1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. ² Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene. ³ Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys. ⁴ Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket, ⁵ og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

⁶ Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!" ⁷ Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen; ⁸ og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

⁹ Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det; ¹⁰ og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt. ¹¹ Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det: ¹² Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt. ¹³ Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

¹⁴ Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År ¹⁵ og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det: ¹⁶ Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne; ¹⁷ og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden ¹⁸ og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt. ¹⁹ Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

²⁰ Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det: ²¹ Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt. ²² Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!" ²³ Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

²⁴ Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det: ²⁵ Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt. ²⁶ Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!" ²⁷ Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem; ²⁸ og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!" ²⁹ Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde; ³⁰ men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det. ³¹ Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.

2 Således fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær. ² På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført; ³ og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført. ⁴ Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde Jord og Himmel ⁵ dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud Herren havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden, ⁶ men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade ⁷ da dannede Gud Herren Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.

⁸ Derpå plantede Gud Herren en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet; ⁹ Og Gud Herren lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt. ¹⁰ Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme. ¹¹ Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld ¹² og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten. ¹³ Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj. ¹⁴ Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat. ¹⁵ Derpå tog Gud Herren Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. ¹⁶ Men Gud Herren bød Adam: "Af alle Træer i Haven har du Lov at spise, ¹⁷ kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!"

¹⁸ Derpå sagde Gud Herren: "Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!" ¹⁹ Og Gud Herren dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn. ²⁰ Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham. ²¹ Så lod Gud Herren Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted; ²² og af Ribbenet, som Gud Herren havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam. ²³ Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!" ²⁴ Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kød. ²⁵ Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.

3 Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud Herren havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?" ² Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer; ³ kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!" ⁴ Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø; ⁵ men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!" ⁶ Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste. ⁷ Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.

⁸ Da Dagen blev sval, hørte de Gud Herren vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer. ⁹ Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: "Hvor er du?" ¹⁰ Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!" ¹¹ Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?" ¹² Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg." ¹³ Da sagde Gud Herren til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."

¹⁴ Da sagde Gud Herren til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage! ¹⁵ Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!" ¹⁶ Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!" ¹⁷ Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage; ¹⁸ Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde; ¹⁹ i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!"

²⁰ Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende. ²¹ Derpå gjorde Gud Herren Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed. ²² Men Gud Herren sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!" ²³ Så forviste Gud Herren ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af; ²⁴ og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.