Jerusalem beskrives som en utro kvinde

16 Herren sagde til mig:

² „Du menneske, mind Jerusalem^[a] om hendes utroskab ³ og sig til hende: Hør, hvad Herren siger: Du kom til verden midt i Kana’ans land. Din far var amorit og din mor hittit.^{[b] 4} Da du blev født, var der ingen, der tog sig af dig. Din navlestreng blev ikke skåret over, og du blev hverken vasket, gnedet med salt eller klædt varmt på. ⁵ Ingen interesserede sig for dig eller havde medlidenhed med dig. Ingen hjalp dig, men du blev efterladt på åben mark for at dø. Fra den dag du blev født, var du uønsket.

⁶ Men jeg kom forbi og så dig ligge der og sprælle i dit eget blod, og jeg sagde: ‚Du skal leve!’ ⁷ Jeg hjalp dig til at vokse som en plante på marken. Du udviklede dig og blev en smuk ung kvinde. Dine bryster tog form, og dit hår voksede frem. Men du var stadig nøgen og sårbar.

⁸ Jeg kom forbi igen og så, at du var giftefærdig. Jeg tog dig under mine vinger og skjulte din nøgenhed. Jeg lovede dig troskab og indgik en pagt med dig, og du blev min. ⁹ Jeg skyllede blodet af dig, rensede dig i vand og salvede dig med olivenolie. ¹⁰ Jeg gav dig smukke, broderede klæder af linned og silke og sandaler af det fineste skind. ¹¹ Jeg gav dig fornemme smykker: flotte armbånd, smukke halskæder, ¹² en ring til din næse, kostbare øreringe og et pragtfuldt diadem til dit hår. ¹³ Utrolig dejlig så du ud med al dit guld og sølv og dit broderede silke- og linnedtøj. Din mad blev tilberedt af honning, olivenolie og det fineste mel. Du var fantastisk smuk og lignede en dronning. ¹⁴ Rygtet om din skønhed nåede ud til alle nationer. Det var mine gaver, som gjorde dig til det, du var.

¹⁵ Men du begyndte at stole på din skønhed i stedet for på mig. Du tilbød dig selv til enhver mand, der kom forbi, og du blev hans. ¹⁶ Med dine smukke klæder udsmykkede du offerhøjene, hvor du horede med dine afguder. Aldrig har man set noget lignende. ¹⁷ Du brugte de guld- og sølvsmykker, jeg forærede dig, til at lave mandsfigurer af og horede med dem. ¹⁸ Du brugte det smukt broderede tøj, jeg gav dig, til at hylle dine afguder i, og du ofrede min olivenolie og røgelse til dem. ¹⁹ Endog den mad, jeg gav dig, som var tilberedt af fint hvedemel, olie og honning, satte du frem som et offer til dem. ²⁰ Og som om det ikke var nok, slagtede du også de sønner og døtre, du havde født mig, og ofrede dem som føde til dine afguder. Var det ikke tilstrækkeligt, at du horede med dem? ²¹ Var det også nødvendigt at slå mine børn ihjel og ofre dem til dine elskere? ²² I al den tid du syndede og var mig utro, tænkte du ikke på, at du i din ungdom lå nøgen og hjælpeløs og sprællede i dit eget blod.

²³ Ak, du er dømt, siger jeg, Herren, for ud over al denne ondskab ²⁴ byggede du afgudsaltre på alle torvepladser, ²⁵ hvor du prostituerede dig selv og din skønhed og spredte ben for enhver mand, som kom forbi. ²⁶ Selv din fede nabo, Egypten, horede du med. Al din utroskab gjorde mig umådelig vred.

²⁷ Derfor greb jeg ind for at straffe dig. Jeg tog min velsignelse fra dig og gjorde dig til bytte for filistrene. Selv de skammer sig over din opførsel. ²⁸ Også assyrerne bedrev du hor med, for du kunne aldrig få stillet dit begær efter flere afguder. ²⁹ Du solgte dig selv til den store handelsnation, Babylonien, men heller ikke det tilfredsstillede dig. ³⁰ Du må have et sygt hjerte, siden du kunne gøre alt det. Du er en skamløs luder, ³¹ der bygger afgudsaltre på gadehjørnerne og på alle torvepladser. Ja, du er endnu værre end en luder, for du gjorde det ikke engang for betaling. ³² Du er som en utro hustru, der hellere hengiver sig til andre mænd end til sin ægtemand. ³³ Det plejer at være mændene, der betaler en prostitueret, men med dig er det omvendt, for du opsøger mændene og giver dem gaver, for at de skal komme til dig. ³⁴ Derfor er du anderledes. Du betalte selv for din prostitution i stedet for at modtage betaling.

