Hoseas forklarer baggrunden for Israels straf

9 Israels folk, hold op med jeres høstfester. I må ikke holde larmende fester og ofre til afguderne på tærskepladserne for at få en god høst eller takke for høsten, sådan som de andre folkeslag gør. I har forladt jeres Gud for at give jer hen til en afgud og tage imod hans gaver. ² Men jeres tærskepladser og vinperser vil ikke give tilstrækkeligt med korn og druesaft.

³ I får ikke lov at blive i det land, Herren gav jer. Efraim skal igen i fangenskab som dengang i Egypten, og I kommer til at spise uren mad i Assyrien. ⁴ Dér kan I hverken bringe slagtofre eller drikofre til Herren, for de ville ikke være ham til behag. Al den mad, I spiser dér, vil være uren som ved en begravelse. I kan godt spise det, men det kan ikke bruges som et offer til Herren. ⁵ Hvordan vil I da fejre Herrens højtider og festdage?

⁶ Nogle af dem, der undslipper, vil flygte til Egypten og blive begravet ved Memfis. Jeres tidligere huse med deres sølvskatte bliver overgroet med tjørn og tidsel. ⁷ Straffens og gengældelsens dag er nær, og Israel vil erkende det. I håner mig og siger: „Profeten er en tåbe. Manden, der har Guds Ånd, er blevet gal!” Men jeres fjendtlighed skyldes jeres mange synder. ⁸ Som profet står jeg ved min Guds side og ser fremtiden for Efraim. Men folk sætter fælder for mig hele tiden, og jeg møder fjendskab fra Guds eget folk. ⁹ Folket er sunket lige så dybt som ved massakren i Gibea. Men Gud ser deres ondskab, og han vil straffe dem for deres synder.

Konsekvensen af synd og oprør

¹⁰ Herren siger: „Da jeg først mødte jeres forfædre, var det som at finde vindruer i ørkenen. Jeg glædede mig over dem, som man glæder sig over de allerførste figener på træet. Men da de så kom til Ba’al Peor, begyndte de at dyrke den afskyelige afgud Ba’al og blev efterhånden selv lige så afskyelige. ¹¹ Derfor forsvinder Israels herlighed som en fugl, der flyver væk. I vil opleve, at jeres børn dør ved fødslen eller før, ja mange kan slet ikke få børn. ¹² Selv hvis jeres børn bliver voksne, vil mange af dem miste livet. Det bliver frygteligt for jer, når jeg vender jer ryggen. ¹³ Jeg så Efraim for mig som en palme,^[a] plantet i frugtbar jord, men snart bliver han tvunget til at føre sine egne børn i døden.”

¹⁴ Herre, hvad skal jeg bede dig gøre for dette folk? Jo, lad deres kvinder abortere eller deres bryster give for lidt mælk til at holde børnene i live!

¹⁵ Herren siger: „Jeg så al deres ondskab ved Gilgal. Dér begyndte jeg for alvor at få afsky for dem. På grund af deres onde handlinger vil jeg jage dem ud af mit land. Jeg kan ikke gøre mere for dem, for deres ledere er oprørske imod mig. ¹⁶ Israel bliver ramt som et træ, hvor rødderne er tørret ind, så der ingen frugt kommer. Selv om de sætter børn i verden, dræber jeg deres dyrebare afkom.”

¹⁷ Min Gud forkaster sit folk, fordi de ikke vil lytte til ham og adlyde ham. De bliver flygtninge i et fremmed land.

10 Israels folk var som en frodig vinstok. Men jo mere frugt der var, des flere altre byggede de. Jo mere fremgang de fik, des flottere afgudsbilleder lavede de. ² Deres hjerter var svigefulde, og nu må de tage straffen for deres synd. Deres altre og afgudsbilleder vil blive smadret. ³ De siger: „Herren har straffet os for vores mangel på gudsfrygt, så nu har vi ingen konge længere. Men det gør ingen forskel, for ingen konge kan redde os.”

