Kong Dareios’ kendelse

6 Da kong Dareios modtog brevet, iværksatte han en efterforskning i de babyloniske arkiver, hvor man opbevarede gamle dokumenter. ² I fæstningen i Ekbatana i provinsen Medien fandt man en skriftrulle med følgende ordlyd:

³ I kong Kyros’ første regeringsår udsendte han følgende erklæring angående Guds tempel i Jerusalem: Templet skal genopbygges, så judæerne kan have et sted at bringe deres slagtofre og brændofre. Templet skal være 27 m højt og 27 m bredt. ⁴ Murene skal bygges med tre lag kvadersten og et lag træ ovenpå. Alle udgifter hertil skal dækkes af kongen. ⁵ Derudover skal alle de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar tog fra Guds tempel, føres til Jerusalem og sættes tilbage i templet, hvorfra de blev taget.

⁶ Efter fundet af Kyros’ befaling sendte kong Dareios følgende besked til guvernør Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd vest for Eufratfloden:

Lad være at standse tempelbyggeriet. ⁷ Lad blot templet blive opført på sit oprindelige sted, og forsøg ikke at genere Judas guvernør og de andre ledere under arbejdet. ⁸ Jeg befaler endvidere, at I fremover uden tøven skal betale alle byggeomkostninger med de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i området vest for Eufratfloden. ⁹ Giv præsterne i Jerusalem de unge tyre, væddere og lam, som de har brug for til deres brændofre til Himlens Gud. Giv dem også den hvede, vin, salt og olivenolie, de skal bruge til deres daglige ofringer. ¹⁰ Når de på den måde ofrer til Himlens Gud, kan de også gå i forbøn for mig og mine sønner.

¹¹ Hvis nogen ikke retter sig efter denne befaling, skal en bjælke rives ud af hans hus, og han skal til straf nagles fast på den, hvorefter hans hus skal jævnes med jorden. ¹² Den Gud, som har valgt at bo i Jerusalem, vil tilintetgøre en hvilken som helst konge eller nation, der modsætter sig denne befaling og ødelægger hans tempel i Jerusalem. Jeg, Dareios, har udstedt denne befaling. Sørg for, at den bliver omhyggeligt overholdt.

Templet færdiggøres og indvies

¹³ Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de øvrige embedsmænd var nødt til at tage kong Dareios’ befaling til efterretning og adlyde hvert et ord. ¹⁴ Det betød, at de judæiske ledere kunne fortsætte arbejdet, og de fattede nyt mod gennem profeterne Haggajs og Zakarias’ profetiske ord. Tempelbyggeriet blev efter Guds vilje fuldført, sådan som det var blevet befalet af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. ¹⁵ Den tredje dag i adar måned i kong Dareios’ sjette regeringsår stod templet færdigt.

¹⁶ Under stor jubel blev templet derefter indviet af præsterne, levitterne og alle dem, som var vendt tilbage fra eksilet. ¹⁷ Ved indvielsen blev der ofret 100 unge tyre, 200 væddere og 400 lam foruden 12 gedebukke som syndoffer for Israels 12 stammer. ¹⁸ Derpå blev præsterne og levitterne inddelt i skiftehold og sat til at varetage tempeltjenesten for Herren i Jerusalem i overensstemmelse med instrukserne i Toraen.

Påsken

¹⁹ De hjemvendte judæere fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. ²⁰ Præsterne og levitterne havde alle gennemgået renselsesritualet, så de var ceremonielt rene. De udvalgte præster slagtede nu påskelammene for alle de hjemvendte og for sig selv og de øvrige præster. ^21-22 De hjemvendte judæere fejrede påsken sammen med de andre i landet, som havde vendt sig fra afguderne for at søge Herren, Israels Gud, og de fejrede de usyrnede brøds fest i syv dage med stor glæde, fordi Herren havde ladet perserkongen^[a] vise forståelse for dem og støtte arbejdet på templet, Israels Guds hus.

Ezra rejser til Jerusalem

7 Mange år senere, mens Artaxerxes var konge i Persien, rejste Ezra fra Babylonien til Jerusalem. Han var søn af Seraja, som var søn^[b] af Azarja. Azarja var søn af Hilkija, ² som var søn af Shallum. Shallum var søn af Zadok, som var søn af Ahitub. ³ Ahitub var søn af Amarja, som var søn af Azarja. Azarja var søn af Merajot, ⁴ som var søn af Zerahja. Zerahja var søn af Uzzi, som var søn af Bukki. ⁵ Bukki var søn af Abishua, som var søn af Pinehas. Pinehas var søn af Eleazar, som var søn af ypperstepræsten Aron.

