Ezra 6-8
Dette er Biblen på dansk
6 Så gave Kong Darius Befaling til at se efter i Skatkammeret, hvor man i Babel gemte Dokumenterne; 2 og man fandt da i Borgen i Ameta i Landsdelen Medien en Skriftrulle, hvori der stod: "Til Ihukommelse. 3 I sit første Regeringsår udstedte Kong Kyros følgende Befaling: Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofre Slagtofre og frembære Guds Ildofre; det skal være tresindstyve Alen højt og tresindstyve Alen bredt 4 med tre Lag Kvadersten og eet Lag Bjælker; Omkostningerne udredes af Kongens Hus. 5 Desuden skal Gudshusets Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezar borttog fra Helligdommen i Jerusalem og førte til Babel, gives tilbage, og de skal bringes tilbage til deres Plads i Helligdommen i Jerusalem, og du skal sætte dem ind i Gudshuset!
6 Derfor skal I, Tattenaj, Statholder hinsides Floden, og SjetarBozenaj med eders Emhedsbrødre, Afarsekiterne hinsides Floden, ikke blande eder deri. 7 Lad Arbejdet med dette Gudshus gå sin Gang, lad Jødernes Statholder og Jødernes Ældste bygge dette Gudshus på den gamle Plads. 8 Og hermed giver jeg Påbud om, hvorledes I skal stille eder over for disse Jødernes Ældste med Hensyn til Opførelsen af dette Gudshus: Af Kongens Skatteindtægter fra Landene hinsides Floden skal Omkostningerne nøjagtigt udredes til disse Mænd, og det ufortøvet; 9 og hvad der ellers er Brug for: Tyre, Vædre og Lam til Brændofre for Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efter Opgivende af Præsterne i Jerusalem udleveres dem Dag for Dag uden Afkortning, 10 for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmelens Gud og bede for Kongens og hans Sønners Liv. 11 Og hermed påbyder jeg, at om nogen overtræder denne For ordning, skal en Bjælke rives ud af hans Hus, og til Straf skal han hænges op og nagles fast på den, og hans Hus skal gøres til en Grusdynge. 12 Og den Gud, der har ladet sit Navn bo der, han slå enhver Kon ge og ethvert Folk til Jorden, som rækker Hånden ud for at over træde denne Forordning og øde lægge dette Gudshus i Jerusalem. Jeg, Darius, giver dette Påbud; lad det blive nøje udført!
13 Da handlede Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre nøje efter det Påbud, Kong Darius havde sendt dem. 14 Og Jødemes Ældste byggede, og det lykkedes dem i Henhold til Profeterne Haggajs og Zakarias's, Iddos Søns, Profeti; de byggede og fuldførte Værket efter Israels Guds Bud og efter Kyros's og Darius's og Perserkongen Aetaxerxes's Befaling. 15 De fuldendte Templet på den tredje Dag i Adar Måned i Kong Darius's sjette Regeringsår.
16 Så fejrede Israeliterne, Præsterne, Leviterne og de andre, der havde været i Landflygtighed, Gudshusets Indvielse med Glæde; 17 og de ofrede ved Indvielsen 100 Tyre, 200 Vædre og 400 Lam og til Syndofre for hele Israel 12 Gedebukke efter Tallet på Israels Stammer; 18 og de indsatte Præsterne efter deres Afdelinger og Leviterne efter deres Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem som foreskrevet i Moses's Bog.
19 Derpå fejrede de, der havde været i Landflygtighed, Påsken den fjortende Dag i den første Måned. 20 Thi Præsterne og Leviterne havde renset sig og var rene alle som een; og de slagtede Påskelam for alle dem, der havde været i Landflygtighed, for deres Brødre Præsterne og for sig selv. 21 Og Israeliterne, der var vendt tilbage fra Landflygtigheden, spiste deraf sammen med alle dem, der havde udskilt sig fra Hedningerne i Landet og deres Urenhed og sluttet sig til dem for at søge Herren, Israels Gud. 22 Og de fejrede de usyrede Brøds Højtid i syv Dage med Glæde, fordi Herren havde glædet dem og vendt Assyrerkongens Hjerte til dem, så at han styrkede deres Hænder i Arbejdet på Guds, Israels Guds, Hus.