⁴ De afgav tomme løfter og svor på, at de ville holde deres aftaler, men det gjorde de bare ikke. Uretten florerede som ukrudt i en kornmark. ⁵ Samarias indbyggere er bekymrede for guldkalven i Betel, Ondskabens Hus. Både folket og præsterne, som tilbad den, vil jamre og sørge. Den bliver nemlig taget fra dem. ⁶ Den bliver ført bort til Assyrien og foræret til den magtfulde konge dér. Da bliver Efraim beskæmmet. Israel bliver skamfuld over at have søgt hjælp hos en statue af en afgud. ⁷ Samaria er færdig. Dets konge vil forsvinde som en træsplint på vandet og føres bort af strømmen. ⁸ Afgudsaltrene, hvor Israel syndede, bliver revet ned, og tidsel og tjørn gror hen over dem. Folk vil råbe til bjergene: „Skjul os!” og til højene: „Styrt sammen over os!”

⁹ Herren siger: „Lige siden udåden ved Gibea har Israel fortsat i det samme syndige spor. I Gibea blev synderne straffet med en krig. ¹⁰ Nu vil jeg straffe Israels folk for deres vedvarende synd ved at sende fremmede folkeslag imod dem.

¹¹ Efraim, du var som en tam kvie, der var glad for at tærske.^[b] Men nu lægger jeg et åg på din smukke hals og spænder dig for ploven. Juda skal pløje og Jakob bryde jorden op. ¹² I skal bryde ny jord og så retskafne handlinger. Derefter kan I høste velvilje. Det er på høje tid at søge mig, så jeg kan komme og lade min velsignelse regne ned over jer.

¹³ I har dyrket falskhed og høstet uret. I har spist af løgnens frugt. I satte jeres lid til, at menneskers magt og våben kunne frelse jer. ¹⁴ Derfor vil fjenden føre krig imod jer, og alle jeres fæstningsværker skal rives ned, som dengang Shalman udslettede alle i Bet-Arbel, både mænd, kvinder og børn. ¹⁵ Det samme skal ske med Betel på grund af al jeres ondskab. Så snart krigen begynder, er det ude med Israels konge.

Guds frustrerede kærlighed til sit folk

11 Da Israel var barn, elskede jeg ham. Jeg kaldte min søn ud af Egypten.^{[c] 2} Men jo mere der derefter blev kaldt på dem, jo længere gik de væk fra mig. De ofrede til Ba’al og brændte røgelse for afguderne. ³ Jeg lærte Israel at gå og tog ham op i mine arme. Men han forstod ikke, at det var mig, som hjalp ham.

⁴ Jeg styrede ham med min kærligheds tømme. Jeg tog bidslet ud af munden på ham.^[d] Jeg bøjede mig ned for at give ham mad. ⁵ Mit folk bliver sendt tilbage til fangenskabet,^[e] de bliver underlagt Assyriens konge, for de vil ikke vende om til mig.

⁶ Krigen vil hærge i deres byer og gøre ende på deres hovmod. Det er ude med dem på grund af deres ondskab. ⁷ Mit folk hænger fast i deres frafald. Selvom de råber til himlen om hjælp, nytter det intet.^[f]

⁸ Efraim, er jeg nødt til at opgive dig? Israel, er jeg nødt til at give slip på dig? Er jeg nødt til at ødelægge dig som Adma og Sebojim?^[g] Jeg kan ikke holde det ud! Jeg er fuld af medynk! ⁹ Jeg kan ikke give min vrede frit løb og helt udslette Israel! For jeg er Gud og ikke et menneske. Jeg er den Hellige, der bor midt iblandt jer, og jeg kan ikke handle i tankeløs vrede.

¹⁰ Når jeg engang brøler som en løve, vil mit folk følge mig. Når jeg kalder på mine børn, vil de komme løbende i ærefrygt fra vest, ¹¹ som i fugleflugt vil de komme fra Egypten, som duer skal de vende hjem fra Assyrien. Ja, jeg vil føre dem tilbage til deres hjemland. Jeg, Herren, har talt.”

