Add parallel Print Page Options

Men da Judas og Benjamins Fjender hørte, at de, der havde været i Landflygtighed, byggede Herren, Israels Gud, en Helligdom, henvendte de sig til Zerubbabel, Jesua og Overhovederne for Fædrenehusene og sagde til dem: Lad os være med til at bygge, thi vi søger eders Gud såvel som I, og ham har vi ofret til, siden Assyrerkongen Asarhaddon førte os herhen! Men Zerubbabel, Jesua og de andre Overhoveder for Israels Fædrenehuse svarede: I skal ikke være fælles med os om at bygge vor Gud et Hus, men vi vil være ene om at bygge for Herren, Israels Gud, således som Kong Kyros, Perserkongen, pålagde os!" Så bragte Hedningerne i Landet Judas Folks Hænder til at synke og skræmmede dem fra at bygge; og de købte Folk til med deres Råd at modarbejde dem og bringe deres Planer til at strande; således gik det, så længe Perserkongen Kyros levede, lige til Perserkongen Darius's Regering.

Under Ahasverus's Regering, i hans første Regeringstid, skrev de en Klage oer Judas og Jerusalems lodbyggere.

I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle hans andre Embedsbrødre en Skrivelse til Perserkongen Artaxerxes. Skrivelsen var affattet på Aramaisk og oversat.

Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj skrev et Brev mod Jerusalem til Kong Artaxerxes af følgende Indhold. De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj og alle deres andre Embedsbrødre, Diniterne, Afarsatkiterne, Tarpeliterne, Afaresiterne, Arkiterne, Babylonerne, 10 Susaniterne, Dehaviterne,Elamiterne og de andre Folk, som den store og navnkundige Asenappar havde ført bort og ladet bosætte sig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og så videre. 11 Dette er en Afskrift af Brevet, de sendte ham: "Til Kong Artaxerxes. Dine Trælle, Folkene hinsides Floden, og så videre: 12 Det være Kongen kundgjort, at Jøderne, som drog op til os fra dig, er kommet til Jerusalem; de er i Færd med at genopbygge denne oprørske og onde By; de genopfører Murene og udbedrer Grunden. 13 Men nu være det Kongen kundgjort, at hvis denne By bygges op og Murene genopføres, så vil de ikke svare Skat, Afgift eller Skyld, og der bliver Skår i Kongens Indtægter. 14 Da vi nu spiser Paladsets Salt, og det ikke sømmer sig for os at se på, at Kongen lider Skade, sender vi herved Bud og lader Kongen det vide, 15 for at der kan blive set efter i dine Fædres Krønikebog; i den vil du finde og se, at denne By er en oprørsk By, der har voldt Konger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundet Opstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blev ødelagt. 16 Så lader vi da Kongen vide, at hvis denne By bygges op og Murerne genopføres, har du ikke mere nogen Besiddelse hinsides Floden!"

17 Kongen sendte da følgende Svar til Statholderen Rehum, Skriveren Sjimsjaj og alle deres andre Embeddsbrødre, som boede i Samaria og de andre Lande hinsides Floden: "Hilsen, og så videre. 18 Den Skrivelse, I har sendt mig, er forelæst mig grundigt. 19 Og på mit Bud har man set efter og fundet, at denne By fra gammel Tid har sat sig op mod Konger, og at der har fundet Oprør og Opstande Sted i den; 20 over Jerusalem har der hersket mægtige Konger, som udstrakte deres Magt over alt hinsides Floden, og til hvem der svaredes Skat, Afgift og Skyld. 21 Giv derfor Ordre til at standse disse Mænd og til, at denne By ikke må genopbygges, før der kommer Befaling fra mig; 22 og tag eder vel i Vare for at vise Forsømmelighed i denne Sag, at ikke der skal lides store Tab til Skade for Kongerne! 23 Så snart Afskriften af denne Skrivelse fra Kong Artaxerxes var blevet læst for Rehum, Skriveren Sjimsjaj og deres Embedsbrødre, begav de sig uopholdelig til Jøderne i Jerusalem og tvang dem med Magt til at standse Arbejdet.

