3 Mosebog 16-18
Dette er Biblen på dansk
16 Herren talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons to Sønner, da de trådte frem for Herrens Åsyn og døde, 2 og Herren sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke til enhver Tid må gå ind i Helligdommen inden for Forhænget foran Sonedækket på Arken, ellers skal han dø, thi jeg kommer til Syne i Skyen over Sonedækket. 3 Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Væder til Brændoffer; 4 han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæder over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde et Linned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og han skal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem. 5 Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en Væder til Brændoffer. 6 Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus Soning. 7 Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for Herrens Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. 8 Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for Herren og et for Azazel; 9 og den Buk, der ved Loddet tilfalder Herren, skal Aron føre frem og ofre som Syndoffer; 10 men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for Herrens Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sende den ud i Ørkenen til Azazel.
11 Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr. 12 Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for Herrens Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende Røgelse og bære det inden for Forhænget. 13 Og han skal komme Røgelse på Ilden for Herrens Åsyn, så at Røgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø. 14 Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger. 15 Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket. 16 Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres,Urenhed. 17 Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning. 18 Så skal han gå ud til Alteret, som står for Herrens Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn, 19 og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder. 20 Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen, Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende Buk frem. 21 Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede dertil. 22 Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, og så skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.
23 Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sig Linnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen, og lægge dem der; 24 så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sig sine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer og Folkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning. 25 Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret. 26 Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren. 27 Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn. 28 Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme; derefter må han komme ind i Lejren. 29 Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i den syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder. 30 Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle eders Synder renses I for Herrens Åsyn. 31 Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det skal være en evig gyldig Anordning. 32 Præsten, som salves og indsættes til at gøre Præstetjeneste i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal iføre sig Linnedklæderne, de hellige Klæder, 33 og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og Åbenbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og Præsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning. 34 Det skal være eder en evig gyldig Anordning, for at der kan skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om Året. Og Aron gjorde som Herren bød Moses.
17 Herren talede til Moses og sagde: 2 Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem: Dette har Herren påbudt: 3 Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren, 4 uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at bringe Herren en Offergave foran Herrens Bolig, da skal dette tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den Mand skal udryddes af sit Folk. 5 Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres Slagtofre, som de slagter ude på Marken, til Herren, til Åbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre til Herren. 6 Præsten skal da sprænge Blodet på Herrens Alter ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig Duft for Herren. 7 Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra Slægt til Slægt!
8 Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller Slagtoffer 9 og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at ofre det til Herren, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.
10 Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyder Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk. 11 Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen. 12 Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nyde Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde Blod. 13 Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der må spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med Jord. 14 Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl; derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet af noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der nyder det, skal udryddes.
15 Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften; så er han ren. 16 Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde.
18 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er Herren eders Gud! 3 Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle, og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger. 4 Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er Herren eders Gud! 5 I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er Herren!
6 Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er Herren! 7 Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din Moder, du må ikke blotte hendes Blusel! 8 Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders Blusel. 9 Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel må du ikke blotte. 10 Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte, det er din egen Blusel. 11 En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster hendes Blusel må du ikke blotte. 12 Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige Slægtning. 13 Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige Slægtning. 14 Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans Hustru nær, hun er din Faster. 15 Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru, du må ikke blotte hendes Blusel. 16 Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders Blusel. 17 En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er grov Utugt. 18 Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.
19 Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed, så du blotter hendes Blusel. 20 Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende. 21 Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er Herren! 22 Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed. 23 Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.
24 Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene. 25 Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere. 26 Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder 27 thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var der før eder, og Landet blev urent 28 for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der før eder. 29 Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk. 30 Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal gøre eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud!
3 Mosebog 16-18
Bibelen på hverdagsdansk
Forsoningsdagen
16 Siden Herren havde dræbt to af Arons sønner, da de trådte frem for ham uden at følge forskrifterne, sagde han til Moses: 2 „Advar din bror Aron imod at gå ind bag forhænget i helligdommen, hvor arken med forsoningsstedet står. Der er helt bestemte regler for hvornår og hvordan, han skal gå derind, og hvis han overtræder de regler, skal han dø. Jeg er nemlig personligt til stede i skyen over forsoningsstedet.
3 Det følgende er betingelserne for at træde ind i det allerhelligste rum: Aron skal bringe en ung tyr som syndoffer og en vædder som brændoffer. 4 Han skal vaske sig grundigt over hele kroppen og iføre sig den indviede præstedragt: linnedkjortlen, bukserne, bæltet og turbanen. 5 Derpå skal Israels folk bringe ham to gedebukke som syndoffer og en vædder som brændoffer. 6 Den unge tyr skal han ofre til Herren som et syndoffer for sig selv, så han kan skaffe soning for sig selv og sin familie. 7 Han skal føre de to gedebukke frem for Herren ved åbenbaringsteltets indgang 8 og kaste lod for at afgøre, hvilken af dem der skal tilfalde Herren, og hvilken der skal sendes bort. 9 Den gedebuk, der tilfalder Herren, skal Aron ofre som et syndoffer. 10 Den anden buk skal bringes til Herren i levende live og forsoningsritualet skal udføres over den, hvorefter Aron skal slippe den løs i ørkenen, for at den kan være syndebuk for folket.