³⁵ Hør nu, hvad Herren siger til dig: ³⁶ Fordi du blottede dig for alle dine mange elskere og ofrede dine børns blod til dine afskyelige afgudsbilleder, ³⁷ vil jeg kalde de elskere sammen, som du har ligget med, både dem du elskede, og dem du hadede, og jeg vil rive tøjet af dig for øjnene af dem, så din nøgenhed kan ses af alle og enhver. ³⁸ Jeg vil give dig den straf, som en horkvinde eller morder kan forvente, både ydmygelse og død. ³⁹ Jeg giver dig i nabofolkenes magt, og de vil nedrive dine offerhøje og afgudsaltre. De vil flå tøjet af dig, tage dine smukke juveler fra dig og efterlade dig nøgen. ^40-41 De vil kalde pøbelen sammen og stene dig, hugge dig ned med sværdet, brænde dine huse og straffe dig for øjnene af andre kvinder. Jeg vil sætte en stopper for dit afguderi, og aldrig mere skal du betale dine elskere for at hore med dig.

⁴² Jeg lader min vrede ramme dig, indtil min harme stilner af. ⁴³ Du får løn som forskyldt, fordi du glemte din ungdoms kærlighed og krænkede mig med din ufattelige afgudsdyrkelse, siger jeg, Herren.

⁴⁴ ‚Som mor, så datter,’ vil man sige om dig, ⁴⁵ for du ligner din mor. Hun brød sig hverken om sin mand eller sine børn. Du og dine søstre handler nøjagtig lige sådan, for I bryder jer hverken om mand eller børn. Jeres mor var hetit, og jeres far amorit.

⁴⁶ Din storesøster, Samaria, boede med sine døtre^[c] mod nord. Din lillesøster, Sodoma, og hendes døtre boede mod syd. ⁴⁷ Ikke alene gjorde du som dem, men i løbet af kort tid overgik du dem med hensyn til ugudelige handlinger.

⁴⁸ Så sandt som jeg lever, siger Herren: Sodomas og hendes døtres ondskab kom aldrig på højde med din og dine døtres. ⁴⁹ Din søster Sodoma og hendes døtre var stolte og levede i overflod og luksus, men hjalp aldrig de fattige og nødlidende. ⁵⁰ De var selviske og begik afskyelige handlinger for øjnene af mig. Derfor fjernede jeg dem fra jordens overflade.

⁵¹ Samaria syndede groft, men kun halvt så meget som dig. Du har begået langt flere afskyelige handlinger end dine søstre, ⁵² og derfor får du også en værre straf end dem. I sammenligning med dine synder er dine søstres synder småting. Du får dem til at se helt uskyldige ud! ^53-55 Derfor bliver den straf, som overgår dig, værre end deres, og det bringer dem en vis trøst. Der kommer en tid, hvor jeg vil genoprette Sodoma med hendes døtre og Samaria med hendes døtre, og jeg vil også genoprette Juda. Til den tid vil du skamme dig over alle de synder, du har begået. ⁵⁶ Dengang du var stolt af dig selv, så du ned på din søster Sodoma, ⁵⁷ for da var din ondskab endnu ikke blevet afsløret. Men nu er den afsløret, og nu er det din tur til at blive set ned på af Edoms døtre og naboer, filistrenes døtre og alle andre nabofolk. ⁵⁸ Det er konsekvensen af alle dine modbydelige handlinger, siger jeg, Herren.

⁵⁹ Jeg giver dig løn som fortjent, for du tog ikke pagten alvorligt, men brød rask væk dine løfter. ⁶⁰ Men jeg glemmer ikke den pagt, jeg indgik med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en ny og evig pagt med dig. ⁶¹ Til den tid vil du med skam mindes al den ondskab, du har begået, specielt når du får dine søstre Sodoma og Samaria tilbage og jeg gør dem til dine døtre, selv om det ikke er en del af min pagt med dig. ⁶² Når jeg opretter min nye pagt med dig, vil du indse, at jeg er Herren, ⁶³ og du vil skamfuldt holde dig for munden, når du tager imod min tilgivelse for alt det onde, du har gjort, siger jeg, Herren.”

Billedtale om vinstokken og ørnene

17 Herren sagde til mig: ² „Du menneske, fortæl følgende gåde til Israels folk. Du skal sige til dem: Hør Herrens ord:

^3-4 En stor ørn med et vældigt vingefang og mange farver i sin fjerdragt kom til Libanon. Den plukkede det øverste skud fra det højeste cedertræ og bragte det til den travle by i den store handelsnation.^{[d] 5} Derefter tog ørnen et af landets egne frø og plantede det i frugtbar jord, hvor der var rigeligt med vand. ⁶ Frøet spirede og voksede til en forgrenet, lavstammet vinstok med mange sideskud og blade. Grenene voksede op mod ørnen, og rødderne strakte sig hen imod den.

⁷ Men så kom der en anden stor ørn med vældigt vingefang og flot fjerdragt, og vinstokken strakte nu både rødder og grene imod den nye ørn, for den ville gerne have endnu mere vand. ⁸ Men den var allerede plantet i god jord og havde rigeligt med vand, så den kunne skyde grene, sætte frugt og blive en frodig vinstok.

⁹ Nu spørger Herren: Vil det lykkes? Mon ikke snarere dens rødder bliver rykket op? Mon ikke frugten tørrer ind, og de friske skud visner? Der skal ikke megen styrke til at rykke den op med rode. ¹⁰ Vinstokken fik en lovende start, men mon den vil overleve? Vil den ikke visne, hvor den står, når østenvinden blæser imod den?”

