Add parallel Print Page Options

23 Herrens Ord kom til mig således: Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder. De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster, der krænkede man deres Jomfrubarm. Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine og fødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i Brynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammen smukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest; og hun gav dem sin bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne, hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres Afgudsbilleder. Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget hos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm og udøst deres bolerske Attrå over hende. Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd, for hvem hun var i Brynde; 10 og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre og dræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder; således fuldbyrdede de Dommen over hende.

11 Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værre Brynde og bolede endnu værre end Søsteren. 12 Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere og Landshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Ryttere højt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd. 13 Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej. 14 Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mænd afbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt, 15 med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til som Høvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis Hjemstavn Kaldæa er, 16 så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hun sendte Bud til dem i Kaldæa: 17 Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov og gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til hun følte Lede ved dem. 18 Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes søster. 19 Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms Dage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten, 20 og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler og var gejle som Hingste; 21 og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkede hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,

22 Derfor, Oholiba, så siger den Herre Herren: Jeg hidser dine Elskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fra alle Kanter, 23 Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem alle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere og Landshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt til Hest; 24 og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en Hærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal de rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de skal dømme dig efter deres Ret. 25 Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig i Vrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skal falde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og dit Afkom skal fortæres af Ild; 26 de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker; 27 jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig til i Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem eller komme Ægypten i Hu. 28 Thi så siger den Herre Herren: Se, jeg giver dig i deres Hånd, som du hader og ledes ved; 29 de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade dig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes. 30 Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du bolede med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder. 31 Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendes Bæger i Hånden. 32 Så siger den Herre Herren: Du skal drikke af din Søsters Bæger, som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot; Bægeret rummer meget; 33 det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædsel er din Søster Samarias Bæger. 34 Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår og sønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre Herren. 35 Derfor, så siger den Herre Herren: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel og Bolen.

36 Og Herren sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola og Oholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder, 37 at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deres Afgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødte mig, gå igennem Ilden. 38 Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom uren og vanhelliget mine Sabbater; 39 endog samme Dag de havde slagtet deres Børn til Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede den. Sandelig, således gjorde de i mit Hus. 40 Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem Bud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykker på; 41 og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes et Bord, på hvilket du satte min Røgelse og min Olie. 42 Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fra Ørkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig Krone på deres Hoved. 43 Så sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet. 44 Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind til Ohola og Oholiba og øvede Skændsel. 45 Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers og Morderskers Ret; thi de horede og har Blod på Hænderne. 46 Thi så siger den Herre Herren: En Forsamling skal sammenkaldes imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres; 47 Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen med Sværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skal man brænde. 48 Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal lade sig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel. 49 Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bære Følgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I skal kende, at jeg er den Herre Herren.

24 Herrens Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således: Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem. Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre Herren: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri; læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler; tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud! Derfor, så siger den Herre Herren: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem; - thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld. For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.

Derfor, så siger den Herre Herren: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor; 10 hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes 11 og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde! 12 Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten! 13 Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig. 14 Jeg, Herren, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre Herren.

15 Herrens Ord kom til mig således: 16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer; 17 suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød! 18 Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt. 19 Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?" 20 svarede jeg: "Herrens Ord kom til mig således: 21 Sig til Israels Hus: Så siger den Herre Herren: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet! 22 Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød; 23 eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre. 24 Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre Herren,"

25 Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem, 26 på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører; 27 på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er Herren.

Billedtale om Samarias og Jerusalems utroskab

23 Herren sagde til mig: 2-3 „Du menneske, der var engang to søstre, der fra deres tidligste ungdom levede som prostituerede i Egypten. Dér krammede og knugede man deres jomfruelige bryster. Storesøsteren hed Ohola og lillesøsteren Oholiba. De symboliserer Samaria og Jerusalem.[a]

Jeg giftede mig med dem begge, og de fødte mig sønner og døtre. Men Ohola var mig utro og blev forgabt i assyrerne, for deres officerer og stormænd var utrolig flotte med purpurfarvede klæder og prægtige heste. Hun horede med Assyriens fornemste mænd og dyrkede uhæmmet deres afguder. Allerede da hun var i Egypten, var hun utro imod mig og gav sig hen til afguderne der. Desværre holdt hun fast ved sin utroskab, selv efter at hun havde forladt Egypten.

Derfor lagde jeg hendes skæbne i assyrernes hænder. Hendes elskere kunne nu gøre med hende, hvad de ville. 10 Som straf ydmygede de hende ved at rive tøjet af hende og gøre hendes børn til slaver. Derpå blev hun slået ned med sværdet, og de andre kvinder hånede hende for den skændsel, hun blev udsat for.

