Font Size
Ezekiel 34-36
Dette er Biblen på dansk
Ezekiel 34-36
Dette er Biblen på dansk
34 Herrens Ord kom til mig således: 2 Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden? 3 I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke; 4 de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed og Grumhed. 5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes. 6 Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem. 7 Derfor, I Hyrder, hør Herrens Ord! 8 Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Fordi min Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord, 9 derfor, I Hyrder, hør Herrens Ord! 10 Så siger den Herre Herren: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem til Æde.
11 Thi så siger den Herre Herren: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den. 12 Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, således tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes på Skyernes og Mulmets Dag; 13 jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på Israels Bjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder. 14 På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på Israels Bjerge. 15 Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre Herren. 16 De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.
17 Og I, min Hjord! Så siger den Herre Herren: Se, jeg vil skifte. Ret mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke. 18 Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet? 19 Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder! 20 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer for at skifte Ret mellem de fede og de magre Får. 21 Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud, 22 derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive til Rov, og skifte Ret mellem Får og Får.
23 Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, Herren, har talet. 25 Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene. 26 Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse. 27 Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er Herren, når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deres Hånd, som gjorde dem til Trælle. 28 Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem. 29 Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Hån. 30 De skal kende, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre Herren 31 I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre Herren.
35 Herrens Ord kom til mig således: 2 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter imod det 3 og sig til det: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark, 4 dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er Herren. 5 Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden, 6 derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.
7 Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går; 8 jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde. 9 Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er Herren. 10 Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt Herren var der, 11 derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig; 12 og du skal kende, at jeg er Herren. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givet til Føde!" 13 Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det.
14 Så siger den Herre Herren: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig; 15 som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er Herren.
36 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord. 2 Så siger den Herre Herren: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!" 3 derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre Herren: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde, 4 derfor, Israels Bjerge, hør Herrens Ord: Så siger den Herre Herren til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot for Resten af Folkene rundt om, 5 derfor, så siger den Herre Herren: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens Ringeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til Rov. 6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre Herren: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån. 7 Derfor, så siger den Herre Herren: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån. 8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem. 9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås; 10 jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges; 11 jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er Herren. 12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse. 13 Så siger den Herre Herren: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!" 14 derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre Herren. 15 Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre Herren.
16 Herrens Ord kom til mig således: 17 Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn. 18 Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder. 19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem. 20 Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er Herrens Folk, og dog måtte de ud af hans Land!" 21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til. 22 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre Herren: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til. 23 Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er Herren, lyder det fra den Herre Herren, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne. 24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land. 25 Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder. 26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte. 27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud, 28 I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud. 29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder. 30 Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene. 31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder. 32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre Herren, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus! 33 Så siger den Herre Herren: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal genopbygges; 34 det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi. 35 Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet." 36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, Herren, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, Herren, har talet, og jeg fuldbyrder det.
37 Så siger den Herre Herren: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker; 38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er Herren.
Ezekiel 34-36
Bibelen på hverdagsdansk
Ezekiel 34-36
Bibelen på hverdagsdansk
Israels egoistiske ledere
34 Herren sagde til mig: 2 „Du menneske, profetér imod Israels ledere, som burde være hyrder for hjorden.[a] Sig til dem: Ve jer, I hyrder, I er dømt, for I tænker kun på jer selv, ikke på fårene. Er det ikke hyrders opgave at sørge for, at fårene har det godt? 3 Men I spiser selv fedtet[b] og bruger ulden til at klæde jer i. I slagter de fedeste dyr. I er ikke hyrder for fårene. 4 I har hverken forbundet de sårede, taget jer af de syge, hjulpet de svage eller ledt efter dem, der var faret vild. I har i stedet behandlet dem hårdt og grusomt. 5 Fordi mit folk ikke havde gode hyrder, blev de forvirrede og fór vild, et let bytte for de vilde dyr. 6 Mine får vandrede fortabte rundt i bjergene og spredtes ud over hele jorden, men ingen gik ud for at søge efter dem og tage sig af dem.