⁶ Ezra var en religiøs leder blandt judæerne og velbevandret i Toraen, som Moses havde givet israelitterne. Han havde anmodet kongen om at få lov til at vende tilbage til Jerusalem, og han fik bevilget tilladelsen, for Herren, hans Gud, var med ham. ^7-9 Mange andre rejste med ham, både præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter, tempeltjenere og andre judæere. Beslutningen om at rejse fra Babylonien blev taget den første dag i den første måned i kong Artaxerxes’ syvende regeringsår, og de ankom til Jerusalem den første dag i den femte måned, for Herren var med dem på rejsen. ¹⁰ Ezra havde viet sit liv til at studere og praktisere Toraen og til at undervise Israels folk i dens bud og forskrifter.

Kong Artaxerxes’ brev til Ezra

¹¹ Ezra havde fået et brev med fra kongen, hvori der stod:

¹² Fra Artaxerxes, kongen over alle konger, til præsten Ezra, der kender Himlens Guds lov. Vær hilset!

¹³ Jeg giver herved mit samtykke til, at alle judæere inden for mit riges grænser—også præsterne og levitterne—kan vende tilbage til Jerusalem sammen med dig, hvis de vil. ¹⁴ Efter samråd med mine syv rådgivere udpeger jeg dig til officielt at undersøge forholdene i Juda og Jerusalem med henblik på at opfylde din Guds lov, som du tager med dig i afskrift. ¹⁵ Samtidig overdrager vi dig ansvaret for at tage det guld og sølv med, som vi ønsker at give i offergave til Israels Gud, der bor i Jerusalem. ¹⁶ Desuden skal du inden afrejsen indsamle tempelgaver i guld og sølv fra alle judæerne og deres præster i Babylonien. ¹⁷ Disse penge skal først og fremmest bruges til køb af tyre, væddere, lam, afgrødeofre og drikofre. Sørg for at ofre det alt sammen på alteret i jeres Guds hus efter ankomsten til Jerusalem. ¹⁸ Hvad der eventuelt bliver tilovers, kan du og dine landsmænd frit bruge til andre formål, som I mener er væsentlige, og som er i overensstemmelse med jeres Guds vilje. ¹⁹ Alle de redskaber af guld og sølv, som du har modtaget til tjenesten i jeres Guds tempel, skal du aflevere for Guds ansigt i Jerusalem. ²⁰ Hvis du kommer til at mangle noget til tjenesten i din Guds hus, kan du henvende dig til det kongelige skatkammer og få, hvad du har behov for.

²¹ Jeg, kong Artaxerxes, befaler herved samtlige skatmestre i rigets provinser vest for Eufratfloden: I skal give Ezra, der er præst og lærer i Himlens Guds lov, hvad som helst han beder jer om— ²² op til 3,5 tons sølv, 100 sække hvede, 100 ankre vin, 100 ankre^[c] olivenolie og salt i ubegrænset mængde. ²³ I må sørge for at give ham, hvad som helst Himlens Gud har brug for til sit tempel, så vi ikke risikerer Guds vrede over kongens og hans sønners rige. ²⁴ De, som har med tempeltjenesten at gøre: præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter og tempeltjenere, er fritaget for skatter og afgifter.

²⁵ Og du, Ezra, skal ved hjælp af den visdom, din Gud har givet dig, udpege dommere og andre embedsmænd til at styre folkene i området vest for Eufratfloden. Hvis de mangler indsigt i din Guds lov, skal du undervise dem grundigt. ²⁶ Enhver, der nægter at adlyde din Guds lov og kongens lov, skal øjeblikkeligt straffes enten med døden eller med landsforvisning, konfiskation af ejendom eller fængselsstraf.

²⁷ Da jeg, Ezra, havde læst brevet, udbrød jeg: „Lovet være Herren, vores fædres Gud, som lagde et ønske på kongens hjerte om at udsmykke og herliggøre Herrens tempel i Jerusalem, ²⁸ og som gjorde kongen, hans rådgivere og mægtige embedsmænd venligt stemt overfor mig.” Fordi Herren, min Gud, på den måde hjalp mig, fik jeg mod til at overtale nogle af Israels ledende mænd til at rejse til Jerusalem sammen med mig.