24 Så standsede Arbejdet på Guds Hus i Jerusalem, og det hvilede til Perserkongen Darius's andet Regeringsår.

Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos Søn, profeterede for Jøderne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var over dem. Da tog Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, fat og begyndte at bygge på Guds Hus i Jerusalem sammen med Guds Profeter, som støttede dem. Men på den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre til dem og sagde: "Hvem har givet eder Lov til at bygge dette Tempel og genopføre denne Helligdom, og hvad er Navnene på de Mænd, der bygger denne Bygning? Men over Jødernes Ældste vågede deres Guds Øje, så de ikke standsede dem i Arbejdet, før Sagen var forelagt Darius og der var kommet Svar derpå.

Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbrødre, Afarsekiterne hinsides Floden, sendte Kong Darius; de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius ønsker vi al Fred! Det være Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen Judæa til den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, der lægges Bjælker i Muren, og Arbejdet udføres med Omhu og skyder frem under deres Hænder. Vi spurgte da de Ældste der og talte således til dem: "Hvem har givet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opføre denne Helligdom? 10 Vi spurgte dem også om deres Navne for at lade dig dem vide, og vi opskrev Navnene på de Mænd, der står i Spidsen for dem. 11 Og Svaret, de gav os, lød således: Vi er Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mange År siden, da en stor Konge i Israel byggede og opførte det. 12 Da imidlertid vore Fædre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han dem i Babels Konges, Kaldæeren Nebukadnezars, Hånd, og han nedbrød dette Tempel og førte Folket i Landflygtighed til Babel. 13 Men i sit første Regeringsår gav Kong Kyros af Babel Befaling til at genopbygge dette Gudshus; 14 og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hørende Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i Jerusalem og ført til sin Helligdom i Babel, tage ud af Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder; 15 og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem få deres Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blive genopbygget på sin gamle Plads!" 16 Så kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset i Jerusalem, og siden den Tid er der bygget derpå, men det er ikke færdigt. 17 Hvis derfor Kongen synes, så lad der blive set efter i det kongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig således, at der af Kong Kyros er givet Befaling til at bygge dette Gudshus i Jerusalem; og Kongen give os så sin Vilje i denne Sag til Kende!"

Så gave Kong Darius Befaling til at se efter i Skatkammeret, hvor man i Babel gemte Dokumenterne; og man fandt da i Borgen i Ameta i Landsdelen Medien en Skriftrulle, hvori der stod: "Til Ihukommelse. I sit første Regeringsår udstedte Kong Kyros følgende Befaling: Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofre Slagtofre og frembære Guds Ildofre; det skal være tresindstyve Alen højt og tresindstyve Alen bredt med tre Lag Kvadersten og eet Lag Bjælker; Omkostningerne udredes af Kongens Hus. Desuden skal Gudshusets Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezar borttog fra Helligdommen i Jerusalem og førte til Babel, gives tilbage, og de skal bringes tilbage til deres Plads i Helligdommen i Jerusalem, og du skal sætte dem ind i Gudshuset!

Derfor skal I, Tattenaj, Statholder hinsides Floden, og SjetarBozenaj med eders Emhedsbrødre, Afarsekiterne hinsides Floden, ikke blande eder deri. Lad Arbejdet med dette Gudshus gå sin Gang, lad Jødernes Statholder og Jødernes Ældste bygge dette Gudshus på den gamle Plads. Og hermed giver jeg Påbud om, hvorledes I skal stille eder over for disse Jødernes Ældste med Hensyn til Opførelsen af dette Gudshus: Af Kongens Skatteindtægter fra Landene hinsides Floden skal Omkostningerne nøjagtigt udredes til disse Mænd, og det ufortøvet; og hvad der ellers er Brug for: Tyre, Vædre og Lam til Brændofre for Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efter Opgivende af Præsterne i Jerusalem udleveres dem Dag for Dag uden Afkortning, 10 for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmelens Gud og bede for Kongens og hans Sønners Liv. 11 Og hermed påbyder jeg, at om nogen overtræder denne For ordning, skal en Bjælke rives ud af hans Hus, og til Straf skal han hænges op og nagles fast på den, og hans Hus skal gøres til en Grusdynge. 12 Og den Gud, der har ladet sit Navn bo der, han slå enhver Kon ge og ethvert Folk til Jorden, som rækker Hånden ud for at over træde denne Forordning og øde lægge dette Gudshus i Jerusalem. Jeg, Darius, giver dette Påbud; lad det blive nøje udført!