7 Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af Hilkija, 2 en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub, 3 en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot, 4 en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki, 5 en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn af Ypperstepræsten Aron - 6 denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose Lov, som Herren, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte alle hans Ønsker, eftersom Herren hans Guds Hånd var over ham. 7 Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår. 8 De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvende Regeringsår; 9 thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse om Opbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned kom han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham. 10 Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i Herrns Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
11 Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne med Herrens Bud og Anordninger til Israel: 12 Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, og så videre: 13 Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, må drage med dig, 14 al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for at undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af din Guds Lov, som er i din Hånd, 15 og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans Rådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem, 16 og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel, tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem. 17 Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre, Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem på Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem; 18 og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds Vilje. 19 De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem. 20 Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige Skatkammer. 21 Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal nøjagtigt ydes 22 indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat Olie og Salt i ubegrænset Mængde. 23 Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over Kongens og hans Sønners Rige. 24 Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne, Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld! 25 Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd, indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der ikke kender den, skal I undervise deri. 26 Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.
27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanne Tanker for at herliggøre Herrens Hus i Jerusalem 28 og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongens mægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom Herren min Guds Hånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel til at drage op med mig.
8 Følgende er de Overhoveder over Fædrenehusene og de i deres Slægtsfortegnelser opførte, som drog op med mig fra Babel under Kong Artaxerxes's Regering: 2 Af Pinehas's Efterkommere Ger som; af Itamars Efterkommere Daniel; af Davids Efterkommere Hattusj, 3 Sjekanjas Søn; af Par'osj's Efterkommere Zekarja, i hvis Slægtsfortegnelse der var opført 150 Mandspersoner; 4 af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas Søn, med 200 Mandspersoner; 5 af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels Søn, med 300 Mandspersoner; 6 af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans Søn, med 50 Mandspersoner; 7 af Elams Efterkommere Jesja'ja. Ataljas Søn, med 70 Mandspersoner; 8 af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels Søn, med 80 Mandspersoner; 9 af Joabs Efterkommere 'Obadja. Jehiels' Søn, med 218 Mandspersoner; 10 af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas Søn, med 160 Mandspersoner; 11 af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs Søn, med 28 Mandspersoner; 12 af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans Søn, med 110 Mandspersoner; 13 af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemlig Elifelet. Je'iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner; 14 af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandspersoner.
15 Og jeg samlede dem ved den Flod, der løber ad Ahava til, og vi lå lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Præsterne nærmere i Øjesyn, fandt jeg ingen Leviter der. 16 Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og Lærerne Jojarib og Elnatan hen 17 og bød dem gå til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeg lagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo og hans Brødre i Byen Kasifja til at sende os Tjenere til vor Guds Hus; 18 og eftersom vor Guds gode Hånd var over os, sendte de os en forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Søn Levis Søn, Sjerebja med hans Sønner og Brødre, atten Mand 19 og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med deres Brødre og Sønner, tyve Mand, 20 og af Tempeltrællene, som David og Øversterne havde stillet til Leviternes Tjeneste, 220 Tempeltrælle, alle med Navns Nævnelse.
21 Så lod jeg der ved Floden Ahava udråbe en Faste til Ydmygelse for vor Guds Åsyn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for os og vore Familier og Ejendele; 22 thi jeg undså mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Ryttere til at hjælpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt til Kongen: Vor Guds Hånd er over alle; der søger ham, og hjælper dem, men hans Vælde og Vrede kommer over alle dem, der forlader ham. 23 Så fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bønbørte os.
