1 Mosebog 27-29

Dette er Biblen på dansk

27 Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: "Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!" ²Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer ³tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt; ⁴lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"

⁵Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader, ⁶sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau: ⁷Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for Herrens Åsyn før min Død. ⁸Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig: ⁹Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag; ¹⁰bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!" ¹¹Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat; ¹²sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!" ¹³Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!" ¹⁴Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag. ¹⁵Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på; ¹⁶Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte på hans Hals, ¹⁷og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.

¹⁸Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?" ¹⁹Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!" ²⁰Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, Herren din Gud sendte mig det i Møde!" ²¹Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!" ²²Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!" ²³Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans Broder Esaus. Så velsignede han ham. ²⁴Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!" ²⁵Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak. ²⁶Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Søn!" ²⁷Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, Herren har velsignet! ²⁸Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod! ²⁹Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"

³⁰Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten; ³¹også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!" ³²Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte!" ³³Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!" ³⁴Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!" ³⁵Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!" ³⁶Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?" ³⁷Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?" ³⁸Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og græd. ³⁹Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra; ⁴⁰af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"

⁴¹Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!" ⁴²Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel; ⁴³adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan ⁴⁴og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig, ⁴⁵til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"

⁴⁶Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"

28 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre. ²Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru! ³Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal. ⁴Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det,Gud skænkede Abraham!" ⁵Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.

⁶Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre, ⁷og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram. ⁸Da skønnede Esau, at Kana'aos Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag, ⁹og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.

¹⁰Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til. ¹¹På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der. ¹²Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den; ¹³og Herren stod foran ham og sagde: "Jeg er Herren, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom; ¹⁴dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes; ¹⁵se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!" ¹⁶Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, Herren er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!" ¹⁷Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!" ¹⁸Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den. ¹⁹Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.

²⁰Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at spise og Klæder at iføre mig, ²¹og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal Herren være min Gud, ²²og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"

29 Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land. ²Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten, ³som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen. ⁴Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!" ⁵Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt." ⁶Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!" ⁷Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!" ⁸Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."

⁹Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede; ¹⁰og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord. ¹¹Så kyssede han Rakel og brast i Gråd; ¹²og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det" ¹³og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket; ¹⁴og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.

¹⁵Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!" ¹⁶Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel; ¹⁷Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud, ¹⁸og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel." ¹⁹Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!" ²⁰Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende. ²¹Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!" ²²Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud. ²³Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende. ²⁴Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.

²⁵Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?" ²⁶Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste; ²⁷men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til." ²⁸Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru. ²⁹Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde. ³⁰Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.

³¹Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar. ³²Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: "Herren har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!" ³³Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: "Herren hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon. ³⁴Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi. ³⁵Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise Herren!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.

1 Mosebog 27-29

Bibelen på hverdagsdansk

Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse

27 Da Isak var blevet gammel og ikke længere kunne se, kaldte han en dag sin ældste søn, Esau, til sig.

„Min søn!” sagde han.

„Ja, hvad er der, far?” svarede Esau.

²„Jeg er nu en gammel mand og kan dø når som helst. ³Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt. ⁴Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”

⁵Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far, ⁶kaldte hun på Jakob og sagde: „Jeg hørte din far sige til din bror: ⁷‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’ ⁸Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger: ⁹Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den. ¹⁰Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”

¹¹„Jamen mor,” indvendte Jakob. „Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat. ¹²Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”

¹³Men hans mor svarede: „Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”

¹⁴Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den. ¹⁵Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på. ¹⁶Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene. ¹⁷Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt. ¹⁸Han gik så ind med det og sagde: „Værsgo, far!”

„Tak!” sagde Isak. „Hvem er det, der taler?”

¹⁹„Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”

²⁰„Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”

„Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.

²¹„Kom nærmere,” sagde Isak, „så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!” ²²Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. „Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.

²³Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham, ²⁴spurgte han igen:

„Det er Esau, ikke?”

„Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.

²⁵„Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”

Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak. ²⁶Bagefter sagde Isak: „Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!” ²⁷Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:

„Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet. ²⁸Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod. ²⁹Folkeslag skal tjene dig og ærbødigt bøje sig for dig. Du og din slægt skal herske over din bror og hans slægt. Forbandet være enhver, der forbander dig—og velsignet være enhver, der velsigner dig.”

