Añadir traducción en paralelo Imprimir Opciones de la página

28 Herrens Ord kom til mig således: Mennesskesøn, sig til Tyruss Fyrste: Så siger den Herre Herren: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, på et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!" skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud; se, du er visere end Daniel, ingen Vismand måler sig med dig; ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre; ved dit store Handelssnilde øgede du din Rigdom, så dit Hjerte hovmodede sig over den - derfor, så siger den Herre Herren: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud, se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans. De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb. Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud. 10 De uomskårnes Død skal du dø for fremmedes Hånd, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre Herren.

11 Og Herrens Ord kom til mig således: 12 Menneskesøn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: Så siger den Herre Herren: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed. 13 I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin, Smaragd og Guld var på dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til Rede, den Dag du skabtes. 14 Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner. 15 Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig. 16 Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, så du ikke blev mellem Guds Sønner. 17 Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til på Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig. 18 Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv på Jorden for alle, som så dig. 19 Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.

20 Herrens Ord kom til mig således: 21 Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det 22 og sig: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig på dig; og du skal kende, at jeg er Herren, når jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed på dig. 23 Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneMænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er Herren. 24 Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at såre eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu håner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre Herren.

25 Så siger den Herre Herren: Når jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob; 26 de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingårde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der håner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er Herren deres Gud.

29 I det tiende år, på den tolvte dag i den tiende måned kom Herrens Ord til mig således: Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Farao, Ægyptens Konge, og profeter mod ham og hele Ægypten. Tal og sig: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Farao, Ægyptens Konge, du store drage, som ligger midt i dine Strømme, som siger: "Nilen er min, jeg skabte den selv!" Jeg sætter Kroge i Kæberne på dig og lader dine Strømmes Fisk hænge ved dine Skæl og drager dig op af dine Strømme med alle deres Fisk, som hænger ved dine Skæl. Jeg slænger dig hen i Ørkenen med alle dine Strømes Fisk; på åben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til Jordens Dyr og Himlens Fugle giver jeg dig som Føde. Og kende skal hver en Ægypter, at jeg er Herren. Fordi du har været en Rørkæp for Israels Hus - du splintredes, når de greb om dig, og flænged dem hele Hånden; du brast, når de støtted sig til dig, fik hver en Lænd til at vakle -

derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg bringer Sværd over dig og udrydder Folk og Fæ af dig; Ægypten skal blive til Ørk og Øde; og de skal kende, at jeg er Herren, fordi du sagde: "Nilen er min, jeg skabte den selv!" 10 Se, derfor kommer jeg over dig og dine Strømme og gør Ægypten til Øde og Ørk fra Migdol til Syene og Ætiopiens Grænse. 11 Hverken Mennesker eller Dyr skal sætte deres Fod der, ingen skal færdes der, og det skal ligge hen uden Indbyggere i fyrretyve År. 12 Jeg gør Ægypten til en Ørk blandt øde Lande, og Byerne skal ligge øde hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve År; og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

13 Thi så siger den Herre Herren: Efter fyrretyvears Forløb vil jeg sanke Ægypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, 14 og vende Ægyptens Skæbne og føre dem tilbage til Patros, det Land, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige. 15 Det skal blive mindre end de andre Riger og ikke mere svinge sig op over Folkene; jeg gør dem få i Tal, for at de ikke mere skal råde over Folkene. 16 Og fremtidig skal de ikke være Israels Huss Tillid og således minde mig om dets Misgerning, når det slutter sig til dem; og de skal kende, at jeg er den Herre Herren.

17 I det syv og tyvende År på den første Dag i den første Måned kom Herrens Ord til mig således: 18 Menneskesøn! Kong Nebukadrezar af Babel har ladet sin Hær udføre et stort Arbejde mod Tyrus; hvert Hoved er skaldet, hver Skulder flået, og hverken han eller Hæren fik Løn af Tyrus for det Arbejde, han udførte imod det. 19 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg giver Kong Nebukadrezar af Babel Ægypten; han skal bortføre dets Rigdom, tage Bytte og røve Rov der; og det skal være hans Hærs Løn; 20 som Vederlag for hans Arbejde giver jeg ham Ægypten, fordi de sled for mig, lyder det fra den Herre Herren.

