Job 38-40
Bibelen på hverdagsdansk
Gud taler til Job
38 Da talte Herren til Job inde fra stormvejret:
2 „Hvorfra kender du mine tanker,
når du knap nok ved, hvem jeg er?
3 Lad mig nu stille dig nogle spørgsmål,
så får vi se, om du kan svare på dem.
4 Hvor var du henne, da jeg skabte jorden?
Svar mig på det, hvis du er så klog!
5 Var du med til at bestemme dens størrelse
og beslutte, hvor den skulle anbringes?
6 Var det dig, der skabte et fundament,
som jorden kunne hvile på,
7 mens englene råbte af glæde,
og morgenstjernerne sang deres hyldest?
8 Hvem satte grænser for havet,
da vandet fossede frem af jordens skød?
9 Hvem hyllede det i skyer som i et svøb,
dækkede det med tåge som et tæppe?
10 Hvem sørgede for at holde havet i skak,
så det blev på sin plads mellem bredderne?
11 Hvem sagde: ‚Hertil og ikke længere!
Her standser dine stolte bølger!’?
12 Har du nogen sinde kaldt daggryet frem
eller bedt solen udbrede sine arme
13 for at tage nattens tæppe af jordens seng
og ryste mørkets misgerninger ud af det?
14 Med lyset kommer jordens konturer frem,
den fyldes med strålende farver.
15 Lyset standser voldsmændenes hærgen,
for de arbejder under dække af mørket.
16 Har du undersøgt havets kilder
eller gået på oceanets bund?
17 Fandt du ud af, hvor dødsrigets porte var?
Så du indgangen til afgrundens verden?
18 Har du fattet, hvor stor jorden er?
Sig mig, om du allerede ved alt det her.
19 Ved du, hvor lyset kommer fra?
Ved du, hvor mørket går hen?
20 Kan du vise dem vej til deres hjem?
Kender du stierne, der fører til deres hus?
21 Du ved alt på grund af din store erfaring,
for du var jo født, da lyset blev skabt.
22 Har du set, hvor jeg opbevarer sneen,
de rum, hvor jeg skjuler haglvejret,
23 som jeg gemmer til uvejrets dage,
når krige og kampe bryder ud?
24 Ved du, hvor lynene vil ramme,
eller hvornår østenvinden begynder at blæse?
25 Hvem bestemmer, hvor regnen skal falde,
og hvem baner vej for tordenvejret?
26 Hvem sender regn på øde steder,
hvor der ingen mennesker bor?
27 Hvem mætter vildmarken med vand,
så græsset kan spire og gro?
28 Har regnen mon en far?
Hvem har avlet duggens dråber?
29 Fra hvis moderskød kommer isen?
Hvem føder rimfrosten fra himlen?
30 Vandet bliver hårdt som sten,
havets overflade hærdes til is.
31 Kan du binde Syvstjernen sammen
eller løse Orions bælte?
32 Har du styr på Dyrekredsen?
Har du kontrol over Store Bjørn og Lille Bjørn?
33 Kender du universets love?
Bestemmer du deres virkning på jorden?
34 Kan du ved at råbe til skyerne
få regnen til at gennembløde dig?
35 Kan du kommandere med lynene,
vil de adlyde din befaling?
36 Hvem gav mennesket visdom,
udstyrede hjernen med evne til at tænke?
37 Hvem kender skyernes antal?
Hvem vipper himlens vandkrukker,
38 så det tørre støv forvandles til mudder,
og leret klumper sig sammen?
39 Kan du jage en gazelle som en løvinde,
der sørger for mad til sine sultne unger,
40 mens de ligger i deres hule
eller gemmer sig i steppens krat?
41 Hvem sørger for føde til ravnen,
når dens sultne unger rejser sig
og råber til himlen efter mad?
39 Er du der, når bjerggeden føder sine kid,
eller når rådyret får unger?
2 Ved du, hvor længe de går drægtige,
hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?
3 De lægger sig og føder uden din hjælp,
de regner ikke veerne for noget.
4 Ungerne trives og vokser op
og forlader deres mor, når tiden er inde.
5 Hvem gav vildæslet sin frihed,
så det ikke skulle trælle for mennesket?
6 Jeg gav det vildmarken til bolig,
den salte slette blev dets hjem.
7 Det holder sig borte fra byens larm,
hører ikke æseldrivernes råb.
8 Dets føde vokser på bjergene,
dér finder det alle slags urter.
9 Er vildoksen villig til at arbejde for dig?
Giver du den korn ved din krybbe?
