Gud befaler folket at genopbygge templet

1 Profeten Haggaj modtog følgende budskab fra Herren den første dag i den sjette måned af kong Dareios’ andet regeringsår. Haggaj fik besked på at give det videre til Judas guvernør, Zerubbabel, søn af Shealtiel, og ypperstepræsten Josva, søn af Jotzadak.

² „Hør hvad Gud, den Almægtige, siger: Hvorfor siger folk, at tiden endnu ikke er inde til at genopbygge mit tempel? ^3-4 Mener I virkelig, at det er rigtigt af jer at bo i fornemme huse, når mit hus stadig ligger i ruiner? ⁵ Tænk over, hvordan det går med jer: ⁶ I planter og sår, men får en dårlig høst. I mangler både mad og drikke og tøj, og jeres arbejdsløn forsvinder som i en hullet pung. ⁷ Se jer omkring og tænk over situationen.

⁸ Gå nu op i bjergene og hent tømmer, så mit tempel kan blive færdigbygget, og jeg kan glæde mig over det og vise jer min herlighed.

⁹ I håber på en god høst, men det bliver kun til lidt, og den smule I henter hjem, forsvinder som dug for solen. Hvorfor? Fordi mit hus ligger i ruiner, mens I har travlt med at bygge huse til jer selv. ¹⁰ Derfor holder jeg regnen tilbage, så I får en dårlig høst. ¹¹ Jeg lader tørken ramme både lavland og højland, korn og druer, oliven og de øvrige afgrøder. Både mennesker og kvæg lider under det. Alt jeres møjsommelige arbejde er spildt.”

¹² Da adlød de alle sammen Herrens ord, som kom til dem gennem profeten Haggaj. Både guvernøren Zerubbabel, ypperstepræsten Josva og den rest af befolkningen, som var kommet tilbage til landet, adlød, for de var klar over, at budskabet var fra Gud, og de tog det alvorligt.

¹³ Profeten Haggaj gav da folket følgende ord fra Herren: „Jeg vil være med jer og velsigne jer!” ^14-15 Og Gud gjorde Zerubbabel, Josva og hele folket så opsat på at genopbygge Herrens, den Almægtiges, tempel, at de allerede den 24. i samme måned tog fat på arbejdet.

Guds herlighed skal fylde templet

2 Den 21. dag i den syvende måned talte Herren igen til Haggaj: ² „Sig til Zerubbabel, Josva og resten af folket: ³ Er der stadig nogen tilbage iblandt jer, som kan huske, hvor herligt det forrige tempel var? I sammenligning med det synes I sikkert, at det, I er ved at bygge, ikke ser ud af noget. ⁴ Men jeg siger til dig, Zerubbabel: Tab ikke modet! Det samme siger jeg til dig, Josva: Tab ikke modet! Ja, jeg siger det til hele folket: Tab ikke modet! Fortsæt arbejdet, for jeg er med jer, ⁵ og min Ånd er til stede midt iblandt jer, som jeg lovede jer, dengang I kom ud af Egypten. I har intet at frygte.

⁶ Snart vil jeg endnu en gang ryste himlen og jorden, både havet og landjorden. ⁷ Ja, jeg vil ryste alle verdens nationer, så deres kostbarheder bliver bragt hertil, og jeg vil fylde templet med min herlighed. ⁸ Sølvet og guldet tilhører nemlig mig.

⁹ I skal få at se, at dette tempel bliver herligere end det forrige tempel, for jeg vil lade min fred og velsignelse være over dette sted,” siger Herren, den Almægtige.

¹⁰ Den 24. dag i den niende måned samme år sagde Herren til profeten Haggaj: ¹¹ „Stil præsterne følgende spørgsmål: ¹² Hvis en af jer bærer et stykke helligt offerkød i sin kappe, og kappen kommer i berøring med brød eller kød, vin eller olie eller anden mad, bliver de andre ting så hellige?” Da Haggaj stillede dem det spørgsmål, svarede præsterne: „Nej!”

¹³ Haggaj fortsatte: „Hvis en person er blevet uren ved at røre et lig, betyder det så, at det, han kommer i berøring med, også bliver urent?” Hertil svarede præsterne: „Ja!”

¹⁴ Derefter sagde Haggaj: „Herren siger: Sådan var det også med jer, mit folk. I var urene i jeres forhold til mig. Derfor lykkedes jeres arbejde ikke, og jeres ofringer kunne jeg ikke acceptere.