21 På den Dag lader jeg et Horn vokse frem for Israels Hus, og dig giver jeg at åbne din Mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg er Herren.

30 Herrens Ord kom til mig således: Menneskesøn, profeter og sig: Så siger den Herre Herren: Jamrer: Ak, hvilken Dag! Thi nær er Dagen, ja nær er Herrens Dag; det bliver en Mulmets Dag, Hedningernes Tid. Et Sværd kommer over Ægypten, og Ætiopien gribes af Skælven, når de slagne segner i Ægypten, når dets Rigdom bortføres og dets Grundvolde nedbrydes. Ætioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min Pagts Sønner" skal falde for Sværdet med dem. Så siger Herren: Alle, som støtter Ægypten, skal falde og dets stolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal de falde for Sværdet, lyder det fra den Herre Herren. Det skal lægges øde blandt øde Lande, og Byerne skal ligge hen blandt tilintetgjorte Byer; og de skal kende, at jeg er Herren, når jeg sætter Ild på Ægypten og alle dets Hjælpere knuses. På hin Dag skal der udgå Sendebud fra mig på Skibe for at indjage det sorgløse Ætiopien Rædsel, og de skal gribes af Skælven over Ægyptens Dag; thi se, den kommer. 10 Så siger den Herre Herren: Jeg gør Ende på Ægyptens Herlighed ved kong Nebukadrezar af Babel. 11 Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skal hentes for at ødelægge Landet; de skal drage deres Sværd mod Ægypten og fylde Landet med slagne. 12 Jeg tørlægger Strømmene, sælger Landet til onde Folk, og ved fremmede ødelægger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg, Herren, har talet.

13 Så siger den Herre Herren: Jeg tilintetgør Afgudsbillederne og udrydder Høvdingerne af Nof og Fyrsterne af Ægypten; de skal ikke findes mere; og jeg indjager Ægypten Rædsel. 14 Jeg lægger Patros øde, sætter Ild på Zoan og holder Dom over No. 15 Jeg udøser min Vrede over Sin, Ægyptens Bolværk, og udrydder Nos larmende Hob. 16 Jeg sætter Ild på Ægypten, Syene skal skælve af Angst, der skal brydes Hul på No, og dets Mure skal nedrives. 17 De unge Mænd i On og Pibeset skal falde for Sværdet og Kvinderne vandre i Fangenskab. 18 I Takpankes sortner Dagen, når jeg der sønderbryder Ægyptens Herskerstav, og dets stolte Herlighed får Ende der. Selv skal det skjules af Skyer og dets Småbyer vandre i Fangenskab. 19 Jeg holder Dom over Ægypten; og de skal kende, at jeg er Herren.

20 I det ellevte År på den syvende Dag i den første Måned kom Herrens Ord til mig således: 21 Menneskesøn! Ægypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se den skal ikke forbindes, ikke læges ved at der lægges Bind om den, så den kunde få Kræfter til atter at gribe Sværdet. 22 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over Farao, Ægyptens Konge, og bryder hans Arme, både den hele og den brudte, og lader Sværdet falde af hans Hånd. 23 Jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene. 24 Men jeg styrker Babels Konges Arme og lægger mit Sværd i hans Hånd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal stønne for ham på såredes Vis. 25 Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og de skal kende, at jeg er Herren, når jeg lægger mit Sværd i Babels Konges Hånd og han svinger det imod Ægypten. 26 Og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene; og de skal kende, at jeg er Herren.

