Añadir traducción en paralelo Imprimir Opciones de la página

27 I Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette Ord til Jeremias fra Herren: Således sagde Herren til mig: Gør dig Reb og Ågstænger og læg dem på din Hals og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Konger Bud ved deres Sendemænd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda i Jerusalem; byd dem at sige til deres Herrer: Så siger Hærskarers Herre. Israels Gud: Sig til eders Herrer: Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kvæget på Jorden ved min vældige Styrke og min udrakte Hånd, og jeg giver den, til hvem jeg finder for godt. Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebukadnezar af Babels Hånd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at trælle for ham. Alle Folk skal trælle for ham, hans Søn og Sønnesøn, indtil også hans Lands Time slår og mange Folkeslag og store Konger gør ham til deres Træl. Og det Folk og det Rige, som ikke vil trælle for ham, Kong Nebukadnezar af Babel, og bøje Hals under Babels Konges Åg, det vil jeg hjemsøge med Sværd, Hunger og Pest, lyder det fra Herren, til det er tilintetgjort ved hans Hånd.

I skal ikke høre på eders Profeter og Spåmænd, eders Drømmere, Sandsigere og Troldmænd, som siger til eder: "I skal ikke komme til at trælle for Babels Konge; 10 thi det er Løgn, de profeterer for eder for at få eder bort fra eders Jord, idet jeg da driver eder bort og I går til Grunde. 11 Men det Folk, der bøjer Hals under Babels Konges Åg og træller for ham, vil jeg lade blive på sin Jord, lyder det fra Herren, så det kan dyrke den og bo der.

12 Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmelse med alle disse Ord: Bøj Hals under Babels Konges Åg og træl for ham og hans Folk, så skal I leve. 13 Hvorfor vil du og dit Folk dø ved Sværd, Hunger og Pest, således som Herren truede det Folk, der ikke vil trælle for Babels Konge? 14 Hør ikke på Profeternes Ord, når de siger til eder: "I skal ikke komme til at trælle for Babels Konge"; thi Løgn profeterer de eder. 15 Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren, og de profeterer Løgn i mit Navn, for at jeg skal bortstøde eder, så I går til Grunde sammen med Profeterne, der profeterer for eder.

16 Og til Præsterne og alt dette Folk talte jeg således: Så siger Herren: Hør ikke på eders Profeters Ord, når de profeterer for eder og siger: "Se, Herrens Huss Kar skal nu snart føres hjem fra Babel." Thi Løgn profeterer de eder. 17 Hør dem ikke, men træl for Babels Konge, så skal I leve. Hvorfor skal denne By lægges øde? 18 Er de Profeter og har Herrens Ord, så lad dem gå i forbøn hos Hærskarers Herre, at de Kar, der er tilbage i Herrens Hus og Judas konges Palads, ikke også skal komme til Babel. 19 Thi så siger Hærskarers Herre om Søjlerne, Havet og Stellene og om de sidste Kar, der er tilbage i denne By, 20 dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da han bortførte Jojakims søn, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem til Babel med alle de ypperste i Juda og Jerusalem, 21 ja, så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om de kar, der er tilbage i Herrens Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem: 22 De skal føres til Babel, og der skal de blive, til den Dag jeg tager mig af dem og fører dem op og bringer dem tilbage hertil, lyder det fra Herren.