³⁰Da Isak var færdig med at velsigne ham, og Jakob lige var gået, kom Esau hjem fra jagten. ³¹Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: „Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”

³²„Hvad!” udbrød Isak forvirret. „Hvem er du?”

„Esau—din ældste søn!”

³³Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. „Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”

³⁴Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: „Giv dog også mig en velsignelse, far!”

³⁵„Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”

³⁶„Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. „Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?”

³⁷„Nej, for jeg har gjort ham til hersker over dig,” sagde Isak. „Din slægt har jeg gjort til tjenere for hans slægt, og jeg har lovet ham overflod af korn og vin. Hvad har jeg tilbage at give dig, min søn?”

³⁸„Har du kun den ene velsignelse, Far? Velsign dog også mig!” Esau brast i gråd.

³⁹Men Isak svarede: „Din boplads bliver langt fra den frugtbare jord og fra himlens væde. ⁴⁰Med dit sværd skal du skaffe dig føden, og du skal tjene din bror, indtil du ryster hans åg af dig.”

Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram

⁴¹Esau bar nag til Jakob, fordi han havde stjålet hans velsignelse, og han sagde til sig selv: „Om kort tid dør far. Så slår jeg Jakob ihjel!” ⁴²Da Rebekka fik nys om, hvad hendes ældste søn havde i sinde, kaldte hun straks Jakob til sig og fortalte ham om Esaus hensigter. „Esau vil hævne sig og skaffe dig af vejen,” sagde hun. ⁴³„Gør nu, som jeg siger: Flygt til din onkel Laban i Karan ⁴⁴og bliv der, til din brors vrede er kølnet af, ⁴⁵og han har glemt, hvad du har gjort imod ham. Når han ikke er vred længere, sender jeg bud til dig, så du kan komme tilbage. Jeg vil ikke kunne bære at miste jer begge på en gang.”^[a]

⁴⁶Til Isak sagde Rebekka: „Jeg er inderligt træt af de hittitiske kvinder! Jeg vil hellere dø end opleve, at Jakob gifter sig med en af dem.”

28 Isak kaldte nu Jakob til sig og sendte ham af sted med følgende besked: „Du må ikke gifte dig med en kana’anæisk pige. ²Rejs straks til Paddan-Aram—til din morfar Betuels familie—og find dig en kone blandt dine kusiner, din onkel Labans døtre. ³Må den almægtige Gud velsigne dig og give dig mange børn, så du må blive stamfar til en stor slægt. ⁴Må den velsignelse, han lovede Abraham, følge dig og dine efterkommere, så det land her, hvor vi endnu bor som fremmede, må blive dit—for Gud lovede at give det til Abrahams slægt!”

⁵Jakob begyndte så den lange rejse til Paddan-Aram for at komme i sikkerhed hos sin morbror, Laban, aramæeren Betuels søn.

^6-7Esau fik at vide, at hans far havde velsignet Jakob og sendt ham af sted til Paddan-Aram for at finde sig en kone der, og at han havde befalet ham ikke at gifte sig med en pige fra Kana’an. ⁸Han forstod da, at hans forældre ikke brød sig om de kana’anæiske kvinder. ⁹Derfor rejste han til sin onkel Ishmaels familie, og tog Ishmaels datter Mahalat^[b] til kone ved siden af dem, han havde i forvejen.

Jakobs drøm i Betel

¹⁰Jakob forlod altså Be’ersheba og satte kursen mod byen Karan i Paddan-Aram. ¹¹Ved solnedgang fandt han et sted, hvor han kunne overnatte. Han brugte en sten som hovedpude og lagde sig til at sove. ¹²Han drømte, at han så en trappe, der nåede fra jorden op til Himlen, og Guds engle gik op og ned ad trappen. ¹³Oven for trappen stod Herren. „Jeg er Herren,” sagde han. „Din bedstefar Abrahams og din far Isaks Gud! Den jord, du ligger på, tilhører dig. Jeg vil give det her land til dig og dine efterkommere. ¹⁴De skal blive talrige som sandkornene på jorden, og de skal brede sig i alle retninger—mod øst og vest og nord og syd. Og gennem dig og en af dine efterkommere skal alle jordens folk blive velsignet. ¹⁵Jeg vil være med dig og beskytte dig, hvor du end går, og til sin tid vil jeg føre dig sikkert tilbage til dette land. Jeg vil hjælpe dig og opfylde alt det, jeg har lovet dig.”

