Añadir traducción en paralelo Imprimir Opciones de la página

Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HerrenS Hjælp!" Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker. Nogen Tid efter bragte Kain Herren en Offergave af Jordens Frugt, medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og Herren så til Abel og hans Offergave, men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved. Da sagde Herren til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved? Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!" Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.

Da sagde Herren til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?" 10 Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden! 11 Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd! 12 Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!" 13 Men Kain sagde til Herren: "Min Straf er ikke til at bære; 14 når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!" 15 Da svarede Herren: "Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold!" Og Herren satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel. 16 Så drog Kain bort fra Herrens Åsyn og slog sig ned i Landet Nod østen for Eden.

17 Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte Hanok. Han grundede en By og gav den sin;Søn Hanoks Navn. 18 Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; og Metusjael avlede Lemek 19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla. 20 Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvæg; 21 hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller på Harpe og Fløjte. 22 Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama. 23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Sår, en Dreng for en Skramme! 24 Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!"

25 Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gav Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!" 26 Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde Herrens Navn.

Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede; som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav dem Navnet "Menneske", da de blev skabt. Da Adam havde levet i I30 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set; og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; således blev hans fulde Levetid 930 År, og derpå døde han. Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj; og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avlede Sønner og Døtre; således blev Sets fulde Levetid 912 År, og derpå døde han. Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Henan; 10 og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avlede Sønner og Døtre; 11 således blev Enosjs fulde Levetid 905 År, og derpå døde han. 12 Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el; 13 og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År og avlede Sønner og Døtre; 14 således blev Kenans fulde Levetid 910 År, og derpå døde han. 15 Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered; 16 og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År og avlede Sønner. og Døtre; 17 således blev Mahalal'els fulde Levetid 895 År, og derpå døde han. 18 Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok; 19 og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; 20 således blev Jereds fulde Levetid 962 År, og derpå døde han. 21 Da Enok havde levet 65 År, avlede han Metusalem, 22 og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre; 23 således blev Enoks fulde Levetid 365 År; 24 og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. 25 Da Metusalem havde levet l87 År, avlede han Lemek; 26 og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre; 27 således blev Metusalems fulde Levetid 969 År, og derpå døde han. 28 Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn, 29 som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trøst i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som Herren har forbandet." 30 Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre; 31 således blev Lemeks fulde Levetid 777 År, og derpå døde han. 32 Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.

Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre, fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer. Da sagde Herren: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage. Men Herren så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang. Da angrede Herren, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet. Og Herren sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!" Men Noa fandt Nåde for Herrens Øjne

Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. 10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet. 11 Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret; 12 og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin Vej på Jorden.

13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden. 14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig; 15 og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj; 16 du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk. 17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå. 18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner: 19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være, 20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live. 21 Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde." 22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

Derpå sagde Herren til Noa: Gå ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt. Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun, ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig på hele Jorden. Thi om syv Dage vil jeg lade det regne på Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade." Og Noa gjorde ganske som Herren havde pålagt ham. Noa var 600 År gammel, da Vandfloden kom over Jorden. Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande. De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber på Jorden, gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde pålagt Noa.

10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden; 11 i Noas 600de Leveår på den syttende Dag i den anden Måned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser åbnedes, 12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter. 13 Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner 14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger; 15 af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken til Noa; 16 Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde påbudt, og Herren lukkede efter ham. 17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, så den hævedes over Jorden. 18 Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød på Vandet; 19 og Vandet steg og steg over Jorden, så de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand; 20 femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt under Vand.

21 Da omkom alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker; 22 alt, i hvis Næse det var Livets Ånde, alt, hvad der var på det faste Land, døde. 23 Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken. 24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage.

Det første mord

Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået[a] en søn.” Hendes næste søn fik navnet Abel.[b]

Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden. Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave, men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.

„Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden? Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”

En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!” 10 Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. 11 Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod. 12 Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”

13 Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han. 14 „Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.” 15 Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel. 16 Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,[c] som lå øst for Eden.

Kains slægt

17 Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn. 18 Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek. 19 Lemek tog sig to koner, Ada og Silla. 20 Ada fik en søn, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kvæg. 21 Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller på lyre og fløjte. 22 Silla fik en søn, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber[d] og jern. Tubal-Kain havde en søster ved navn Na’ama.

23 Lemek sagde engang til sine koner:

„Ada og Silla, hør på mig,
    lyt til, hvad jeg siger!
Jeg har dræbt en ung mand som hævn for et sår,
    en dreng som hævn for en skramme.
24 Hvis Kain skulle hævnes 7 gange,
    så skal jeg hævnes 77 gange!”

Adam og Eva får sønnen Set

25 Adam og Eva fik en søn mere, som de kaldte Set,[e] for—som Eva sagde: „Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.” 26 Set fik senere en søn, som han kaldte Enosh. På den tid begyndte man at påkalde og tilbede Gud som Herren over alle ting.

Adams efterkommere

I det følgende kommer en fortegnelse over Adams efterkommere indtil oversvømmelsen.

Da Gud skabte menneskene, skabte han dem, så de lignede ham. Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem fra begyndelsen „mennesker”.

Adam var 130 år, da hans søn Set blev født. Set var på alle måder en tro kopi af Adam. Efter Sets fødsel levede Adam endnu 800 år og fik mange sønner og døtre. Han døde 930 år gammel.

Set var 105 år, da hans søn Enosh blev født. Efter Enosh’ fødsel levede Set endnu 807 år og fik sønner og døtre. Han døde 912 år gammel.

Enosh var 90 år, da hans søn Kenan blev født. 10 Efter Kenans fødsel levede Enosh endnu 815 år og fik sønner og døtre. 11 Han døde 905 år gammel.

