1 I løbet af den periode, hvor henholdsvis kong Uzzija, kong Jotam, kong Ahaz og kong Hizkija regerede i Judariget, modtog Esajas, Amotz’ søn, en række profetiske syner om Judarigets og Jerusalems fremtid:

Et budskab til det oprørske Judas rige

² Himmel og jord, hør, hvad Herren siger:

„De børn, jeg kærligt har opdraget og haft omsorg for, har gjort oprør imod mig. ³ En okse kender sin ejer, et æsel ved, hvor det hører hjemme, men Israel vil ikke kendes ved mig, mit folk fatter ingenting!”

⁴ Ja, Israels folk er fulde af synd. De er tynget af skyld. Som ondskabsfulde børn, der ødelægger alt, har de vendt Herren ryggen. De har hånet Israels hellige Gud. De har afskåret sig fra hans hjælp.

⁵ Hør, Israel, er du ikke blevet straffet nok? Hvor længe vil du blive ved med at gøre oprør? Dit hoved er forslået, og dit livsmod forsvundet. ⁶ Fra top til tå er du fuld af mærker efter slag. Der er store rifter og ubehandlede, åbne sår, der hverken er lindret med olie eller forbundet. ⁷ Jeres land er ødelagt og byerne brændt ned. Jeres marker blev plyndret for øjnene af jer, gjort til en gold ødemark. ⁸ Jerusalem står som et forladt vagttårn i en gammel vinmark, som et læskur i en forladt melonmark, som en by, der har været belejret.

⁹ Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra. ¹⁰ Hør Herrens ord, I Sodoma-ledere, lyt til, hvad vores Gud siger, I Gomorra-folk:

¹¹ „Jeg er dødtræt af jeres ofre. Hold op med at bringe flere! Jeg bryder mig ikke om jeres fede væddere og blodet fra alle jeres offerdyr. ¹² Hvorfor kommer I og tramper rundt i min helligdom med jeres nytteløse ofre? ¹³ Jeres røgelsesofre er en stank i næsen på mig. Jeres nymåne- og sabbatsfester, ja, alle jeres højtider, er forurenet af jeres ondskab. ¹⁴ Jeg hader jeres fester! Jeg kan ikke udstå synet af dem! ¹⁵ Når I rækker hænderne ud imod mig i bøn, vender jeg ryggen til. Jeg nægter at høre jeres bønner, uanset hvor meget I beder, for jeres hænder er plettet af det blod, I har udgydt.

¹⁶ Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde! ¹⁷ Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne.”

¹⁸ „Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. ¹⁹ Hvis I er villige til at adlyde mig, skal I få lov til selv at høste og nyde, hvad I har sået i landet, ²⁰ men hvis I er trodsige og egenrådige, bliver I udryddet af fjenden! Jeg, Herren, har talt!”

Jerusalems utroskab

²¹ Jerusalem, du, som engang var så trofast imod Herren, er blevet ham utro. Før i tiden var du fuld af retsindige og retskafne mennesker, nu huser du mordere. ²² Engang var du som det rene sølv, nu er du som slagger. Engang var du en udsøgt vin, nu er du helt udvandet. ²³ Dine ledere er oprørske og står i ledtog med forbrydere. De tager alle imod bestikkelse og er altid på udkig efter gaver. De tager sig ikke af de forældreløse, taler ikke enkers sag i retten. ²⁴ Derfor siger Herren, Israels Gud, den Almægtige: „Ve jer, for nu vil jeg hævne mig på jer. I er blevet mine fjender! ²⁵ Jeg vil vende mig imod jer og smelte jer om. Jeg vil rense alle urenheder bort. ²⁶ Bagefter vil jeg genoprette jer og give jer gode ledere og kloge rådgivere som dem, I havde før. Jerusalem skal igen kaldes ‚Retfærdighedens og troskabens by’.”

²⁷ Jerusalem bliver frit igen, når dets indbyggere begynder at handle ret. Byen kan ånde lettet op, når retfærdigheden igen begynder at råde. ²⁸ Men alle, som er ulydige og vender sig fra Herren, bliver udryddet.