Familierne, der følger med Ezra til Jerusalem

8 Her er listen over de familieoverhoveder, som sammen med deres familier fulgte med mig fra Babylonien på Artaxerxes’ tid:

^2-14 Fra Pinehas’ slægt: Gershom. Fra Itamars slægt: Daniel. Fra Davids slægt: Hattush, en efterkommer af Shekanja. Fra Parosh’ slægt: Zekarja samt 150 andre mænd. Fra Pahat-Moabs slægt: Eljoenaj, søn af Zerahja, samt 200 andre mænd. Fra Zattus slægt: Shekanja, søn af Jahaziel, samt 300 andre mænd. Fra Adins slægt: Ebed, søn af Jonatan, samt 50 andre mænd. Fra Elams slægt: Jeshaja, søn af Atalja, samt 70 andre mænd. Fra Shefatjas slægt: Zebadja, søn af Mikael, samt 80 andre mænd. Fra Joabs slægt: Obadja, søn af Jehiel, samt 218 andre mænd. Fra Banis slægt: Shelomit, søn af Josifja, samt 160 andre mænd. Fra Bebajs slægt: Zekarja, søn af Bebaj, samt 28 andre mænd. Fra Azgads slægt: Johanan, søn af Hakkatan, samt 110 andre mænd. Fra Adonikams slægt: Elifelet, Jeiel, Shemaja og 60 andre mænd, som kom senere. Fra Bigvajs slægt: Utaj og Zabud samt 70 andre mænd.

Forberedelserne til rejsen

¹⁵ Før vi tog af sted, havde jeg samlet alle disse mennesker ved Ahavaflodens udløb. I tre dage lå vi i lejr, mens jeg gennemgik navnelisterne over de folk, som var ankommet. Jeg fandt adskillige præster imellem dem, men ikke en eneste levit. ¹⁶ Derfor sammenkaldte jeg nogle af lederne, Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam, samt lærerne Jojarib og Elnatan. ¹⁷ Jeg sendte dem til levitternes leder Iddo i byen Kasifja for at anmode ham og hans klansfæller om at sende os medarbejdere til Guds tempel i Jerusalem. ¹⁸ Og Gud var med os, så levitterne sendte os en fremragende mand ved navn Sherebja og sammen med ham 18 af hans sønner og brødre. Han var efterkommer af Mahli, der var søn af Levi, som var søn af Jakob. ¹⁹ Desuden sendte de Hashabja og Jeshaja af Meraris slægt sammen med 20 af deres sønner og brødre. ²⁰ Derudover kom der 220 tempeltjenere, som af kong David havde fået til opgave at hjælpe levitterne. Alle 220 mand blev opført på listen med navns nævnelse.

²¹ Mens vi opholdt os ved Ahavafloden, udråbte jeg en faste, så vi på den måde kunne ydmyge os for Gud og bede om en vellykket rejse og om beskyttelse over os selv, vores børn og vores ejendele. ²² Jeg brød mig nemlig ikke om at bede kongen om soldater og ryttere til at hjælpe os mod fjenderne undervejs. Vi havde jo netop sagt til kongen: „Vores Gud beskytter alle dem, som tilbeder ham. Men ulykke rammer dem, som vender sig fra ham.” ²³ Altså fastede vi og bønfaldt Gud om at være med os. Og det var han.

²⁴ Jeg indsatte derefter 12 af præsterne som ledere, og desuden indsatte jeg Sherebja, Hashabja og ti andre som ledere af levitterne. ²⁵ Dem overlod jeg så ansvaret for sølvet, guldet, fadene, skålene og de øvrige ting, som kongen og hans embedsmænd samt Israels folk havde skænket til Guds hus. ²⁶ Da jeg overdrog dem disse værdier, vejede jeg guldet og sølvet og fandt, at der var 22 tons sølv og 3,4 tons guld, samt sølvgenstande med en totalvægt på 3,4 tons, ²⁷ 20 guldbægre til en værdi af 1000 guldmønter og to smukke bronzeskåle så fine og værdifulde, som var de af guld. ²⁸ De førnævnte mænd indviede jeg til Herren tillige med skattene, de havde ansvar for, pengene og alt tempeludstyret, der var blevet givet som frivillige ofre til Herren, vores fædres Gud.

²⁹ „Pas godt på alle disse ting,” sagde jeg til dem, „for I har ansvaret for dem, indtil de bliver vejet igen i Herrens hus i Jerusalem og kvitteret for af præsterne, levitterne og folkets ledere.” ³⁰ Præsterne og levitterne overtog så ansvaret for at bringe pengene og udstyret til Guds hus i Jerusalem.

³¹ Den 12. dag i den første måned var vi klar til at bryde op fra vores lejr ved Ahava for at rejse til Jerusalem. Og Gud beskyttede os imod fjender og banditter undervejs. ³² Da vi var ankommet til Jerusalem i god behold, hvilede vi ud de første tre dage. ³³ På fjerdedagen efter ankomsten blev guldet, sølvet og tempeludstyret vejet i templet og overdraget til Meremot, søn af præsten Urija. Han blev assisteret af Eleazar, søn af Pinehas, samt levitterne Jozabad, søn af Jeshua, og Noadja, søn af Binnuj. ³⁴ Alting blev optalt, vejet og checket af efter listen, og den samlede vægt blev udregnet og nedskrevet.

