Add parallel Print Page Options

Israels egoistiske ledere

34 Herren sagde til mig: „Du menneske, profetér imod Israels ledere, som burde være hyrder for hjorden.[a] Sig til dem: Ve jer, I hyrder, I er dømt, for I tænker kun på jer selv, ikke på fårene. Er det ikke hyrders opgave at sørge for, at fårene har det godt? Men I spiser selv fedtet[b] og bruger ulden til at klæde jer i. I slagter de fedeste dyr. I er ikke hyrder for fårene. I har hverken forbundet de sårede, taget jer af de syge, hjulpet de svage eller ledt efter dem, der var faret vild. I har i stedet behandlet dem hårdt og grusomt. Fordi mit folk ikke havde gode hyrder, blev de forvirrede og fór vild, et let bytte for de vilde dyr. Mine får vandrede fortabte rundt i bjergene og spredtes ud over hele jorden, men ingen gik ud for at søge efter dem og tage sig af dem.

I hyrder, hør nu Herrens ord: I forsømte min hjord og beskyttede den ikke mod angreb fra vilde dyr. I er uegnede som hyrder, for I søgte ikke efter de får, der fór vild. I tænkte kun på jer selv, ikke på fårene. 9-10 Derfor straffer jeg jer. Så sandt jeg lever, siger Herren, skal I hyrder kræves til regnskab for, hvad der er sket med min hjord. Jeg tillader jer ikke længere at vogte mine får, for I tænker kun på jer selv. Jeg river mine får ud af kløerne på jer. I får ikke lov at udnytte dem længere.

Genoprettelsen og den gode hyrde

11 Herren siger: Jeg vil selv opsøge mine får og tage mig af dem. 12 Som en hyrde leder efter de fortabte får, vil jeg opsøge mit folk på de steder, de blev fordrevet til, da ulykken ramte dem. 13 Jeg samler dem sammen fra de fremmede folk og nationer, hvor de er i landflygtighed, og fører dem hjem til deres eget land. De skal få lov at græsse på Israels højdedrag og langs floderne, hvor jorden er frugtbar og god. 14 Jeg leder dem til de bedste og mest frodige græsgange. 15 Jeg overtager ansvaret for mine får og sikrer mig, at de hviler trygt, siger Herren. 16 Jeg opsøger de fortabte og forkomne får og sørger for, at de kommer sikkert hjem igen. Jeg forbinder de sårede og helbreder de syge. Men de selvsikre og egoistiske vil få deres velfortjente straf.

17 Jeg vil sætte skel mellem de gode og de onde, som man skiller fårene fra gederne, siger Herren.

18 Nogle af jer spiser det grønneste græs og tramper derefter resten af græsset ned. I drikker det bedste vand og mudrer derefter resten af vandet med jeres fødder. 19 Det er ikke fair, at mine andre får skal nøjes med nedtrampet græs og mudret vand. 20 Derfor vil jeg, Herren, adskille de egoistiske fra de ydmyge. 21 I, der er stærke og egoistiske, skubber de svage til side og bruger jeres horn til at jage dem væk. 22 Men jeg griber ind og redder dem. De skal ikke længere behandles på den måde. Derfor sætter jeg skel mellem de gode og de onde.

23 Jeg vil give dem en ny og god hyrde, der er som min tjener David. Han skal tage sig af dem og være deres hyrde. 24 Da vil jeg, Herren, være deres Gud, og de får en ny leder, der er som min tjener David. Jeg, Herren, har talt.

En ny pagt med fred

25 Jeg slutter en fredspagt med dem og fordriver de vilde dyr fra landet, så mit folk kan bo der uden frygt og sove trygt i skoven. 26 Jeg velsigner dem og giver dem lov at bo tæt ved mit hellige bjerg. Den velsignede regn skal falde til rette tid. 27 Frugttræer og marker skal give en rigelig høst, og der skal være fred i landet. Når jeg har brudt deres slavelænker og befriet dem fra deres tyranner, vil de indse, at jeg er Herren. 28 De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler. 29 Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån. 30 Så vil de erkende, at jeg er Herren, deres Gud, og at de er mit folk, Israel, siger Herren. 31 I er min hjord, som græsser på mine græsgange, siger Gud Herren. I er mit folk, og jeg er jeres Gud.”

Dom over Edom

35 Herren sagde til mig: „Du menneske, ret blikket mod Seirs bjerg og profetér imod Edoms folk:

Jeg er imod jer, Seirs stolte bjerge. Jeg løfter min hånd for at straffe jer og gøre jeres land til en ødemark. Jeg jævner jeres byer med jorden og lægger hele landet øde, så I kan forstå, at jeg er Herren.

I har altid hadet mit folk, Israel. I overfaldt dem og sablede dem ned, dengang jeg var nødt til at straffe dem. Så sandt jeg lever, siger Herren: I elsker at se blod, og I skal få blod at se, for nu kommer turen til jer. Jeg gør Seirs bjerge til ødemark og udrydder folket, som færdes der. Jeg sørger for, at bjergsider, dale og vandløb bliver fyldt med lig. Landet bliver en ødemark for evigt, og ingen skal bo i byerne igen. Da skal I indse, at jeg er Herren.

10 I rykkede ud mod Israel og Juda for at erobre dem, selvom I vidste, at jeg var deres Gud. 11 Så sandt jeg lever, vil jeg straffe jer på grund af jeres vrede, had og jalousi, og I skal erkende, at det er mig, Herren, som griber ind og dømmer jer. 12 Da skal I indse, at jeg hørte hvert eneste hånende ord, I udtalte imod Israels bjerge, da I mente, at de lå øde hen, og at I derfor havde ret til at besætte dem. 13 I hånede mig med de mange ord, I udtalte imod mig. Men jeg hørte det alt sammen.