^16-17Så vågnede Jakob og udbrød forfærdet: „Herren er på dette sted—og jeg vidste det ikke. Det her er bestemt et meget specielt sted. Det er intet mindre end Guds hus og indgangen til Himlen!”

¹⁸Da han stod op tidligt næste morgen, tog han den sten, han havde brugt til hovedpude, og rejste den på højkant som en mindesten. Derpå hældte han olivenolie ud over den for at indvi stedet til Gud, ¹⁹og han kaldte stedet Betel.^[c] Det var i nærheden af den landsby, som i gamle dage hed Luz.

^20-21Jakob aflagde nu følgende løfte: „Hvis Herren vil være med mig, beskytte mig på rejsen, sørge for mad og klæder og bringe mig sikkert hjem til min far—så skal Herren være min Gud! ²²Og den mindesten, som jeg har rejst her, skal være et sted, hvor man tilbeder Gud. Jeg vil også give Gud en tiendedel af alt, hvad han giver mig.”

Jakob hos Laban

29 Jakob fortsatte sin rejse og ankom til landet mod øst. ²Der fik han øje på tre fåreflokke, der lå ved en brønd på en mark og ventede på noget vand at drikke. Stenen, som lå over brøndåbningen, var meget stor. ³Når alle fåreflokkene var samlet, ville hyrderne rulle stenen væk fra brøndåbningen og give fårene vand og derefter lægge stenen tilbage over brønden igen.

⁴„Hvor kommer I fra?” spurgte Jakob hyrderne.

„Fra Karan,” svarede de.

⁵„Kender I Laban, Nakors sønnesøn?”

„Ja, ham kender vi godt.”

⁶„Hvordan har han det?”

„Han har det godt. Det er for øvrigt hans datter Rakel, der kommer derovre med fårene.”

⁷„Hvorfor giver I ikke fårene noget vand, så de kan vende tilbage til deres græsgang?” spurgte Jakob. „Solen står jo endnu højt på himlen, så det er da for tidligt at samle dem.”

⁸„Vi må vente, til alle hyrderne er her, før vi kan rulle stenen til side og give dem vand.”

⁹Mens Jakob stod og snakkede med hyrderne, kom Rakel med sin fars får, som hun passede. ¹⁰Da Jakob så Rakel, sin morbrors datter, og fårene, gik han hen og væltede stenen til side og hentede vand til sin onkels får. ^11-12Derefter gav han Rakel et kindkys og fortalte med tårer i øjnene, at han var søn af hendes faster, Rebekka. Hun løb straks hjem for at fortælle sin far det. ¹³Så snart Laban hørte, at hans søstersøn Jakob var kommet, løb han ud for at møde ham. Han omfavnede ham, kyssede ham på kinden som hilsen og tog ham med hjem. Dér fortalte Jakob ham hele sin historie. ¹⁴Og Laban udbrød: „Tænk engang, det er min egen slægtning, der er kommet.”

Laban bedrager Jakob

Da Jakob havde boet hos sin onkel en måneds tid, ¹⁵sagde Laban: „Selv om vi er i familie, er det ikke meningen, at du skal arbejde gratis for mig. Sig mig, hvor meget du vil have i løn.” ¹⁶Laban havde to døtre, den ældste hed Lea og den yngste Rakel. ¹⁷Lea havde kønne øjne, men Rakel var helt igennem smuk og dejlig. ¹⁸Jakob var allerede forelsket i Rakel, så han sagde til Laban: „Jeg vil arbejde for dig i syv år, hvis du vil give mig din yngste datter, Rakel, til kone.”