24 Derpå udvalgte jeg tolv af Præsternes Øverster og Sjerebja og Hasjabja og ti af deres Brødre; 25 og dem tilvejede jeg Sølvet og Guldet og gav dem Karrene, den Offerydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans Rådgivere og Fyrster og alle de der boende Israeliter havde ydet; 26 jeg tilvejede dem af Sølv 650 Talenter, Sølvkar til en Værdi af 100 Talenter, af Guld 100 Talenter, 27 tyve Guldbægre til 1000 Darejker og to Kar af fint, guldglinsende Kobber, kostbare som Guld. 28 Så sagde jeg til dem: I er helliget Herren, og Karrene er helliget, og Sølvet og Guldet er en frivillig Gave til Herren, eders Fædres Gud; 29 våg derfor over det og vogt på det, indtil I i Påsyn af Præsternes og Leviternes Øverster og Israels Fædrenehuses Øverster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i Herrens Hus!" 30 Da modtog Præsterne og Leviterne det tilvejede, Sølvet og Guldet og Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem.
31 Så brød vi op fra Floden Ahava på den tolvte Dag i den første Måned for at drage til Jerusalem; og vor Guds Hånd var over os, så han frelste os fra Fjendernes og Røvernes Hånd undervejs. 32 Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre Dage; 33 og på den fjerde Dag blev Sølvet, Guldet og Karrene afvejet i vor Guds Hus og overgivet Præsten Meremot, Urijas Søn, tillige med El'azar, Pinehas's Søn, og Leviterne Jozabad, Jesuas Søn, og Noadja, Binnujs Søn, 34 alt sammen efter Tal og Vægt, og hele Vægten blev optegnet: På samme Tid 35 bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde været i Landflygtighed, Brændofre til Israels Gud: 12 Tyre for hele tsrael, 96 Vædre, 77 Lam og 12 Gedebukke til Syndofre, alt sammen som Brændoffer til Herren. 36 Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper og Statholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Hus deres Hjælp.
Ezra 6-8
Bibelen på hverdagsdansk
Kong Dareios’ kendelse
6 Da kong Dareios modtog brevet, iværksatte han en efterforskning i de babyloniske arkiver, hvor man opbevarede gamle dokumenter. 2 I fæstningen i Ekbatana i provinsen Medien fandt man en skriftrulle med følgende ordlyd:
3 I kong Kyros’ første regeringsår udsendte han følgende erklæring angående Guds tempel i Jerusalem: Templet skal genopbygges, så judæerne kan have et sted at bringe deres slagtofre og brændofre. Templet skal være 27 m højt og 27 m bredt. 4 Murene skal bygges med tre lag kvadersten og et lag træ ovenpå. Alle udgifter hertil skal dækkes af kongen. 5 Derudover skal alle de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar tog fra Guds tempel, føres til Jerusalem og sættes tilbage i templet, hvorfra de blev taget.
6 Efter fundet af Kyros’ befaling sendte kong Dareios følgende besked til guvernør Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd vest for Eufratfloden:
Lad være at standse tempelbyggeriet. 7 Lad blot templet blive opført på sit oprindelige sted, og forsøg ikke at genere Judas guvernør og de andre ledere under arbejdet. 8 Jeg befaler endvidere, at I fremover uden tøven skal betale alle byggeomkostninger med de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i området vest for Eufratfloden. 9 Giv præsterne i Jerusalem de unge tyre, væddere og lam, som de har brug for til deres brændofre til Himlens Gud. Giv dem også den hvede, vin, salt og olivenolie, de skal bruge til deres daglige ofringer. 10 Når de på den måde ofrer til Himlens Gud, kan de også gå i forbøn for mig og mine sønner.
11 Hvis nogen ikke retter sig efter denne befaling, skal en bjælke rives ud af hans hus, og han skal til straf nagles fast på den, hvorefter hans hus skal jævnes med jorden. 12 Den Gud, som har valgt at bo i Jerusalem, vil tilintetgøre en hvilken som helst konge eller nation, der modsætter sig denne befaling og ødelægger hans tempel i Jerusalem. Jeg, Dareios, har udstedt denne befaling. Sørg for, at den bliver omhyggeligt overholdt.