31 I det ellevte År på den første dag i den tredje måned kom Herrens Ord til mig således: Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens Konge, og til hans larmende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed? Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, høj af Vækst, hvis Top rager op i Skyerne; Vand gav den Vækst, Verdensdybet Højde; sine Strømme lod det flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandløb til hele dens Mark. Derfor blev den større af Vækst end hvert Træ på Marken; mange blev dens Kviste og Grenene lange af megen Væde. Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk. Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden ved rigeligt Vand. Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Træ i Guds Have målte sig med den i Skønhed. Jeg gjorde den skøn med dens mange Kviste, så alle Edens Træer i Guds Have misundte den.

10 Derfor, så siger den Herre Herren: Fordi den blev høj af Vækst og løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Højde, 11 derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene; han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den. 12 Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster den hen; på Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger knækket i alle Landets Kløfter, og alle Jordens Folkeslag går bort fra dens Skygge og lader den ligge. 13 På den faldne Stamme slår alle Himmelens Fugle sig ned, og på Grenene lejrer alle Markens Dyr sig, 14 for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækst og løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deres Højde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til Døden og må til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn, blandt dem, der steg ned i Graven.

15 Så siger den Herre Herren: Den Dag den farer ned i Dødsriget, lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strømme tilbage, så de mange Vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, og alle Markens Træer vansmægter over den. 16 Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, når jeg styrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de ypperste og bedste på Libanon, alle, som smager Vand. 17 Også de farer med den ned i Dødsriget til de sværdslagne, da de som dens Hjælpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene. 18 Hvem var din Lige i Herlighed og Størrelse blandt Edens Træer? Og dog styrtes du med Edens Træer ned i Underverdenen; midt iblandt uomskårne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre Herren.

Profeti imod fyrsten over Tyrus

28 Herren sagde til mig: „Du menneske, sig til fyrsten over Tyrus:

Du er så stolt og hovmodig,
    at du tror, du selv er en gud.
Du sidder på din høje trone,
    hersker over havet og praler.
Men du er kun et menneske,
    der bilder sig ind at være en gud.
Du tror, du er klogere end Daniel
    og kender alle hemmeligheder.
Du brugte din visdom og forstand
    til at samle mængder af guld og sølv.
Dit handelstalent gjorde dig rig,
    men din rigdom gjorde dig hovmodig.
Derfor siger Gud Herren:
    Fordi du tror, at du selv er en gud,
sender jeg en grusom fjendehær,
    der gør ende på din rigdom og pragt.
Til dødsriget sender de dig ned,
    du bliver dræbt og kastet i havet.
Vil du mon fortsat hævde, du er en gud,
    når fjenderne er ved at slå dig ihjel?
I hænderne på dem er du ingen gud,
    men kun et almindeligt menneske.
10 Du skal dø som en hund for de fremmedes hånd.
    Jeg, Herren har talt.”

11 Endvidere sagde Herren til mig: 12 „Du menneske, istem en klagesang over Tyrus’ fyrste og sig til ham:

Engang var du fuldkommen,
    smuk og fuld af visdom.
13 Du levede som i Paradis,
    smykket med utallige juveler:
rubin, topas og diamant,
    krysolit, onyks og jaspis,
        safir, granat og smaragd.
Alle juveler var indsat i guld,
    de lå klar til dig ved din fødsel.
14 Jeg satte dig som en kerub,
    der skulle vogte og beskytte
        det hellige bjerg, jeg havde skabt,
Du vandrede blandt funklende ædelsten.
15     Der var intet at udsætte på dig
fra den dag, du blev født,
    indtil din ondskab blev afsløret.
16 Din store rigdom gjorde dig korrupt,
    så vold og synd fyldte dit hjerte.
Da jog jeg dig bort fra mit hellige bjerg
    og de funklende ædelsten, du skulle beskytte.
        Jeg slog dig ned, du vældige kerub.
17 Din skønhed gjorde dig stolt,
    din rigdom spændte ben for din visdom.
Derfor kastede jeg dig til jorden
    som en advarsel for andre fyrster.
18 Din uhæderlige handel
    afsporede din gudsdyrkelse.
Derfor lod jeg ild bryde frem og fortære dig,
    så du blev til aske på jorden for alles øjne.
19 Alle var skrækslagne over din skæbne.
    Du blev et skræmmende eksempel
        ved din totale og endelige udslettelse.”

