Esajas 7-8
Dette er Biblen på dansk
7 Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Søn, Uzzijas Sønnesøn, var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas Søn, kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var stærke nok til. 2 Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Træer skælver for Vinden. 3 Så sagde Herren til Esajas: "Med din Søn Sjearjasjub" skal du gå Akaz i Møde ved Enden af Øvredammens Vandledning ved Vejen til Blegepladsen 4 og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og lad ikke dit Hjerte ængste sig for disse to rygende Brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas Søns fnysende Vrede! 5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas Søn har lagt onde Råd op imod dig og siger: 6 Lad os drage op mod Juda og indjage det Skræk, lad os tilrive os det og gøre Tabeals Søn til Konge der! 7 derfor, så siger den Herre Herren: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske! 8 Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, og om fem og tresindstyve År er Efraim knust og ikke længer et Folk. 9 Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas Søn. Er I ikke troende, bliver I ikke boende." 10 Fremdeles sagde Herren til Akaz: 11 "Kræv dig et Tegn af Herren din Gud nede i Dødsriget eller oppe i Himmelen!" 12 Men Akaz svarede: "Jeg kræver intet, jeg frister ikke Herren." 13 Da sagde Esajas: "Hør nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at trætte Mennesker, siden I også trætter min Gud? 14 Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel". 15 Surmælk og Vildhonning skal være hans Føde, ved den Tid han ved at vrage det onde og vælge det gode; 16 thi før Drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal Landet, for hvis to Konger du gruer, være folketomt. 17 Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage, hvis Lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: Assyrerkongen!"
18 På hin Dag skal Herren fløjte ad Fluerne ved Udløbet af Ægyptens Strømme og ad Bierne i Assyrien; 19 og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkløfter og Klipperevner, over hvert Tjørnekrat og hvert Vandingssted. 20 På hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv, Assyrerkongen, både Hovedhåret og Kroppens Hår; ja, selv Skægget skraber den af. 21 På hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Får; 22 og på Grund af den megen Mælk, de giver, skal han spise Sur mælk; thi Surmælk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i Landet, spise. 23 På hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind Vinstokke, tusind Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel; 24 med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til Torn og Tidsel; 25 og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trædes ned af Får.
8 Og Herren sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derpå med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!, 2 Og tag mig pålidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!" 3 Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Så sagde Herren til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov! 4 Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"
5 Fremdeles sagde Herren til mig: 6 Eftersom dette Folk lader hånt om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Bezin og Remaljas Søn, 7 se, så lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gå, trænge ud over alle sine Diger, 8 styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, så vidt det når Immanuel! 9 I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes. 10 Læg Råd op, det skal dog briste, gør Aftale, det slår dog fejl, thi - Immanuel! 11 Thi så sagde Herren til mig, da hans Hånd greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette Folks Vej: 12 Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke! 13 Hærskarers Herre, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel. 14 Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere, 15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og bindes. 16 Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine disciples Sind! 17 Jeg bier på Herren, han, som dølger sit Åsyn for Jakobs Hus, til ham står mit Håb: 18 Se, jeg og de Børn, Herren gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers Herre, som bor på Zions Bjerg. 19 Og siger de til eder: "Søg Genfærdene og Ånderne, som hvisker og mumler!" skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende? 20 Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenrøde. 21 Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og når han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det høje, 22 eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.
Esajas 7-8
Bibelen på hverdagsdansk
Immanuels tegn
7 Mens Ahaz, der var søn af Jotam og sønnesøn af Uzzija, var konge i Judariget, udbrød der krig. Arams kong Retzin og Israels kong Peka, Remaljas søn, angreb Jerusalem, men de var ikke i stand til at indtage byen.
2 Dengang Ahaz havde fået meddelelse om, at Aram havde allieret sig med Israel, blev han og hans folk grebet af panik. De rystede af skræk, som skovens træer skælver for vinden.
3 Da sagde Herren til Esajas: „Tag din søn Shear-Jashub[a] med dig og gå ud og mød Ahaz ved enden af vandledningen, hvor den kommer ned fra Øvredammen, ved vejen til vaskepladsen. 4 Sig til Ahaz: Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte for Retzins og Pekas vrede, for de er som to udbrændte stykker træ. 5-6 Arams og Israels konger har allieret sig imod dig for at skræmme livet af Judas befolkning. De har til hensigt at bane sig vej til Jerusalem og gøre Tabeals søn til konge i stedet for dig. 7 Men Gud Herren siger, at deres plan ikke vil lykkes, 8-9 for aramæerne sætter deres lid til hovedstaden Damaskus, og Damaskus sætter sin lid til kong Retzin, mens Israels folk sætter deres lid til hovedstaden Samaria, og Samaria sætter sin lid til kong Peka. Men inden 65 år er gået, vil Israels rige være knust og folket spredt for alle vinde. Og hvis I ikke sætter jeres lid til mig, bliver I heller ikke skånet!”