¹⁹„Det er i orden!” sagde Laban. „Jeg vil hellere have, at hun gifter sig med dig end med nogen uden for slægten.”

²⁰Så arbejdede Jakob for Laban i syv år for at få Rakel. Årene fløj af sted, som var de dage—så forelsket var han. ²¹Da dagen kom, sagde Jakob til Laban: „De syv år er gået, så jeg vil gerne giftes med Rakel nu.”

²²Så indbød Laban alle naboerne til en stor bryllupsfest. ²³Men da det blev aften, tog han sin datter Lea og gav hende til Jakob, og Jakob lå hos hende. ²⁴Laban gav Lea sin slave Zilpa til tjenestepige. ²⁵Først næste morgen opdagede Jakob, at det var Lea! „Hvor kunne du dog gøre sådan noget imod mig?” råbte han rasende. „Jeg har tjent dig i syv år for Rakel, har jeg ikke? Hvorfor har du så bedraget mig?”

²⁶„Tag det roligt,” forsvarede Laban sig. „Her til lands plejer vi ikke at bortgifte den yngste før den ældste. ²⁷Vent til bryllupsugen med Lea er forbi, så skal jeg nok give dig Rakel—hvis du altså vil arbejde syv år mere for mig!”

²⁸Det gik Jakob så med til. Han fejrede bryllupsugen sammen med Lea, og bagefter gav Laban ham også Rakel til kone. ²⁹Rakel fik Labans slave Bilha til tjenestepige. ³⁰Så lå Jakob hos Rakel, og han elskede hende højere end Lea. Han arbejdede derefter for Laban syv år mere.

Jakobs børn

³¹Da Herren så, at Lea ikke blev elsket, lod han hende blive gravid, men Rakel kunne ingen børn få. ³²Lea fødte en søn, som hun kaldte Ruben.^[d] „Herren har set, hvor ulykkelig jeg er,” sagde hun. „Men nu vil min mand sikkert elske mig!” ³³Snart efter blev hun igen gravid og fødte en søn til, som hun kaldte Simeon.^[e] „Herren har hørt, at jeg blev tilsidesat, og derfor gav han mig en søn mere,” sagde hun. ³⁴Senere blev hun igen gravid og fødte nok en søn, som hun kaldte Levi.^[f] „Siden jeg nu har født tre sønner,” sagde hun, „må min mand da føle hengivenhed for mig.” ³⁵Så blev hun igen gravid og fødte en søn, som hun kaldte Juda.^[g] „Nu vil jeg prise Herren!” sagde hun. Så fik hun ikke flere børn i nogen tid.

Footnotes

27,45 Hvis Esau slog Jakob ihjel, ville han selv blive henrettet.
28,9 Teksten tilføjer: „søster til Nebajot”.
28,19 Det betyder: „Guds hus”.
29,32 Et ordspil med „Gud har set min ulykke”.
29,33 Et ordspil med „Herren har hørt”.
29,34 Et ordspil med „hengivenhed”.
29,35 Et ordspil med „lovprisning”.

Genesis 27-29

New International Version

27 When Isaac was old and his eyes were so weak that he could no longer see,^(A) he called for Esau his older son^(B) and said to him, “My son.”

“Here I am,” he answered.

²Isaac said, “I am now an old man and don’t know the day of my death.^(C) ³Now then, get your equipment—your quiver and bow—and go out to the open country^(D) to hunt some wild game for me. ⁴Prepare me the kind of tasty food I like^(E) and bring it to me to eat, so that I may give you my blessing^(F) before I die.”^(G)

⁵Now Rebekah was listening as Isaac spoke to his son Esau. When Esau left for the open country^(H) to hunt game and bring it back, ⁶Rebekah said to her son Jacob,^(I) “Look, I overheard your father say to your brother Esau, ⁷‘Bring me some game and prepare me some tasty food to eat, so that I may give you my blessing in the presence of the Lord before I die.’^(J) ⁸Now, my son, listen carefully and do what I tell you:^(K) ⁹Go out to the flock and bring me two choice young goats,^(L) so I can prepare some tasty food for your father, just the way he likes it.^(M) ¹⁰Then take it to your father to eat, so that he may give you his blessing^(N) before he dies.”