13 Da handlede Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre nøje efter det Påbud, Kong Darius havde sendt dem. 14 Og Jødemes Ældste byggede, og det lykkedes dem i Henhold til Profeterne Haggajs og Zakarias's, Iddos Søns, Profeti; de byggede og fuldførte Værket efter Israels Guds Bud og efter Kyros's og Darius's og Perserkongen Aetaxerxes's Befaling. 15 De fuldendte Templet på den tredje Dag i Adar Måned i Kong Darius's sjette Regeringsår.

16 Så fejrede Israeliterne, Præsterne, Leviterne og de andre, der havde været i Landflygtighed, Gudshusets Indvielse med Glæde; 17 og de ofrede ved Indvielsen 100 Tyre, 200 Vædre og 400 Lam og til Syndofre for hele Israel 12 Gedebukke efter Tallet på Israels Stammer; 18 og de indsatte Præsterne efter deres Afdelinger og Leviterne efter deres Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem som foreskrevet i Moses's Bog.

19 Derpå fejrede de, der havde været i Landflygtighed, Påsken den fjortende Dag i den første Måned. 20 Thi Præsterne og Leviterne havde renset sig og var rene alle som een; og de slagtede Påskelam for alle dem, der havde været i Landflygtighed, for deres Brødre Præsterne og for sig selv. 21 Og Israeliterne, der var vendt tilbage fra Landflygtigheden, spiste deraf sammen med alle dem, der havde udskilt sig fra Hedningerne i Landet og deres Urenhed og sluttet sig til dem for at søge Herren, Israels Gud. 22 Og de fejrede de usyrede Brøds Højtid i syv Dage med Glæde, fordi Herren havde glædet dem og vendt Assyrerkongens Hjerte til dem, så at han styrkede deres Hænder i Arbejdet på Guds, Israels Guds, Hus.

Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af Hilkija, en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub, en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot, en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki, en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn af Ypperstepræsten Aron - denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose Lov, som Herren, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte alle hans Ønsker, eftersom Herren hans Guds Hånd var over ham. Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår. De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvende Regeringsår; thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse om Opbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned kom han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham. 10 Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i Herrns Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.

11 Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne med Herrens Bud og Anordninger til Israel: 12 Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, og så videre: 13 Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage til Jerusalem, må drage med dig, 14 al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for at undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af din Guds Lov, som er i din Hånd, 15 og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans Rådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem, 16 og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel, tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem. 17 Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre, Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem på Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem; 18 og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds Vilje. 19 De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem. 20 Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige Skatkammer. 21 Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal nøjagtigt ydes 22 indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat Olie og Salt i ubegrænset Mængde. 23 Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over Kongens og hans Sønners Rige. 24 Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne, Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld! 25 Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd, indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der ikke kender den, skal I undervise deri. 26 Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.

27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanne Tanker for at herliggøre Herrens Hus i Jerusalem 28 og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongens mægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom Herren min Guds Hånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel til at drage op med mig.

Modstand mod templets og byens genopbygning på forskellige tidspunkter

Da Judas og Benjamins fjender fik at vide, at judæerne var kommet tilbage og var begyndt at genopbygge templet, henvendte de sig til Zerubbabel og de øvrige ledere. „Lad os hjælpe til,” sagde de, „for vi vil også gerne dyrke jeres Gud. Vi har ofret til ham, lige siden kong Esar-Haddon af Assyrien førte os hertil.”

