Añadir traducción en paralelo Imprimir Opciones de la página

38 Så svarede Herren Job ud fra Stormvejret og sagde: "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening? Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt! Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover? Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten, mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde? Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød, dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb, 10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre 11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!" 12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted, 13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort, 14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning? 15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust. 16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund? 17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte? 18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er! 19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme, 20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig? 21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort! 22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes, 23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag? 24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden? 25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej 26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor, 27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen? 28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber? 29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim? 30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen. 31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker? 32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger? 33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden? 34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig? 35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!" 36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt? 37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om, 38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger, når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat? Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer, tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder? De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet, Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb, som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? 10 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden; 11 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op. 12 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten? 13 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig? 14 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst? 15 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen? 16 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun, 17 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet, 18 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder? 19 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke. 20 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt. 21 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter. 22 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke 23 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel. 24 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde; 25 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet; 26 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker; 27 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder; 28 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb. 29 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden? 30 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede? 31 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg; 32 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne. 33 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

34 Og Herren svarede Job og sagde: 35 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

36 Da svarede Job Herren og sagde: 37 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund! 38 Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

40 Da svarede Herren Job ud fra Stormvejret og sagde: "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret? Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik, bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse, skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet! Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

10 Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs. 11 Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! 12 Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; 13 dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. 14 Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; 15 thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. 16 Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; 17 Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. 18 Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. 19 Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?

20 Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? 21 Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? 22 Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? 23 Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? 24 Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? 25 Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? 26 Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? 27 Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. 28 Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

Gud taler til Job

38 Da talte Herren til Job inde fra stormvejret:

„Hvorfra kender du mine tanker,
    når du knap nok ved, hvem jeg er?
Lad mig nu stille dig nogle spørgsmål,
    så får vi se, om du kan svare på dem.

Hvor var du henne, da jeg skabte jorden?
    Svar mig på det, hvis du er så klog!
Var du med til at bestemme dens størrelse
    og beslutte, hvor den skulle anbringes?
Var det dig, der skabte et fundament,
    som jorden kunne hvile på,
mens englene råbte af glæde,
    og morgenstjernerne sang deres hyldest?

Hvem satte grænser for havet,
    da vandet fossede frem af jordens skød?
Hvem hyllede det i skyer som i et svøb,
    dækkede det med tåge som et tæppe?
10 Hvem sørgede for at holde havet i skak,
    så det blev på sin plads mellem bredderne?
11 Hvem sagde: ‚Hertil og ikke længere!
    Her standser dine stolte bølger!’?

12 Har du nogen sinde kaldt daggryet frem
    eller bedt solen udbrede sine arme
13 for at tage nattens tæppe af jordens seng
    og ryste mørkets misgerninger ud af det?
14 Med lyset kommer jordens konturer frem,
    den fyldes med strålende farver.
15 Lyset standser voldsmændenes hærgen,
    for de arbejder under dække af mørket.

16 Har du undersøgt havets kilder
    eller gået på oceanets bund?
17 Fandt du ud af, hvor dødsrigets porte var?
    Så du indgangen til afgrundens verden?
18 Har du fattet, hvor stor jorden er?
    Sig mig, om du allerede ved alt det her.

19 Ved du, hvor lyset kommer fra?
    Ved du, hvor mørket går hen?
20 Kan du vise dem vej til deres hjem?
    Kender du stierne, der fører til deres hus?
21 Du ved alt på grund af din store erfaring,
    for du var jo født, da lyset blev skabt.

22 Har du set, hvor jeg opbevarer sneen,
    de rum, hvor jeg skjuler haglvejret,
23 som jeg gemmer til uvejrets dage,
    når krige og kampe bryder ud?

