En sang om Herrens vinmark

5 Jeg vil synge en sang om min elskede ven og hans vinmark:

³ Hvad råder I mig til, Jerusalems og Judas folk? ⁴ Hvad mere kunne jeg have gjort for min vinmark? Hvorfor blev druerne sure i stedet for søde?

⁵ Hør, hvad jeg vil gøre ved min vinmark: Jeg vil fjerne stengærdet omkring den, så får og geder kan æde dens planter. ⁶ Jeg lader marken gå i forfald. Jeg hverken beskærer eller renser vinstokkene, men lader marken gro til med tjørne og tidsler og forbyder skyerne at give den væde.

⁷ Genkender I jer selv i min sang?

Et seksfoldigt veråb

⁸ Ve jer, I, der opkøber huse og marker i mængde, så andre ingen steder har at bo. ⁹ Jeg hørte Herrens ord i mine ører:

¹¹ Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten. ¹² Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk. ¹³ Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst. ¹⁴ Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob. ¹⁵ Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned. ¹⁶ Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed. ¹⁷ Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.

¹⁸ Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag, ¹⁹ som håner Herren og siger: „Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”

²⁰ Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.

²¹ Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.

²² Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest. ²³ I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.

Dommen kommer

²⁴ Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale. ²⁵ Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.

²⁶ Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende. ²⁷ De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af. ²⁸ Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind. ²⁹ Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning. ³⁰ Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.

Esajas’ kald til profettjeneste

6 I det år kong Uzzija døde, så jeg Herrens herlighed i et syn. Han sad på en meget høj trone, og slæbet på hans kappe fyldte hele Templet. ² Han var omgivet af serafer, som hver havde seks vinger. Med de to vinger dækkede de ansigtet, med to andre dækkede de benene, og de to sidste brugte de, når de fløj. ³ De råbte til hinanden: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud! Hele jorden er fuld af hans herlighed!” ⁴ Templets dørstolper rystede ved deres høje råb, og rummet fyldtes med røg.

⁵ Da udbrød jeg: „Ak, det er ude med mig, for jeg er et syndigt menneske, som taler syndige ord og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har jeg nu set Herren, den Almægtige!”

⁶ Straks fløj en af seraferne hen til mig med et stykke glødende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. ⁷ Han berørte mine læber med det og sagde: „Nu, hvor dette stykke kul har berørt dine læber, er din skyld taget bort og din synd tilgivet.”

⁸ Derpå sagde Herren: „Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: „Herre, det vil jeg! Send mig!”

⁹ Så fortsatte han: „Gå hen og sig til mit folk:

¹¹ „Hvor længe skal det være sådan, Herre?” spurgte jeg. Han svarede: „Indtil byerne er ødelagt og uden indbyggere. Indtil husene står tomme, og landet ligger øde hen.” ¹² Herren vil sende folket langt bort, og landet bliver folketomt. ¹³ Skulle der blive en tiendedel tilbage i landet, vil de også blive udryddet. Israel vil blive som en træstub, der står tilbage, når et stort træ er blevet fældet. Men fra den stub skal der vokse et helligt rodskud.

Indledende hilsen

1 Kære trofaste medkristne i Efesos.^[a] Dette brev er fra Paulus, der ved Guds vilje er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus. ² Nåde være med jer og fred fra Gud Fader og fra Herren Jesus Kristus.

Lovprisning af Guds store frelsesplan

³ Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han har jo gennem Kristus velsignet os med alle Himlens åndelige velsignelser.

^4-5 Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. ⁶ Og nu priser vi Gud for den fantastiske nåde, han viste imod os ved at ofre sin elskede Søn, ⁷ for da Kristus døde i vores sted, blev vi løskøbt og alle vores synder tilgivet. Så storslået er Guds nåde. ⁸ Den udøste han over os i rigt mål tillige med al mulig visdom og indsigt. ^9-10 Han besluttede af egen fri vilje at gøre os bekendt med det mysterium, som hans frelsesplan hidtil har været. Når tiden er inde, vil han fuldføre sin plan ved at lægge alle ting i himlen og på jorden ind under Kristi herredømme. ¹¹ Gud gennemfører alt, hvad han har sat sig for, og han har for længst bestemt, at vi gennem Kristus skulle blive hans ejendomsfolk. ¹² Vi jøder har i lang tid set frem til, at Messias skulle komme en dag, og nu kan vi fryde os over hans herlige frelsesplan. ¹³ Men også I ikke-jøder har hørt sandhedens ord, budskabet om frelse. I er kommet til tro på Kristus og er blevet beseglet med Helligånden, som han lovede at sende. ¹⁴ Helligånden giver os en forsmag på alt det, vi vil få i eje, når vi som Guds ejendomsfolk opnår den endelige befrielse. Lad os lovprise den herlige Gud, vi har.

Kristus—den øverste autoritet, som fuldender alt

¹⁵ Da jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus^[b] og jeres kærlighed til alle dem, der tror på ham, ¹⁶ kan jeg ikke lade være med igen og igen at takke Gud for jer i mine bønner. ¹⁷ Og jeg beder om, at vores Herres, Jesu Kristi, Gud, vores vidunderlige Far, vil give jer åndelig visdom og åbenbaring, så I fuldt ud kan forstå alt, hvad I har fået adgang til gennem Kristus. ¹⁸ Jeg beder om, at det må blive klart for jer, hvor stor en forventning vi lever i, hvor stor en herlighed der venter os, som hører ham til, ^19-20 og hvor umådelig stor den kraft er, som står til rådighed for os, der tror på ham. Det er den samme mægtige kraft, som Gud brugte til at oprejse Kristus fra de døde, hvorefter han gav ham pladsen ved sin højre hånd i den himmelske verden. ²¹ Kristus er nu Herre over alle myndigheder, autoriteter, magter og herskere, ja over enhver autoritet i denne verden såvel som i den kommende. ²² Gud har lagt alle ting under hans herredømme og på alle områder gjort ham til leder^[c] for menigheden, ²³ der udgør hans legeme. Han, som fører alt til fuldendelse på alle områder, når sin egen fuldendelse gennem enheden med sin menighed.