Men Zerubbabel, Jeshua og de øvrige ledere svarede: „Nej, I kan ikke være med til at bygge vores Guds tempel. Vi må selv bygge templet for Herren, Israels Gud, sådan som kong Kyros har befalet.”

Så forsøgte de tilflyttede fremmede at skræmme dem til at standse arbejdet. De gav penge til nogle ledere, som skulle modarbejde byggeplanerne. Sådan fortsatte det i hele perserkongen Kyros’ regeringstid og senere, mens kong Dareios[a] regerede.

Da Xerxes[b] blev konge over Persien, skrev Judas og Jerusalems fjender et klagebrev imod Jerusalems genopbygning, som de sendte til kongen. Senere, da Artaxerxes blev konge, sendte Bishlam, Mitredat, Tabe’el og en lang række embedsmænd igen en skrivelse. Den var på aramæisk og blev oversat for kongen.

8-9 Guvernøren Rehum og provinssekretæren Shimshaj sendte ligeledes et anklageskrift til kong Artaxerxes. Brevet blev underskrevet af adskillige dommere og lokale persiske og babyloniske embedsmænd fra Erek og Susa 10 og en lang række andre folk, som af den store og berømte Asnappar[c] var blevet deporteret fra deres eget land til Samaria og de omliggende egne vest for Eufratfloden. 11 Ordlyden af brevet til kongen var som følger:

Til kong Artaxerxes fra hans undersåtter vest for Eufratfloden. 12 Vi gør kongen opmærksom på, at de judæere, som er kommet fra Babylonien til Jerusalem, er ved at genopbygge denne oprørske og onde by. De er snart færdige med at genopbygge byens mure, og de har udbedret fundamenterne.

13 Vi ønsker yderligere at gøre kongen opmærksom på, hvilke følger det kan få, hvis denne by bliver genopbygget. Først og fremmest vil judæerne snart nægte at betale skatter og afgifter, og det vil gå ud over kongens indtægter. 14 Eftersom vi er loyale undersåtter og ikke ønsker, at kongen skal lide tab, sender vi denne information. 15 Vi foreslår, at kongen undersøger de gamle optegnelser, hvoraf det klart vil fremgå, at Jerusalem er en oprørsk by. Den blev jo netop ødelagt som følge af oprør imod de konger og riger, som forsøgte at kontrollere den. 16 Vi ønsker hermed at udtrykke vor dybe ængstelse for, at kongen skal miste hele området vest for Eufratfloden, hvis han tillader en genopbygning af byen og dens fæstningsværker.

17 Kong Artaxerxes sendte følgende svar til guvernøren Rehum, provinssekretæren Shimshaj og deres forbundsfæller i Samaria og i hele området vest for Eufratfloden:

18 Vær hilset! Jeres skrivelse er blevet læst op og oversat for mig. 19 Jeg beordrede mine folk til at foretage en nøje gennemgang af de gamle optegnelser, og det blev derved bekræftet, at Jerusalem har gjort modstand imod en lang række konger, og at der ofte har fundet oprør og opstande sted. 20 I tidens løb har der også været mægtige konger, som fra Jerusalem har regeret over hele området vest for Eufratfloden og har inddrevet skat, told og andre afgifter fra hele det område. 21 Derfor skal I sætte en stopper for byens genopbygning. Den by må ikke genopbygges, medmindre jeg personligt giver min tilladelse. 22 Sørg for straks at udføre ordren, så kongedømmet ikke kommer til at lide tab.

23 Så snart denne skrivelse fra Artaxerxes var blevet læst op for Rehum, Shimshaj og de øvrige embedsmænd, skyndte de sig til Jerusalem og tvang judæerne til at standse arbejdet med at genopbygge bymuren.

24 Det var en lignende modstand, som tidligere havde resulteret i, at arbejdet med templet gik i stå, indtil kong Dareios af Persiens andet regeringsår.

Dengang var der to profeter i Jerusalem og Juda, nemlig Haggaj og Zakarias, søn af Iddo, som bragte bud til folket fra Israels Gud om at genoptage arbejdet. Zerubbabel og Jeshua fulgte opfordringen og fortsatte med at genopbygge templet, og profeterne støttede dem.