Profeti imod Sidon

20 Herren sagde til mig:

21 „Du menneske, vend dig mod Sidon og profetér over byen. 22 Sig til den:

Sidon, jeg er din fjende,
    og jeg vil demonstrere min magt på dig.
Alle skal få at se, at jeg er Herren,
    når jeg åbenbarer min hellighed på dig
        ved at straffe dig for dine synder.
23 Jeg sender epidemier og krig,
    så blodet flyder i gaderne.
Fjenden angriber fra alle sider
    og slår folk ned til højre og venstre.
Da vil du indse, at jeg er Herren.

Et løfte til Guds folk

24 Israels nabofolk skal ikke længere stikke mit folk som tidsler og torne. Alle I, som nu håner mit folk, skal få at se, at jeg er Herren.

25 Hør, hvad Herren siger: Når jeg samler Israels folk fra de folkeslag, de er spredt iblandt, og fører dem tilbage til deres eget land, det land, jeg gav min tjener Jakob, da vil alle folk indse, at jeg er en hellig og mægtig Gud. 26 Derefter skal mit folk bo trygt i deres land, bygge huse og plante vingårde, mens jeg straffer alle dem, som behandlede dem med foragt. Da vil de indse, at jeg er Herren, deres Gud.”

Profetier mod Egypten

29 På den 12. dag i den tiende måned i det tiende år af vores eksil sagde Herren til mig: „Du menneske, vend dig mod Egypten og profetér imod Farao og hele folket. Sig til dem: Hør hvad Herren siger:

Jeg vil straffe dig, Farao, Egyptens konge,
    det store uhyre[a] i Nilens vande.
Du hævder, at Nildeltaet tilhører dig,
    og at du selv har skabt det.
Men jeg sætter kroge i dine kæber
    og får fiskene til at bide sig fast i dine skæl.
Derefter trækker jeg dig op på land,
    så alle flodens fisk følger med.
Jeg slynger dig ud i ørkenen
    sammen med alle flodens fisk.
Du får lov at ligge, hvor du faldt,
    ingen samler dig op for at begrave dig.
Dit kød bliver føde for himlens fugle
    og for jordens vilde dyr.
Da vil Egyptens indbyggere forstå, at jeg er Herren.
    Du var det halmstrå, mit folk greb efter i nøden.
Du var som en kæp, mit folk ville støtte sig til,
    men du knækkede, og de vred skulderen af led.
Da de forsøgte at læne sig op ad dig,
    brød du sammen, og de vred hoften af led.

Derfor siger Gud Herren til Egypten:

Jeg sender en hær imod dig,
    som vil dræbe både mennesker og dyr.
Hele landet bliver lagt i ruiner.
    Da vil du indse, at jeg er Herren.
Du hævder, at Nildeltaet tilhører dig,
    og at du selv har skabt det.
10 Derfor straffer jeg dig og din flod,
    rydder landet for mennesker og dyr
fra Migdol i nord til Aswan i syd
    ved grænsen til Kush.
11 I 40 år skal det ligge øde,
    hverken mennesker eller dyr skal færdes der.
12 Jeg lægger dine byer i ruiner
    og gør landet til en ødemark i 40 år,
som det er sket med de andre lande og byer.
    Jeg spreder dit folk blandt fremmede folkeslag.
13 Men efter 40 år vil jeg samle dem igen
    og føre dem hjem fra de lande, jeg fordrev dem til.
14 Jeg vender deres skæbne, fører dem hjem til Patros,
    men det bliver et rige uden særlig betydning.
15 Egypten bliver mindre end de andre riger,
    de er for få til at herske over andre folkeslag.
16 Israel vil erkende, at de begik en stor fejl
    ved at søge til Egypten efter hjælp.
Det vil de aldrig gøre igen.
    Da vil de indse, at jeg er Herren, deres Gud.”