¹¹Jacob said to Rebekah his mother, “But my brother Esau is a hairy man^(O) while I have smooth skin. ¹²What if my father touches me?^(P) I would appear to be tricking him and would bring down a curse^(Q) on myself rather than a blessing.”

¹³His mother said to him, “My son, let the curse fall on me.^(R) Just do what I say;^(S) go and get them for me.”

¹⁴So he went and got them and brought them to his mother, and she prepared some tasty food, just the way his father liked it.^(T) ¹⁵Then Rebekah took the best clothes^(U) of Esau her older son,^(V) which she had in the house, and put them on her younger son Jacob. ¹⁶She also covered his hands and the smooth part of his neck with the goatskins.^(W) ¹⁷Then she handed to her son Jacob the tasty food and the bread she had made.

¹⁸He went to his father and said, “My father.”

“Yes, my son,” he answered. “Who is it?”^(X)

¹⁹Jacob said to his father, “I am Esau your firstborn.^(Y) I have done as you told me. Please sit up and eat some of my game,^(Z) so that you may give me your blessing.”^(AA)

²⁰Isaac asked his son, “How did you find it so quickly, my son?”

“The Lord your God gave me success,^(AB)” he replied.

²¹Then Isaac said to Jacob, “Come near so I can touch you,^(AC) my son, to know whether you really are my son Esau or not.”

²²Jacob went close to his father Isaac,^(AD) who touched^(AE) him and said, “The voice is the voice of Jacob, but the hands are the hands of Esau.” ²³He did not recognize him, for his hands were hairy like those of his brother Esau;^(AF) so he proceeded to bless him. ²⁴“Are you really my son Esau?” he asked.

“I am,” he replied.

²⁵Then he said, “My son, bring me some of your game to eat, so that I may give you my blessing.”^(AG)

Jacob brought it to him and he ate; and he brought some wine and he drank. ²⁶Then his father Isaac said to him, “Come here, my son, and kiss me.”

²⁷So he went to him and kissed^(AH) him^(AI). When Isaac caught the smell of his clothes,^(AJ) he blessed him and said,

“Ah, the smell of my son
    is like the smell of a field
    that the Lord has blessed.^(AK)
²⁸May God give you heaven’s dew^(AL)
    and earth’s richness^(AM)—
    an abundance of grain^(AN) and new wine.^(AO)
²⁹May nations serve you
    and peoples bow down to you.^(AP)
Be lord over your brothers,
    and may the sons of your mother bow down to you.^(AQ)
May those who curse you be cursed
    and those who bless you be blessed.^(AR)”

³⁰After Isaac finished blessing him, and Jacob had scarcely left his father’s presence, his brother Esau came in from hunting. ³¹He too prepared some tasty food and brought it to his father. Then he said to him, “My father, please sit up and eat some of my game, so that you may give me your blessing.”^(AS)

³²His father Isaac asked him, “Who are you?”^(AT)

“I am your son,” he answered, “your firstborn, Esau.^(AU)”

³³Isaac trembled violently and said, “Who was it, then, that hunted game and brought it to me?^(AV) I ate it just before you came and I blessed him—and indeed he will be blessed!^(AW)”

³⁴When Esau heard his father’s words, he burst out with a loud and bitter cry^(AX) and said to his father, “Bless^(AY) me—me too, my father!”

³⁵But he said, “Your brother came deceitfully^(AZ) and took your blessing.”^(BA)

³⁶Esau said, “Isn’t he rightly named Jacob^[a]?^(BB) This is the second time he has taken advantage of^(BC) me: He took my birthright,^(BD) and now he’s taken my blessing!”^(BE) Then he asked, “Haven’t you reserved any blessing for me?”

³⁷Isaac answered Esau, “I have made him lord over you and have made all his relatives his servants, and I have sustained him with grain and new wine.^(BF) So what can I possibly do for you, my son?”