24 Ved du, hvor lynene vil ramme,
    eller hvornår østenvinden begynder at blæse?
25 Hvem bestemmer, hvor regnen skal falde,
    og hvem baner vej for tordenvejret?
26 Hvem sender regn på øde steder,
    hvor der ingen mennesker bor?
27 Hvem mætter vildmarken med vand,
    så græsset kan spire og gro?
28 Har regnen mon en far?
    Hvem har avlet duggens dråber?
29 Fra hvis moderskød kommer isen?
    Hvem føder rimfrosten fra himlen?
30 Vandet bliver hårdt som sten,
    havets overflade hærdes til is.
31 Kan du binde Syvstjernen sammen
    eller løse Orions bælte?
32 Har du styr på Dyrekredsen?
    Har du kontrol over Store Bjørn og Lille Bjørn?
33 Kender du universets love?
    Bestemmer du deres virkning på jorden?
34 Kan du ved at råbe til skyerne
    få regnen til at gennembløde dig?
35 Kan du kommandere med lynene,
    vil de adlyde din befaling?

36 Hvem gav mennesket visdom,
    udstyrede hjernen med evne til at tænke?
37 Hvem kender skyernes antal?
    Hvem vipper himlens vandkrukker,
38 så det tørre støv forvandles til mudder,
    og leret klumper sig sammen?
39 Kan du jage en gazelle som en løvinde,
    der sørger for mad til sine sultne unger,
40 mens de ligger i deres hule
    eller gemmer sig i steppens krat?
41 Hvem sørger for føde til ravnen,
    når dens sultne unger rejser sig
        og råber til himlen efter mad?

39 Er du der, når bjerggeden føder sine kid,
    eller når rådyret får unger?
Ved du, hvor længe de går drægtige,
    hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?
De lægger sig og føder uden din hjælp,
    de regner ikke veerne for noget.
Ungerne trives og vokser op
    og forlader deres mor, når tiden er inde.

Hvem gav vildæslet sin frihed,
    så det ikke skulle trælle for mennesket?
Jeg gav det vildmarken til bolig,
    den salte slette blev dets hjem.
Det holder sig borte fra byens larm,
    hører ikke æseldrivernes råb.
Dets føde vokser på bjergene,
    dér finder det alle slags urter.

Er vildoksen villig til at arbejde for dig?
    Giver du den korn ved din krybbe?
10 Kan du få den til at pløje dine marker,
11     kan du tæmme dens vældige kræfter,
        så den gør det hårde arbejde for dig?
12 Vil den bringe din høst i hus
    og trække dit korn til tærskepladsen?

13 Strudsen basker fornøjet med vingerne,
    men har ingen svingfjer som storken.
14 Den lægger sine æg på jorden
    og lader det varme sand ruge dem ud.
15 Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem,
    eller at et dyr kunne ødelægge dem.
16 Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,
    den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,
17 for Gud gjorde den glemsom,
    gav den hverken forstand eller fornuft.
18 Til gengæld kan den spæne af sted
    hurtigere end en hest med rytter.

19 Var det dig, der gav hesten dens kræfter,
    klædte dens nakke med en flagrende manke?
20 Lærte du den at springe som en græshoppe?
    Dens prusten og vrinsken indjager skræk.
21 Den stamper i jorden for at vise sin styrke,
    den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.
22 Den går frygtløs i krig,
    vender ikke om, når den står over for et sværd.
23 Pilekoggeret rasler,
    lanser og spyd glimter i solen.
24 Når signalhornet kalder til kamp,
    farer den af sted i strakt galop,
25 for den hører krigslarmen på lang afstand
    og opfanger de fjerne kommandoråb.

26 Har du lært høgen at flyve,
    at ride på vinden, når den trækker mod syd?
27 Befalede du ørnen at stige så højt
    og bygge sin rede på klippens top?
28 Dens hjem er på bjergets tinde,
    på det solide klippefremspring,
29 hvorfra den spejder langt omkring,
    til den får øje på sit bytte.
30 Den lever af dræbte dyr,
    dens unger æder det blodige kød.”