17 På den første dag i den første måned i det 27. år af vores eksil sagde Herren til mig:

18 „Du menneske, kong Nebukadnezars hær har arbejdet hårdt for at besejre Tyrus. Deres hår og tøj er slidt af dem. Hverken kongen selv eller hæren fik løn for deres indsats imod Tyrus. 19 Derfor siger jeg, Herren: Jeg giver Egyptens land til Babyloniens kong Nebukadnezar. Han skal plyndre landet for al dets rigdom og dele krigsbyttet mellem sine soldater, så de kan få deres løn. 20 Egyptens rigdom skal være deres belønning, fordi de ihærdigt arbejdede for mig, siger Herren. 21 Til den tid lader jeg en ny og stærk leder spire frem i Israel, og dig giver jeg inspiration til at tale til folket. Da skal de indse, at jeg er Herren.”

En klagesang over Egypten

30 Herren sagde til mig: 2-3 „Du menneske, profetér og sig:

Råb af rædsel, for tiden er kommet,
    dagen, hvor Guds dom bliver virkeliggjort.
Herren er klar til at gribe ind.
    Det bliver en sort dag for folkeslagene.
Sværdet rammer Egypten,
    Kush skælver af skræk.
Egyptens soldater falder i kampen,
    landets rigdomme bliver røvet,
        dets fæstninger jævnet med jorden.

Denne dom gælder også Egyptens lejesoldater, hvad enten de kommer fra Kush, Libyen, Lydien eller andre lande. De skal alle falde i krig, for Gud Herren siger: Alle Egyptens allierede skal falde og udryddes sammen med Egyptens egen hær, landets stolthed. Krigen skal rase fra Migdol i nord til Aswan i syd, siger Gud Herren. Landet bliver lagt øde som så mange andre, dets byer jævnes med jorden som de andre ødelagte byer. Når jeg sætter ild til Egyptens land og uskadeliggør dets forbundsfæller, vil de indse, at jeg er Herren. Nyheden bliver bragt med skib til de selvsikre kushitter, som vil ryste af skræk, når de hører, hvordan jeg straffer Egypten.

10 Hør hvad Herren siger:

Ved kong Nebukadnezar af Babylon
    vil jeg gøre en ende på Egypten.
11 Hans grusomme og berygtede hær
    skal ødelægge Egyptens land.
De skal nedsable landets soldater,
    så der er bunker af lig overalt.
12 Jeg udtørrer Nilens vandstrømme,
    giver landet i onde menneskers vold.
Jeg jævner Egypten med jorden
    ved hjælp af et folk fra det fjerne, siger Herren.
13 Jeg knuser egypternes afgudsbilleder
    og smadrer afguderne i Memfis.
Jeg udrydder alle Egyptens herskere,
    så der bliver kaos og rædsel i landet.
14 Jeg ødelægger Patros,
    sætter ild til Zoan og straffer No.
15 Min vrede skal ramme Sin, egypternes stærke fort.
    Nos befolkning udrydder jeg.
16 Jeg sætter ild til hele Egypten,
    så Sin skælver af skræk.
Nos mure gennembrydes,
    Memfis angribes ved højlys dag.
17 Unge krigere fra Heliopolis og Bubastis falder for sværdet,
    indbyggerne føres bort som slaver.
18 Når jeg knækker Egyptens magt
    og gør ende på landets stolthed,
        ser det sort ud for Takpankes.
Store røgskyer indhyller byen,
    mens indbyggerne føres i eksil.
19 Jeg straffer Egypten eftertrykkeligt,
    så de kan indse, at jeg er Herren.”