11 Når Aron har ofret den unge tyr som syndoffer for sig selv og sin familie, 12 skal han tage et røgelseskar, fylde det med glødende trækul fra Herrens alter og sætte det ind bag forhænget. Derefter skal han fylde hænderne med den hellige, vellugtende røgelse, der er knust til pulver, 13 og lægge det på trækullene, så en sky af røgelse skjuler forsoningsstedet over arken, der indeholder stentavlerne med de ti bud. Gør han det, skal han ikke dø. 14 Desuden skal han bringe noget af tyrens blod derind og med fingeren først stænke det på den ende af forsoningsstedet, der vender mod øst, og derefter syv gange foran arken.
15 Så skal han gå ud og ofre folkets syndofferbuk, bringe blodet ind bag forhænget og stænke det på forsoningsstedet og foran det, ligesom han gjorde med tyrens blod. 16 På den måde skal han skaffe soning for det allerhelligste rum, for det er blevet besmittet af Israels folks synder, og samtidig skal han skaffe soning for åbenbaringsteltet, som står midt iblandt dem og er omgivet af deres urenhed. 17 Ingen anden end Aron må opholde sig i åbenbaringsteltet fra det tidspunkt, han går ind i det allerhelligste rum, til han kommer ud igen. Han alene skal forsone sig selv, sin familie og hele Israels folk med Herren. 18 Derefter skal han gå ud til brændofferalteret og rense det ved at smøre noget af blodet fra tyren og gedebukken på alterets horn 19 og med sin finger stænke blodet mod alteret syv gange. Derved renser han alteret for folkets synd og gør det helligt.
20 Når Aron har udført forsoningsritualerne for det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet og brændofferalteret, skal han føre den levende buk frem, 21 og han skal lægge begge hænder på dens hoved og bekende al Israels folks synd og oprør over den. På den måde lægger han alle folkets synder på bukkens hoved. Derpå skal bukken føres ud i ørkenen af en mand, som er udvalgt til at gøre det. 22 Bukken skal derefter slippes løs og således bære folkets synder langt ud i ødemarken.
23 Derefter skal Aron gå ind i åbenbaringsteltet igen og tage linnedklæderne af, som han havde på bag forhænget, og han skal efterlade klæderne der. 24 Derpå skal han bade på et indviet sted, tage sit andet tøj på og gå ud og ofre de to væddere som brændofre, så han skaffer soning for sig selv og for dem. 25 Alt fedtet fra syndofferdyrene skal også brændes på alteret.
26 Den mand, som slipper bukken løs i ørkenen, skal umiddelbart efter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren. 27 Syndoffertyren og syndofferbukken, hvis soningsblod er blevet båret ind i det allerhelligste rum af Aron, skal begge bæres uden for lejren og brændes med hud og hår. 28 Den person, som har ansvaret for at brænde dem, skal derefter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren.
29-31 Det her er en permanent lov om forsoningsdagen, som skal gælde både for indfødte israelitter og de fremmede, som bor blandt Israels folk. På denne dag, den tiende dag i den syvende måned, må I ikke udføre noget arbejde, for det skal være en hvile- og fastedag. På den dag skal I forsones med Herren og renses for al jeres synd. 32 Denne forsoningsceremoni skal fremover altid udføres af den ypperstepræst, der er salvet og indviet til dette embede i sin stamfar Arons sted. Han skal iføre sig de hellige linnedklæder 33 og skaffe det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet, alteret, præsterne og hele folket soning. 34 Det skal være en permanent lov iblandt jer, at der på forsoningsdagen denne ene gang om året skaffes Israels folk soning for deres synder.”
Efter at Herren havde givet Moses alle disse instruktioner, og Moses havde givet dem videre til Aron, udførte Aron det alt sammen.
Afgudsofre forbydes
17 1-2 Herren gav også Moses følgende instrukser, som han skulle videregive til Aron, præsterne og hele Israels folk:
3 „Hvis en israelit ofrer en ko, et lam eller en ged enten inde i lejren eller uden for lejren 4 i stedet for at bringe den til indgangen til åbenbaringsteltet, hvor den kan blive ofret til Herren efter forskrifterne, skal han betragtes på lige fod med en morder, og han skal bøde med sit liv. 5 Formålet med denne lov er at få Israels folk til at holde op med at ofre på uindviede steder. Fra nu af skal de altid bringe deres ofre til indgangen til åbenbaringsteltet, hvor præsten kan ofre deres takofre og andre ofre[a] til Herren. 6 Det er nemlig kun ved at bringe ofrene til præsten, at han har mulighed for at stænke blodet på Herrens alter ved åbenbaringsteltets indgang og ofre fedtet som et lifligt offer. 7 Folket skal ikke længere være mig utro. De skal holde op med at ofre til deres afskyelige afgudsgedebukke. Dette er en permanent lov, som skal gælde fra slægt til slægt. 8-9 Jeg gentager: Hvis en indfødt israelit eller en fremmed, der bor iblandt jer, bringer et brændoffer eller et andet offer andre steder end ved åbenbaringsteltets indgang, hvor det kan ofres til Herren på behørig vis, skal den person lide døden.