7 I hyrder, hør nu Herrens ord: 8 I forsømte min hjord og beskyttede den ikke mod angreb fra vilde dyr. I er uegnede som hyrder, for I søgte ikke efter de får, der fór vild. I tænkte kun på jer selv, ikke på fårene. 9-10 Derfor straffer jeg jer. Så sandt jeg lever, siger Herren, skal I hyrder kræves til regnskab for, hvad der er sket med min hjord. Jeg tillader jer ikke længere at vogte mine får, for I tænker kun på jer selv. Jeg river mine får ud af kløerne på jer. I får ikke lov at udnytte dem længere.
Genoprettelsen og den gode hyrde
11 Herren siger: Jeg vil selv opsøge mine får og tage mig af dem. 12 Som en hyrde leder efter de fortabte får, vil jeg opsøge mit folk på de steder, de blev fordrevet til, da ulykken ramte dem. 13 Jeg samler dem sammen fra de fremmede folk og nationer, hvor de er i landflygtighed, og fører dem hjem til deres eget land. De skal få lov at græsse på Israels højdedrag og langs floderne, hvor jorden er frugtbar og god. 14 Jeg leder dem til de bedste og mest frodige græsgange. 15 Jeg overtager ansvaret for mine får og sikrer mig, at de hviler trygt, siger Herren. 16 Jeg opsøger de fortabte og forkomne får og sørger for, at de kommer sikkert hjem igen. Jeg forbinder de sårede og helbreder de syge. Men de selvsikre og egoistiske vil få deres velfortjente straf.
17 Jeg vil sætte skel mellem de gode og de onde, som man skiller fårene fra gederne, siger Herren.
18 Nogle af jer spiser det grønneste græs og tramper derefter resten af græsset ned. I drikker det bedste vand og mudrer derefter resten af vandet med jeres fødder. 19 Det er ikke fair, at mine andre får skal nøjes med nedtrampet græs og mudret vand. 20 Derfor vil jeg, Herren, adskille de egoistiske fra de ydmyge. 21 I, der er stærke og egoistiske, skubber de svage til side og bruger jeres horn til at jage dem væk. 22 Men jeg griber ind og redder dem. De skal ikke længere behandles på den måde. Derfor sætter jeg skel mellem de gode og de onde.
23 Jeg vil give dem en ny og god hyrde, der er som min tjener David. Han skal tage sig af dem og være deres hyrde. 24 Da vil jeg, Herren, være deres Gud, og de får en ny leder, der er som min tjener David. Jeg, Herren, har talt.
En ny pagt med fred
25 Jeg slutter en fredspagt med dem og fordriver de vilde dyr fra landet, så mit folk kan bo der uden frygt og sove trygt i skoven. 26 Jeg velsigner dem og giver dem lov at bo tæt ved mit hellige bjerg. Den velsignede regn skal falde til rette tid. 27 Frugttræer og marker skal give en rigelig høst, og der skal være fred i landet. Når jeg har brudt deres slavelænker og befriet dem fra deres tyranner, vil de indse, at jeg er Herren. 28 De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler. 29 Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån. 30 Så vil de erkende, at jeg er Herren, deres Gud, og at de er mit folk, Israel, siger Herren. 31 I er min hjord, som græsser på mine græsgange, siger Gud Herren. I er mit folk, og jeg er jeres Gud.”
Dom over Edom
35 Herren sagde til mig: 2 „Du menneske, ret blikket mod Seirs bjerg og profetér imod Edoms folk:
3 Jeg er imod jer, Seirs stolte bjerge. Jeg løfter min hånd for at straffe jer og gøre jeres land til en ødemark. 4 Jeg jævner jeres byer med jorden og lægger hele landet øde, så I kan forstå, at jeg er Herren.