Immanuelstegnet
10 Esajas fortsatte med følgende budskab til kong Ahaz: 11 „Bed Herren om at give dig et tegn—enten nede fra dødsriget eller oppe fra himlen—for at bekræfte, at det skal ske, som han har sagt. Hvad vælger du?”
12 Men kongen nægtede at gøre det: „Jeg vil ikke udfordre Herren ved at bede om et tegn!”
13 Så sagde Esajas: „Hør nu her, Davids efterkommere! Er det ikke nok, at I gør det besværligt for mig? Hvorfor gør I også oprør mod min Gud? 14 Godt, så vil han selv give jer et tegn: Se, jomfruen[b] vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel.[c] 15 Han skal spise tykmælk og honning, indtil han er gammel nok til at skelne mellem ondt og godt,[d] 16 ja, inden han bliver så gammel, vil de to lande, hvis konger du frygter, blive lagt øde.
Den forestående dom over Judas rige
17 Men Herren vil give dig, din familie og dit rige så store problemer, som der ikke er set magen til, siden Israels rige rev sig løs fra Judas rige: Han vil sende assyrerkongen imod jer!
18-19 Til den tid vil Herren tilkalde Egyptens og Assyriens hære. De vil sværme om jer som fluer og bier. De vil alle komme og slå sig ned i landet, både i dalsænkninger og klippespalter, i tjørnekrat og ved vadestederne. 20 Ja, Herren vil hente assyrernes hær helt fra den anden side af Eufratfloden og bruge dem som barberkniv til at rage håret af dig, både hovedhår, kropshår og skæg, så landet ligger bart tilbage. 21-22 Når de har gjort landet øde, vil en mand være heldig, hvis han stadig ejer en ko og et par får eller geder. Så har han i det mindste mælk nok, og de få overlevende må leve af surmælk og honning. 23-24 Til den tid vil frodige vinmarker med tusind vinstokke, der havde en værdi af tusind sølvstykker, være forvandlet til ødemarker med tjørn og tidsler, hvor man kan gå på jagt. 25 Man tør knap nok bruge en hakke på de skråninger, som før var opdyrkede, for de vil være fulde af tidsler og tjørn. De kan kun bruges til græsning for kvæg, geder og får.”
Fremtidige assyriske angreb
8 Derpå sagde Herren til mig: „Tag en stor tavle og skriv med tydelig skrift navnet: Maher-Shalal Hash-Baz.[e] 2 Gør det med to pålidelige mænd som vidner: Urija, som er præst, og Zekarja, Jeberekjas søn.”
3 Derefter gik jeg ind til min hustru, og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde Herren til mig: „Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz, 4 for endnu inden drengen har lært at sige ‚mor’ eller ‚far’, vil assyrerkongen plyndre Damaskus’ rigdomme og røve Samarias skatte.”
5 Herren talte igen til mig: 6 „Fordi mit folk har forkastet Shiloas friske vand[f] og foretrækker Arams kong Retzin og Israels kong Peka, 7 vil jeg sende en mægtig oversvømmelse fra Eufratfloden imod dem: Assyrerkongen og hans mægtige hære vil oversvømme landet. Floden vil gå over sine bredder, 8 skylle ind over Judas land og nå helt frem til hovedstaden. Hele ‚Immanuel’s land vil bliver angrebet af fjenden.”
9 Gør blot klar til krig, I folkeslag, men I kan ikke stå jer imod Herren! Hør efter, I fjerne lande. Gør bare alt, hvad I kan. I vil dog blive slået engang. 10 Hold blot krigsråd og indgå alliancer. Det nytter intet, for Gud er med os.
Om at have tillid til Gud
11 Herren opfordrede mig kraftigt til at stå fast og ikke følge flertallet. Henvendt til os, der fulgte ham, sagde han: 12 „I skal ikke kalde noget for en sammensværgelse, bare fordi andre gør det. Bliv ikke grebet af panik som flertallet. 13 Det er mig, I skal respektere, frygte og ære, for jeg er Herren, den Almægtige. 14 Jeg er som en helligdom og et tilflugtssted, men også som en anstødssten, som både Israel og Juda vil snuble over, en fælde, som Jerusalems indbyggere vil blive fanget i. 15 Mange vil snuble og falde over den. 16 Skriv det ned, som jeg har sagt, og sæt segl på bogrullen, så de, der følger mig, kan holde fast ved mit ord.”