³⁸Esau said to his father, “Do you have only one blessing, my father? Bless me too, my father!” Then Esau wept aloud.^(BG)

³⁹His father Isaac answered him,^(BH)

“Your dwelling will be
    away from the earth’s richness,
    away from the dew^(BI) of heaven above.^(BJ)
⁴⁰You will live by the sword
    and you will serve^(BK) your brother.^(BL)
But when you grow restless,
    you will throw his yoke
    from off your neck.^(BM)”

⁴¹Esau held a grudge^(BN) against Jacob^(BO) because of the blessing his father had given him. He said to himself, “The days of mourning^(BP) for my father are near; then I will kill^(BQ) my brother Jacob.”^(BR)

⁴²When Rebekah was told what her older son Esau^(BS) had said, she sent for her younger son Jacob and said to him, “Your brother Esau is planning to avenge himself by killing you.^(BT) ⁴³Now then, my son, do what I say:^(BU) Flee at once to my brother Laban^(BV) in Harran.^(BW) ⁴⁴Stay with him for a while^(BX) until your brother’s fury subsides. ⁴⁵When your brother is no longer angry with you and forgets what you did to him,^(BY) I’ll send word for you to come back from there.^(BZ) Why should I lose both of you in one day?”

⁴⁶Then Rebekah said to Isaac, “I’m disgusted with living because of these Hittite^(CA) women. If Jacob takes a wife from among the women of this land,^(CB) from Hittite women like these, my life will not be worth living.”^(CC)

28 So Isaac called for Jacob and blessed^(CD) him. Then he commanded him: “Do not marry a Canaanite woman.^(CE) ²Go at once to Paddan Aram,^[b]^(CF) to the house of your mother’s father Bethuel.^(CG) Take a wife for yourself there, from among the daughters of Laban, your mother’s brother.^(CH) ³May God Almighty^[c]^(CI) bless^(CJ) you and make you fruitful^(CK) and increase your numbers^(CL) until you become a community of peoples. ⁴May he give you and your descendants the blessing given to Abraham,^(CM) so that you may take possession of the land^(CN) where you now reside as a foreigner,^(CO) the land God gave to Abraham.” ⁵Then Isaac sent Jacob on his way,^(CP) and he went to Paddan Aram,^(CQ) to Laban son of Bethuel the Aramean,^(CR) the brother of Rebekah,^(CS) who was the mother of Jacob and Esau.

⁶Now Esau learned that Isaac had blessed Jacob and had sent him to Paddan Aram to take a wife from there, and that when he blessed him he commanded him, “Do not marry a Canaanite woman,”^(CT) ⁷and that Jacob had obeyed his father and mother and had gone to Paddan Aram. ⁸Esau then realized how displeasing the Canaanite women^(CU) were to his father Isaac;^(CV) ⁹so he went to Ishmael^(CW) and married Mahalath, the sister of Nebaioth^(CX) and daughter of Ishmael son of Abraham, in addition to the wives he already had.^(CY)

Jacob’s Dream at Bethel

¹⁰Jacob left Beersheba^(CZ) and set out for Harran.^(DA) ¹¹When he reached a certain place,^(DB) he stopped for the night because the sun had set. Taking one of the stones there, he put it under his head^(DC) and lay down to sleep. ¹²He had a dream^(DD) in which he saw a stairway resting on the earth, with its top reaching to heaven, and the angels of God were ascending and descending on it.^(DE) ¹³There above it^[d] stood the Lord,^(DF) and he said: “I am the Lord, the God of your father Abraham and the God of Isaac.^(DG) I will give you and your descendants the land^(DH) on which you are lying.^(DI) ¹⁴Your descendants will be like the dust of the earth, and you^(DJ) will spread out to the west and to the east, to the north and to the south.^(DK) All peoples on earth will be blessed through you and your offspring.^[e]^(DL) ¹⁵I am with you^(DM) and will watch over you^(DN) wherever you go,^(DO) and I will bring you back to this land.^(DP) I will not leave you^(DQ) until I have done what I have promised you.^(DR)”^(DS)

¹⁶When Jacob awoke from his sleep,^(DT) he thought, “Surely the Lord is in this place, and I was not aware of it.” ¹⁷He was afraid and said, “How awesome is this place!^(DU) This is none other than the house of God;^(DV) this is the gate of heaven.”