10 Kan du få den til at pløje dine marker,
11 kan du tæmme dens vældige kræfter,
så den gør det hårde arbejde for dig?
12 Vil den bringe din høst i hus
og trække dit korn til tærskepladsen?
13 Strudsen basker fornøjet med vingerne,
men har ingen svingfjer som storken.
14 Den lægger sine æg på jorden
og lader det varme sand ruge dem ud.
15 Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem,
eller at et dyr kunne ødelægge dem.
16 Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,
den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,
17 for Gud gjorde den glemsom,
gav den hverken forstand eller fornuft.
18 Til gengæld kan den spæne af sted
hurtigere end en hest med rytter.
19 Var det dig, der gav hesten dens kræfter,
klædte dens nakke med en flagrende manke?
20 Lærte du den at springe som en græshoppe?
Dens prusten og vrinsken indjager skræk.
21 Den stamper i jorden for at vise sin styrke,
den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.
22 Den går frygtløs i krig,
vender ikke om, når den står over for et sværd.
23 Pilekoggeret rasler,
lanser og spyd glimter i solen.
24 Når signalhornet kalder til kamp,
farer den af sted i strakt galop,
25 for den hører krigslarmen på lang afstand
og opfanger de fjerne kommandoråb.
26 Har du lært høgen at flyve,
at ride på vinden, når den trækker mod syd?
27 Befalede du ørnen at stige så højt
og bygge sin rede på klippens top?
28 Dens hjem er på bjergets tinde,
på det solide klippefremspring,
29 hvorfra den spejder langt omkring,
til den får øje på sit bytte.
30 Den lever af dræbte dyr,
dens unger æder det blodige kød.”
40 Herren fortsatte:
2 „Er du stadig parat til at anklage mig?
Vil du fortsat belære den almægtige Gud?”
Job giver op
3 Da svarede Job:
4 „Hvad kan lille jeg sige til den almægtige Gud?
Nej, nu vil jeg holde mund.
5 Jeg har allerede sagt for meget
og har ikke mere at sige.”
Gud udfordrer Job igen
6 Da talte Herren igen til Job fra stormvejret:
7 „Du plejer ikke at være bange for en ordduel.
Svar nu på de spørgsmål, jeg stiller.
8 Beskylder du mig for at være uretfærdig,
for at du på den måde kan bevise din uskyld?
9 Stiller du dig på højde med mig?
Kan du også tale med tordenrøst?
10 Nuvel, så rejs dig med pomp og pragt
og stå i din magtfulde værdighed.
11 Lad så din retfærdige vrede komme til udtryk,
så du kan ydmyge alle de hovmodige.
12 Skær dem ned med dit vrede blik
og tvær de onde ud på stedet.
13 Sørg for at få dem lagt i graven,
spær dem inde i dødens rige.
14 Hvis du kan gøre det, vil jeg ære dig,
for så har du også magt til frelse dig selv.
15 Se engang på behemot,[a] som jeg skabte, tillige med dig.
Den æder græs som en ko.
16 Se, dens stærke lemmer
og de enorme mavemuskler.
17 Dens hale er som et cedertræ,
benenes sener er som spændte strenge.
18 Dens knogler er som bronzerør,
benene som søjler af jern.
19 Den er det mægtigste dyr, jeg har skabt,
og kun dets Skaber har større magt.
20 Den finder sin føde på bakkerne,
hvor alle de vilde dyr boltrer sig.
21 Den ligger i skjul under lotusbladene
og gemmer sig mellem sivene.
22 Lotusplanterne dækker over den,
og poplerne langs floden giver den skygge.
23 Den er ikke bange for de brusende vande,
når Jordanfloden strømmer imod den.
24 Hvordan vil du fange den?
Med en krog gennem næsen?
25 Er din magt større end Livjatans?[b]
Kan du få den til at bide på krogen
eller fange den med en løkke om snuden?
26 Kan du trække et reb gennem dens næse
eller stikke en krog i kæben på den?
27 Kan du få den til at bede om nåde,
tigge dig om at have medlidenhed?
28 Vil den love at arbejde for dig,
så du kan gøre den til slave på livstid?
29 Vil du lege med den som med en fugl
eller lade dine piger gå med den i snor?
30 Kan du sælge den på fiskemarkedet,
skåret i småstykker til køberne?
31 Kan dit spyd gennembore dens skind
eller harpuner såre dens hoved?
32 Hvis du forsøger at fange den, bliver der voldsom kamp.
Sådan noget prøver man kun én gang.
