt, for de er nære slægtninge. Derfor skal de bære deres straf. 20 Hvis en mand har samleje med sin farbrors kone, har han krænket sin farbror. Både han og kvinden må bære deres straf og dø uden børn. 21 Hvis en mand har samleje med sin brors[b] kone, er det en uren handling. Han har krænket sin bror, og både han og kvinden skal dø uden børn.
22 I skal overholde alle mine love og forskrifter, så det land, jeg vil føre jer ind i, ikke skal spytte jer ud igen. 23 I må ikke gøre som de folkeslag, jeg driver bort foran jer. De begår alle den slags handlinger, jeg her har advaret jer imod. Derfor afskyr jeg dem 24 og har lovet jer, at I skal få deres land i eje. Det er et land, som flyder med mælk og honning. Jeg er Herren, jeres Gud, og jeg har udskilt jer fra de andre folkeslag.
25 Derfor skal I skelne imellem de dyr og fugle, jeg har givet jer tilladelse til at spise, og dem, som jeg har forbudt jer at spise. I må ikke gøre jer selv til genstand for min afsky ved at spise fugle eller dyr, som jeg har forbudt jer at spise. 26 I skal være hellige i mine øjne, for jeg, Herren, er hellig, og jeg har udskilt jer fra de øvrige folkeslag, så I kan være mit folk.
27 Hvis en mand eller en kvinde har en dødemaners ånd i sig eller en spådomsånd, skal de stenes til døde.”
Regler for præsterne
21 Herren sagde endvidere til Moses: „Sig til præsterne, at de ikke må gøre sig selv urene ved at røre et lig, 2-3 medmindre det drejer sig om en nær slægtning: en mor, en far, en søn, en datter, en bror eller en ugift søster, som han har ansvaret for, siden hun ikke har nogen mand. 4 Som leder blandt sit folk skal han passe på ikke at gøre sig selv uren.[c]
5 Præsterne må ikke klippe sig skaldede noget sted på hovedet eller barbere deres kindskæg af. De må heller ikke lave ridser i huden eller tatoveringer. 6 I Guds øjne skal de være hellige, og de må ikke krænke ham eller bringe skam over hans navn. Det er jo dem, der er udvalgt til at bringe ildofre til Herren, og de ofre skal kunne accepteres af deres Gud. 7 En præst må ikke gifte sig med en prostitueret eller med en kvinde, som ikke er jomfru. Han må heller ikke gifte sig med en fraskilt, for han er en indviet Guds tjener, 8 som er udvalgt til at bringe jeres ofre frem for Gud. Han skal være hellig, for jeg, Herren, som gør jer hellige, er selv hellig. 9 Hvis en præstedatter bliver prostitueret, har hun krænket sin fars hellighed, og hun skal brændes.
10 Ypperstepræsten, der er salvet og indviet til en særlig tjeneste, og som har fået lov at bære den ypperstepræstelige dragt, må ikke tage sin hovedbeklædning af og lade håret hænge løst eller rive flænger i sin dragt.[d] 11 Han må heller ikke røre en død person, ikke engang sin egen mor eller far. 12 Han må ikke krænke helligdommen ved at forlade den for at deltage i en begravelse, for han er salvet og indviet til at tjene Gud. Jeg er Herren. 13 Den kvinde, han gifter sig med, skal være jomfru. 14-15 Han må ikke gifte sig med en enke, og heller ikke med en fraskilt eller en prostitueret. Hans tilkommende skal være en jomfru fra hans egen præsteslægt, ellers ville hans sønner ikke være værdige til at overtage hans embede. Jeg er Herren, som gør ham hellig.”
16 Og Herren sagde til Moses: 17 „Sig til Aron, at hvis nogen af hans efterkommere har en legemsfejl, må vedkommende ikke bringe ofre til Gud. 18 Ingen, der er blind eller lam, har et misdannet ansigt, en legemsdel, der er for lang, 19 eller en forkrøblet fod eller hånd, 20 er pukkelrygget eller dværg, eller har en fejl ved øjnene eller har udslæt, bylder eller deforme testikler, 21 må bringe ofre ved Herrens alter, selv om han er en efterkommer af Aron. 22 Men han må gerne spise af den mad, som tilkommer præsterne i forbindelse med ofringerne. 23 På grund af sin fysiske defekt må han aldrig komme i nærheden af forhænget i helligdommen eller komme nær alteret, for derved ville han krænke helligdommen, og det er mig, Herren, som har gjort den hellig.”
24 Moses gav så alle reglerne videre til Aron og hans sønner og alle israelitterne.
Footnotes
- 19,27 Meningen er uklar. Nogle fortolkere antager på grundlag af det følgende vers, at det er nogle religiøse skikke blandt kana’anæerne i forbindelse med dødsklager, som israelitterne ikke må efterligne.
- 20,21 Så længe broderen endnu er i live. Jf. 5.Mos. 25,5.
- 21,4 Den hebraiske tekst er uklar.
- 21,10 Som tegn på sorg eller vrede.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.