Ezekiel 37-39

Bibelen på hverdagsdansk

De tørre knogler i dalen

37 Herrens kraft kom over mig, og hans Ånd førte mig ud i en dal fyldt med menneskeknogler. ² De var helt indtørrede, og Herren førte mig i en bue rundt om dem. ³ Så spurgte han mig: „Kan de knogler blive til levende mennesker igen?” „Herre, det ved kun du,” svarede jeg.

⁴ Da gav han mig ordre til at profetere direkte til knoglerne: „I tørre knogler, hør Herrens ord. ⁵ Herren siger: Jeg vil ånde på jer og gøre jer levende igen. ⁶ Jeg vil sætte kød og sener på jer og dække jer med hud, og jeg vil blæse min livsånde ind i jer. Da vil I indse, at jeg er Herren.”

⁷ Jeg profeterede, som Herren havde befalet mig. Mens jeg profeterede, hørte jeg en raslende lyd, og jeg så, at knoglerne nærmede sig hinanden og blev til skeletter. ⁸ Der voksede kød og sener frem på dem, og derefter blev de dækket af hud. Kroppene var dog stadig døde, der var ikke spor af liv i dem. ⁹ Da befalede Herren mig at profetere og kalde på livsånden: „Herren siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så de bliver levende.” ¹⁰ Så profeterede jeg, som han havde befalet mig. Straks kom der livsånde i kroppene, og de blev levende og rejste sig op. De udgjorde en meget stor hær.

¹¹ Derefter sagde Herren til mig: „Du menneske, de tørre knogler er et billede på Israels folk. De siger: ‚Alt er håbløst. Vi ligger allerede i graven og er ikke andet end en bunke udtørrede knogler.’ ¹² Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land. ¹³ Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Herren. ¹⁴ Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er Herren, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”

Genforeningen af Judas og Israels folk

¹⁵ Herren sagde til mig: ¹⁶ „Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‚Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‚Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’ ¹⁷ Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke. ¹⁸ Når folk spørger dig, hvad det skal betyde, ¹⁹ skal du sige: ‚Herren siger: Jeg vil tage Nordrigets stammer og forene dem med Sydrigets stammer, så de bliver til ét folk i min hånd.’ ²⁰ Hold dem sådan, at alle kan se dem, ²¹ og sig til folket: Jeg vil samle Israels folk fra de lande, hvor de er i landflygtighed, og føre dem hjem til deres eget land, ²² så de bliver til én nation i Israels højland med en og samme konge. De skal ikke længere være splittet i to nationer. ²³ Og de skal ikke længere gøre sig urene med deres modbydelige afguder og alle deres synder. Jeg frelser dem fra deres frafald og renser dem for deres synd imod mig. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud.

²⁴ En, der er som min tjener David, skal være deres fælles konge og hyrde. Da skal de adlyde mine bud og gøre, hvad jeg befaler dem. ²⁵ De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, og hvor deres forfædre boede. Både de selv og alle kommende generationer efter dem skal bo i landet. Og en som min tjener David skal altid være deres fyrste. ²⁶ Jeg vil slutte en evig fredspagt med dem og gøre dem talrige. Min helligdom skal altid have plads midt iblandt dem. ²⁷ Ja, jeg vil bo midt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. ²⁸ Og fordi jeg altid er til stede iblandt mit folk, skal nationerne komme til erkendelse af, at jeg er Herren, og at jeg er den, som gør Israel til et helligt folk.”

En profeti imod Gog

38 Herren sagde til mig: ² „Du menneske, ret blikket mod landet Magog i nord og profetér imod Gog, fyrsten over Meshek og Tubal. ³ Sig til ham: Herren siger: Hør, jeg har noget at sige dig, Gog! ⁴ Jeg vender dig om, sætter kroge i dine kæber og trækker dig af sted tillige med hele din væbnede hær inklusive alle dine heste og ryttere. ⁵ Der er tropper fra Persien, Kush og Libyen, ⁶ fra Gomer og Armenien højt mod nord og folk fra mange andre lande, alle fuldt bevæbnede.

⁷ Gør dig klar og mobiliser dine hære, for du er deres leder, Gog. ⁸ Langt ude i fremtiden vil jeg sende bud efter dig. Ved verdenshistoriens afslutning vil du pludselig skylle ind over Israels folk, der lever i fred, efter at de er vendt hjem fra fjerne lande og har genopbygget deres land. ⁹ Din frygtede hær og alle dine allierede vil feje ind over Israels land som en voldsom storm og dække hele landet som en sky. ¹⁰ Til den tid vil du lægge ondskabsfulde planer. ¹¹ Du vil se, at Israel er et land uden befæstede byer med et folk, der lever i fred og ro, ¹² og du vil angribe de byer, som engang var forladte, men som nu er befolket med alle de mennesker, der er vendt hjem fra deres eksil. Du vil tage krigsbytte og mange slaver, for folket er i mellemtiden blevet rigt og velstående og bor i verdens navle.

¹³ Men folkene fra Saba og Dedan og storkøbmænd fra Tarshish, som alle har samhandel med landet, vil protestere og sige: ‚Hvorfor kommer du med en stor hær for at plyndre dette folk? Hvorfor vil du røve deres guld og sølv, husdyr og ejendele?’

¹⁴ Derfor siger Gud Herren til Gog: Midt i fredstid hvor Israel bor fredeligt i deres land, vil du gøre dig klar. ^15-16 Du rykker ud fra nord med alle dine ryttere og lægger dig over landet som en vældig sky. Det vil ske i en fjern fremtid, i verdenshistoriens afsluttende kapitel. Jeg vil føre dig mod mit land, og når jeg så griber ind og besejrer dig, vil hele verden se min magt og herlighed.