³⁵ Efter at det var gjort, ofrede alle de hjemvendte judæere brændofre til Israels Gud: 12 tyre for hele Israel, 96 væddere og 77 lam. Som et særligt syndoffer ofrede man 12 gedebukke. ³⁶ Den kongelige befaling blev overdraget til guvernørerne og de højtstående embedsmænd i området vest for Eufratfloden, og fra da af gav de deres støtte til folket og til Guds hus.

Peters anden mirakuløse fiskefangst

21 ^1-2 Senere viste Jesus sig igen for nogle af disciplene. Det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, Natanael fra Kana i Galilæa, Jakob og Johannes samt to andre disciple var samlet ved Galilæasøen.

³ Simon Peter sagde da: „Jeg tror, jeg tager ud og fisker.” „Så tager vi med,” sagde de andre.

De gik i båden og sejlede ud, men de fangede ikke noget hele den nat. ⁴ Da det begyndte at blive lyst, fik de øje på en mand inde på bredden. Det var Jesus, men de genkendte ham ikke.

⁵ Han råbte ud til dem: „Har I fanget noget, venner?” „Nej!” råbte de tilbage. ⁶ „Kast nettet ud på højre side af båden!” råbte han til dem. „Så skal I nok fange noget.”

Det gjorde de så—og de kunne umuligt hale nettet ind på grund af alle de fisk, der var i det. ^7-8 Den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, vendte sig til Peter. „Det er Herren,” sagde han. Simon Peter havde taget sin yderkjortel af for bedre at kunne arbejde, og den bandt han nu om livet.^[a] Så hoppede han ud i vandet—mens de andre blev i båden—for de var kun ca. 100 meter fra land. Nettet med de mange fisk trak de efter sig i vandet, mens de roede ind mod land.

⁹ Da båden var nået ind til bredden, sprang de seks disciple i land, og de så, at der var tændt en trækulsild, hvor nogle fisk var ved at blive stegt, og der lå også nogle brød. ¹⁰ Jesus sagde: „Kom nu med nogle af de fisk, I har fanget.” ¹¹ Så vadede Simon Peter i land og trak nettet fuldt af fisk efter sig. Der var 153 store fisk, og nettet var ikke engang gået i stykker. ¹² „Kom nu og få noget at spise,” sagde Jesus. Ingen turde spørge, hvem han var, men de vidste alle, at det måtte være Herren. ¹³ Jesus gik nu rundt og delte brød og fisk ud til dem. ¹⁴ Det var tredje gang, han viste sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

Peter siger igen ja til at følge Jesus

¹⁵ Efter at de havde spist, trak Jesus Simon Peter til side og sagde til ham: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre gør?” „Ja, Herre,” svarede Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine lam,” sagde Jesus.

¹⁶ Jesus gentog spørgsmålet: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” „Ja, Herre,” sagde Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så tag dig af mine får,” sagde Jesus.

¹⁷ For tredje gang spurgte han: „Simon, Johannes’ søn, holder du virkelig af mig?”

Peter blev bedrøvet over, at Jesus stillede det samme spørgsmål tre gange. „Herre, du kender alle ting,” sagde han, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine får,” sagde Jesus.

¹⁸ Derefter fortsatte han: „Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet^[b] og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.” ¹⁹ Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: „Følg mig!”

Jesus og Johannes

²⁰ Peter vendte sig nu om og så, at den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, var på vej hen imod dem. Det var ham, som ved påskemåltidet havde lænet sig op ad Jesu bryst og spurgt: „Herre, hvem er det, som vil forråde dig?” ²¹ Så spurgte Peter: „Hvad med ham, Herre, hvordan skal det gå ham?” ²² „Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen,” svarede Jesus, „hvad angår det så dig? Følg du mig!”

²³ På den måde spredtes det rygte blandt de kristne, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde nu ikke sagt, at han ikke skulle dø. Han sagde: „Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen, hvad angår det så dig?”

Efterskrift

²⁴ Hvad her er skrevet, er altså den discipels vidnesbyrd. Og vi ved, at det, han har fortalt, er sandt.

²⁵ Der er også meget andet, som Jesus gjorde. Men jeg tror, at hvis det alt sammen skulle nedskrives, ville hele verden næppe kunne rumme alle de bøger, som så måtte skrives.