20 På den syvende dag i den første måned i det 11. år af vores eksil sagde Herren til mig:

21 „Du menneske, jeg har brækket egypterkongens arm,
    og den skal ikke behandles eller forbindes,
        så den igen bliver stærk og kan løfte sværdet.[b]
22 For Herren siger om egypterkongen:
    Jeg vil brække begge hans arme,
både den raske og den, som allerede er skadet.
    Sværdet falder ud af hans hænder.
23 Jeg sender egypterne i eksil
    og spreder dem blandt folkeslagene.
24 Jeg styrker kongen af Babyloniens arme
    og lægger mit sværd i hans hånd.
Men egypterkongens arme brækker jeg,
    så han stønner som en døende foran den babyloniske konge.
25 Jeg lægger mit sværd i Babyloniens konges hånd,
    og han svinger det over Egyptens land.
Når jeg giver babylonierne sejr over egypterne,
    vil de indse, at jeg er Herren.
26 Jeg sender egypterne i eksil
    og spreder dem blandt folkeslagene.
Da vil de indse, at jeg er Herren.”

Egyptens stolthed og indbildskhed

31 På den første dag i den tredje måned i det 11. år af vores eksil sagde Herren til mig: 2-3 „Du menneske, giv egypterkongen og hele hans folk følgende budskab:

Hvem skal jeg sammenligne dig med? Med Assyrien?
    Det land var engang som et af Libanons majestætiske cedertræer
med smukke grene og skyggefuld krone.
    Det ragede højt op, helt til skyerne.
Vandet fra jordens dyb gav det vækst,
    og små floder strømmede tæt forbi det,
        før de fortsatte til skovens andre træer.
Cedertræet knejsede over alle de andre træer,
    og det fik mange og lange grene,
        fordi det havde rigeligt med vand.
Fugle byggede rede i dets grene,
    de vilde dyr ynglede i dets skygge.
        Alle verdens folkeslag levede i skyggen af dets storhed.
Det var et stærkt og smukt træ,
    hvis rødder nåede ned til grundvandet.
Ingen andre træer i Edens have kunne måle sig med det,
    hverken cedre, fyr eller platantræer.
Jeg gjorde det cedertræ så smukt,
    at alle træer i Guds have misundte det.

10 Herren siger om Assyrien: Fordi din stamme blev høj og din krone strakte sig op mellem skyerne, blev du stolt og indbildsk. 11 Derfor udleverede jeg dig til en mægtig nation, der kunne straffe dig for din gudløshed og ondskab. Jeg forkastede dig. 12 Et grusomt folk fældede dig og lod dig ligge på bjergsiden. Dit løv faldt ned i dalene, og dine grene lå knækkede ved alle landets vandløb. Alle de folkeslag, som havde søgt ly under din skygge, forlod dig. 13 Fuglene slog sig ned på din faldne stamme, og de vilde dyr lagde sig oven på dine splintrede grene. 14 Ingen træer har lov at få så høje stammer, at de når til skyerne, uanset hvor dybt ned deres rødder når, og hvor meget vand de får. Ingen skal sætte lid til deres egen styrke og storhed. Alle skal forgå og ende i dødsriget. Selv de stærkeste ender i graven.

15 Gud Herren siger: Den dag du endte i dødsriget, holdt jeg vandstrømmene tilbage. Jeg klædte Libanon i sørgedragt, og alle landets træer hang med bladene. 16 Ved braget fra dit fald skælvede folkeslagene af skræk, for jeg styrtede dig i graven til dem, der gik forud for dig. Dernede fandt de andre stolte træer fra Guds have trøst, for du delte skæbne med dem, alle disse engang så ranke cedre, hvis rødder nåede ned til grundvandet. 17 Dine forbundsfæller, som sad i din skygge, endte samme sted, for de blev hugget ned af fjendens sværd og fulgte dig i dødsriget. De sluttede sig til dem, der tidligere var blevet fældet.

18 Egypten, du er større og prægtigere end alle andre træer i Guds have, men du skal alligevel ende i graven som Assyrien og de andre. Du kommer til at ligge side om side med de folkeslag, du foragtede og besejrede i krig. Det er egypterkongens og hans folks skæbne, siger Gud Herren.”

Notas al pie

  1. 29,3 Eller „krokodille”, „søuhyre”, „drage”.
  2. 30,21 Under Jerusalems belejring forsøgte egypterne at gå til angreb på babylonierne, men de blev slået tilbage, jf. Jer. 37,5-8