Jesus vasker disciplenes fødder

13 Alt var klar til at påskehøjtiden kunne begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen.

² Jesus begyndte nu påskemåltidet sammen med sine disciple. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. ³ Og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Han vidste, at det var Gud, der havde sendt ham, og at han snart skulle vende tilbage til Gud.

⁴ Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel^[a] af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. ⁵ Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. ⁶ Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: „Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?”

⁷ „Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.”

⁸ „Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!”

„Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.”

⁹ „Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!”

¹⁰ „Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,” svarede Jesus. „Og I er rene—dog ikke alle.” ¹¹ Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.

¹² Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: „Ved I, hvorfor jeg gjorde det? ¹³ I kalder mig ‚Herre’ og ‚Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. ¹⁴ Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. ¹⁵ Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. ¹⁶ Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. ¹⁷ Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.

¹⁸ Hvad jeg siger, gælder ikke jer alle, for jeg ved, hvem jeg har udvalgt. Skriften siger: ‚En af dem, der spiser sammen med mig, vil bekæmpe mig.’^[b] Det går snart i opfyldelse. ¹⁹ Jeg siger det allerede nu, for at I kan tro på mig, når det sker. ²⁰ Det siger jeg jer: Den, der tager imod dem, jeg sender ud, tager imod mig—og den, der tager imod mig, tager imod Faderen, som sendte mig.”

Jesus forudsiger, at Judas vil forråde ham^(A)

²¹ Derefter blev Jesus stærkt bevæget i sin ånd og sagde: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig!”

²² Disciplene så spørgende på hinanden. Ingen vidste, hvem han hentydede til. ²³ Den discipel, som Jesus elskede særlig højt, lå til bords ved siden af Jesus. ²⁴ Derfor nikkede Simon Peter til ham over bordet for at få ham til at spørge Jesus, hvem det kunne være. ²⁵ Den anden discipel lænede så hovedet tilbage mod Jesu bryst og spurgte: „Hvem er det, Herre?” ²⁶ „Det er ham, som jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper i skålen,” svarede Jesus.

Så dyppede han et stykke brød og gav det til Judas Iskariot. ²⁷ Så snart Judas havde fået brødet, kom Satan ind i ham, og Jesus sagde: „Gør det, du har i sinde—men gør det snart!” ²⁸ Ingen af de andre ved bordet forstod, hvorfor han sagde det til ham. ²⁹ Nogle troede, at Jesus bad Judas købe ind til højtiden eller give nogle penge til de fattige. Det var nemlig ham, der gik rundt med pengepungen. ³⁰ Judas tog nu brødet, rejste sig og gik. Det var nat.

Det nye bud, kærlighedsbudet

³¹ Da Judas var gået, sagde Jesus: „Nu er tiden kommet, hvor Menneskesønnen vil blive æret, og det, han gør, vil bringe Gud ære. ³² Siden han vil bringe Gud ære, vil Gud også bringe ham ære, og det kommer til at ske meget snart. ³³ Venner, nu varer det ikke længe, før jeg skal bort. I vil lede efter mig, men som jeg tidligere sagde til de jødiske ledere, siger jeg nu også til jer: Der, hvor jeg skal hen, kan I ikke komme. ³⁴ Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! ³⁵ Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple.”

Jesus forudser, at Peter vil svigte ham^(B)

³⁶ „Men Herre,” sagde Peter, „hvor går du hen?” Jesus svarede: „Du kan ikke følge mig nu, men senere vil du komme til mig.” ³⁷ „Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg er parat til at dø for dig!” ³⁸ „Dø for mig?” sagde Jesus. „Inden hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig!”

Jesus er vejen til Faderen

14 Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.^{[c] 2} I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for^[d] jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. ³ Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. ⁴ Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.”

⁵ „Nej, Herre,” indvendte Thomas. „Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.”

⁶ Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. ⁷ Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er.^[e] Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.”

⁸ „Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.”

⁹ „Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?” spurgte Jesus. „Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‚Vis os Faderen’? ¹⁰ Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. ¹¹ Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.

¹² Det siger jeg jer: De, der tror på mig, skal gøre de samme undere, som jeg har gjort; ja, de skal gøre endnu mere, for jeg er på vej til Faderen. ^13-14 Hør godt efter: Hvad I end beder om i mit navn,^[f] det vil jeg gøre. På den måde vil Faderen blive æret gennem Sønnen.

Jesus går bort, men vil sende Helligånden i stedet

¹⁵ Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. ¹⁶ Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder,^[g] som altid skal være hos jer. ¹⁷ Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I kender ham, for han er hos jer og skal være i jer.

¹⁸ Jeg er nødt til at forlade jer, men jeg lader jer ikke i stikken—og jeg kommer tilbage til jer igen. ¹⁹ Denne verdens mennesker ser mig snart for sidste gang. Men I skal få mig at se igen, for jeg har evigt liv—og det har I også. ²⁰ Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.

²¹ De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.”

²² Judas (ikke Iskariot, men den anden discipel af samme navn) sagde til ham: „Herre, hvordan kan det være, at du vil åbenbare dig selv for os og ikke for mennesker ude i verden?”

²³ Jesus svarede: „Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. ²⁴ Men de, der ikke elsker mig, retter sig ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger til jer, udspringer ikke af mine egne tanker, men stammer fra Faderen, som sendte mig.

²⁵ Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, ²⁶ men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.

²⁷ Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! ²⁸ Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. ²⁹ Jeg har sagt jer det alt sammen på forhånd, for at I må tro på mig, når det sker.

³⁰ Jeg kan ikke sige mere her og nu, for denne verdens fyrste er på vej herhen. Han har overhovedet ingen magt over mig, ³¹ men jeg gør det her, for at mennesker må kunne forstå, at jeg elsker min Far. Derfor gør jeg, hvad han har befalet mig. Kom, lad os rejse os og gå herfra.”

Vinstokken og grenene

15 Mens de gik,^[h] fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok,^[i] og min Far er ejeren. ² Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt. ³ I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.

⁴ Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer!^[j] Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. ⁵ De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.

⁶ De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.

⁷ Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. ⁸ I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.

Kærlighed og lydighed

⁹ Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed. ¹⁰ I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham. ¹¹ Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter. ¹² Min befaling til jer er, at I skal vise hinanden den samme kærlighed, som jeg har vist jer. ¹³ Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. ¹⁴ I er mine venner—hvis I altså gør det, jeg har befalet jer at gøre. ¹⁵ Jeg betragter jer ikke længere som tjenere,^[k] for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far. ¹⁶ Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn. ¹⁷ Min befaling til jer er: I skal elske hinanden.^[l]

Disciplene vil blive hadet af verden

¹⁸ Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig. ¹⁹ Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer. ²⁰ Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres. ²¹ De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig. ²² De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning. ²³ Den, der hader mig, hader også min Far. ²⁴ De havde heller ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde gjort de store undere iblandt dem, som ingen anden har gjort, men nu har de set dem, og alligevel hader de både mig og min Far. ²⁵ Således opfyldes Skriftens ord: ‚De hadede mig uden grund.’^[m]

²⁶ Når jeg sender Vejlederen til jer—sandhedens Ånd, der kommer fra Faderen—så vil han tale til mennesker om mig. ²⁷ Men også I skal fortælle om mig, for I har været med mig fra begyndelsen.