Dom over folkets synd

59 Hør her! Det er ikke sådan, at Herrens kraft er for svag til at redde jer, eller at han ikke kan høre jeres råb om hjælp. ² Nej, det er jeres synder, der afskærer jer fra Guds indgriben. Det er derfor, han har vendt jer ryggen og lukket ørerne for jeres bøn. ³ Jeres hænder er jo tilsølet af blod, og jeres fingre er begravet i synd. I går rundt med løgn på læben, og jeres ondskabsfulde ord skaber ødelæggelse. ⁴ Ingen dømmer retfærdigt. Jeres retssager er et spind af løgne. I bruger tiden på at lægge onde planer og fører dem selv ud i livet. ⁵ I ligger og ruger på slangeæg og væver edderkoppespind. Hvis nogen spiser ægget, dør de. Hvis nogen træder på ægget, kommer der straks en slange frem. ⁶ Jeres edderkoppespind er ubrugeligt. Man kan ikke sy tøj af det. I øver ondskab og vold. ⁷ I er hurtige til at udtænke intriger og mord, jeres tanker er forpestet af synd, der er ødelæggelse og elendighed i jeres kølvand. ⁸ I kender ikke fredens vej, men går ad krogede bagveje. De, som følger i jeres fodspor, finder ingen fred.

Folket erkender deres synd

⁹ Ja, det er på grund af vores ondskab, at vi ikke oplever Guds redning. Det er derfor, han ikke straffer det folk, som undertrykker os. Vi håber på lysere tider, men det ser mere og mere sort ud. ¹⁰ Vi famler os frem som blinde langs en mur, raver rundt, som havde vi ingen øjne, snubler ved højlys dag, som om det var kulsort nat. I vores bedste alder ligner vi omvandrende lig. ¹¹ Vi brummer som sultne bjørne, kurrer sørgmodigt som duer. Vi venter på, at Gud skal befri os, men han gør det ikke, for han har vendt sig bort. ¹² Vores synder hober sig op og anklager os over for den retfærdige Gud. Vi indrømmer, at vi er syndere, vi erkender vores skyld. ¹³ Vi har været ulydige imod Herren og vendt vores Gud ryggen. Vi har undertrykt andre og gjort oprør. Vi har levet med løgn og bedrag.

Gud griber ind mod uretfærdigheden

¹⁴ Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem. ¹⁵ Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham. ¹⁶ Han så, at ingen greb ind for at standse undertrykkelsen, og det undrede ham. Derfor vil han selv frelse sit folk med sine egne retfærdige handlinger. ¹⁷ Han tager retfærdigheden på som brynje og sætter frelsens hjelm på hovedet. Han iklæder sig hævnens kjortel og hyller sig i vredens kappe. ¹⁸ Han gengælder sine fjender for deres ondskab. De får løn som forskyldt. Hans straf når også de fjerne lande, ¹⁹ så de lærer at frygte og ære ham—fra øst til vest. Den kommer som en rivende flod, drevet frem af Herrens åndepust.

²⁰ Herren vil komme til Zion som Befrieren for alle i Israels folk, som holder op med at være genstridige. ²¹ „Det her er min pagt med jer,” siger Herren. „Jeg vil give jer af min Ånd, og den skal ikke forlade jer. Og de ord, som jeg har givet jer, skal bestå for evigt. I og jeres børn og alle jeres efterkommere skal holde fast ved alle ordene.”

Guds lys over Jerusalem og frelse for hans folk

60 Herren siger: „Jerusalem, nu kan du snart stråle af lys igen, for der er nyt lys på vej til dig. Min herlighed vil igen skinne på dig. ² Hele jorden er dækket af mørke, og folkeslagene går rundt i blinde. Men du skal få min herlighed at se. Jeg vil lade mit lys skinne på dig. ³ Folkeslag og konger vil søge hen imod det lys, der udstråler fra dig.

⁴ Løft dit blik og se dig omkring. Alle dine sønner og døtre vender hjem til dig fra fjerne lande. ⁵ Da stråler dine øjne af lykke, dit hjerte jubler af spænding og glæde. Man kommer sejlende til dig med kostbarheder fra hele verden. ⁶ Lange karavaner af kameler og dromedarer fra Midjan, Efa og Saba styrer imod dig læsset med røgelse og guld, og de lovpriser min storhed. ⁷ Kedars fåreflokke bringes til dig som gave, Nebajots væddere føres til mit alter og anerkendes som offerdyr. Mit herlige tempel udsmykkes med folkenes gaver.