Templet færdiggøres og indvies
13 Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de øvrige embedsmænd var nødt til at tage kong Dareios’ befaling til efterretning og adlyde hvert et ord. 14 Det betød, at de judæiske ledere kunne fortsætte arbejdet, og de fattede nyt mod gennem profeterne Haggajs og Zakarias’ profetiske ord. Tempelbyggeriet blev efter Guds vilje fuldført, sådan som det var blevet befalet af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. 15 Den tredje dag i adar måned i kong Dareios’ sjette regeringsår stod templet færdigt.
16 Under stor jubel blev templet derefter indviet af præsterne, levitterne og alle dem, som var vendt tilbage fra eksilet. 17 Ved indvielsen blev der ofret 100 unge tyre, 200 væddere og 400 lam foruden 12 gedebukke som syndoffer for Israels 12 stammer. 18 Derpå blev præsterne og levitterne inddelt i skiftehold og sat til at varetage tempeltjenesten for Herren i Jerusalem i overensstemmelse med instrukserne i Toraen.
Påsken
19 De hjemvendte judæere fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. 20 Præsterne og levitterne havde alle gennemgået renselsesritualet, så de var ceremonielt rene. De udvalgte præster slagtede nu påskelammene for alle de hjemvendte og for sig selv og de øvrige præster. 21-22 De hjemvendte judæere fejrede påsken sammen med de andre i landet, som havde vendt sig fra afguderne for at søge Herren, Israels Gud, og de fejrede de usyrnede brøds fest i syv dage med stor glæde, fordi Herren havde ladet perserkongen[a] vise forståelse for dem og støtte arbejdet på templet, Israels Guds hus.
Ezra rejser til Jerusalem
7 Mange år senere, mens Artaxerxes var konge i Persien, rejste Ezra fra Babylonien til Jerusalem. Han var søn af Seraja, som var søn[b] af Azarja. Azarja var søn af Hilkija, 2 som var søn af Shallum. Shallum var søn af Zadok, som var søn af Ahitub. 3 Ahitub var søn af Amarja, som var søn af Azarja. Azarja var søn af Merajot, 4 som var søn af Zerahja. Zerahja var søn af Uzzi, som var søn af Bukki. 5 Bukki var søn af Abishua, som var søn af Pinehas. Pinehas var søn af Eleazar, som var søn af ypperstepræsten Aron.
6 Ezra var en religiøs leder blandt judæerne og velbevandret i Toraen, som Moses havde givet israelitterne. Han havde anmodet kongen om at få lov til at vende tilbage til Jerusalem, og han fik bevilget tilladelsen, for Herren, hans Gud, var med ham. 7-9 Mange andre rejste med ham, både præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter, tempeltjenere og andre judæere. Beslutningen om at rejse fra Babylonien blev taget den første dag i den første måned i kong Artaxerxes’ syvende regeringsår, og de ankom til Jerusalem den første dag i den femte måned, for Herren var med dem på rejsen. 10 Ezra havde viet sit liv til at studere og praktisere Toraen og til at undervise Israels folk i dens bud og forskrifter.