Apostelenes gerninger 16:1-21
Bibelen på hverdagsdansk
Paulus udvælger Timoteus som sin discipel
16 Paulus og Silas fortsatte rejsen, og efter et kort ophold i Derbe ankom de til Lystra. Her traf de en discipel, der hed Timoteus. Selv om hans far var græker, blev han regnet for at være jøde, fordi hans mor var jøde. 2 Timoteus havde et godt omdømme blandt lederne af menighederne både i Lystra og Ikonion, 3 så Paulus ville gerne have ham med på den videre rejse. Han fik Timoteus omskåret, inden de tog af sted, af hensyn til de mange jøder, de kom i kontakt med. De vidste nemlig alle, at han ikke var blevet omskåret på grund af sin græske far.
4 De rejste nu fra by til by, og de brugte anledningen til at forklare de lokale menigheder de regler, som apostlene og menighedens ledere i Jerusalem havde besluttet, at de burde overholde. 5 Ved den undervisning og opmuntring, menighederne modtog fra Paulus og Silas, blev de styrket i troen og voksede dagligt i antal.
6 Derefter rejste Paulus og hans ledsagere gennem distriktet Frygien i den provins, der hed Galatien, efter at Helligånden havde afskåret dem fra at forkynde ordet i provinsen Asien. 7 Da de nærmede sig grænsen til det område, der hed Mysien,[a] overvejede de at fortsætte mod nord ind i provinsen Bitynien, men Jesu Ånd tillod dem det ikke. 8 I stedet rejste de mod vest tværs gennem Mysien og nåede til havnebyen Troas.
Paulus’ syn og kaldet til Makedonien
9 En nat havde Paulus et syn. Han så en mand fra Makedonien,[b] som stod og kaldte indtrængende på ham: „Kom herover til Makedonien og hjælp os!” råbte han. 10 Efter det syn forsøgte vi[c] med det samme at komme over til Makedonien, for vi forstod, at det var Gud, der ville sende os derover for at forkynde budskabet om Jesus. 11 Vi gik om bord i et skib i Troas og nåede den første dag frem til øen Samotrake. Den næste dag ankom vi til havnebyen Neapolis i Makedonien. 12 Derfra fortsatte vi til fods til Filippi, der er en romersk koloni og den vigtigste by i den del af Makedonien. Der blev vi nogle dage.
En menighed grundlægges i Filippi
13 På sabbatten gik vi et lille stykke uden for byen langs med en flod, hvor vi mente, jøderne plejede at mødes til bøn. Vi satte os ned og begyndte at tale til de kvinder, der var kommet. 14 En af dem hed Lydia. Hun var fra Tyatira og handlede med kostbare purpurklæder. Hun havde antaget den jødiske tro, og mens hun lyttede til Paulus, åbnede Herren hendes hjerte, så hun tog ordene til sig. 15 Sammen med hele sin husstand blev hun døbt, hvorefter hun indbød os som sine gæster. „Hvis I virkelig tror på, at jeg nu hører Herren til,” sagde hun, „så må I også komme og bo i mit hus i nogle dage.” På den måde overtalte hun os.
Paulus uddriver en spådomsånd
16 Da vi en dag var på vej ned til det sted ved floden, hvor de samledes til bøn, mødte vi en slavinde, der havde en spådomsånd i sig. Hendes herrer tjente mange penge på grund af hendes evne til at spå. 17 Hun fulgte i hælene på os og råbte: „Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de er kommet for at forkynde jer vejen til frelse!” 18 Det gentog sig i mange dage, og til sidst blev det Paulus for meget. Han vendte sig om og talte direkte til dæmonen i hende: „Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at forsvinde ud af hende!” I samme øjeblik forlod den hende.
19 Hendes herrer blev vrede over, at de nu havde mistet deres indtægtskilde, så de greb fat i Paulus og Silas og slæbte dem for dommerne på byens torv. 20 „De her mennesker skaber oprør i vores by,” sagde de. 21 „De er jøder, og de lærer folk skikke, som vi romere ikke kan godtage og bestemt ikke kan rette os efter.”
Read full chapterFootnotes
- 16,7 Et område i den nordlige del af provinsen Asien, som de havde fået besked på ikke at forkynde deres budskab i.
- 16,9 Makedonien er den nordligste provins i det nuværende Grækenland, syd for det land, der i dag hedder Makedonien.
- 16,10 Her skifter Lukas til „vi” i sin beretning, så han må have sluttet sig til Paulus og de andre her i Troas.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.