Ezekiel 37-39
Dette er Biblen på dansk
37 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben; 2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre. 3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, Herre, du ved det!" 4 Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør Herrens Ord! 5 Så siger den Herre Herren til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende. 6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er Herren.
7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre. 8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem. 9 Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende! 10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.
11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!" 12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land; 13 og I skal kende, at jeg er Herren, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk. 14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er Herren; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra Herren.
15 Herrens Ord kom til mig således: 16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus! 17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd. 18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?" 19 sig så til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd. 20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem. 21 Tal så til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land. 22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger. 23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud. 24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem. 25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig. 26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig; 27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk. 28 Og Folkene skal kende, at jeg er Herren, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig
38 Herrens Ord kom til mig således: 2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham 3 og sig: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal. 4 Jeg vender dig og sætter Kroge i dine Kæber og trækker dig frem med hele din Hær, Heste og Ryttere, alle i smukke Klæder, en vældig Skare med store og små Skjolde, alle med Sværd i Hånd. 5 Persere, Ætiopere og Putæere er med dem, alle med Skjold og Hjelm, 6 Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med alle dets Hobe, mange Folkeslag er med. 7 Rust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om dig, og vær mig rede til Tjeneste. 8 Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved Årenes Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget Sværdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen på Israels Bjerge, der stadig lå øde hen, et Folk, som er ført bort fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe. 9 Du skal trække op som et Uvejr og komme som en Sky og oversvømme Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som følger dig.
10 Så siger den Herre Herren: På hin Dag skal en Tanke stige op i dit Hjerte, og du skal oplægge onde Råd 11 og sige: "Jeg vil drage op imod et åbent Land og overfalde fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken har Portstænger eller Porte, 12 for at gøre Bytte og røve Rov, lægge Hånd på genopbyggede ruiner og på et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig Fæ og Gods, og som bor på Jordens Navle." 13 Sabæerne og Dedaniterne, Tarsiss Købmænd og alle dets Handelsfolk skal sige til dig: "Kommer du for at gøre Bytte, har du samlet din Skare for at røve Rov, for at bortføre Sølv og Guld, rane Fæ og Gods og gøre et vældigt Bytte?" 14 Profeter derfor, Menneskesøn, og sig til Gog: Så siger den Herre Herren: Ja, på hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel bor trygt, 15 og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange Folkeslag, der følger dig, alle til Hest, en stor Skare, en vældig Hær; 16 som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversvømme Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg fører dig imod mit Land; og Folkene skal kende mig, når jeg for deres Øjne helliger mig på dig, Gog. 17 Så siger den Herre Herren: Er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?
18 Men på hin dag, når Gog overfalder Israels Land, lyder det fra den Herre Herren, vil jeg give min Vrede Luft. 19 I Nidkærhed, i glødende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, på hin Dag skal et vældigt Jordskælv komme over Israels Land; 20 for mit Åsyn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde Dyr og alt kryb på Jorden og alle Mennesker på Jordens Flade skælve, Bjergene skal styrte, Klippevæggene falde og hver Mur synke til Jord. 21 Jeg nedkalder alle Rædsler over ham, lyder det fra den Herre Herren; den enes Sværd skal rettes mod den anden; 22 jeg går i Rette med ham med Pest og Blod, med Regnskyl og Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de mange Folkeslag, som følger ham. 23 Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange Folks Øjne; og de skal kende, at jeg er Herren.