Kong Artaxerxes’ brev til Ezra
11 Ezra havde fået et brev med fra kongen, hvori der stod:
12 Fra Artaxerxes, kongen over alle konger, til præsten Ezra, der kender Himlens Guds lov. Vær hilset!
13 Jeg giver herved mit samtykke til, at alle judæere inden for mit riges grænser—også præsterne og levitterne—kan vende tilbage til Jerusalem sammen med dig, hvis de vil. 14 Efter samråd med mine syv rådgivere udpeger jeg dig til officielt at undersøge forholdene i Juda og Jerusalem med henblik på at opfylde din Guds lov, som du tager med dig i afskrift. 15 Samtidig overdrager vi dig ansvaret for at tage det guld og sølv med, som vi ønsker at give i offergave til Israels Gud, der bor i Jerusalem. 16 Desuden skal du inden afrejsen indsamle tempelgaver i guld og sølv fra alle judæerne og deres præster i Babylonien. 17 Disse penge skal først og fremmest bruges til køb af tyre, væddere, lam, afgrødeofre og drikofre. Sørg for at ofre det alt sammen på alteret i jeres Guds hus efter ankomsten til Jerusalem. 18 Hvad der eventuelt bliver tilovers, kan du og dine landsmænd frit bruge til andre formål, som I mener er væsentlige, og som er i overensstemmelse med jeres Guds vilje. 19 Alle de redskaber af guld og sølv, som du har modtaget til tjenesten i jeres Guds tempel, skal du aflevere for Guds ansigt i Jerusalem. 20 Hvis du kommer til at mangle noget til tjenesten i din Guds hus, kan du henvende dig til det kongelige skatkammer og få, hvad du har behov for.
21 Jeg, kong Artaxerxes, befaler herved samtlige skatmestre i rigets provinser vest for Eufratfloden: I skal give Ezra, der er præst og lærer i Himlens Guds lov, hvad som helst han beder jer om— 22 op til 3,5 tons sølv, 100 sække hvede, 100 ankre vin, 100 ankre[c] olivenolie og salt i ubegrænset mængde. 23 I må sørge for at give ham, hvad som helst Himlens Gud har brug for til sit tempel, så vi ikke risikerer Guds vrede over kongens og hans sønners rige. 24 De, som har med tempeltjenesten at gøre: præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter og tempeltjenere, er fritaget for skatter og afgifter.
25 Og du, Ezra, skal ved hjælp af den visdom, din Gud har givet dig, udpege dommere og andre embedsmænd til at styre folkene i området vest for Eufratfloden. Hvis de mangler indsigt i din Guds lov, skal du undervise dem grundigt. 26 Enhver, der nægter at adlyde din Guds lov og kongens lov, skal øjeblikkeligt straffes enten med døden eller med landsforvisning, konfiskation af ejendom eller fængselsstraf.
27 Da jeg, Ezra, havde læst brevet, udbrød jeg: „Lovet være Herren, vores fædres Gud, som lagde et ønske på kongens hjerte om at udsmykke og herliggøre Herrens tempel i Jerusalem, 28 og som gjorde kongen, hans rådgivere og mægtige embedsmænd venligt stemt overfor mig.” Fordi Herren, min Gud, på den måde hjalp mig, fik jeg mod til at overtale nogle af Israels ledende mænd til at rejse til Jerusalem sammen med mig.
Familierne, der følger med Ezra til Jerusalem
8 Her er listen over de familieoverhoveder, som sammen med deres familier fulgte med mig fra Babylonien på Artaxerxes’ tid:
2-14 Fra Pinehas’ slægt: Gershom. Fra Itamars slægt: Daniel. Fra Davids slægt: Hattush, en efterkommer af Shekanja. Fra Parosh’ slægt: Zekarja samt 150 andre mænd. Fra Pahat-Moabs slægt: Eljoenaj, søn af Zerahja, samt 200 andre mænd. Fra Zattus slægt: Shekanja, søn af Jahaziel, samt 300 andre mænd. Fra Adins slægt: Ebed, søn af Jonatan, samt 50 andre mænd. Fra Elams slægt: Jeshaja, søn af Atalja, samt 70 andre mænd. Fra Shefatjas slægt: Zebadja, søn af Mikael, samt 80 andre mænd. Fra Joabs slægt: Obadja, søn af Jehiel, samt 218 andre mænd. Fra Banis slægt: Shelomit, søn af Josifja, samt 160 andre mænd. Fra Bebajs slægt: Zekarja, søn af Bebaj, samt 28 andre mænd. Fra Azgads slægt: Johanan, søn af Hakkatan, samt 110 andre mænd. Fra Adonikams slægt: Elifelet, Jeiel, Shemaja og 60 andre mænd, som kom senere. Fra Bigvajs slægt: Utaj og Zabud samt 70 andre mænd.