Forbud imod at spise blod
10 Jeg vil straffe alle israelitter eller fremmede iblandt jer, som spiser blod, ja, jeg vil udrydde dem fuldstændigt. 11 For blodet repræsenterer livet, som er helligt, og jeg vil, at blodet skal bruges til at stænke på alteret, for at det kan bringe soning for jeres synder. 12 Det er grunden til, at ingen iblandt jer, hverken israelit eller fremmed, må spise blod. 13 Og enhver, hvad enten det er en israelit eller en fremmed iblandt jer, som slår et dyr eller en fugl ihjel af den slags, som det er tilladt at spise, skal lade blodet løbe fra og dække det til med jord, 14 for blodet repræsenterer livet. Det er derfor, jeg har pålagt Israels folk aldrig at spise blod. Enhver, som alligevel gør det, skal dø.
15 Alle israelitter, såvel som fremmede iblandt jer, der spiser selvdøde dyr eller dyr, der er blevet dræbt af andre dyr, skal vaske deres tøj og bade og regnes for urene indtil aften. 16 Hvis de ikke vasker deres tøj og bader, må de selv tage ansvaret for følgerne.”
Forbud imod seksuelle perversiteter
18 1-2 Herren befalede Moses at sige til Israels folk: „Jeg er Herren, jeres Gud! 3 Derfor må I ikke opføre jer som egypterne, I engang boede iblandt, eller som kana’anæerne, der bor i det land, jeg vil føre jer ind i. I må ikke lade jer påvirke af deres livsførelse. 4 I skal adlyde mine love og forskrifter, for jeg er Herren, jeres Gud. 5 Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved. Jeg er Herren!
6 Ingen af jer må have seksuelt samvær med en nær slægtning, siger jeg, Herren. 7-8 Det vil sige: Du må ikke have seksuelt samvær med din mor eller din stedmor. Derved vanærer du din far. 9-11 Du må ikke have seksuelt samvær med din søster eller halvsøster, hvad enten din halvsøster er en datter af din far eller din mor, og hvad enten hun er opvokset sammen med dig eller et andet sted. Du må ikke have seksuelt samvær med dit barnebarn, hvad enten hun er datter af din søn eller af din datter. Hun er jo dit eget kød og blod. 12-14 Det samme gælder din faster, din moster og din farbrors kone. De er nære slægtninge, og du må ikke have noget seksuelt forhold til nogen af dem.
15-16 Du må heller ikke stå i seksuelt forhold til din søns kone eller din brors kone. 17 Du må ikke gifte dig med både en mor og hendes datter eller barnebarn. De er nære slægtninge, og du begår en stor synd ved at have et seksuelt forhold til dem begge. 18 Du må heller ikke gifte dig med to søstre og have et seksuelt forhold til dem begge. Først efter din kones død, kan du gifte dig med hendes søster.
19 Du må ikke have seksuelt samvær med en kvinde under hendes menstruation. 20 Du må ikke gøre dig selv uren ved at have et seksuelt forhold til en anden mands kone.
21 Du må ikke overgive nogen af dine børn til dyrkelsen af afguden Molok, for derved krænker du Herren, din Gud.
22 En mand må ikke have seksuelt samvær med en mand, som hvis det var en kvinde—det er en afskyelighed. 23 En mand må ikke gøre sig uren ved at have seksuel omgang med et dyr. En kvinde må heller ikke hengive sig seksuelt til et dyr—det er perverst og afskyeligt.
24 Pas på ikke at gøre jer selv urene ved nogen af disse ting. De folkeslag, jeg driver bort foran jer, gør den slags ting. 25 Hele Kana’ans land er fuld af den slags perversiteter, og derfor vil jeg straffe befolkningen og landet selv skal spytte dem ud. 26 I skal omhyggeligt adlyde alle mine love og forskrifter, så I ikke gør jer skyldige i nogen af de her afskyelige handlinger. Og mine love gælder både for de indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.
27 De her afskyelige handlinger er længe blevet praktiseret af befolkningen i det land, jeg vil føre jer ind i, og derfor er landet blevet urent. 28 Følg under ingen omstændigheder deres skræmmende eksempel, for hvis I gør det, vil landet også spytte jer ud, nøjagtig som det snart vil spytte de nuværende indbyggere ud. 29 Enhver, som gør sådan noget, skal dø. 30 Sørg derfor for at adlyde mine love, så I ikke optager nogen af den slags afskyelige skikke iblandt jer. Nej, gør jer ikke urene ved at handle som indbyggerne i det land, jeg vil føre jer ind i, for jeg er Herren, jeres Gud.”
Footnotes
- 17,5 Efter den græske oversættelse, Septuaginta (LXX), som har en mere udførlig beskrivelse af ofrene her, end den hebraiske tekst har.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.