¹⁵ Tænk over, hvordan det gik jer, før I begyndte genopbygningen af templet. ¹⁶ Dengang høstede I kun halvt så meget korn, som I havde regnet med, og fik kun 20 ankre vin, hvor I havde forventet 50. ¹⁷ Jeg ødelagde jeres afgrøder med skimmel, meldug og hagl, og alligevel vendte I jer ikke til mig.

^18-19 Men læg mærke til, hvordan det går jer fra i dag, den 24. dag i den niende måned. I dag er templets fundament færdigt, og fra i dag vil jeg velsigne jer. Selvom I endnu ikke har tilsået jeres marker, og selvom vinstokkene, figentræerne, granatæbletræerne og oliventræerne endnu ikke bærer frugt, så vil jeg fra i dag velsigne jer!”

²⁰ Samme dag fik Haggaj endnu et budskab fra Herren ²¹ til Zerubbabel. Budskabet lød: „Jeg ryster himlen og jorden, ²² jeg afsætter konger, tilintetgør stormagter og vælter deres stridsvogne. Heste og ryttere styrter, og hærene slår hinanden ihjel. ²³ Til den tid vil jeg give min tjener Zerubbabel den samme autoritet, som jeg har,^[a] for han er min udvalgte tjener,” siger Herren den Almægtige.

Babylon, den store skøge

17 En af de syv engle, som hver havde fået en skål med Guds vrede, kom hen for at tale med mig. „Kom!” sagde han. „Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som bor ved de mange vande. ² Jordens konger har forgudet hende, og alle, der bor på jorden, har beruset sig i hendes forførende vin.”

³ Englen bragte mig i ånden ud i en ørken, hvor jeg så en kvinde sidde på et skarlagenrødt uhyre, der havde syv hoveder og ti horn. Uhyret var fuldt af blasfemiske ord. ⁴ Kvinden var klædt i kostbart, purpurfarvet og skarlagenrødt tøj, og hun havde smykket sig med guld, ædelsten og perler. I hånden havde hun et guldbæger, som var fyldt til randen med modbydelige og urene symboler på hendes onde handlinger. ⁵ På hendes pande var der skrevet et hemmelighedsfuldt navn: „Det Mægtige Babylon, igangsætteren af al jordens modbydelighed og afguderi.” ⁶ Og jeg så, at kvinden var beruset efter at have drukket blodet fra de mennesker, der troede på Jesus og ikke fornægtede ham. Jeg blev meget forundret, da jeg så hende.

⁷ Englen sagde til mig: „Hvorfor er du forundret? Lad mig forklare dig hemmeligheden om kvinden og det uhyre med de syv hoveder og ti horn, som hun sidder på. ⁸ Uhyret har haft stor magt, men har det ikke nu. Det vil stige op fra afgrunden med ny magt, men det går sin undergang i møde. Alle dem, der bor på jorden, hvis navne ikke fra verdens grundlæggelse har været skrevet i livets bog, vil fyldes af beundring for det uhyre, som var engang, ikke er nu, men snart kommer tilbage.

⁹ Her gælder det om at have visdom. De syv hoveder symboliserer de syv høje, som kvinden sidder på, men de viser også hen til syv konger. ¹⁰ Fem er faldet, en regerer nu, og den sidste er endnu ikke kommet. Når han kommer, vil han kun have magt i kort tid. ¹¹ Selve uhyret, som var engang, men ikke er nu, symboliserer en konge nummer otte, af samme art som de syv, men også den konge vil gå sin undergang i møde. ¹² De ti horn symboliserer ti fyrster, som ikke har noget at regere over, men i en kort periode vil de få lov at regere sammen med uhyret. ¹³ De ti har fælles mål og tanke, og de stiller deres magt og indflydelse til rådighed for uhyret. ¹⁴ De vil gå til angreb på Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi han er Kongen over alle konger og har magten over alle magthavere. Og de, der står på Lammets side, er de kaldede, udvalgte og trofaste.”

¹⁵ Derefter sagde englen til mig: „De mange vande du så, dér hvor skøgen bor, symboliserer alverdens folkemasser, alle folkeslag og sprog. ¹⁶ Uhyret og de ti horn vil senere hade skøgen og ødelægge hende. De vil rive tøjet af hende, fortære hendes kød og brænde resterne op. ¹⁷ Det var nemlig en del af Guds plan, at de ti konger skulle underkaste sig uhyrets vilje, indtil Guds ord er gået i opfyldelse. ¹⁸ Kvinden, som du så sidde på de syv høje, symboliserer Den Store By, som alle jordens herskere bøjer sig for.”