Det varede dog ikke længe før Tattenaj, der på den tid var guvernør for området vest for Eufratfloden, og Shetar-Bozenaj ankom til Jerusalem ledsaget af flere andre embedsmænd. De spurgte: „Hvem har givet jer tilladelse til at opføre et nyt tempel? Og hvad hedder de mænd, som er ansvarlige for arbejdet?” Men Herren beskyttede judæernes ledere, og man blev enige om at forelægge sagen for kong Dareios, så han kunne tage afgørelsen.

Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd sendte derfor følgende brev til kong Dareios:

Fredshilsen til kong Dareios! Vi ønsker at informere kongen om vort besøg i provinsen Juda, hvor man er i fuld gang med at opføre et tempel for Judas store Gud. Man har allerede placeret flere lag kvadersten i templets mure og et lag træ ovenpå. Arbejdet bliver udført med stor omhu og skrider godt fremad. Vi forhørte judæernes ledere om, hvem der havde givet tilladelse til byggeriet, 10 og vi udbad os navnene på de ansvarlige, så vi kunne underrette kongen. 11 På vore spørgsmål svarede lederne: „Vi tjener Himlens og jordens Gud, og vi er i færd med at genopbygge det tempel, som blev opført på dette sted for flere hundrede år siden af en stor konge i Israel. 12 Men senere vakte vore forfædre Guds vrede, og han lod dem blive besejret af kong Nebukadnezar, som ødelagde templet og bortførte folket til Babylonien.”

13 Judæerne insisterer imidlertid på, at kong Kyros, kort efter at han var blevet konge, udsendte en skriftlig erklæring om, at templet skulle genopbygges. 14 De påstår tilmed, at kong Kyros tilbageleverede de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar havde taget fra templet i Jerusalem og anbragt i sit tempel i Babylon. De siger, at en lang række værdigenstande blev overgivet til en mand ved navn Sheshbatzar, som kong Kyros havde udpeget til guvernør i Judas land. 15 Kongen skulle have givet Sheshbatzar ordre til at returnere karrene til Jerusalem og genopbygge Guds tempel på dets gamle plads. 16 Derfor påstås det, at Sheshbatzar var den, der kom og lagde fundamentet til templet i Jerusalem. Lige siden da har folket arbejdet på genopbygningen, men det er dog endnu ikke færdigt.

17 Hvis det kan behage kongen, vil vi derfor anmode om, at man gennemsøger det kongelige bibliotek i Babylon for at finde ud af, om kong Kyros overhovedet har udstedt en sådan befaling. Vi vil så afvente kongens afgørelse i denne sag.

Kong Dareios’ kendelse

Da kong Dareios modtog brevet, iværksatte han en efterforskning i de babyloniske arkiver, hvor man opbevarede gamle dokumenter. I fæstningen i Ekbatana i provinsen Medien fandt man en skriftrulle med følgende ordlyd:

I kong Kyros’ første regeringsår udsendte han følgende erklæring angående Guds tempel i Jerusalem: Templet skal genopbygges, så judæerne kan have et sted at bringe deres slagtofre og brændofre. Templet skal være 27 m højt og 27 m bredt. Murene skal bygges med tre lag kvadersten og et lag træ ovenpå. Alle udgifter hertil skal dækkes af kongen. Derudover skal alle de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar tog fra Guds tempel, føres til Jerusalem og sættes tilbage i templet, hvorfra de blev taget.

Efter fundet af Kyros’ befaling sendte kong Dareios følgende besked til guvernør Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd vest for Eufratfloden:

Lad være at standse tempelbyggeriet. Lad blot templet blive opført på sit oprindelige sted, og forsøg ikke at genere Judas guvernør og de andre ledere under arbejdet. Jeg befaler endvidere, at I fremover uden tøven skal betale alle byggeomkostninger med de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i området vest for Eufratfloden. Giv præsterne i Jerusalem de unge tyre, væddere og lam, som de har brug for til deres brændofre til Himlens Gud. Giv dem også den hvede, vin, salt og olivenolie, de skal bruge til deres daglige ofringer. 10 Når de på den måde ofrer til Himlens Gud, kan de også gå i forbøn for mig og mine sønner.