Forberedelserne til rejsen
15 Før vi tog af sted, havde jeg samlet alle disse mennesker ved Ahavaflodens udløb. I tre dage lå vi i lejr, mens jeg gennemgik navnelisterne over de folk, som var ankommet. Jeg fandt adskillige præster imellem dem, men ikke en eneste levit. 16 Derfor sammenkaldte jeg nogle af lederne, Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam, samt lærerne Jojarib og Elnatan. 17 Jeg sendte dem til levitternes leder Iddo i byen Kasifja for at anmode ham og hans klansfæller om at sende os medarbejdere til Guds tempel i Jerusalem. 18 Og Gud var med os, så levitterne sendte os en fremragende mand ved navn Sherebja og sammen med ham 18 af hans sønner og brødre. Han var efterkommer af Mahli, der var søn af Levi, som var søn af Jakob. 19 Desuden sendte de Hashabja og Jeshaja af Meraris slægt sammen med 20 af deres sønner og brødre. 20 Derudover kom der 220 tempeltjenere, som af kong David havde fået til opgave at hjælpe levitterne. Alle 220 mand blev opført på listen med navns nævnelse.
21 Mens vi opholdt os ved Ahavafloden, udråbte jeg en faste, så vi på den måde kunne ydmyge os for Gud og bede om en vellykket rejse og om beskyttelse over os selv, vores børn og vores ejendele. 22 Jeg brød mig nemlig ikke om at bede kongen om soldater og ryttere til at hjælpe os mod fjenderne undervejs. Vi havde jo netop sagt til kongen: „Vores Gud beskytter alle dem, som tilbeder ham. Men ulykke rammer dem, som vender sig fra ham.” 23 Altså fastede vi og bønfaldt Gud om at være med os. Og det var han.
24 Jeg indsatte derefter 12 af præsterne som ledere, og desuden indsatte jeg Sherebja, Hashabja og ti andre som ledere af levitterne. 25 Dem overlod jeg så ansvaret for sølvet, guldet, fadene, skålene og de øvrige ting, som kongen og hans embedsmænd samt Israels folk havde skænket til Guds hus. 26 Da jeg overdrog dem disse værdier, vejede jeg guldet og sølvet og fandt, at der var 22 tons sølv og 3,4 tons guld, samt sølvgenstande med en totalvægt på 3,4 tons, 27 20 guldbægre til en værdi af 1000 guldmønter og to smukke bronzeskåle så fine og værdifulde, som var de af guld. 28 De førnævnte mænd indviede jeg til Herren tillige med skattene, de havde ansvar for, pengene og alt tempeludstyret, der var blevet givet som frivillige ofre til Herren, vores fædres Gud.
29 „Pas godt på alle disse ting,” sagde jeg til dem, „for I har ansvaret for dem, indtil de bliver vejet igen i Herrens hus i Jerusalem og kvitteret for af præsterne, levitterne og folkets ledere.” 30 Præsterne og levitterne overtog så ansvaret for at bringe pengene og udstyret til Guds hus i Jerusalem.
31 Den 12. dag i den første måned var vi klar til at bryde op fra vores lejr ved Ahava for at rejse til Jerusalem. Og Gud beskyttede os imod fjender og banditter undervejs. 32 Da vi var ankommet til Jerusalem i god behold, hvilede vi ud de første tre dage. 33 På fjerdedagen efter ankomsten blev guldet, sølvet og tempeludstyret vejet i templet og overdraget til Meremot, søn af præsten Urija. Han blev assisteret af Eleazar, søn af Pinehas, samt levitterne Jozabad, søn af Jeshua, og Noadja, søn af Binnuj. 34 Alting blev optalt, vejet og checket af efter listen, og den samlede vægt blev udregnet og nedskrevet.