28 Kong Zedekias af Judas fjerde regeringsår i den femte måned sagde Profeten Hananja, Azzurs Søn, fra Gibeon til mig i Herrens Hus i Præsternes og alt Folkets Nærværelse: "Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg har sønderbrudt Babels Konges Åg. Om to År fører jeg tilbage hertil alle Herrens Huss Kar, som Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og førte til Babel; og Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtige fra Juda, som kom til Babel, fører jeg tilbage hertil, lyder det fra Herren; thi jeg sønderbryder Babels Konges Åg." Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i Nærværelse af Præsterne og alt Folket, som stod i Herrens Hus, således: "Amen! Måtte Herren gøre således og stadfæste, hvad du har profeteret, og føre Herrens Huss Kar og alle de landflygtige fra Babel tilbage hertil! Men hør dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket: De Profeter, som levede før mig og dig fra Fortids Dage, profeterede mod mange Lande og mægtige Riger om krig, Hunger og Pest; men når en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, Herren virkelig har sendt, på at hans Ord går i Opfyldelse." 10 Så rev Profeten Hananja Ågstængerne af Profeten Jeremiass Hals og sønderbrød dem; 11 og Hananja sagde i alt Folkets Nærværelse: "Så siger Herren: Således sønderbryder jeg om to År Kong Nebukadnezar af Babels Åg og tager det fra alle Folkenes Hals." Men Profeten Jeremias gik sin Vej.

12 Men efter at Profeten Hananja havde sønderbrudt Ågstængerne og revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom Herrens Ord til Jeremias således: 13 "Gå hen og sig til Hananja: Så siger Herren: Du har sønderbrudt Ågstænger af Træ, men jeg vil lave Ågstænger af Jern i Stedet. 14 Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Et Jernåg lægger jeg på alle disse Folks Hals, at de må trælle for Kong Nebukadnezar af Babel; de skal trælle for ham, selv Markens Vildt har jeg givet ham." 15 Så sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "Hør, Hananja! Herren har ikke sendt dig, og du har fået dette Folk til at slå Lid til Løgn. 16 Derfor, så siger Herren: Se, jeg slænger dig bort fra Jordens Flade; du skal dø i År, thi du har prædiket Frafald fra Herren." 17 Og Profeten Hananja døde samme År i den syvende Måned.

29 Følgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra Jerusalem til de Ældste, som var tilbage blandt de bortførte, og til Præsterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar havde ført fra Jerusalem til Babel, efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofmændene, Judas og Jerusalems Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene havde forladt Jerusalem, ved Elasa, Sjafans Søn, og Gemarja, Hilkijas Søn, som kong Zedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af Babel. Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, til alle de landflygtige, som jeg førte fra Jerusalem til Babel: Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt, tag eder Hustruer og avl Sønner og Døtre, tag Hustruer til eders Sønner og bortgift eders Døtre, at de kan føde Sønner og Døtre, bliv mange der og ikke færre; og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har ført eder, ligge eder på Sinde, og bed for det til Herren; thi når det går det godt, går det også eder godt. Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Lad ikke de Profeter, som er iblandt eder, eller eders Spåmænd bilde eder noget ind, og lyt ikke til de Drømme, I drømmer; thi Løgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, lyder det fra Herren. 10 Thi så siger Herren: Når halvfjerdsindstyve År er gået for Babel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min Forjættelse om at føre eder tilbage hertil. 11 Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg må give eder Fremtid og Håb. 12 Kalder I på mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg høre eder; 13 leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele eders Hjerte, 14 vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra Herren, og vende eders Skæbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle de Steder, jeg har bortstødt eder til, lyder det fra Herren, og føre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg førte eder bort. 15 Men når I siger: "Herren har opvakt os Profeter i Babel 16 Thi så siger Herren om Kongen der sidder på Davids Trone, og om alt Folket, der bor i denne By, eders Brødre, som ikke drog. i Landflygtighed med eder, 17 så siger Hærskarers Herre: Se, jeg sender Sværd, Hunger og Pest over dem og gør dem som de usle Figener, der er for dårlige at spise; 18 jeg forfølger dem med Sværd, Hunger og Pest og gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru, Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortstøder dem til, 19 til Straf fordi de ikke hørte mine Ord, lyder det fra Herren, når jeg årle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem, men de vilde ikke høre, lyder det fra Herren. 20 Men hør dog Herrens Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra Jerusalem til Babel! 21 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om Aab, Kolajas Søn, og Zidkija, Maasejas Søn, som profeterer eder Løgn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal lade dem hugge ned for eders Øjne, 22 og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til at forbande ved, idet man skal sige: "Herren gøre med dig som med Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!" 23 Thi de øvede dårskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsmænds Kvinder og talte i mit Navn løgnagtige Ord, som jeg ikke havde bedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra Herren.