5 I har altid hadet mit folk, Israel. I overfaldt dem og sablede dem ned, dengang jeg var nødt til at straffe dem. 6 Så sandt jeg lever, siger Herren: I elsker at se blod, og I skal få blod at se, for nu kommer turen til jer. 7 Jeg gør Seirs bjerge til ødemark og udrydder folket, som færdes der. 8 Jeg sørger for, at bjergsider, dale og vandløb bliver fyldt med lig. 9 Landet bliver en ødemark for evigt, og ingen skal bo i byerne igen. Da skal I indse, at jeg er Herren.
10 I rykkede ud mod Israel og Juda for at erobre dem, selvom I vidste, at jeg var deres Gud. 11 Så sandt jeg lever, vil jeg straffe jer på grund af jeres vrede, had og jalousi, og I skal erkende, at det er mig, Herren, som griber ind og dømmer jer. 12 Da skal I indse, at jeg hørte hvert eneste hånende ord, I udtalte imod Israels bjerge, da I mente, at de lå øde hen, og at I derfor havde ret til at besætte dem. 13 I hånede mig med de mange ord, I udtalte imod mig. Men jeg hørte det alt sammen.
14 Gud Herren siger: Hele verden vil fryde sig over jeres undergang. 15 I frydede jer over Israels sørgelige skæbne. Nu er det min tur til at fryde mig over jeres, for I vil blive udryddet, alle I folk i Seirs bjerge og i hele Edom. Da skal I indse, at jeg er Herren.
Det gamle er forbi
36 Du menneske, giv Israels bjergland følgende budskab fra mig:
2 Jeres fjender siger: ‚De ældgamle helligsteder tilhører nu os.’ 3 Fra alle sider har jeres fjender angrebet jer og raseret jeres land. De har hånet jer og ført jer bort som slaver. 4 Men hør, hvad Herren siger til jer, Israels bjergland, til højene og bakkerne, til floderne og dalene, til de øde ruiner og forladte byer, der blev plyndret og forhånet af alle folkeslagene rundt omkring jer: 5 Min vrede er blusset op imod de andre folkeslag, især imod Edom, fordi de med skadefryd og foragt besatte mit land og plyndrede det.
6 Profetér derfor til Israels høje og bakker, dets floder og dale: Jeg er vred, fordi Israel har lidt under andre folkeslags hån og spot. 7 Derfor lover jeg højtideligt, at de skal få igen med samme mønt. 8 Men træerne i Israels bjergland skal skyde nye grene og bugne af frugt, for mit folk skal snart vende hjem. 9 Jeg er med jer og velsigner jer. Jorden skal igen opdyrkes og tilsås. 10 Israels befolkning skal vokse, og de ødelagte byer skal genopbygges og bebos. 11 Både mennesker og husdyr skal vokse i antal. Israels land skal igen befolkes og blive frodigere end nogen sinde før. Da skal I indse, at jeg er Herren. 12 Mit folk skal igen tage landet i besiddelse, og der skal være mad nok til, at ingen dør af sult. 13 Gud Herren siger: Nabolandene hånede jer ved at sige, at jeres land var så goldt, at det førte til død. 14 Men nu skal det være slut med sult og død, siger Herren. 15 De skal ikke længere få grund til at håne jer, for Israels land skal brødføde mit folk.”
En ny ånd kommer til
16 Herren sagde til mig: 17 „Du menneske, dengang Israels folk endnu boede i deres eget land, gjorde de det urent ved deres onde handlinger. Rituelt set var deres opførsel lige så uren som menstruationsblod. 18 De forurenede landet med mord og modbydeligt afguderi i en sådan grad, at jeg måtte straffe dem hårdt. 19 Jeg sendte dem i eksil i fjerne lande som straf for deres ondskab og afgudsdyrkelse. 20 Efter at jeg havde sendt dem i landflygtighed, vanærede andre folkeslag mit hellige navn ved at sige: ‚Israel kalder sig Guds folk, men deres Gud kunne ikke redde dem fra at blive sendt i eksil.’ 21 Men jeg vil ikke have mit gode navn og rygte spoleret rundt omkring i verden.