39 Du, Menneskesøn, Profeter mod Gog og sig: Så siger den Herre Hherren. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal! 2 Jeg vender dig, leder dig og fører dig op fra det yderste Nord og bringer dig til Israels Bjerge. 3 Så slår jeg Buen ud af din venstre Hånd og lader Pilene falde ud af din højre. 4 På Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og Folkeslagene, der følger dig; jeg giver dig til Føde for alle Hånde Rovfugle og Markens vilde Dyr. 5 I åben Mark skal du falde, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre Herren. 6 Og jeg sætter Ild på Magog og på de fjerne Strandes trygge Indbyggere; og de skal kende, at jeg er Herren. 7 Mit hellige Navn kundgør jeg midt i mit Folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at jeg er Herren, den Hellige i Israel. 8 Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre Herren; det er Dagen, jeg har talet om. 9 Så skal Indbyggerne i Israels Byer gå ud og gøre Ild på og tænde op med Rustninger, små og store Skjolde, Buer, Pile, Håndstave og Spyd; og de skal bruge det til at gøre Ild med i syv År. 10 De skal ikke hente Træ i Marken eller hugge Brænde i Skovene, men gøre Ild på med Rustningerne. De skal plyndre dem, de plyndredes af, og hærge dem, de hærgedes af, lyder det fra den Herre Herren. 11 Og på hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel, Vandringsmændenes dal østen for Havet, og den skal spærre Vejen for Vandringsmænd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs dal. 12 Israels Hus skal have hele syv Måneder til at jorde dem og således rense Landet. 13 Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres Ros, på den Dag jeg herliggør mig, lyder det fra den Herre Herren. 14 Man skal udvælge fast Mandskab til at drage Landet rundt og søge efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense det; når syv Måneder er gået, skal de skride til at søge; 15 og når de vandrer Landet rundt og en får Øje på Menneskeknogler, skal han sætte et Mærke derved, for at Graverne kan jorde dem i Gogs larmende Hobs Dal; 16 også skal en By have Navnet Hamona". Således skal de rense Landet. 17 Og du, Menneskesøn! Så siger den Herre Herren: Sig til alle Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et vældigt Slagtoffer på Israels Bjerge; I skal æde Kød og drikke Blod! 18 Kød af Helte skal I æde, Blod af Jordens Fyrster skal I drikke, Vædre, Får, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan. 19 I skal æde eder mætte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder. 20 I skal mætte eder ved mit Bord med Køreheste og Rytterheste, Helte og alle Hånde Krigsfolk, lyder det fra den Herre Herren.
21 Jeg åbenbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folkene skal skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min Hånd, som jeg lægger på dem. 22 Israels Hus skal kende, at jeg, Herren, er deres Gud fra hin Dag og fremdeles; 23 og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landflygtighed for deres Misgerningers Skyld, fordi de var troløse imod mig, så jeg skjulte mit Åsyn for dem og gav dem i deres Fjenders Hånd, hvorfor de alle faldt for Sværdet. 24 Efter deres Urenhed og deres Overtrædelser handlede jeg med dem og skjulte mit Åsyn for dem. 25 Derfor, så siger den Herre Herren; Nu vil jeg vende Jakobs Skæbne, forbarme mig over alt Israels Hus og være nidkær for mit hellige Navn; 26 og de skal glemme deres Skændsel og al den Troløshed, de viste mig, når de bor trygt i deres Land, uden at nogen skræmmer, 27 når jeg fører dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra deres Fjenders Lande og helliger mig på dem for mange Folks Øjne. 28 Og de skal kende, at jeg er Herren deres Gud, når jeg efter at have ført dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude 29 og ikke mere skjuler mit Åsyn for dem, da jeg har udgydt min Ånd over Israels Hus, lyder det fra den Herre Herren.
Ezekiel 37-39
Bibelen på hverdagsdansk
De tørre knogler i dalen
37 Herrens kraft kom over mig, og hans Ånd førte mig ud i en dal fyldt med menneskeknogler. 2 De var helt indtørrede, og Herren førte mig i en bue rundt om dem. 3 Så spurgte han mig: „Kan de knogler blive til levende mennesker igen?” „Herre, det ved kun du,” svarede jeg.
4 Da gav han mig ordre til at profetere direkte til knoglerne: „I tørre knogler, hør Herrens ord. 5 Herren siger: Jeg vil ånde på jer og gøre jer levende igen. 6 Jeg vil sætte kød og sener på jer og dække jer med hud, og jeg vil blæse min livsånde ind i jer. Da vil I indse, at jeg er Herren.”
7 Jeg profeterede, som Herren havde befalet mig. Mens jeg profeterede, hørte jeg en raslende lyd, og jeg så, at knoglerne nærmede sig hinanden og blev til skeletter. 8 Der voksede kød og sener frem på dem, og derefter blev de dækket af hud. Kroppene var dog stadig døde, der var ikke spor af liv i dem. 9 Da befalede Herren mig at profetere og kalde på livsånden: „Herren siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så de bliver levende.” 10 Så profeterede jeg, som han havde befalet mig. Straks kom der livsånde i kroppene, og de blev levende og rejste sig op. De udgjorde en meget stor hær.