11 Hvis nogen ikke retter sig efter denne befaling, skal en bjælke rives ud af hans hus, og han skal til straf nagles fast på den, hvorefter hans hus skal jævnes med jorden. 12 Den Gud, som har valgt at bo i Jerusalem, vil tilintetgøre en hvilken som helst konge eller nation, der modsætter sig denne befaling og ødelægger hans tempel i Jerusalem. Jeg, Dareios, har udstedt denne befaling. Sørg for, at den bliver omhyggeligt overholdt.

Templet færdiggøres og indvies

13 Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de øvrige embedsmænd var nødt til at tage kong Dareios’ befaling til efterretning og adlyde hvert et ord. 14 Det betød, at de judæiske ledere kunne fortsætte arbejdet, og de fattede nyt mod gennem profeterne Haggajs og Zakarias’ profetiske ord. Tempelbyggeriet blev efter Guds vilje fuldført, sådan som det var blevet befalet af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. 15 Den tredje dag i adar måned i kong Dareios’ sjette regeringsår stod templet færdigt.

16 Under stor jubel blev templet derefter indviet af præsterne, levitterne og alle dem, som var vendt tilbage fra eksilet. 17 Ved indvielsen blev der ofret 100 unge tyre, 200 væddere og 400 lam foruden 12 gedebukke som syndoffer for Israels 12 stammer. 18 Derpå blev præsterne og levitterne inddelt i skiftehold og sat til at varetage tempeltjenesten for Herren i Jerusalem i overensstemmelse med instrukserne i Toraen.

Påsken

19 De hjemvendte judæere fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. 20 Præsterne og levitterne havde alle gennemgået renselsesritualet, så de var ceremonielt rene. De udvalgte præster slagtede nu påskelammene for alle de hjemvendte og for sig selv og de øvrige præster. 21-22 De hjemvendte judæere fejrede påsken sammen med de andre i landet, som havde vendt sig fra afguderne for at søge Herren, Israels Gud, og de fejrede de usyrnede brøds fest i syv dage med stor glæde, fordi Herren havde ladet perserkongen[d] vise forståelse for dem og støtte arbejdet på templet, Israels Guds hus.

Ezra rejser til Jerusalem

Mange år senere, mens Artaxerxes var konge i Persien, rejste Ezra fra Babylonien til Jerusalem. Han var søn af Seraja, som var søn[e] af Azarja. Azarja var søn af Hilkija, som var søn af Shallum. Shallum var søn af Zadok, som var søn af Ahitub. Ahitub var søn af Amarja, som var søn af Azarja. Azarja var søn af Merajot, som var søn af Zerahja. Zerahja var søn af Uzzi, som var søn af Bukki. Bukki var søn af Abishua, som var søn af Pinehas. Pinehas var søn af Eleazar, som var søn af ypperstepræsten Aron.

Ezra var en religiøs leder blandt judæerne og velbevandret i Toraen, som Moses havde givet israelitterne. Han havde anmodet kongen om at få lov til at vende tilbage til Jerusalem, og han fik bevilget tilladelsen, for Herren, hans Gud, var med ham. 7-9 Mange andre rejste med ham, både præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter, tempeltjenere og andre judæere. Beslutningen om at rejse fra Babylonien blev taget den første dag i den første måned i kong Artaxerxes’ syvende regeringsår, og de ankom til Jerusalem den første dag i den femte måned, for Herren var med dem på rejsen. 10 Ezra havde viet sit liv til at studere og praktisere Toraen og til at undervise Israels folk i dens bud og forskrifter.