²⁹ En dag vil I skamme jer over at tænke på, hvordan I ofrede til afguderne under egetræerne. I vil rødme, når I tænker på alle de synder, I begik i jeres offerlunde. ³⁰ I bliver som visne egetræer, som en have, der ikke får vand. ³¹ De stærkeste iblandt jer bliver som hø, og deres onde handlinger vil være de gnister, der antænder høet. Ingen vil kunne slukke ilden.

Om det fremtidige fredsrige

2 Her er endnu et budskab, som Herren gav Esajas om Judas folk og Jerusalems fremtid:

⁵ Kom, Israels folk, lad os leve i lyset af Herrens ord!

En advarsel om fremtidig dom

⁶ Herre, du har forladt dit folk, Jakobs efterkommere, for de har overtaget Østens mystik og filistrenes trolddomskunst. De er gået i forbund med de fremmede. ^7-8 Landet er fyldt med afguder, som de tilbeder, skønt de selv har lavet dem. De har overflod af sølv og guld, utrolige skatte og utallige heste og stridsvogne. ⁹ Men de skal ydmyges og bøjes i støvet. Du kan ikke acceptere den slags utroskab.

¹⁰ Flygt ind i klippehuler, Israels folk, skjul jer i kløfter af skræk for Herren, af angst for hans vældige magt og herlighed. ¹¹ De stolte må slå blikket ned, de hovmodige bøje deres hoveder. Herren alene tilkommer al ære. ¹² En dag vil Herren, den Almægtige, straffe alle, der er stolte og overlegne, han vil ydmyge alt, hvad der knejser. ¹³ Libanons cedertræer skal segne, Bashans ege skal styrte om. ¹⁴ Herren vil udjævne de høje fjelde og knejsende bjergtoppe, ¹⁵ vælte de høje tårne og stejle mure, ¹⁶ ødelægge de store handelsskibe og prægtige fartøjer. ¹⁷ Stolte mennesker skal bøjes, de hovmodige skal ydmyges. Herren alene skal stå oprejst på den dag. ¹⁸ Alle afguder skal tilintetgøres.

^19-21 Den dag Herren rejser sig fra sin trone for at ryste jorden, vil folk flygte ind i klippehuler og skjule sig i kløfter af skræk for Herren, for hans vældige magt og herlighed. Og deres afguder, som de lavede af guld og sølv, og som de tilbad, må de overlade til muldvarpe og flagermus.

²² Sæt ikke jeres lid til mennesker. Deres liv er så kort som et åndedrag. Hvad kan de hjælpe?

Dom over folkets ledere

3 Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand. ² Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder, ³ delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.

⁴ De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem. ⁵ Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk. ⁶ Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: „Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!” ⁷ Men hans slægtning vil svare: „Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.” ⁸ Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed. ⁹ Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.

¹⁰ Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger. ¹¹ Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.

¹² Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.

¹³ Herren rejser sig, parat til at dømme folkene. ¹⁴ Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: „Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder. ¹⁵ Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”

Dom over de stolte kvinder

¹⁶ Herren siger: „Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke. ¹⁷ Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”

^18-19 Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør, ²⁰ tørklæder, ankellænker,^[a] bælter, lugtedåser, amuletter, ²¹ fingerringe, næseringe, ²² festdragter, kapper, slag, tasker, ²³ spejle, kjortler, turbaner og sjaler. ²⁴ I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.

Dommen over landets og byens krigere

²⁵ Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp. ²⁶ På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.

4 Til den tid vil der være så få mænd tilbage, at syv kvinder vil gribe fat i én mand og råbe: „Vi skal nok forsørge os selv—bare vi må bære dit navn, så vi ikke skal vanæres ved at være ugifte og barnløse!”

Håb om ny herlighed for den rest, der overlever

² Men engang vil Herrens plante, Israel, blive frodig og smuk igen, og de overlevende vil glæde sig over landets frugt. ³ De, hvis navne er skrevet i Herrens bog, de, som overlever Jerusalems ødelæggelse, skal være hans hellige folk. ⁴ For Herren vil rense Jerusalems indbyggere for deres urenhed og fjerne blodskyld fra byen. Hans Ånd vil dømme ondskaben og rense dem som gennem ild. ⁵ Derefter vil Herren selv være en skærmende skygge over Zions bjerg og alle, som samles der. Det vil ligne en sky om dagen og ild om natten, så der er et beskyttende dække over alt, hvad der er helligt. ⁶ Herrens herlighed vil være som et telt, der beskytter byen mod solens hede og mod storm og regn.