11 Derefter sagde Herren til mig: „Du menneske, de tørre knogler er et billede på Israels folk. De siger: ‚Alt er håbløst. Vi ligger allerede i graven og er ikke andet end en bunke udtørrede knogler.’ 12 Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land. 13 Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Herren. 14 Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er Herren, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”
Genforeningen af Judas og Israels folk
15 Herren sagde til mig: 16 „Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‚Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‚Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’ 17 Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke. 18 Når folk spørger dig, hvad det skal betyde, 19 skal du sige: ‚Herren siger: Jeg vil tage Nordrigets stammer og forene dem med Sydrigets stammer, så de bliver til ét folk i min hånd.’ 20 Hold dem sådan, at alle kan se dem, 21 og sig til folket: Jeg vil samle Israels folk fra de lande, hvor de er i landflygtighed, og føre dem hjem til deres eget land, 22 så de bliver til én nation i Israels højland med en og samme konge. De skal ikke længere være splittet i to nationer. 23 Og de skal ikke længere gøre sig urene med deres modbydelige afguder og alle deres synder. Jeg frelser dem fra deres frafald og renser dem for deres synd imod mig. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud.
24 En, der er som min tjener David, skal være deres fælles konge og hyrde. Da skal de adlyde mine bud og gøre, hvad jeg befaler dem. 25 De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, og hvor deres forfædre boede. Både de selv og alle kommende generationer efter dem skal bo i landet. Og en som min tjener David skal altid være deres fyrste. 26 Jeg vil slutte en evig fredspagt med dem og gøre dem talrige. Min helligdom skal altid have plads midt iblandt dem. 27 Ja, jeg vil bo midt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. 28 Og fordi jeg altid er til stede iblandt mit folk, skal nationerne komme til erkendelse af, at jeg er Herren, og at jeg er den, som gør Israel til et helligt folk.”
En profeti imod Gog
38 Herren sagde til mig: 2 „Du menneske, ret blikket mod landet Magog i nord og profetér imod Gog, fyrsten over Meshek og Tubal. 3 Sig til ham: Herren siger: Hør, jeg har noget at sige dig, Gog! 4 Jeg vender dig om, sætter kroge i dine kæber og trækker dig af sted tillige med hele din væbnede hær inklusive alle dine heste og ryttere. 5 Der er tropper fra Persien, Kush og Libyen, 6 fra Gomer og Armenien højt mod nord og folk fra mange andre lande, alle fuldt bevæbnede.
7 Gør dig klar og mobiliser dine hære, for du er deres leder, Gog. 8 Langt ude i fremtiden vil jeg sende bud efter dig. Ved verdenshistoriens afslutning vil du pludselig skylle ind over Israels folk, der lever i fred, efter at de er vendt hjem fra fjerne lande og har genopbygget deres land. 9 Din frygtede hær og alle dine allierede vil feje ind over Israels land som en voldsom storm og dække hele landet som en sky. 10 Til den tid vil du lægge ondskabsfulde planer. 11 Du vil se, at Israel er et land uden befæstede byer med et folk, der lever i fred og ro, 12 og du vil angribe de byer, som engang var forladte, men som nu er befolket med alle de mennesker, der er vendt hjem fra deres eksil. Du vil tage krigsbytte og mange slaver, for folket er i mellemtiden blevet rigt og velstående og bor i verdens navle.
13 Men folkene fra Saba og Dedan og storkøbmænd fra Tarshish, som alle har samhandel med landet, vil protestere og sige: ‚Hvorfor kommer du med en stor hær for at plyndre dette folk? Hvorfor vil du røve deres guld og sølv, husdyr og ejendele?’
14 Derfor siger Gud Herren til Gog: Midt i fredstid hvor Israel bor fredeligt i deres land, vil du gøre dig klar. 15-16 Du rykker ud fra nord med alle dine ryttere og lægger dig over landet som en vældig sky. Det vil ske i en fjern fremtid, i verdenshistoriens afsluttende kapitel. Jeg vil føre dig mod mit land, og når jeg så griber ind og besejrer dig, vil hele verden se min magt og herlighed.
17 Herren siger til dig, Gog: Du er den, jeg havde i tanke for længe siden, da jeg gennem Israels profeter forkyndte at engang ude i fremtiden skulle en stormagt angribe Israel. 18 Men når du kommer for at ødelægge landet, bliver jeg fyldt af en voldsom vrede. 19 I min lidenskabelige og voldsomme harme sender jeg et mægtigt jordskælv i Israels land, 20 så alt levende skælver af frygt for mig, både fisk, fugle, vilde dyr og mennesker. Bjerge og klipper styrter sammen, og murene synker i grus. 21 Ja, siger Gud Herren, jeg sender en frygtelig katastrofe over dig, så dine soldater i panik begynder at bekæmpe hinanden. 22 Jeg rammer dig og dine allierede med sygdom, oversvømmelse og død. Store hagl blandet med ild og svovl kommer til at piske ned over jer. 23 Det bliver et stærkt udtryk for min storhed og hellighed. Hele verden skal se det og erkende, at jeg er Herren.”