22 Sig derfor til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Jeg vil føre jer hjem igen, ikke fordi I fortjener det, men for mit eget hellige navns skyld, som har fået et dårligt ry over hele verden på grund af jer. 23 Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren. 24 Jeg vil samle jer sammen fra alle de forskellige lande og føre jer tilbage til Israels land, 25 og jeg vil rense jer for jeres afgudsdyrkelse og rituelle urenhed ved at stænke vand på jer. 26 Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. 27 Jeg vil give jer min Ånd, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler jer.
28 Da skal I bo i det land, jeg gav jeres forfædre. I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. 29 Jeg vil rense jer for jeres synd og sørge for, at høsten ikke slår fejl, og at der ikke mere kommer hungersnød i landet. 30 Jeres frugtplantager og kornmarker skal give en rigelig høst, og aldrig mere skal nabofolkene se ned på jer på grund af hungersnød. 31 Da vil I skamme jer, når I tænker tilbage på jeres dårlige opførsel og onde handlinger. 32 Husk, at det ikke er for jeres skyld, at jeg griber ind, det er for mit eget omdømmes skyld. Åh Israel, mit folk, hvor burde I dog skamme jer over al den ondskab, I har begået, siger Herren.
33 Når jeg har renset jer for jeres synd, vil jeg føre jer hjem til Israel og genopbygge landets ruinbyer. 34 Jorden skal igen opdyrkes, efter at den i mange år har ligget brak. 35 Når jeg fører jer hjem, vil folkeslagene udbryde: ‚Se! Dette gudsforladte land er blevet frugtbart som Edens have. De ødelagte byer, der længe lå som forladte ruiner, er nu genopbygget, befæstet og beboet.’ 36 Så vil de nationer, som endnu er tilbage, erkende, at det er mig, Herren, som står bag genopbygningen af ruinerne og tilplantningen af det hærgede land. Det er et løfte fra mig, Herren, og det vil ske, som jeg har sagt.
37-38 Herren siger: Jeg vil høre Israels folks bønner og gøre dem så talrige som fåreflokkene, der strømmer gennem Jerusalems gader ved højtiderne. Så talrige vil jeg lade dem blive i byerne, som før lå i ruiner. Når det sker, skal alle indse, at jeg er Herren.”
Footnotes
- 34,2 Jf. Jer. 23,1-8
- 34,3 LXX siger „mælken”, mens den masoretiske tekst siger „fedtet”. De to ord skrives ens på hebraisk.