¹⁸Early the next morning Jacob took the stone he had placed under his head^(DW) and set it up as a pillar^(DX) and poured oil on top of it.^(DY) ¹⁹He called that place Bethel,^[f]^(DZ) though the city used to be called Luz.^(EA)

²⁰Then Jacob made a vow,^(EB) saying, “If God will be with me and will watch over me^(EC) on this journey I am taking and will give me food to eat and clothes to wear^(ED) ²¹so that I return safely^(EE) to my father’s household,^(EF) then the Lord^[g] will be my God^(EG) ²²and^[h] this stone that I have set up as a pillar^(EH) will be God’s house,^(EI) and of all that you give me I will give you a tenth.^(EJ)”

Jacob Arrives in Paddan Aram

29 Then Jacob continued on his journey and came to the land of the eastern peoples.^(EK) ²There he saw a well in the open country, with three flocks of sheep lying near it because the flocks were watered from that well.^(EL) The stone^(EM) over the mouth of the well was large. ³When all the flocks were gathered there, the shepherds would roll the stone^(EN) away from the well’s mouth and water the sheep.^(EO) Then they would return the stone to its place over the mouth of the well.

⁴Jacob asked the shepherds, “My brothers, where are you from?”^(EP)

“We’re from Harran,^(EQ)” they replied.

⁵He said to them, “Do you know Laban, Nahor’s grandson?”^(ER)

“Yes, we know him,” they answered.

⁶Then Jacob asked them, “Is he well?”

“Yes, he is,” they said, “and here comes his daughter Rachel^(ES) with the sheep.^(ET)”

⁷“Look,” he said, “the sun is still high; it is not time for the flocks to be gathered. Water the sheep and take them back to pasture.”

⁸“We can’t,” they replied, “until all the flocks are gathered and the stone^(EU) has been rolled away from the mouth of the well. Then we will water^(EV) the sheep.”

⁹While he was still talking with them, Rachel came with her father’s sheep,^(EW) for she was a shepherd. ¹⁰When Jacob saw Rachel^(EX) daughter of his uncle Laban, and Laban’s sheep, he went over and rolled the stone^(EY) away from the mouth of the well and watered^(EZ) his uncle’s sheep.^(FA) ¹¹Then Jacob kissed^(FB) Rachel and began to weep aloud.^(FC) ¹²He had told Rachel that he was a relative^(FD) of her father and a son of Rebekah.^(FE) So she ran and told her father.^(FF)

¹³As soon as Laban^(FG) heard the news about Jacob, his sister’s son, he hurried to meet him. He embraced him^(FH) and kissed him and brought him to his home, and there Jacob told him all these things. ¹⁴Then Laban said to him, “You are my own flesh and blood.”^(FI)

Jacob Marries Leah and Rachel

After Jacob had stayed with him for a whole month, ¹⁵Laban said to him, “Just because you are a relative^(FJ) of mine, should you work for me for nothing? Tell me what your wages^(FK) should be.”

¹⁶Now Laban had two daughters; the name of the older was Leah,^(FL) and the name of the younger was Rachel.^(FM) ¹⁷Leah had weak^[i] eyes, but Rachel^(FN) had a lovely figure and was beautiful.^(FO) ¹⁸Jacob was in love with Rachel^(FP) and said, “I’ll work for you seven years in return for your younger daughter Rachel.”^(FQ)

¹⁹Laban said, “It’s better that I give her to you than to some other man. Stay here with me.” ²⁰So Jacob served seven years to get Rachel,^(FR) but they seemed like only a few days to him because of his love for her.^(FS)

²¹Then Jacob said to Laban, “Give me my wife. My time is completed, and I want to make love to her.^(FT)”