¹⁷ Herren siger til dig, Gog: Du er den, jeg havde i tanke for længe siden, da jeg gennem Israels profeter forkyndte at engang ude i fremtiden skulle en stormagt angribe Israel. ¹⁸ Men når du kommer for at ødelægge landet, bliver jeg fyldt af en voldsom vrede. ¹⁹ I min lidenskabelige og voldsomme harme sender jeg et mægtigt jordskælv i Israels land, ²⁰ så alt levende skælver af frygt for mig, både fisk, fugle, vilde dyr og mennesker. Bjerge og klipper styrter sammen, og murene synker i grus. ²¹ Ja, siger Gud Herren, jeg sender en frygtelig katastrofe over dig, så dine soldater i panik begynder at bekæmpe hinanden. ²² Jeg rammer dig og dine allierede med sygdom, oversvømmelse og død. Store hagl blandet med ild og svovl kommer til at piske ned over jer. ²³ Det bliver et stærkt udtryk for min storhed og hellighed. Hele verden skal se det og erkende, at jeg er Herren.”

Gogs fald og Israels frelse

39 Herren fortsatte: „Du menneske, profetér videre imod Gog og sig til ham: ‚Du fyrste over Meshek og Tubal, jeg kæmper imod dig. ² Jeg vender dig om og trækker dig fra det høje nord ned til Israels højland. ³ Der slår jeg buen ud af din venstre hånd og pilene ud af din højre. ⁴ Derpå skal I alle dø, både du selv, dine hære og dine allierede, og I skal blive til føde for rovfugle og vilde dyr. ⁵ Aldrig skal du nå frem til Israels byer, for du skal falde på åben mark. Jeg har talt, siger Gud Herren. ⁶ Jeg vil lade ild regne ned over Magog og dem, som lever i tryghed langs kysterne, så de indser, at jeg er Herren.’

⁷ På den måde skal min hellighed blive kendt i hele Israel. Jeg vil ikke længere acceptere, at mit navn bliver vanæret. Alle nationer skal erkende at jeg, Herren, er Israels hellige Gud. ⁸ Det vil ske, som jeg har sagt.

⁹ Da skal indbyggerne i Israels byer gå ud og indsamle alle deres fjenders våben: skjolde, buer og pile, kastespyd og lanser, og bruge dem til brændsel. Der bliver brændsel nok til syv års forbrug. ¹⁰ I den periode behøver de ikke bekymre sig om at samle brænde på markerne eller fælde træer i skoven, for der er rigeligt med brændsel fra våbnene. Sådan skal Israels folk plyndre de folk, der kom for at plyndre dem, siger Herren.

¹¹ Til den tid vil jeg berede en gravplads for Gog i Israel, i den dal der bruges til gennemrejse, øst for havet.^[a] Der skal Gog og alle hans hære begraves, så dalen bliver spærret for gennemrejse. Dalen vil derefter blive kaldt ‚Gogs Massegrav’. ^12-13 Det vil tage Israels folk syv måneder at begrave alle ligene, selv om alle hjælper til. Først da kan landet blive renset. Det bliver en herlig dag for Israel, når jeg viser min herlighed og magt. ¹⁴ Når de syv måneder er gået, skal man udpege folk til systematisk at gennemsøge landet for eventuelle døde, som endnu ikke er blevet begravet. ^15-16 Hvis de så finder nogle skeletrester, skal de afmærke stedet, så graverne kan få dem begravet i ‚Gogs Massegrav’. Selv en af byerne i dalen vil få navn efter massegraven. Sådan skal landet omsider blive renset fra al den urenhed, som ligene var årsag til.

¹⁷ Du menneske, kald alle rovfuglene og de vilde dyr sammen til en mægtig offerfest. Lad dem komme fra nær og fjern til Israels bjergland og tage del i festen, hvor de skal æde menneskekød og drikke menneskeblod. ^18-19 Sig til fuglene og dyrene: ‚Kom til den offerfest, jeg holder for jer i Israels bjergland. Spis kød fra helte og drik blod fra fyrster, som var det fede væddere, lam, geder eller okser fra Bashan. Æd, til I revner, og drik jer berusede i blod. ²⁰ Kom til festen og spis jer mætte i heste og ryttere, helte og krigere.’ ”

²¹ Herren fortsatte: „Jeg vil demonstrere min magt og herlighed over for nationerne. De bliver alle vidne til, hvordan jeg straffer Gog og hele hans hær.

²² Fra den dag og i al fremtid vil Israels folk erkende, at jeg er Herren, deres Gud, ²³ og nationerne vil forstå, hvorfor Israels folk blev sendt i landflygtighed. Jeg måtte straffe dem for deres oprør og utroskab imod mig. Derfor vendte jeg ryggen til dem og lod deres fjender ødelægge dem. ²⁴ De fik den straf, de havde fortjent på grund af alle deres synder.

²⁵ Men nu vil jeg genoprette mit folk, siger Gud Herren. Jeg forbarmer mig over Israels folk for mit navns æres skyld. ²⁶ Da skal de få lov til at bo trygt og fredeligt i deres eget land uden at frygte for at blive jaget bort, og de skal med skam mindes deres tidligere oprør og utroskab overfor mig. ²⁷ Når jeg fører dem hjem fra fjendeland og på den måde demonstrerer min hellighed over for verden, ²⁸ vil de indse, at jeg er Herren, deres Gud, som sendte dem i landflygtighed, og som førte dem hjem igen til deres land uden at glemme en eneste af dem. ²⁹ Jeg vil aldrig igen vende ryggen til mit folk, når jeg først har udgydt min Ånd over dem, siger Gud Herren.”