24 Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige: 25 Så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn har sendt alt Folket i Jerusalem og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, og alle Præsterne et så lydende Brev: 26 "Herren har gjort dig til Præst i Præsten Jojadas Sted til i Herrens Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk Henrykkelse, hvilke du skal lægge i Blok og Halsjern. 27 Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der profeterer hos eder? 28 Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Det trækker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt!" 29 Dette Brev læste Præsten Zefanja for Profeten Jeremias. 30 Da kom Herrens Ord til Jeremias således: 31 Send Bud til alle de landflygtige og sig: Så siger Herren om Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden at jeg har sendt ham, og får eder til at slå Lid til Løgn, 32 derfor, så siger Herren: Se, jeg hjemsøger Nehelamiten Sjemaja og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder og oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra Herren, fordi han har prædiket Frafald fra Herren.

Jeremias opfordrer landene til at acceptere Babyloniens herredømme

27 Herren gav mig følgende budskab i begyndelsen af kong Zidkijas[a] regeringsperiode:

„Lav et åg og spænd det fast over nakken med læderstropper. 3-4 Derefter skal du sende de udsendinge, der er kommet til kong Zidkija i Jerusalem fra kongerne i Edom, Moab, Ammon, Tyrus og Sidon tilbage til deres herrer med følgende budskab fra Herren, den Almægtige, Israels Gud: Det er mig, der har skabt jorden og alle de mennesker og dyr, der lever på jorden. Derfor kan jeg gøre med ethvert land, som jeg vil. Nu overdrager jeg jeres lande til kong Nebukadnezar af Babylonien. Jeg har givet ham kontrol over alt, selv de vilde dyr. Alle jeres lande bliver underlagt ham og hans søn og hans sønnesøn, indtil deres stormagtstid er forbi. Så skal andre nationer og mægtige konger erobre og regere over Babylonien. Men hvis et land nægter at underlægge sig kong Nebukadnezars åg, vil jeg bruge ham til at straffe det land med krig, hungersnød og epidemier, indtil det bukker under.

Lyt ikke til jeres falske profeter, sandsigere, drømmetydere, medier og troldmænd, der siger, at I ikke skal underordne jer Babyloniens herredømme. 10 De ved ikke, hvad de snakker om. Hvis I lytter til dem, vil det ende med, at nogle af jer bliver dræbt, mens andre bliver ført i eksil som slaver. 11 Men hvis I accepterer den babyloniske konges herredømme over jer, skal I få lov til at blive boende i jeres land og dyrke jeres jord som hidtil.”

12 Herren bad mig give et tilsvarende budskab til kong Zidkija af Juda: „Hvis I ønsker at overleve, skal I tage den babyloniske konges åg på jer. 13 Vil I hellere opleve krig, hungersnød og epidemier? Det er, hvad Herren har sagt vil ramme de lande, der ikke frivilligt underkaster sig Babyloniens konge. 14 Lyt ikke til de falske profeter, der siger, at I ikke skal underordne jer den babyloniske konges herredømme, for de ved ikke, hvad de snakker om. 15 De profeterer løgn alle sammen, og det er ikke Herren, der har sendt dem, selv om de påstår det. Hvis I lytter til dem, vil nogle af jer blive dræbt og resten ført i eksil. Det gælder også dig, som er konge, og alle de falske profeter.”

16 Jeg advarede også præsterne og folket med følgende ord: „Herren siger, at I ikke må lytte til de profeter, der påstår, at de kostbarheder, som babylonierne tog fra Herrens tempel, snart bliver bragt tilbage hertil. De lyver, 17 og derfor må I ikke lytte til dem. Hvis I har livet kært, så tag den babyloniske konges åg på jer. Ellers bliver hele byen lagt i ruiner. 18 Hvis de profeter virkelig var sendt af Herren, den Almægtige, så ville de bede ham om at skåne de kostbarheder, der endnu er tilbage i templet, i kongepaladset og andre steder i byen, så de ikke også ender i Babylon.