35 Efter at det var gjort, ofrede alle de hjemvendte judæere brændofre til Israels Gud: 12 tyre for hele Israel, 96 væddere og 77 lam. Som et særligt syndoffer ofrede man 12 gedebukke. 36 Den kongelige befaling blev overdraget til guvernørerne og de højtstående embedsmænd i området vest for Eufratfloden, og fra da af gav de deres støtte til folket og til Guds hus.
Footnotes
- 6,21-22 Egentlig „assyrerkongen”, men der tænkes på den persiske konge, idet Assyrien siden kong Kyros’ tid hørte under det persiske storrige.
- 7,1 Som andre steder kan „søn” betyde „efterkommer”, og ikke alle led i slægten opregnes.
- 7,22 Vi har oversat det hebraiske kor, som svarer til ca. 220 liter, med „sæk”, og det hebraiske bat, som svarer til ca. 22 liter, med „anker”.
Johannes 21
Dette er Biblen på dansk
21 Siden åbenbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias Søen; men han åbenbarede sig således. 2 Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael fra Kana i Galilæa og Zebedæus's Sønner og to andre af hans, Disciple vare sammen. 3 Simon Peter siger til dem: "Jeg går ud at fiske." De sige til ham: "Også vi gå med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og den Nat fangede de intet. 4 Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Søbredden; dog vidste Disciplene ikke, at det var Jesus. 5 Jesus siger da til dem: "Børnlille! have I noget at spise?" De svarede ham: "Nej." 6 Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud på højre Side af Skibet, så skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formåede ikke mere at drage det for Fiskenes Mængde. 7 Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er Herren." Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, bandt han sin Fiskerkjortel om sig (thi han var nøgen), og kastede sig i Søen. 8 Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slæbte efter sig Garnet med Fiskene. 9 Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derpå og Brød. 10 Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede." 11 Simon Peter steg op og trak Garnet på Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare så mange, sønderreves Garnet ikke. 12 Jesus siger til dem: "Kommer og holder Måltid! Men, ingen af Disciplene vovede at spørge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at det var Herren. 13 Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes også Fiskene. 14 Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus åbenbarede sig for sine Disciple, efter at han var oprejst fra de døde.
15 Da de nu havde holdt Måltid, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes's Søn, elsker du mig mere end disse?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig kær." Han siger til ham: "Vogt mine Lam!" 16 Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn, elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær." Han siger til ham: "Vær Hyrde for mine Får!" 17 Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn, har du mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje Gang sagde til ham: "Har du mig kær?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender alle Ting, du ved, at jeg har dig kær." Jesus siger til ham: "Vogt mine Får! 18 Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du bliver gammel, skal du udrække dine Hænder, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil." 19 Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: "Følg mig!"
20 Peter vendte sig og så den Discipel følge, som Jesus elskede, og som også lå op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre! hvem er den, som forråder dig?" 21 Da nu Peter så ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes skal det gå denne?" 22 Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Følg du mig!" 23 Så kom da dette Ord ud iblandt Brødrene: "Denne Discipel dør ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde dø, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?" 24 Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.
25 Men der er også mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden kunde rumme de Bøger, som da bleve skrevne.
Johannes 21
Bibelen på hverdagsdansk
Peters anden mirakuløse fiskefangst
21 1-2 Senere viste Jesus sig igen for nogle af disciplene. Det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, Natanael fra Kana i Galilæa, Jakob og Johannes samt to andre disciple var samlet ved Galilæasøen.
3 Simon Peter sagde da: „Jeg tror, jeg tager ud og fisker.” „Så tager vi med,” sagde de andre.
De gik i båden og sejlede ud, men de fangede ikke noget hele den nat. 4 Da det begyndte at blive lyst, fik de øje på en mand inde på bredden. Det var Jesus, men de genkendte ham ikke.