⁸ Hvad er det, der kommer flyvende som skyer, som duer, der vender hjem til dueslaget? ⁹ Det er store skibe, der bringer dine sønner og døtre hjem fra fjerne lande. De er lastet med kostbarheder, medbringer sølv og guld for at ære Herrens navn, Israels hellige Gud, hvis herlighed stråler over dig.

¹⁰ Fremmede folk skal genopbygge dine byer, og fjerne konger give tilsagn om hjælp. Skønt jeg knuste dig i min vrede, viser jeg dig nu barmhjertighed og nåde. ¹¹ Dine porte står åbne døgnet rundt, så konger kan bringe dig gaver fra deres folk. ¹² De nationer, som nægter at hjælpe dig, går til grunde, og deres indbyggere bliver udslettet. ¹³ Libanons vældige træer bliver bragt til dig, cypresser, enebær- og fyrretræer, til udsmykning af mit hellige tempel, som er min fodskammel.

¹⁴ De, der før undertrykte dig, kommer nu og bøjer sig ærbødigt for dig. De, som forfulgte dig, kysser dine fødder og kalder Jerusalem for ‚Herrens by’ og Zion for ‚Israels Guds bjerg’.

¹⁵ Engang var du foragtet og hadet og svigtet af alle, men i fremtiden skal du blive æret og ophøjet og opleve glæde slægt efter slægt. ¹⁶ Mægtige konger og nationer skal forsyne dig med det bedste, de har, og sørge for alle dine behov. Da vil du endelig for alvor forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud. ¹⁷ Jeg udskifter dit kobber med guld, dit jern med sølv, dit træ med bronze og dine sten med jern. Jeg lader fred og retfærdighed omslutte dig. ¹⁸ Man skal ikke mere høre om vold og ødelæggelse i landet. Bag dine mure er der tryghed, og på torvene er der lovsang.

¹⁹ Da har du ikke længere brug for lyset fra solen om dagen og månen om natten, for jeg, Herren, din Gud, skal være dit evighedslys og din herlighed. ²⁰ Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. ²¹ Hele dit folk bliver et retskaffent folk, og de skal bo i landet for evigt som en plante, jeg selv har plantet. Det er mit værk, og det bringer mig ære. ²² Den mindste familie bliver til en mægtig slægt, den ubetydeligste til et stort folk. Det vil jeg gøre, siger Herren. Når tiden er inde, vil jeg lade det ske i hast.”

Herrens løfte om frelse

61 Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige og genoprette dem, hvis hjerte er knust. Jeg skal forkynde frihed for de fangne og løse de bundnes bånd.^{[a] 2} Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham, men han vil også straffe de ulydige. Han vil trøste dem, der sørger. ³ Ja alle, som sørger i Zion, vil han give festdragt i stedet for sæk og aske, glæde i stedet for sorg, lovsang i stedet for tungsind. De skal kaldes de retfærdige egetræer, og de skal stå som vidnesbyrd om Herrens herlighed.

Byen og landet skal genopbygges

⁴ De hjemvendte skal bygge på ældgamle ruiner og genopbygge de ødelagte fortidsbyer, der har ligget forladt i mange generationer. ⁵ Fremmede skal vogte jeres får, pløje jeres marker og passe jeres vinmarker. ⁶ I skal kaldes Herrens præster og Guds tjenere, og I skal nyde nationernes rige ressourcer. ⁷ I stedet for den store vanære, I før var genstand for, skal I nu opleve stor fremgang og evig glæde.

Den kommende frelse og herlighed

⁸ Herren siger: „Jeg elsker retfærdighed, og jeg hader røveri og forurettelse. Jeg vil give mit folk fuld erstatning og slutte en evig pagt med dem. ⁹ Deres efterkommere skal blive kendt blandt folkeslagene, og alle, som ser dem, skal blive klar over, at Herren velsigner sit folk.”

¹⁰ Jeg vil glæde mig over Herren, juble over min Gud, for han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe. Jeg er som en brudgom i bryllupstøj, som en brud, der er smykket til bryllup. ¹¹ Som frøene spirer frem af jorden, vil Gud Herren lade retfærdighed og lovsang vokse frem for alles øjne.

62 For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. ² Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. ³ Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. ⁴ Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. ⁵ Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.