14 Gud Herren siger: Hele verden vil fryde sig over jeres undergang. 15 I frydede jer over Israels sørgelige skæbne. Nu er det min tur til at fryde mig over jeres, for I vil blive udryddet, alle I folk i Seirs bjerge og i hele Edom. Da skal I indse, at jeg er Herren.

Det gamle er forbi

36 Du menneske, giv Israels bjergland følgende budskab fra mig:

Jeres fjender siger: ‚De ældgamle helligsteder tilhører nu os.’ Fra alle sider har jeres fjender angrebet jer og raseret jeres land. De har hånet jer og ført jer bort som slaver. Men hør, hvad Herren siger til jer, Israels bjergland, til højene og bakkerne, til floderne og dalene, til de øde ruiner og forladte byer, der blev plyndret og forhånet af alle folkeslagene rundt omkring jer: Min vrede er blusset op imod de andre folkeslag, især imod Edom, fordi de med skadefryd og foragt besatte mit land og plyndrede det.

Profetér derfor til Israels høje og bakker, dets floder og dale: Jeg er vred, fordi Israel har lidt under andre folkeslags hån og spot. Derfor lover jeg højtideligt, at de skal få igen med samme mønt. Men træerne i Israels bjergland skal skyde nye grene og bugne af frugt, for mit folk skal snart vende hjem. Jeg er med jer og velsigner jer. Jorden skal igen opdyrkes og tilsås. 10 Israels befolkning skal vokse, og de ødelagte byer skal genopbygges og bebos. 11 Både mennesker og husdyr skal vokse i antal. Israels land skal igen befolkes og blive frodigere end nogen sinde før. Da skal I indse, at jeg er Herren. 12 Mit folk skal igen tage landet i besiddelse, og der skal være mad nok til, at ingen dør af sult. 13 Gud Herren siger: Nabolandene hånede jer ved at sige, at jeres land var så goldt, at det førte til død. 14 Men nu skal det være slut med sult og død, siger Herren. 15 De skal ikke længere få grund til at håne jer, for Israels land skal brødføde mit folk.”

En ny ånd kommer til

16 Herren sagde til mig: 17 „Du menneske, dengang Israels folk endnu boede i deres eget land, gjorde de det urent ved deres onde handlinger. Rituelt set var deres opførsel lige så uren som menstruationsblod. 18 De forurenede landet med mord og modbydeligt afguderi i en sådan grad, at jeg måtte straffe dem hårdt. 19 Jeg sendte dem i eksil i fjerne lande som straf for deres ondskab og afgudsdyrkelse. 20 Efter at jeg havde sendt dem i landflygtighed, vanærede andre folkeslag mit hellige navn ved at sige: ‚Israel kalder sig Guds folk, men deres Gud kunne ikke redde dem fra at blive sendt i eksil.’ 21 Men jeg vil ikke have mit gode navn og rygte spoleret rundt omkring i verden.

22 Sig derfor til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Jeg vil føre jer hjem igen, ikke fordi I fortjener det, men for mit eget hellige navns skyld, som har fået et dårligt ry over hele verden på grund af jer. 23 Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren. 24 Jeg vil samle jer sammen fra alle de forskellige lande og føre jer tilbage til Israels land, 25 og jeg vil rense jer for jeres afgudsdyrkelse og rituelle urenhed ved at stænke vand på jer. 26 Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. 27 Jeg vil give jer min Ånd, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler jer.

28 Da skal I bo i det land, jeg gav jeres forfædre. I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. 29 Jeg vil rense jer for jeres synd og sørge for, at høsten ikke slår fejl, og at der ikke mere kommer hungersnød i landet. 30 Jeres frugtplantager og kornmarker skal give en rigelig høst, og aldrig mere skal nabofolkene se ned på jer på grund af hungersnød. 31 Da vil I skamme jer, når I tænker tilbage på jeres dårlige opførsel og onde handlinger. 32 Husk, at det ikke er for jeres skyld, at jeg griber ind, det er for mit eget omdømmes skyld. Åh Israel, mit folk, hvor burde I dog skamme jer over al den ondskab, I har begået, siger Herren.

33 Når jeg har renset jer for jeres synd, vil jeg føre jer hjem til Israel og genopbygge landets ruinbyer. 34 Jorden skal igen opdyrkes, efter at den i mange år har ligget brak. 35 Når jeg fører jer hjem, vil folkeslagene udbryde: ‚Se! Dette gudsforladte land er blevet frugtbart som Edens have. De ødelagte byer, der længe lå som forladte ruiner, er nu genopbygget, befæstet og beboet.’ 36 Så vil de nationer, som endnu er tilbage, erkende, at det er mig, Herren, som står bag genopbygningen af ruinerne og tilplantningen af det hærgede land. Det er et løfte fra mig, Herren, og det vil ske, som jeg har sagt.

37-38 Herren siger: Jeg vil høre Israels folks bønner og gøre dem så talrige som fåreflokkene, der strømmer gennem Jerusalems gader ved højtiderne. Så talrige vil jeg lade dem blive i byerne, som før lå i ruiner. Når det sker, skal alle indse, at jeg er Herren.”

Footnotes

  1. 34,2 Jf. Jer. 23,1-8
  2. 34,3 LXX siger „mælken”, mens den masoretiske tekst siger „fedtet”. De to ord skrives ens på hebraisk.