19-22 Herren, den Almægtige, siger: Nebukadnezar bortførte i første omgang Jerusalems og Judas overklasse til Babylon sammen med kong Jekonja. Dengang efterlod han bronzesøjlerne foran templet, det store bronzekar med vand i tempelforgården, de ti rulleborde af bronze, hvorpå offerdyrene slagtes, samt meget andet tempelinventar. Men de ting vil også blive ført til Babylon, og der vil de blive, indtil jeg sender bud efter dem. Engang i fremtiden vil jeg bringe dem tilbage til Jerusalem.”

Jeremias konfronterer den falske profet Hananja

28 Ved samme lejlighed, i kong Zidkija af Judas regeringstid, modsagde profeten Hananja, Azzurs søn fra Gibeon, mig offentligt i templet i præsternes og folkets påhør. Det var i den femte måned i kongens fjerde regeringsår. Hananja sagde: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, erklærer: Jeg vil fjerne den babyloniske konges åg fra jeres skuldre. Inden der er gået to år, vil jeg bringe de tempelskatte tilbage, som Nebukadnezar bortførte til Babylon. Også kong Jekonja vil jeg bringe tilbage sammen med de øvrige fanger i Babylonien.”

Da svarede jeg ham i præsternes og folkets påhør: „Gid det måtte gå, som du siger. Jeg ville ønske, at Herren ville opfylde din profeti og bringe tempelskattene og fangerne tilbage til os. Men hør nu, hvad jeg har at sige til dig i præsternes og folkets påhør: Alle de profeter, der levede før dig og mig, profeterede imod utallige nationer, og de plejede at advare imod katastrofer som krig, hungersnød og epidemier. Når en profet derfor forudsiger fred, er det svært at tro, at han virkelig er sendt af Herren. Det kan kun afgøres ved at se, om profetien går i opfyldelse.”

10 Jeg havde stadig åget på mine skuldre, og Hananja kom nu hen og tog det af mine skuldre og brækkede det. 11 Så sagde han til mængden: „Herren siger endnu en gang, at inden to år er gået, vil han fjerne kong Nebukadnezars åg fra de nationer, som nu er underlagt hans herredømme.” Derefter gik jeg min vej.

12 Kort efter gav Herren mig følgende budskab:

13 Gå hen til Hananja og sig: „Godt nok har du brækket et åg, men det var af træ, og jeg vil erstatte det med et af jern. 14 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg vil lægge et jernåg på alle disse nationers skuldre, og deres befolkning skal blive slaver under kong Nebukadnezar af Babylon. Jeg har lagt alt under hans herredømme, selv de vilde dyr.”

15 Efter at have overbragt budskabet til profeten Hananja tilføjede jeg: „Hør, Hananja, Herren har ikke sendt dig, og du har fået folket til at tro på en løgn. 16 Derfor siger Herren, at han vil fjerne dig fra jordens overflade. Du har gjort oprør mod Herren, og derfor skal du dø inden årets udgang.” 17 Og ganske rigtigt: To måneder senere døde Hananja.

Jeremias sender breve til de bortførte judæere i Babylon

29 1-2 Nogen tid efter at kong Jekonja sammen med enkedronningen, hoffolkene, embedsmændene og håndværkerne var blevet deporteret fra Jerusalem til Babylon af Nebukadnezar, skrev jeg i Jerusalem et brev til lederne, præsterne, profeterne og de øvrige bortførte judæere. Brevet blev overbragt af Elasa, Shafans søn, og Gemarja, Hilkijas søn, da de drog af sted til Nebukadnezar i Babylon som kong Zidkijas udsendinge. I brevet stod der:

Herren, den Almægtige, Israels Gud, sender følgende budskab til alle de fanger, han har sendt i eksil fra Jerusalem til Babylonien:

Indstil jer på at blive i Babylonien. Byg huse, plant vingårde og dyrk jeres marker, så I kan leve af det, I høster. Gift jer og få børn. Lad jeres sønner og døtre gifte sig, så de kan få børn og befolkningen vokse. Arbejd for, at den by, I nu bor i, får fremgang, og bed Herren om at velsigne den, for når det går godt for den, går det også godt for jer.

Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Lad jer ikke narre af de profeter og åndemanere, der findes iblandt jer. Lyt ikke til deres drømme, for de profeterer løgn i mit navn. Jeg har ikke talt til dem, siger Herren. 10 Sandheden er, at I skal blive i Babylonien i 70 år. Men derefter vil jeg opfylde mit løfte og føre jer hjem til jeres eget land. 11 For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb. 12 Når I beder til mig om hjælp, vil jeg høre jer, 13 når I søger efter mig, vil I finde mig. Ja, hvis I søger mig af hele jeres hjerte, vil I finde mig. 14 Jeg vender jeres skæbne, sætter jer fri og giver jer fremgang. Jeg samler jer fra de lande, jeg fordrev jer til, og fører jer hjem til jeres eget land.

15 Lad være med at tro på de profeter, I har hos jer i det fremmede. De lover jer en hurtig frihed, 16 men hør, hvad Herren siger angående kongen, der sidder på Davids trone, og alle dem, som stadig bor her i Jerusalem, og jeres slægtninge, som ikke blev bortført til Babylonien: 17 „Jeg sender krig, hungersnød og sygdom over dem, der bor i Jerusalem, så de bliver som uspiselige, rådne figner. 18 Ja, jeg vil straffe dem med krig, hungersnød og sygdom og sprede dem ud over hele jorden, så de bliver eksempler til skræk og advarsel for folkene i de lande, jeg fordriver dem til. Overalt vil de blive forbandet og hånet, 19 fordi de nægtede at lytte til mig, skønt jeg gang på gang talte til dem gennem mine profeter. 20 Derfor bør I høre efter og adlyde Herrens ord, alle I, som er i fangenskab i Babylonien.”

21 Herren, den Almægtige, Israels Gud, har også noget at sige om Ahab, søn af Kolaja, og Zidkija, søn af Ma’aseja, der begge profeterer løgne og påstår, at de taler på mine vegne: „Jeg udleverer dem til Nebukadnezar, så han kan henrette dem offentligt. 22 Når man i fremtiden vil forbande nogen, vil man mindes deres grufulde skæbne og sige: ‚Må Herren gøre ved dig, som Babylons konge gjorde ved Zidkija og Ahab, da han brændte dem levende.’ 23 De to mænd har gjort frygtelige ting iblandt mit folk. De begik ægteskabsbrud med andres koner, og de har profeteret ting, som jeg aldrig har sagt. Jeg har set alt, hvad de har gjort,” siger Herren.

24 Senere sendte jeg et brev med et budskab til Shemaja fra Nehelam: 25 Herren den Almægtige, Israels Gud, siger: Du skrev et brev til præsten Zefanja, søn af Ma’aseja, og sendte kopier til de øvrige præster og ledere i Jerusalem. 26 I brevet til Zefanja skrev du: „Herren udpegede dig til at overtage posten som præst i Jerusalem i stedet for Jojada. Det er altså dit ansvar at arrestere enhver tåbe, der hævder at være profet, og sætte ham i gabestok og halsjern. 27 Hvorfor har du så ikke gjort noget for at standse Jeremias fra Anatot, som giver sig ud for at være profet hos jer? 28 Han skrev til os her i Babylonien, at vi skulle indstille os på at blive her i lang tid, at vi skulle bygge huse og dyrker markerne, så vi kunne leve af det, vi høstede.”

29 Da Zefanja modtog dit brev, bragte han det til mig og læste det for mig. 30 Da sagde Herren til mig: 31 Send et åbent brev af sted til dem, som er i eksil i Babylonien med følgende budskab: „Fordi Shemaja har profeteret for jer, uden at jeg har talt til ham, og narret jer til at tro på sine løgne, 32 vil jeg straffe ham og hans familie. Hans slægt vil snart uddø, så ingen af dem kommer til at opleve den velsignelse, der venter mit folk, for han har gjort oprør mod Herren.”