Budskabet til menigheden i Sardes

3 Skriv til menigheden i Sardes: Dette budskab kommer fra ham, der har Guds syv ånder og de syv stjerner.

Jeg ved, hvad du har udrettet, og at man siger om dig, at du har åndeligt liv, men du er næsten død. ² Vågn op og styrk den smule liv, som endnu er tilbage i dig. Dine handlinger har ikke været tilfredsstillende i min Guds øjne. ³ Husk på det budskab, du i sin tid hørte og tog imod. Vend tilbage til det og følg det. Men hvis du ikke vågner op af din sløvhed, så kommer jeg over dig som en tyv om natten. Du vil ikke have nogen anelse om, hvornår jeg kommer.

⁴ Dog er der nogle få i menigheden i Sardes, som ikke lever i synd. De vil komme til at vandre sammen med mig, klædt i hvidt, for det er de værdige til. ⁵ De, der sejrer, skal nemlig klædes i hvidt, og jeg vil aldrig slette deres navne af livets bog, men jeg vil kendes ved dem over for min Far og over for hans engle.

⁶ Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.

Budskabet til menigheden i Filadelfia

⁷ Skriv til menigheden i Filadelfia: Dette budskab kommer fra den Sande og Hellige, ham, som har Davids nøgle. Når han lukker op, kan ingen lukke i, og når han lukker i, kan ingen lukke op.

⁸ Jeg ved, hvad du har udrettet, og jeg har lukket en dør op foran dig, som ingen kan lukke i. For selvom du ikke er særlig stærk, har du holdt fast ved mit ord, og du har ikke fornægtet din tro på mig. ⁹ Jeg vil give dig nogle af dem fra Satans forsamling, dem, der siger om sig selv, at de er de sande jøder. Men de lyver, for det er de ikke. De vil komme til at kaste sig ned for dine fødder i ærefrygt, og de vil forstå, at jeg har vist dig min kærlighed. ¹⁰ Fordi du har holdt fast ved mit budskab om at holde ud, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den tid med prøvelser, som skal komme over hele jorden for at sætte alle dem, der bor på jorden, på prøve. ¹¹ Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, så ingen skal tage din sejrskrans.

¹² De, der sejrer, vil jeg gøre til søjler i min Guds helligdom,^[a] og de skal altid forblive hos Gud. Jeg vedkender mig dem ved at skrive min Guds navn på dem og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra Himlen fra min Gud. Mit eget nye navn vil jeg også skrive på dem.

¹³ Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.

Budskabet til menigheden i Laodikea

¹⁴ Skriv til menigheden i Laodikea: Dette budskab kommer fra ham, der opfylder alle løfter. Han er trofast og taler altid sandt. Han er Guds skaberværks ophav.

¹⁵ Jeg ved, hvad du har udrettet, men også, at du hverken er kold eller varm. Gid du dog var enten kold eller varm.^{[b] 16} Men fordi du er som lunkent vand, har jeg til hensigt at spytte dig ud. ¹⁷ Du siger, at du er rig, har alt og ikke trænger til noget. Men du er ikke klar over, at du er elendig og ynkværdig, fattig, blind og nøgen. ¹⁸ Derfor råder jeg dig til at købe det ædle guld hos mig, for så bliver du rig. Køb den hvide klædning hos mig, så du ikke skal gå nøgen og skamfuld omkring. Køb også salve til dine øjne, så du kan få øjnene op for sandheden. ¹⁹ Dem, jeg holder af, irettesætter jeg. Jeg opdrager dem. Tag derfor afstand fra din lunkenhed og bliv brændende i din iver.

²⁰ Hør! Jeg står uden for døren og banker på. Hvis du hører min stemme og åbner døren, så vil jeg komme indenfor, og vi kan have fællesskab med hinanden. ²¹ Dem, der vinder sejr, vil jeg gøre til mine medregenter, akkurat som jeg selv vandt sejr og nu sidder på tronen ved siden af min Far.

²² Den, som har øre, vil forstå, hvad Ånden siger til menighederne.”