Gogs fald og Israels frelse
39 Herren fortsatte: „Du menneske, profetér videre imod Gog og sig til ham: ‚Du fyrste over Meshek og Tubal, jeg kæmper imod dig. 2 Jeg vender dig om og trækker dig fra det høje nord ned til Israels højland. 3 Der slår jeg buen ud af din venstre hånd og pilene ud af din højre. 4 Derpå skal I alle dø, både du selv, dine hære og dine allierede, og I skal blive til føde for rovfugle og vilde dyr. 5 Aldrig skal du nå frem til Israels byer, for du skal falde på åben mark. Jeg har talt, siger Gud Herren. 6 Jeg vil lade ild regne ned over Magog og dem, som lever i tryghed langs kysterne, så de indser, at jeg er Herren.’
7 På den måde skal min hellighed blive kendt i hele Israel. Jeg vil ikke længere acceptere, at mit navn bliver vanæret. Alle nationer skal erkende at jeg, Herren, er Israels hellige Gud. 8 Det vil ske, som jeg har sagt.
9 Da skal indbyggerne i Israels byer gå ud og indsamle alle deres fjenders våben: skjolde, buer og pile, kastespyd og lanser, og bruge dem til brændsel. Der bliver brændsel nok til syv års forbrug. 10 I den periode behøver de ikke bekymre sig om at samle brænde på markerne eller fælde træer i skoven, for der er rigeligt med brændsel fra våbnene. Sådan skal Israels folk plyndre de folk, der kom for at plyndre dem, siger Herren.
11 Til den tid vil jeg berede en gravplads for Gog i Israel, i den dal der bruges til gennemrejse, øst for havet.[a] Der skal Gog og alle hans hære begraves, så dalen bliver spærret for gennemrejse. Dalen vil derefter blive kaldt ‚Gogs Massegrav’. 12-13 Det vil tage Israels folk syv måneder at begrave alle ligene, selv om alle hjælper til. Først da kan landet blive renset. Det bliver en herlig dag for Israel, når jeg viser min herlighed og magt. 14 Når de syv måneder er gået, skal man udpege folk til systematisk at gennemsøge landet for eventuelle døde, som endnu ikke er blevet begravet. 15-16 Hvis de så finder nogle skeletrester, skal de afmærke stedet, så graverne kan få dem begravet i ‚Gogs Massegrav’. Selv en af byerne i dalen vil få navn efter massegraven. Sådan skal landet omsider blive renset fra al den urenhed, som ligene var årsag til.
17 Du menneske, kald alle rovfuglene og de vilde dyr sammen til en mægtig offerfest. Lad dem komme fra nær og fjern til Israels bjergland og tage del i festen, hvor de skal æde menneskekød og drikke menneskeblod. 18-19 Sig til fuglene og dyrene: ‚Kom til den offerfest, jeg holder for jer i Israels bjergland. Spis kød fra helte og drik blod fra fyrster, som var det fede væddere, lam, geder eller okser fra Bashan. Æd, til I revner, og drik jer berusede i blod. 20 Kom til festen og spis jer mætte i heste og ryttere, helte og krigere.’ ”
21 Herren fortsatte: „Jeg vil demonstrere min magt og herlighed over for nationerne. De bliver alle vidne til, hvordan jeg straffer Gog og hele hans hær.
22 Fra den dag og i al fremtid vil Israels folk erkende, at jeg er Herren, deres Gud, 23 og nationerne vil forstå, hvorfor Israels folk blev sendt i landflygtighed. Jeg måtte straffe dem for deres oprør og utroskab imod mig. Derfor vendte jeg ryggen til dem og lod deres fjender ødelægge dem. 24 De fik den straf, de havde fortjent på grund af alle deres synder.
25 Men nu vil jeg genoprette mit folk, siger Gud Herren. Jeg forbarmer mig over Israels folk for mit navns æres skyld. 26 Da skal de få lov til at bo trygt og fredeligt i deres eget land uden at frygte for at blive jaget bort, og de skal med skam mindes deres tidligere oprør og utroskab overfor mig. 27 Når jeg fører dem hjem fra fjendeland og på den måde demonstrerer min hellighed over for verden, 28 vil de indse, at jeg er Herren, deres Gud, som sendte dem i landflygtighed, og som førte dem hjem igen til deres land uden at glemme en eneste af dem. 29 Jeg vil aldrig igen vende ryggen til mit folk, når jeg først har udgydt min Ånd over dem, siger Gud Herren.”
Notas al pie
- 39,11 Formodentlig Det Døde Hav.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.