40 Herren fortsatte:

„Er du stadig parat til at anklage mig?
    Vil du fortsat belære den almægtige Gud?”

Job giver op

Da svarede Job:

„Hvad kan lille jeg sige til den almægtige Gud?
    Nej, nu vil jeg holde mund.
Jeg har allerede sagt for meget
    og har ikke mere at sige.”

Gud udfordrer Job igen

Da talte Herren igen til Job fra stormvejret:

„Du plejer ikke at være bange for en ordduel.
    Svar nu på de spørgsmål, jeg stiller.
Beskylder du mig for at være uretfærdig,
    for at du på den måde kan bevise din uskyld?
Stiller du dig på højde med mig?
    Kan du også tale med tordenrøst?

10 Nuvel, så rejs dig med pomp og pragt
    og stå i din magtfulde værdighed.
11 Lad så din retfærdige vrede komme til udtryk,
    så du kan ydmyge alle de hovmodige.
12 Skær dem ned med dit vrede blik
    og tvær de onde ud på stedet.
13 Sørg for at få dem lagt i graven,
    spær dem inde i dødens rige.
14 Hvis du kan gøre det, vil jeg ære dig,
    for så har du også magt til frelse dig selv.

15 Se engang på behemot,[a] som jeg skabte, tillige med dig.
    Den æder græs som en ko.
16 Se, dens stærke lemmer
    og de enorme mavemuskler.
17 Dens hale er som et cedertræ,
    benenes sener er som spændte strenge.
18 Dens knogler er som bronzerør,
    benene som søjler af jern.
19 Den er det mægtigste dyr, jeg har skabt,
    og kun dets Skaber har større magt.
20 Den finder sin føde på bakkerne,
    hvor alle de vilde dyr boltrer sig.
21 Den ligger i skjul under lotusbladene
    og gemmer sig mellem sivene.
22 Lotusplanterne dækker over den,
    og poplerne langs floden giver den skygge.
23 Den er ikke bange for de brusende vande,
    når Jordanfloden strømmer imod den.
24 Hvordan vil du fange den?
    Med en krog gennem næsen?

25 Er din magt større end Livjatans?[b]
    Kan du få den til at bide på krogen
    eller fange den med en løkke om snuden?
26 Kan du trække et reb gennem dens næse
    eller stikke en krog i kæben på den?
27 Kan du få den til at bede om nåde,
    tigge dig om at have medlidenhed?
28 Vil den love at arbejde for dig,
    så du kan gøre den til slave på livstid?
29 Vil du lege med den som med en fugl
    eller lade dine piger gå med den i snor?
30 Kan du sælge den på fiskemarkedet,
    skåret i småstykker til køberne?
31 Kan dit spyd gennembore dens skind
    eller harpuner såre dens hoved?
32 Hvis du forsøger at fange den, bliver der voldsom kamp.
    Sådan noget prøver man kun én gang.

Notas al pie

  1. 40,15 Det vides ikke, om der tænkes på en nu uddød dyreart eller et mytisk uhyre.
  2. 40,25 Det vides ikke, om der tænkes på en nu uddød dyreart eller et mytisk uhyre.

16 Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader. Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium. Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker. Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem, Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag. Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien. Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!" 10 Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11 Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis 12 og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage. 13 Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen. 14 Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus. 15 Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.

16 Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå. 17 Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej." 18 Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund. 19 Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden. 20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By. 21 og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."

Read full chapter

Paulus udvælger Timoteus som sin discipel

16 Paulus og Silas fortsatte rejsen, og efter et kort ophold i Derbe ankom de til Lystra. Her traf de en discipel, der hed Timoteus. Selv om hans far var græker, blev han regnet for at være jøde, fordi hans mor var jøde. Timoteus havde et godt omdømme blandt lederne af menighederne både i Lystra og Ikonion, så Paulus ville gerne have ham med på den videre rejse. Han fik Timoteus omskåret, inden de tog af sted, af hensyn til de mange jøder, de kom i kontakt med. De vidste nemlig alle, at han ikke var blevet omskåret på grund af sin græske far.