Bøn og forventning om Jerusalems genrejsning

⁶ På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder. ⁷ Lad ikke Herren få fred, før han genrejser Jerusalem og lader byen komme til ære og værdighed på jorden. ⁸ Herren har aflagt et højtideligt løfte til sit folk, som han vil bakke op med al sin magt: „Jeres fjender skal ikke længere leve af jeres korn. De fremmede skal ikke drikke den vin, I har arbejdet så hårdt på at fremstille. ⁹ Nej, I skal få lov at spise af det korn, I har høstet, og I skal prise Herren for det. Og I skal få lov til i templets forgård at drikke vinen fra de druer, I har plukket.”

¹⁰ Gå ud af byen, Jerusalems indbyggere, og ban vej for det hjemvendende folk. Fjern de store sten og hejs et banner som tegn for hele verden. ¹¹ Herren siger til alle folkeslag på jorden: „Sig til Jerusalems indbyggere: Se, din Frelser er på vej, og han går foran sit frigivne folk.”

¹² De skal kaldes „Guds hellige folk” og „Herrens løskøbte folk”, og Jerusalem skal kaldes „Den foretrukne by” og „Byen, som ikke bliver forladt”.

Guds dom over Israels undertrykkere

63 Hvem er den mægtige fyrste i blodrøde klæder, som kommer fra Botzra i Edoms land?

„Det er mig, Herren, som har magt til at frelse, og som afsiger retfærdige domme.”

² Hvorfor er dit tøj så rødt, som om du havde trampet druerne i vinpersen?

³ „Jeg trådte vinpersen alene. Der var ingen, som hjalp mig. I min vrede nedtrådte jeg dem, som var de druer. Jeg trampede på dem, så jeg blev oversprøjtet med blod. ⁴ Hævnens time var kommet, tiden til at befri mit folk fra deres undertrykkere. ⁵ Jeg ventede på, om nogen ville hjælpe mig, jeg undrede mig over, at ingen støttede mig. Så fuldførte jeg dommen alene i min stærke vrede. ⁶ Jeg nedtrådte folkene i vrede, fyldte dem med min harmes vin og lod deres blod løbe ud på jorden.”

Profeten mindes befrielsen fra slaveriet i Egypten og folkets utroskab

⁷ Jeg vil mindes Herrens trofasthed. Jeg vil takke ham for alt, hvad han gjorde for os, glæde mig over hans godhed imod Israels folk, over hans barmhjertighed og urokkelige troskab. ⁸ Han sagde: „Det er jo mit folk, og de vil ikke svigte mig.” Da befriede han dem fra slaveriet. ⁹ Han sendte ikke en engel eller et sendebud for at redde dem, men han greb selv ind. På grund af sin kærlighed ynkedes han over dem og befriede dem. Han har jo båret dem og beskyttet dem helt fra begyndelsen.

¹⁰ Men de gjorde alligevel oprør imod ham og bedrøvede hans hellige Ånd. Derfor blev han deres fjende og kæmpede imod dem.

Folket mindes Guds indgreb i fortiden og beder om hjælp

¹¹ Men så kom de i tanke om de gamle dage, hvor Moses førte folket ud af Egypten, og de råbte: „Hvor er den Gud, som førte Israels folk med dets ledere sikkert gennem havet? Hvor er den Gud, som gav sin hellige Ånd til sin tjener Moses? ^12-13 Hvor er den Gud, som viste sin vældige magt og gav Moses autoritet til at kløve havet foran hele folket? Hvor er den Gud, som udførte de store mirakler, som vi aldrig glemmer? De vandrede gennem havet så let som heste gennem ørkenen. ¹⁴ Som kvæget, der føres ned til græsset i dalen, førte Herrens Ånd folket til et hvilested. Sådan førte Herren sit folk for at vise sin herlighed.

¹⁵ Herre, se nu til os fra din hellige bolig i din herligheds Himmel. Hvad er der blevet af din nidkærhed for dit folk? Hvor er din vældige magt? Hvor er din barmhjertighed og kærlighed? Hvorfor oplever vi det ikke? ¹⁶ Du er jo vores Far. Abraham og Jakob kan ikke hjælpe os. Det er dig, Herre, som har hjulpet og reddet os fra ældgammel tid. ¹⁷ Herre, hvorfor tillader du os at fare vild fra dine veje? Hvorfor gør du os sløve, så vi glemmer at have ærefrygt for dig? Kom tilbage og grib ind, for vi ønsker at tjene dig, og vi tilhører dig. ¹⁸ Dit hellige folk boede i landet en kort tid, men nu er det vores fjender, der nedtramper dit hellige sted. ¹⁹ Vi har altid været dit folk. De andre folkeslag tilbeder dig ikke, og det er ikke dem, der har dig som deres Herre. Gid du ville flænge himlen og stige ned til os. Så ville bjergene bæve.