²²So Laban brought together all the people of the place and gave a feast.^(FU) ²³But when evening came, he took his daughter Leah^(FV) and brought her to Jacob, and Jacob made love to her. ²⁴And Laban gave his servant Zilpah^(FW) to his daughter as her attendant.^(FX)

²⁵When morning came, there was Leah! So Jacob said to Laban, “What is this you have done to me?^(FY) I served you for Rachel, didn’t I? Why have you deceived me?^(FZ)”

²⁶Laban replied, “It is not our custom here to give the younger daughter in marriage before the older one.^(GA) ²⁷Finish this daughter’s bridal week;^(GB) then we will give you the younger one also, in return for another seven years of work.^(GC)”

²⁸And Jacob did so. He finished the week with Leah, and then Laban gave him his daughter Rachel to be his wife.^(GD) ²⁹Laban gave his servant Bilhah^(GE) to his daughter Rachel as her attendant.^(GF) ³⁰Jacob made love to Rachel also, and his love for Rachel was greater than his love for Leah.^(GG) And he worked for Laban another seven years.^(GH)

Jacob’s Children

³¹When the Lord saw that Leah was not loved,^(GI) he enabled her to conceive,^(GJ) but Rachel remained childless. ³²Leah became pregnant and gave birth to a son.^(GK) She named him Reuben,^[j]^(GL) for she said, “It is because the Lord has seen my misery.^(GM) Surely my husband will love me now.”

³³She conceived again, and when she gave birth to a son she said, “Because the Lord heard that I am not loved,^(GN) he gave me this one too.” So she named him Simeon.^[k]^(GO)

³⁴Again she conceived, and when she gave birth to a son she said, “Now at last my husband will become attached to me,^(GP) because I have borne him three sons.” So he was named Levi.^[l]^(GQ)

³⁵She conceived again, and when she gave birth to a son she said, “This time I will praise the Lord.” So she named him Judah.^[m]^(GR) Then she stopped having children.^(GS)

Footnotes

Genesis 27:36 Jacob means he grasps the heel, a Hebrew idiom for he takes advantage of or he deceives.
Genesis 28:2 That is, Northwest Mesopotamia; also in verses 5, 6 and 7
Genesis 28:3 Hebrew El-Shaddai
Genesis 28:13 Or There beside him
Genesis 28:14 Or will use your name and the name of your offspring in blessings (see 48:20)
Genesis 28:19 Bethel means house of God.
Genesis 28:21 Or Since God … father’s household, the Lord
Genesis 28:22 Or household, and the Lord will be my God, ²²then
Genesis 29:17 Or delicate
Genesis 29:32 Reuben sounds like the Hebrew for he has seen my misery; the name means see, a son.
Genesis 29:33 Simeon probably means one who hears.
Genesis 29:34 Levi sounds like and may be derived from the Hebrew for attached.
Genesis 29:35 Judah sounds like and may be derived from the Hebrew for praise.

Dette er Biblen på dansk (DN1933)

by Public Domain

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

New International Version (NIV)

1 Mosebog 27-29

Dette er Biblen på dansk

1 Mosebog 27-29

Bibelen på hverdagsdansk

Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse

Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram

Jakobs drøm i Betel

Jakob hos Laban

Laban bedrager Jakob

Jakobs børn

Footnotes

Genesis 27-29

New International Version

Jacob’s Dream at Bethel

Jacob Arrives in Paddan Aram

Jacob Marries Leah and Rachel

Jacob’s Children

Footnotes

Cross references

More on the NIV

1 Mosebog 27-29 Dette er Biblen på dansk

1 Mosebog 27-29 Bibelen på hverdagsdansk

Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse

Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram

Jakobs drøm i Betel

Jakob hos Laban

Laban bedrager Jakob

Jakobs børn

Footnotes

Genesis 27-29 New International Version

Jacob’s Dream at Bethel

Jacob Arrives in Paddan Aram

Jacob Marries Leah and Rachel

Jacob’s Children

Footnotes

Cross references

More on the NIV

1 Mosebog 27-29

Dette er Biblen på dansk

1 Mosebog 27-29

Bibelen på hverdagsdansk

Genesis 27-29

New International Version