Ezekiel 34-36
New International Version
Ezekiel 34-36
New International Version
The Lord Will Be Israel’s Shepherd
34 The word of the Lord came to me: 2 “Son of man, prophesy against the shepherds of Israel; prophesy and say to them: ‘This is what the Sovereign Lord says: Woe to you shepherds of Israel who only take care of yourselves! Should not shepherds take care of the flock?(A) 3 You eat the curds, clothe yourselves with the wool and slaughter the choice animals, but you do not take care of the flock.(B) 4 You have not strengthened the weak or healed(C) the sick or bound up(D) the injured. You have not brought back the strays or searched for the lost. You have ruled them harshly and brutally.(E) 5 So they were scattered because there was no shepherd,(F) and when they were scattered they became food for all the wild animals.(G) 6 My sheep wandered over all the mountains and on every high hill.(H) They were scattered(I) over the whole earth, and no one searched or looked for them.(J)
7 “‘Therefore, you shepherds, hear the word of the Lord: 8 As surely as I live, declares the Sovereign Lord, because my flock lacks a shepherd and so has been plundered(K) and has become food for all the wild animals,(L) and because my shepherds did not search for my flock but cared for themselves rather than for my flock,(M) 9 therefore, you shepherds, hear the word of the Lord: 10 This is what the Sovereign Lord says: I am against(N) the shepherds and will hold them accountable for my flock. I will remove them from tending the flock so that the shepherds can no longer feed themselves. I will rescue(O) my flock from their mouths, and it will no longer be food for them.(P)
11 “‘For this is what the Sovereign Lord says: I myself will search for my sheep(Q) and look after them. 12 As a shepherd(R) looks after his scattered flock when he is with them, so will I look after my sheep. I will rescue them from all the places where they were scattered on a day of clouds and darkness.(S) 13 I will bring them out from the nations and gather(T) them from the countries, and I will bring them into their own land.(U) I will pasture them on the mountains of Israel, in the ravines and in all the settlements in the land.(V) 14 I will tend them in a good pasture, and the mountain heights of Israel(W) will be their grazing land. There they will lie down in good grazing land, and there they will feed in a rich pasture(X) on the mountains of Israel.(Y) 15 I myself will tend my sheep and have them lie down,(Z) declares the Sovereign Lord.(AA) 16 I will search for the lost and bring back the strays. I will bind up(AB) the injured and strengthen the weak,(AC) but the sleek and the strong I will destroy.(AD) I will shepherd the flock with justice.(AE)
17 “‘As for you, my flock, this is what the Sovereign Lord says: I will judge between one sheep and another, and between rams and goats.(AF) 18 Is it not enough(AG) for you to feed on the good pasture? Must you also trample the rest of your pasture with your feet?(AH) Is it not enough for you to drink clear water? Must you also muddy the rest with your feet? 19 Must my flock feed on what you have trampled and drink what you have muddied with your feet?
20 “‘Therefore this is what the Sovereign Lord says to them: See, I myself will judge between the fat sheep and the lean sheep.(AI) 21 Because you shove with flank and shoulder, butting all the weak sheep with your horns(AJ) until you have driven them away, 22 I will save my flock, and they will no longer be plundered. I will judge between one sheep and another.(AK) 23 I will place over them one shepherd, my servant David, and he will tend(AL) them; he will tend them and be their shepherd.(AM) 24 I the Lord will be their God,(AN) and my servant David(AO) will be prince among them.(AP) I the Lord have spoken.(AQ)
25 “‘I will make a covenant(AR) of peace(AS) with them and rid the land of savage beasts(AT) so that they may live in the wilderness and sleep in the forests in safety.(AU) 26 I will make them and the places surrounding my hill a blessing.[a](AV) I will send down showers in season;(AW) there will be showers of blessing.(AX) 27 The trees will yield their fruit(AY) and the ground will yield its crops;(AZ) the people will be secure(BA) in their land. They will know that I am the Lord, when I break the bars of their yoke(BB) and rescue them from the hands of those who enslaved them.(BC) 28 They will no longer be plundered by the nations, nor will wild animals devour them. They will live in safety,(BD) and no one will make them afraid.(BE) 29 I will provide for them a land renowned(BF) for its crops, and they will no longer be victims of famine(BG) in the land or bear the scorn(BH) of the nations.(BI) 30 Then they will know that I, the Lord their God, am with them and that they, the Israelites, are my people, declares the Sovereign Lord.(BJ) 31 You are my sheep,(BK) the sheep of my pasture,(BL) and I am your God, declares the Sovereign Lord.’”