Notas al pie

  1. 27,1 De fleste hebraiske manuskripter har fejlagtigt navnet Jojakim her. Begge var sønner af Josias. Se 28,1.

Påmind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning. ikke at forhåne nogen, ikke være stridslystne, men milde, og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

Thi også vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og, mange Hånde Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre. Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed åbenbaredes, frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligånd, som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser, for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vorde Arvinger til evigt Liv. Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro på Gud, skulle lægge Vind på at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.

Men hold dig fra tåbelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse. 10 Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Påmindelse, 11 da du ved, at en sådan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.

12 Når jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flid for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at overvintre. 13 Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe på Vej, for at intet skal fattes dem. 14 Men lad også vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trang dertil, for at de ikke skulle være uden Frugt. 15 Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i Troen. Nåden være med eder alle!

Det nye liv udspringer af Guds nåde og Helligåndens virke

Mind de kristne om, at de skal underordne sig regering og øvrighed, være lydige og altid parate til at gøre det rette. De må ikke håne nogen eller komme i klammeri, men de skal være venlige og hensynsfulde mod alle.

Lad os ikke glemme, at også vi engang var på vildspor og levede i et tankeløst oprør mod Gud. Vi var slaver af mange forskellige former for begær og syndige lidenskaber. Vi levede et liv i ondskab og misundelse. Vi hadede andre, og de hadede os til gengæld. Men så åbenbarede Gud, vores Frelser, sin godhed og kærlighed til os mennesker. Det var ikke på grund af noget godt, vi havde gjort, at han frelste os. Nej, det var alene på grund af hans nåde imod os, at vi blev født på ny. Det var som at få et rensende bad,[a] og Helligånden førte os ind i et nyt liv. Gud udøste Helligåndens kraft over os i rigt mål gennem Jesus Kristus, vores Frelser. Ved at tage imod hans nåde blev vi accepteret af Gud, og vi fik en forvisning om at få del i det evige liv.

Undervis i den sunde lære og tag afstand fra falske lærere(A)

Mine ord er troværdige. Jeg råder dig til at understrege det her, så de, der er kommet til tro på Gud, må lægge vægt på at gøre gode gerninger. Det er nemlig godt og gavnligt for os mennesker. Sørg for at undgå tåbelige diskussioner og skænderier om den jødiske lov og de lange stamtavler.[b] Den slags er uden værdi og fører intet godt med sig. 10 Hvis du to gange har prøvet at vejlede og advare en, der kommer med falsk lære, og han ikke vil høre efter, skal du vise ham bort. 11 Et sådant menneske har vendt sig bort fra sandheden og har ved sin synd dømt sig selv.

Personlige oplysninger og hilsen

12 Jeg regner med at sende enten Artemas eller Tykikos til dig. Så snart en af dem kommer, vil jeg gerne, at du så hurtigt som muligt møder mig i Nikopolis. Jeg har nemlig bestemt mig for at blive dér vinteren over. 13 Hjælp advokaten Zenas og Apollos med alt, hvad de har brug for, så de kan fortsætte deres rejse. 14 Vores folk skal lære at være ivrige efter at gøre godt og hjælpe til, hvor der er behov for det. Ellers er der ingen frugt af deres tro.

15 Alle, som er hos mig, sender deres hilsener. Hils alle dem, som elsker os, fordi vi er fælles om troen.

Guds nåde være med jer alle!

Notas al pie

  1. 3,5 Teksten kan oversættes på flere måder. Ordret står der: „ved genfødelsens renselse og Helligåndens fornyelse”. Ordet for „renselse” henviser til en rituel renselse, foretaget med vand, og forekommer kun et andet sted i NT, nemlig Ef. 5,26.
  2. 3,9 Betydningen er usikker. Jf. 1.Tim. 1,4 og 2.Tim. 2,23.