Kong Artaxerxes’ brev til Ezra

11 Ezra havde fået et brev med fra kongen, hvori der stod:

12 Fra Artaxerxes, kongen over alle konger, til præsten Ezra, der kender Himlens Guds lov. Vær hilset!

13 Jeg giver herved mit samtykke til, at alle judæere inden for mit riges grænser—også præsterne og levitterne—kan vende tilbage til Jerusalem sammen med dig, hvis de vil. 14 Efter samråd med mine syv rådgivere udpeger jeg dig til officielt at undersøge forholdene i Juda og Jerusalem med henblik på at opfylde din Guds lov, som du tager med dig i afskrift. 15 Samtidig overdrager vi dig ansvaret for at tage det guld og sølv med, som vi ønsker at give i offergave til Israels Gud, der bor i Jerusalem. 16 Desuden skal du inden afrejsen indsamle tempelgaver i guld og sølv fra alle judæerne og deres præster i Babylonien. 17 Disse penge skal først og fremmest bruges til køb af tyre, væddere, lam, afgrødeofre og drikofre. Sørg for at ofre det alt sammen på alteret i jeres Guds hus efter ankomsten til Jerusalem. 18 Hvad der eventuelt bliver tilovers, kan du og dine landsmænd frit bruge til andre formål, som I mener er væsentlige, og som er i overensstemmelse med jeres Guds vilje. 19 Alle de redskaber af guld og sølv, som du har modtaget til tjenesten i jeres Guds tempel, skal du aflevere for Guds ansigt i Jerusalem. 20 Hvis du kommer til at mangle noget til tjenesten i din Guds hus, kan du henvende dig til det kongelige skatkammer og få, hvad du har behov for.

21 Jeg, kong Artaxerxes, befaler herved samtlige skatmestre i rigets provinser vest for Eufratfloden: I skal give Ezra, der er præst og lærer i Himlens Guds lov, hvad som helst han beder jer om— 22 op til 3,5 tons sølv, 100 sække hvede, 100 ankre vin, 100 ankre[f] olivenolie og salt i ubegrænset mængde. 23 I må sørge for at give ham, hvad som helst Himlens Gud har brug for til sit tempel, så vi ikke risikerer Guds vrede over kongens og hans sønners rige. 24 De, som har med tempeltjenesten at gøre: præster, levitter, tempelsangere, tempelvagter og tempeltjenere, er fritaget for skatter og afgifter.

25 Og du, Ezra, skal ved hjælp af den visdom, din Gud har givet dig, udpege dommere og andre embedsmænd til at styre folkene i området vest for Eufratfloden. Hvis de mangler indsigt i din Guds lov, skal du undervise dem grundigt. 26 Enhver, der nægter at adlyde din Guds lov og kongens lov, skal øjeblikkeligt straffes enten med døden eller med landsforvisning, konfiskation af ejendom eller fængselsstraf.

27 Da jeg, Ezra, havde læst brevet, udbrød jeg: „Lovet være Herren, vores fædres Gud, som lagde et ønske på kongens hjerte om at udsmykke og herliggøre Herrens tempel i Jerusalem, 28 og som gjorde kongen, hans rådgivere og mægtige embedsmænd venligt stemt overfor mig.” Fordi Herren, min Gud, på den måde hjalp mig, fik jeg mod til at overtale nogle af Israels ledende mænd til at rejse til Jerusalem sammen med mig.

Footnotes

  1. 4,5 Denne Dareios var konge 522-486.
  2. 4,6 Xerxes er også kendt under navnet Ahasverus. Han var konge i det persiske storrige i 486-465. Han blev efterfulgt af Artaxerxes den Første (465-424).
  3. 4,10 Også kaldet Ashurbanipal, en babylonisk konge (669-627).
  4. 6,21-22 Egentlig „assyrerkongen”, men der tænkes på den persiske konge, idet Assyrien siden kong Kyros’ tid hørte under det persiske storrige.
  5. 7,1 Som andre steder kan „søn” betyde „efterkommer”, og ikke alle led i slægten opregnes.
  6. 7,22 Vi har oversat det hebraiske kor, som svarer til ca. 220 liter, med „sæk”, og det hebraiske bat, som svarer til ca. 22 liter, med „anker”.