De rejste nu fra by til by, og de brugte anledningen til at forklare de lokale menigheder de regler, som apostlene og menighedens ledere i Jerusalem havde besluttet, at de burde overholde. Ved den undervisning og opmuntring, menighederne modtog fra Paulus og Silas, blev de styrket i troen og voksede dagligt i antal.

Derefter rejste Paulus og hans ledsagere gennem distriktet Frygien i den provins, der hed Galatien, efter at Helligånden havde afskåret dem fra at forkynde ordet i provinsen Asien. Da de nærmede sig grænsen til det område, der hed Mysien,[a] overvejede de at fortsætte mod nord ind i provinsen Bitynien, men Jesu Ånd tillod dem det ikke. I stedet rejste de mod vest tværs gennem Mysien og nåede til havnebyen Troas.

Paulus’ syn og kaldet til Makedonien

En nat havde Paulus et syn. Han så en mand fra Makedonien,[b] som stod og kaldte indtrængende på ham: „Kom herover til Makedonien og hjælp os!” råbte han. 10 Efter det syn forsøgte vi[c] med det samme at komme over til Makedonien, for vi forstod, at det var Gud, der ville sende os derover for at forkynde budskabet om Jesus. 11 Vi gik om bord i et skib i Troas og nåede den første dag frem til øen Samotrake. Den næste dag ankom vi til havnebyen Neapolis i Makedonien. 12 Derfra fortsatte vi til fods til Filippi, der er en romersk koloni og den vigtigste by i den del af Makedonien. Der blev vi nogle dage.

En menighed grundlægges i Filippi

13 På sabbatten gik vi et lille stykke uden for byen langs med en flod, hvor vi mente, jøderne plejede at mødes til bøn. Vi satte os ned og begyndte at tale til de kvinder, der var kommet. 14 En af dem hed Lydia. Hun var fra Tyatira og handlede med kostbare purpurklæder. Hun havde antaget den jødiske tro, og mens hun lyttede til Paulus, åbnede Herren hendes hjerte, så hun tog ordene til sig. 15 Sammen med hele sin husstand blev hun døbt, hvorefter hun indbød os som sine gæster. „Hvis I virkelig tror på, at jeg nu hører Herren til,” sagde hun, „så må I også komme og bo i mit hus i nogle dage.” På den måde overtalte hun os.

Paulus uddriver en spådomsånd

16 Da vi en dag var på vej ned til det sted ved floden, hvor de samledes til bøn, mødte vi en slavinde, der havde en spådomsånd i sig. Hendes herrer tjente mange penge på grund af hendes evne til at spå. 17 Hun fulgte i hælene på os og råbte: „Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de er kommet for at forkynde jer vejen til frelse!” 18 Det gentog sig i mange dage, og til sidst blev det Paulus for meget. Han vendte sig om og talte direkte til dæmonen i hende: „Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at forsvinde ud af hende!” I samme øjeblik forlod den hende.

19 Hendes herrer blev vrede over, at de nu havde mistet deres indtægtskilde, så de greb fat i Paulus og Silas og slæbte dem for dommerne på byens torv. 20 „De her mennesker skaber oprør i vores by,” sagde de. 21 „De er jøder, og de lærer folk skikke, som vi romere ikke kan godtage og bestemt ikke kan rette os efter.”

Read full chapter

Notas al pie

  1. 16,7 Et område i den nordlige del af provinsen Asien, som de havde fået besked på ikke at forkynde deres budskab i.
  2. 16,9 Makedonien er den nordligste provins i det nuværende Grækenland, syd for det land, der i dag hedder Makedonien.
  3. 16,10 Her skifter Lukas til „vi” i sin beretning, så han må have sluttet sig til Paulus og de andre her i Troas.