A Prophecy Against Edom
35 The word of the Lord came to me: 2 “Son of man, set your face against Mount Seir;(BM) prophesy against it 3 and say: ‘This is what the Sovereign Lord says: I am against you, Mount Seir, and I will stretch out my hand(BN) against you and make you a desolate waste.(BO) 4 I will turn your towns into ruins(BP) and you will be desolate. Then you will know that I am the Lord.(BQ)
5 “‘Because you harbored an ancient hostility and delivered the Israelites over to the sword(BR) at the time of their calamity,(BS) the time their punishment reached its climax,(BT) 6 therefore as surely as I live, declares the Sovereign Lord, I will give you over to bloodshed(BU) and it will pursue you.(BV) Since you did not hate bloodshed, bloodshed will pursue you. 7 I will make Mount Seir a desolate waste(BW) and cut off from it all who come and go.(BX) 8 I will fill your mountains with the slain; those killed by the sword will fall on your hills and in your valleys and in all your ravines.(BY) 9 I will make you desolate forever;(BZ) your towns will not be inhabited. Then you will know that I am the Lord.(CA)
10 “‘Because you have said, “These two nations and countries will be ours and we will take possession(CB) of them,” even though I the Lord was there, 11 therefore as surely as I live, declares the Sovereign Lord, I will treat you in accordance with the anger(CC) and jealousy you showed in your hatred of them and I will make myself known among them when I judge you.(CD) 12 Then you will know that I the Lord have heard all the contemptible things you have said against the mountains of Israel. You said, “They have been laid waste and have been given over to us to devour.(CE)” 13 You boasted(CF) against me and spoke against me without restraint, and I heard it.(CG) 14 This is what the Sovereign Lord says: While the whole earth rejoices, I will make you desolate.(CH) 15 Because you rejoiced(CI) when the inheritance of Israel became desolate, that is how I will treat you. You will be desolate, Mount Seir,(CJ) you and all of Edom.(CK) Then they will know that I am the Lord.’”
Hope for the Mountains of Israel
36 “Son of man, prophesy to the mountains of Israel(CL) and say, ‘Mountains of Israel, hear the word of the Lord. 2 This is what the Sovereign Lord says:(CM) The enemy said of you, “Aha!(CN) The ancient heights(CO) have become our possession.(CP)”’ 3 Therefore prophesy and say, ‘This is what the Sovereign Lord says: Because they ravaged(CQ) and crushed you from every side so that you became the possession of the rest of the nations and the object of people’s malicious talk and slander,(CR) 4 therefore, mountains of Israel, hear the word of the Sovereign Lord: This is what the Sovereign Lord says to the mountains and hills, to the ravines and valleys,(CS) to the desolate ruins(CT) and the deserted(CU) towns that have been plundered and ridiculed(CV) by the rest of the nations around you(CW)— 5 this is what the Sovereign Lord says: In my burning(CX) zeal I have spoken against the rest of the nations, and against all Edom, for with glee and with malice in their hearts they made my land their own possession so that they might plunder its pastureland.’(CY) 6 Therefore prophesy concerning the land of Israel and say to the mountains and hills, to the ravines and valleys: ‘This is what the Sovereign Lord says: I speak in my jealous wrath because you have suffered the scorn of the nations.(CZ) 7 Therefore this is what the Sovereign Lord says: I swear with uplifted hand(DA) that the nations around you will also suffer scorn.(DB)
8 “‘But you, mountains of Israel, will produce branches and fruit(DC) for my people Israel, for they will soon come home. 9 I am concerned for you and will look on you with favor; you will be plowed and sown,(DD) 10 and I will cause many people to live on you—yes, all of Israel. The towns will be inhabited and the ruins(DE) rebuilt.(DF) 11 I will increase the number of people and animals living on you, and they will be fruitful(DG) and become numerous. I will settle people(DH) on you as in the past(DI) and will make you prosper more than before.(DJ) Then you will know that I am the Lord. 12 I will cause people, my people Israel, to live on you. They will possess you, and you will be their inheritance;(DK) you will never again deprive them of their children.