5 Han råbte ud til dem: „Har I fanget noget, venner?” „Nej!” råbte de tilbage. 6 „Kast nettet ud på højre side af båden!” råbte han til dem. „Så skal I nok fange noget.”
Det gjorde de så—og de kunne umuligt hale nettet ind på grund af alle de fisk, der var i det. 7-8 Den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, vendte sig til Peter. „Det er Herren,” sagde han. Simon Peter havde taget sin yderkjortel af for bedre at kunne arbejde, og den bandt han nu om livet.[a] Så hoppede han ud i vandet—mens de andre blev i båden—for de var kun ca. 100 meter fra land. Nettet med de mange fisk trak de efter sig i vandet, mens de roede ind mod land.
9 Da båden var nået ind til bredden, sprang de seks disciple i land, og de så, at der var tændt en trækulsild, hvor nogle fisk var ved at blive stegt, og der lå også nogle brød. 10 Jesus sagde: „Kom nu med nogle af de fisk, I har fanget.” 11 Så vadede Simon Peter i land og trak nettet fuldt af fisk efter sig. Der var 153 store fisk, og nettet var ikke engang gået i stykker. 12 „Kom nu og få noget at spise,” sagde Jesus. Ingen turde spørge, hvem han var, men de vidste alle, at det måtte være Herren. 13 Jesus gik nu rundt og delte brød og fisk ud til dem. 14 Det var tredje gang, han viste sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.
Peter siger igen ja til at følge Jesus
15 Efter at de havde spist, trak Jesus Simon Peter til side og sagde til ham: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre gør?” „Ja, Herre,” svarede Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine lam,” sagde Jesus.
16 Jesus gentog spørgsmålet: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” „Ja, Herre,” sagde Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så tag dig af mine får,” sagde Jesus.
17 For tredje gang spurgte han: „Simon, Johannes’ søn, holder du virkelig af mig?”
Peter blev bedrøvet over, at Jesus stillede det samme spørgsmål tre gange. „Herre, du kender alle ting,” sagde han, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine får,” sagde Jesus.
18 Derefter fortsatte han: „Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet[b] og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.” 19 Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: „Følg mig!”
Jesus og Johannes
20 Peter vendte sig nu om og så, at den discipel, som Jesus holdt særlig meget af, var på vej hen imod dem. Det var ham, som ved påskemåltidet havde lænet sig op ad Jesu bryst og spurgt: „Herre, hvem er det, som vil forråde dig?” 21 Så spurgte Peter: „Hvad med ham, Herre, hvordan skal det gå ham?” 22 „Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen,” svarede Jesus, „hvad angår det så dig? Følg du mig!”
23 På den måde spredtes det rygte blandt de kristne, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde nu ikke sagt, at han ikke skulle dø. Han sagde: „Hvis jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer igen, hvad angår det så dig?”
Efterskrift
24 Hvad her er skrevet, er altså den discipels vidnesbyrd. Og vi ved, at det, han har fortalt, er sandt.
25 Der er også meget andet, som Jesus gjorde. Men jeg tror, at hvis det alt sammen skulle nedskrives, ville hele verden næppe kunne rumme alle de bøger, som så måtte skrives.
Footnotes
- 21,7-8 Det græske ord, der er brugt her, oversættes gerne med „binde op om sig”, og det henviser til, at man hiver op i den lange inderkjortel og bruger et bælte eller lignende til at binde om livet for på den måde at få benene frigjort. Det må formodes, at Peter vadede ind mod land, mens han holdt godt øje med nettet med de mange fisk, der var bundet fast på siden af båden. De var ikke ret langt fra land, og han kunne åbenbart bunde her, hvor floden mundede ud i søen.
- 21,18 Egentlig „binde op om sig”. Se noten til 21,7. Den lange kjortel tillod kun langsom gang, så når man skulle gå hurtigt eller langt eller skulle arbejde, „bandt man op om sig”, dvs. hev op i kjortlen og bandt et bælte om livet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.