¹¹ Derefter sagde Herren til mig: ^12-13 „Sig til mit oprørske folk: Forstår I, hvad gåden betyder? Lad mig forklare den: Nebukadnezar kom til Jerusalem og førte kongen og de øverste ledere i eksil i Babylon. Derefter indsatte han et medlem af den kongelige familie som konge og aftalte med ham, at han skulle være underlagt Babylons herredømme. Resten af Israels ledere tog han med til Babylon, ¹⁴ så landet ikke skulle komme til kræfter og gøre oprør, men overholde fredsaftalen og have et vist selvstyre.

¹⁵ Men den nye konge brød sit løfte om troskab og gjorde oprør imod Nebukadnezar. Han sendte bud til Egypten og bad om soldater og stridsvogne. Men vil hans planer lykkes? Mon han slipper godt fra at bryde sit troskabsløfte? ¹⁶ Nej, så sandt jeg lever, siger Herren: Han kommer til at dø i Babylon, for han brød fredsaftalen og gjorde oprør mod den, der havde indsat ham som konge. ¹⁷ Farao og hele hans mægtige hær kan ikke redde ham, når Nebukadnezar vender tilbage og belejrer Jerusalem og slår en masse mennesker ihjel. ¹⁸ Zidkija brød sin ed og løftet om troskab, og det slipper han ikke godt fra.

¹⁹ Så sandt jeg lever, siger Herren, skal han bøde for at have brudt den højtidelige ed, han aflagde i mit navn. ²⁰ Jeg kaster mit net over ham, så han bliver fanget i fælden, og derefter fører jeg ham til Babylon, hvor han vil blive straffet for sit oprør imod mig. ²¹ Alle hans bedste krigere vil falde i kamp, og de som overlever, bliver spredt for alle vinde. Så vil I forstå, at jeg er Herren, og at jeg har talt.”

Løftet om en fremtidig Messias

^22-23 Herren fortsatte: „Jeg vil tage et skud fra cedertræets øverste top og plante det på toppen af Israels vigtigste bjerg. Det vil vokse op og blive et flot cedertræ, der skyder grene og sætter frø. Alverdens fugle vil komme for at bygge rede i dets skyggefulde grene. ²⁴ Da vil alle skovens træer forstå, at jeg, Herren, skærer de høje, stolte træer ned og giver de lave træer ære og værdighed. De vil forstå, at jeg har magt til at få et grønt træ til at visne og et udtørret træ til at blomstre. Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt.”

Om at passe på, hvad man siger

3 Kære venner, kun ganske få af jer bør søge at blive lærere i menigheden. Vi, der har ansvar for den rette lære, kan nemlig forvente en strengere dom. ² Vi begår jo alle sammen fejl på mange forskellige måder. Den, der ikke siger noget forkert, har nået en høj grad af modenhed og vil også have kontrol over alle sine handlinger. ³ Når vi lægger bidsel i munden på en hest, må den adlyde os, og så har vi hele hesten under kontrol. ⁴ Eller tænk på skibene: De kan være nok så store, og kraftige vinde kan drive dem, men styrmanden kan med et ganske lille ror dreje sit skib, hvorhen han vil.

^5-6 På samme måde er tungen kun en lille del af vores krop, men den kan sætte en lavine af begivenheder i gang. Som en lille gnist kan sætte en stor skov i brand, kan tungen med ondskabsfulde ord ødelægge hele vores liv, selvom den kun er en lille del af kroppen. Er vores tunge først sat i brand af ilden fra Helvede, så kan den ødelægge hele vores tilværelse. ⁷ Både vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet, ⁸ men tungen er det nærmest umuligt at tæmme. Det er svært at holde dens ondskab i skak, og den udspyr let en dødbringende gift. ⁹ Tungen kan bruges til at lovprise Gud, men den samme tunge kan også bruges til at forbande mennesker, der jo er skabt i Guds billede. ¹⁰ Hvis den samme mund både lovpriser og forbander, må der være noget galt, venner! ¹¹ Kan den samme kilde give både ferskvand og saltvand? ¹² Kan der vokse oliven på et figentræ eller figner på en vinstok? Nej vel? Det er umuligt at hente ferskvand op fra en saltholdig kilde.

Visdommens kendetegn

¹³ Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger. ¹⁴ Men hvis nogen er præget af bitter misundelse eller selviskhed, så kan de i alt fald ikke prale af at have Guds visdom. ¹⁵ Den slags „visdom” kommer ikke fra Gud. Tværtimod, det er en jordisk, menneskelig tankegang, der stammer fra de onde ånder. ¹⁶ Misundelse og selviskhed forvolder kaos og al slags ondskab. ¹⁷ Men den visdom, der kommer fra Gud, er først og fremmest uskyldsren, dernæst fredselskende og imødekommende. Den tager hensyn til andre og er kendetegnet ved barmhjertighed og gode gerninger. Den er upartisk og oprigtig. ¹⁸ Fredselskende mennesker planter fred, og de høster frugterne deraf.