13 “‘This is what the Sovereign Lord says: Because some say to you, “You devour people(DL) and deprive your nation of its children,” 14 therefore you will no longer devour people or make your nation childless, declares the Sovereign Lord. 15 No longer will I make you hear the taunts of the nations, and no longer will you suffer the scorn of the peoples or cause your nation to fall, declares the Sovereign Lord.(DM)’”
Israel’s Restoration Assured
16 Again the word of the Lord came to me: 17 “Son of man, when the people of Israel were living in their own land, they defiled it by their conduct and their actions. Their conduct was like a woman’s monthly uncleanness(DN) in my sight.(DO) 18 So I poured out(DP) my wrath on them because they had shed blood in the land and because they had defiled it with their idols. 19 I dispersed them among the nations, and they were scattered(DQ) through the countries; I judged them according to their conduct and their actions.(DR) 20 And wherever they went among the nations they profaned(DS) my holy name, for it was said of them, ‘These are the Lord’s people, and yet they had to leave his land.’(DT) 21 I had concern for my holy name, which the people of Israel profaned among the nations where they had gone.(DU)
22 “Therefore say to the Israelites, ‘This is what the Sovereign Lord says: It is not for your sake, people of Israel, that I am going to do these things, but for the sake of my holy name,(DV) which you have profaned(DW) among the nations where you have gone.(DX) 23 I will show the holiness of my great name,(DY) which has been profaned(DZ) among the nations, the name you have profaned among them. Then the nations will know that I am the Lord,(EA) declares the Sovereign Lord, when I am proved holy(EB) through you before their eyes.(EC)
24 “‘For I will take you out of the nations; I will gather you from all the countries and bring you back into your own land.(ED) 25 I will sprinkle(EE) clean water on you, and you will be clean; I will cleanse(EF) you from all your impurities(EG) and from all your idols.(EH) 26 I will give you a new heart(EI) and put a new spirit in you; I will remove from you your heart of stone(EJ) and give you a heart of flesh.(EK) 27 And I will put my Spirit(EL) in you and move you to follow my decrees(EM) and be careful to keep my laws.(EN) 28 Then you will live in the land I gave your ancestors; you will be my people,(EO) and I will be your God.(EP) 29 I will save you from all your uncleanness. I will call for the grain and make it plentiful and will not bring famine(EQ) upon you. 30 I will increase the fruit of the trees and the crops of the field, so that you will no longer suffer disgrace among the nations because of famine.(ER) 31 Then you will remember your evil ways and wicked deeds, and you will loathe yourselves for your sins and detestable practices.(ES) 32 I want you to know that I am not doing this for your sake, declares the Sovereign Lord. Be ashamed(ET) and disgraced for your conduct, people of Israel!(EU)
33 “‘This is what the Sovereign Lord says: On the day I cleanse(EV) you from all your sins, I will resettle your towns, and the ruins(EW) will be rebuilt.(EX) 34 The desolate land will be cultivated instead of lying desolate in the sight of all who pass through it. 35 They will say, “This land that was laid waste has become like the garden of Eden;(EY) the cities that were lying in ruins, desolate and destroyed, are now fortified and inhabited.(EZ)” 36 Then the nations around you that remain will know that I the Lord have rebuilt what was destroyed and have replanted what was desolate. I the Lord have spoken, and I will do it.’(FA)
37 “This is what the Sovereign Lord says: Once again I will yield to Israel’s plea(FB) and do this for them: I will make their people as numerous as sheep,(FC) 38 as numerous as the flocks for offerings(FD) at Jerusalem during her appointed festivals. So will the ruined cities be filled with flocks of people. Then they will know that I am the Lord.(FE)”
Footnotes
- Ezekiel 34:26 Or I will cause them and the places surrounding my hill to be named in blessings (see Gen. 48:20); or I will cause them and the places surrounding my hill to be seen as blessed
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
New International Version (NIV) 
Holy Bible, New International Version®, NIV® Copyright ©1973, 1978, 1984, 2011 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.
NIV Reverse Interlinear Bible: English to Hebrew and English to Greek. Copyright © 2019 by Zondervan.