17 Jeg har forventning til, at Herren griber ind, selv når han vender ryggen til Israels folk. Jeg sætter al min lid til ham. 18 Her er jeg sammen med de børn, som Herren gav mig. Vi er som tegn[g] for Israels folk fra Herren, den Almægtige, som bor på Zions bjerg.
19 Måske vil nogle sige til jer: „Prøv at spørge de clairvoyante til råds, dem der mumler og hvisker. Skal man ikke søge råd hos sine guder og adspørge de døde angående de levende, 20 så man kan få vejledning og hjælp?” Men de, der siger sådan, famler i mørket. 21 De kommer til at vandre modløse og sultne gennem landet. Hungersnøden vil gøre dem bitre, så de forbander både kongen og Gud. 22 Hvad enten de spejder mod det høje eller ser sig omkring på jorden, er der kun modgang og håbløst mørke omkring dem.
Messiashåbet
23 Men mørket skal ikke ruge for altid
over det land, som tynges af trængsler.
Herren har ydmyget Zebulon
og bragt skam over Naftalis land.
Men engang vil vejen til havet igen få ære,
og landet øst for Jordanfloden,
de fremmede folkeslags Galilæa.
Notas al pie
- 7,3 Esajas gav sine sønner symbolske navne, og navnet her betyder: „En rest vender tilbage”.
- 7,14 Det hebraiske ord kan også oversættes „ung pige”, men selv da er det underforstået, at hun er jomfru. Det samme hebraiske ord findes i 1.Mos. 24,43, 2.Mos. 2,8, Ordsp. 30,19, Højs. 1,3 og 6,8.
- 7,14 Navnet betyder: „Gud er med os”.
- 7,15 Et barn regnedes for ansvarligt i 12-13 års alderen, men teksten er uklar.
- 8,1 Navnet betyder: „Hurtigt bytte, hastigt rov.”
- 8,6 En berømt dam i Jerusalem, der fik vand fra Gihonkilden, her symbol på Guds hjælp. Navnet betyder „udsendelse”, og henviser nok til, at Gud gerne vil sende hjælp, men folket vil ikke tage imod hjælpen. Jf. Joh. 9,7.11.
- 8,18 Esajas betyder „Jahve frelser”. Se noterne til 7,3.14 og 8,1.
Efeserne 2
Dette er Biblen på dansk
2 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder, 2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, 3 iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre, 4 men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os, 5 også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste! 6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus, 7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. 8 Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; 9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. 10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden, 12 at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden. 13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod. 14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg, 15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred 16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. 17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær. 18 Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen. 19 Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, 20 opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, 21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, 22 i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.
Efeserne 2
Bibelen på hverdagsdansk
Fra død til liv
2 Engang var I åndeligt set døde på grund af jeres synd og oprør mod Gud. 2 I fulgte strømmen og lod jer lede af tidsånden. I fulgte herskeren over de onde åndsmagter, den ånd, som stadig styrer dem, der lever i oprør mod Gud. 3 Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom.
4-5 Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus—men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv! 6 Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden. 7 Hvad Kristus har gjort for os, vil for altid være en demonstration af Guds fantastiske nåde og godhed. 8 Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. 9 Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af. 10 Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os.
Jøder og ikke-jøder føjes sammen til en ny bolig for Gud
11 I ved, at jøderne altid har betragtet sig selv som Guds særlige folk, og I andre blev ikke regnet for noget, fordi I ikke har det ydre tegn, som omskærelsen er, og derfor ikke hørte med til Guds folk. 12 I levede engang uden kendskab til den Messias, som skulle komme, og havde ikke adgang til de fordele, jøderne havde som Guds folk. I stod som fremmede over for de løfter, Gud havde givet i sine pagter. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp. 13 Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I, som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham, for Messias døde jo også for jeres skyld.
14 Det er ham, der har skabt fred mellem os. Ved sin lidelse og død gjorde han de to parter til ét og nedbrød den mur af fjendskab, der tidligere adskilte os. 15 Han afskaffede den jødiske lov med dens bud og forskrifter for at kunne gøre de to parter til ét og skabe en helt ny menneskehed, der ved tro på ham har fundet fred. 16 Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset, fjerne det gamle fjendskab mellem os og gøre os til ét. 17 Han kom med budskabet om fred både til os jøder, der kendte Gud i forvejen, og til jer, som var langt borte fra Gud. 18 I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. 19 Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk.
20 Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten. 21 I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel. 22 Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.