1 Mosebog 4-7

Bibelen på hverdagsdansk

Det første mord

4 Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået^[a] en søn.” ² Hendes næste søn fik navnet Abel.^[b]

Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden. ³ Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. ⁴ Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave, ⁵ men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.

⁶ „Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden? ⁷ Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”

⁸ En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. ⁹ Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!” ¹⁰ Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. ¹¹ Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod. ¹² Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”

¹³ Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han. ¹⁴ „Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.” ¹⁵ Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel. ¹⁶ Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,^[c] som lå øst for Eden.

Kains slægt

¹⁷ Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn. ¹⁸ Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek. ¹⁹ Lemek tog sig to koner, Ada og Silla. ²⁰ Ada fik en søn, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kvæg. ²¹ Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller på lyre og fløjte. ²² Silla fik en søn, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber^[d] og jern. Tubal-Kain havde en søster ved navn Na’ama.

²³ Lemek sagde engang til sine koner:

Adam og Eva får sønnen Set

²⁵ Adam og Eva fik en søn mere, som de kaldte Set,^[e] for—som Eva sagde: „Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.” ²⁶ Set fik senere en søn, som han kaldte Enosh. På den tid begyndte man at påkalde og tilbede Gud som Herren over alle ting.

Adams efterkommere

5 I det følgende kommer en fortegnelse over Adams efterkommere indtil oversvømmelsen.

Da Gud skabte menneskene, skabte han dem, så de lignede ham. ² Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem fra begyndelsen „mennesker”.

³ Adam var 130 år, da hans søn Set blev født. Set var på alle måder en tro kopi af Adam. ⁴ Efter Sets fødsel levede Adam endnu 800 år og fik mange sønner og døtre. ⁵ Han døde 930 år gammel.

⁶ Set var 105 år, da hans søn Enosh blev født. ⁷ Efter Enosh’ fødsel levede Set endnu 807 år og fik sønner og døtre. ⁸ Han døde 912 år gammel.

⁹ Enosh var 90 år, da hans søn Kenan blev født. ¹⁰ Efter Kenans fødsel levede Enosh endnu 815 år og fik sønner og døtre. ¹¹ Han døde 905 år gammel.

¹² Kenan var 70 år, da hans søn Mahalalel blev født. ¹³ Efter Mahalalels fødsel levede Kenan endnu 840 år og fik sønner og døtre. ¹⁴ Han døde 910 år gammel.

¹⁵ Mahalalel var 65 år, da hans søn Jered blev født. ¹⁶ Efter Jereds fødsel levede Mahalalel endnu 830 år og fik sønner og døtre. ¹⁷ Han døde 895 år gammel.

¹⁸ Jered var 162 år, da hans søn Enok blev født. ¹⁹ Efter Enoks fødsel levede Jered endnu 800 år og fik sønner og døtre. ²⁰ Han døde 962 år gammel.

²¹ Enok var 65 år, da hans søn Metusalem blev født. ²² Efter Metusalems fødsel levede Enok i nært fællesskab med Gud i endnu 300 år og fik sønner og døtre. ²³ Han var 365 år gammel, ²⁴ da han pludselig en dag forsvandt, for Gud tog ham til sig.

²⁵ Metusalem var 187 år, da hans søn Lemek blev født. ²⁶ Efter Lemeks fødsel levede Metusalem endnu 782 år og fik sønner og døtre. ²⁷ Han døde 969 år gammel.

²⁸ Lemek var 182 år, da han fik en søn, ²⁹ som han kaldte Noa,^[f] for—som han sagde: „Noa vil bringe os trøst midt i det møjsommelige arbejde med jorden, som Herren har forbandet.” ³⁰ Efter Noas fødsel levede Lemek endnu 595 år og fik sønner og døtre. ³¹ Han døde 777 år gammel.

³² Noa var 500 år, før han fik sønnerne Sem, Kam og Jafet.^[g]

Ondskaben breder sig

6 Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. ² „Gudesønnerne”^[h] blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. ³ Da sagde Gud: „Min Ånd^[i] skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”^[j]

⁴ Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.

⁵ Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, ⁶ blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. ⁷ „Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” ⁸ Men Herren var tilfreds med Noa.

⁹ Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. ¹⁰ Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

^11-12 Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.

¹³ Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. ¹⁴ Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. ¹⁵ Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter^[k] lang, 25 meter bred og 15 meter høj. ¹⁶ Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,^[l] og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. ¹⁷ Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. ¹⁸ Men jeg vil oprette en pagt^[m] med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. ^19-20 I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. ²¹ Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”

²² Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.

Ondskabens konsekvens

7 Da Noa var færdig med at bygge arken, sagde Herren til ham: „Du og din familie skal gå om bord i arken, for du er den eneste, jeg kan acceptere blandt menneskene på jorden. ^2-3 Af alle slags fugle og de dyr, der bruges til ofringer og til mad, skal du tage syv par, en han og en hun, for at de siden hen kan formere sig på jorden. Af de øvrige dyr skal du kun tage ét par, en han og en hun. ⁴ Om syv dage vil jeg sende regn, og det vil blive ved at regne uden ophør i 40 dage.^[n] Jeg vil udrydde alle levende væsener fra jordens overflade.”

⁵ Noa gjorde, som Herren havde befalet ham: ^6-11 Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken, så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev åbnet på den 17. dag i den anden måned i det år, hvor Noa blev 600, ¹² og det regnede uafbrudt i de næste 40 dage. ¹³ På den dag, da regnen begyndte, gik Noa ind i arken sammen med sin kone og sine sønner, Sem, Kam og Jafet, og deres koner. ¹⁴ Alle de forskellige dyr var allerede kommet ind i arken, både de tamme og vilde dyr og fuglene, ¹⁵ ja, alt, hvad der kunne trække vejret, ¹⁶ sådan som Gud havde befalet. Og Herren lukkede døren efter dem.

¹⁷ I 40 dage blev vandet ved med at stige, og arken flød på vandet. ¹⁸ Vandet steg og steg, ¹⁹ indtil de højeste bjerge stod under vand. ²⁰ Vandet nåede mere end 7 meter over bjergtoppene. ^21-22 Alt levende på landjorden omkom—både dyr og mennesker. ²³ Kun Noa overlevede—og sammen med ham alle dem, som var i arken.

²⁴ I 150 dage var jorden i vandmassernes vold.