12 Kenan var 70 år, da hans søn Mahalalel blev født. 13 Efter Mahalalels fødsel levede Kenan endnu 840 år og fik sønner og døtre. 14 Han døde 910 år gammel.

15 Mahalalel var 65 år, da hans søn Jered blev født. 16 Efter Jereds fødsel levede Mahalalel endnu 830 år og fik sønner og døtre. 17 Han døde 895 år gammel.

18 Jered var 162 år, da hans søn Enok blev født. 19 Efter Enoks fødsel levede Jered endnu 800 år og fik sønner og døtre. 20 Han døde 962 år gammel.

21 Enok var 65 år, da hans søn Metusalem blev født. 22 Efter Metusalems fødsel levede Enok i nært fællesskab med Gud i endnu 300 år og fik sønner og døtre. 23 Han var 365 år gammel, 24 da han pludselig en dag forsvandt, for Gud tog ham til sig.

25 Metusalem var 187 år, da hans søn Lemek blev født. 26 Efter Lemeks fødsel levede Metusalem endnu 782 år og fik sønner og døtre. 27 Han døde 969 år gammel.

28 Lemek var 182 år, da han fik en søn, 29 som han kaldte Noa,[f] for—som han sagde: „Noa vil bringe os trøst midt i det møjsommelige arbejde med jorden, som Herren har forbandet.” 30 Efter Noas fødsel levede Lemek endnu 595 år og fik sønner og døtre. 31 Han døde 777 år gammel.

32 Noa var 500 år, før han fik sønnerne Sem, Kam og Jafet.[g]

Ondskaben breder sig

Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. „Gudesønnerne”[h] blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. Da sagde Gud: „Min Ånd[i] skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”[j]

Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.

Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. „Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” Men Herren var tilfreds med Noa.

Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10 Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

11-12 Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.

13 Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14 Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15 Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter[k] lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16 Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,[l] og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17 Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18 Men jeg vil oprette en pagt[m] med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19-20 I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21 Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”

22 Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.

Ondskabens konsekvens

Da Noa var færdig med at bygge arken, sagde Herren til ham: „Du og din familie skal gå om bord i arken, for du er den eneste, jeg kan acceptere blandt menneskene på jorden. 2-3 Af alle slags fugle og de dyr, der bruges til ofringer og til mad, skal du tage syv par, en han og en hun, for at de siden hen kan formere sig på jorden. Af de øvrige dyr skal du kun tage ét par, en han og en hun. Om syv dage vil jeg sende regn, og det vil blive ved at regne uden ophør i 40 dage.[n] Jeg vil udrydde alle levende væsener fra jordens overflade.”

Noa gjorde, som Herren havde befalet ham: 6-11 Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken, så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev åbnet på den 17. dag i den anden måned i det år, hvor Noa blev 600, 12 og det regnede uafbrudt i de næste 40 dage. 13 På den dag, da regnen begyndte, gik Noa ind i arken sammen med sin kone og sine sønner, Sem, Kam og Jafet, og deres koner. 14 Alle de forskellige dyr var allerede kommet ind i arken, både de tamme og vilde dyr og fuglene, 15 ja, alt, hvad der kunne trække vejret, 16 sådan som Gud havde befalet. Og Herren lukkede døren efter dem.

17 I 40 dage blev vandet ved med at stige, og arken flød på vandet. 18 Vandet steg og steg, 19 indtil de højeste bjerge stod under vand. 20 Vandet nåede mere end 7 meter over bjergtoppene. 21-22 Alt levende på landjorden omkom—både dyr og mennesker. 23 Kun Noa overlevede—og sammen med ham alle dem, som var i arken.

24 I 150 dage var jorden i vandmassernes vold.

Notas al pie

  1. 4,1 På hebraisk er der et ordspil mellem Kain og „fået”.
  2. 4,2 Eva fik sikkert også døtre, men ifølge datidens tradition blev de normalt ikke nævnt eller talt med.
  3. 4,16 Et ordspil mellem Nod og „hjemløs”.
  4. 4,22 Eller: „bronze”. På hebraisk brugte man samme ord for kobber og bronze.
  5. 4,25 Et ordspil mellem Set og „sætte i stedet”.
  6. 5,29 Et ordspil mellem Noa og „trøst”.
  7. 5,32 Den første søn blev åbenbart født, da Noa var 500 år. Kam var den yngste af de tre sønner (se 9,24). Det vides ikke med sikkerhed, om Sem eller Jafet var den førstefødte (se 10,21).
  8. 6,2 Teksten er uklar. „Gudesønnerne” eller „Guds børn” kan betyde enten engle, fyrster eller mænd fra Sets slægt, som var dem, der tilbad Gud ifølge 4,26. „Menneskets døtre” kunne så være almindelige kvinder eller de kvinder, der hørte til den rent „menneskelige” Kains slægt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains slægt var den første, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig jødisk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fortæller om engles natur. Senere jødisk tradition foretrækker teorien om fyrstesønner. Ordet „guder” eller „Gud” (elohim) på hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1.
  9. 6,3 Eller: „ånd”, måske „ånde” eller „livsånde”.
  10. 6,3 Eller: „forblive i”. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 år kan enten være menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis.
  11. 6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen på 50,3 cm, den egyptiske alen på 52,5 cm eller den gamle, „kongelige” hebraiske alen på syv håndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er på seks håndsbredder, eller 44,5 cm.
  12. 6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det øverste af arkens sider og taget, så der blev mulighed for lys og luft gennem en række vinduer eller åbninger, jf. 8,6.
  13. 6,18 Enhver pagt indeholder et løfte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud.
  14. 7,4 På hebraisk 40 dage og 40 nætter, hvilket svarer til 40 dage og 39 nætter eller 39 døgn på dansk.