11 Men selv om hendes søster Oholiba så, hvad der skete med hende, tog hun ikke ved lære. Hendes afgudsliderlighed var forfærdelig, og hun syndede endnu mere end søsteren. 12 Hun flirtede med de assyriske officerer og stormænd, der havde så flotte uniformer og prægtige heste. 13 Hun var lige så troløs som sin søster, 14-15 ja, hun var faktisk værre end søsteren, for hun forelskede sig endog i de babyloniske officerer, hun havde set malerier af på murene med røde uniformer, bælte om livet og turban på hovedet. 16 Hun blev så forelsket i dem, at hun sendte bud til Babylon om, at de skulle komme til hende. 17 De kom så og horede med hende, men bagefter følte hun afsky for dem.

18 Fordi hun blottede sig for dem og gav sig selv hen til dem, blev jeg led ved hende, som jeg var blevet led ved hendes storesøster. 19-20 Men det generede hende ikke. Hun huskede sin fortid som prostitueret i Egypten og gav sig nu hen til de liderlige egyptere, der var brunstige som æsler og gejle som hingste. 21 Hun gik tilbage til sin ungdoms lyster, dengang man krammede hendes bryster i Egypten.

22 Men hør nu Herrens ord, Oholiba: Alle dine elskere, som du vendte dig fra i afsky, hidser jeg op imod dig. 23 Babylonierne kommer imod dig sammen med alle kaldæerne fra Pekod, Shoa og Koa. Også assyrerne sender jeg mod dig, alle de flotte officerer og stormænd, klædt i purpur og ridende på prægtige heste. 24 Fra nord kommer stridsvogne og forsyningsvogne rumlende imod dig, og deres fodfolk kommer vrimlende fra alle kanter, bevæbnet til tænderne. Fjenden omringer dig fra alle sider, og jeg overlader det til dem at udføre straffen over dig. 25 I jalousi vil jeg hævne mig på dig. Jeg lader dem skære næsen og ørerne af dig og bortføre dine børn som slaver. De, der overlever, vil falde for sværdet eller brændes i ilden. 26 De vil flå tøjet af dig og rive dine juveler til sig. 27 Sådan vil jeg gøre en ende på dine uhæmmede lidenskaber, den skamløse livsstil du tog med dig fra Egypten. Du skal ikke mere tilbede falske guder eller tænke på Egypten. 28 Jeg giver dig i dine fjenders vold, dem du afskyr og har taget afstand fra. 29 I deres raseri vil de frarøve dig alt, hvad du har, og slænge dig bort, nøgen og forladt, så din skandaløse livsstil afsløres. 30 Al den elendighed er du selv skyld i, fordi du dyrkede fremmede folkeslags guder og gjorde dig selv uren ved at tilbede deres afgudsbilleder. 31 Du fulgte i din søsters fodspor, og derfor skal du få en straf, der svarer til hendes. 32 Det er en hård straf, og du bliver genstand for alverdens hån. Du må tømme straffens fyldte bæger til bunds. 33 Du vil blive fuldstændig omtåget og stønne af gru og rædsel. 34 Men du skal tømme det til sidste dråbe og derefter smadre det i tusind stykker og rive dig selv til blods i fortvivlelse. Jeg, Herren, har talt. 35 Fordi du glemte mig og vendte mig ryggen, må du tage konsekvensen af din forfærdelige utroskab.”

36 Herren fortsatte: „Du menneske, udtal min dom over Ohola og Oholiba. Fortæl om deres frygtelige synder. 37 De var mig utro og har blod på hænderne, for de dyrkede afguderne og myrdede de børn, som de fødte mig, ved at brænde dem på afgudsaltrene. 38 Desuden vanærede de mit tempel og overholdt ikke sabbatsbudet. 39 Tænk, lige efter at have slagtet og brændt deres børn til ære for afguderne kom de til mit tempel for at tilbede mig! Hvilken afskyelig handlemåde!

40 I to søstre sendte bud til fjerne lande efter flotte mænd. I badede jer, lagde sminke på øjnene og tog jeres fineste smykker på. 41 I satte jer til bords på elegante puder og stillede min hellige røgelse og olie frem på bordet. 42 Der var fest og ballade. De mange indbudte mænd fra ørkenen drak sig fulde og satte armringe på jeres arme og en fornem krone på jeres hoved. 43 Jeg sagde til mig selv: De utro gamle skøger! 44 Derpå gik mændene ind til Ohola og Oholiba som til prostituerede. Åh, de skamløse kvinder. 45 Men retskafne mænd skal efter lovens ord idømme dem straffen for ægteskabsbrud og mord, for de har været utro imod mig, og de har blod på hænderne.

46 Gud Herren siger: Før en hær imod dem, så de bliver terroriseret og udplyndret. 47 Lad fjenden kaste sten imod dem og hugge dem ned med sværdet, slagte deres børn og brænde deres huse ned til grunden. 48 For jeg vil sætte en stopper for den afgudsliderlighed, der hersker i landet. I skal være et eksempel til skræk og advarsel for andre til alle tider. 49 I vil blive straffet hårdt for jeres uanstændige afguderi, og I skal forstå, at jeg er Herren.”

Lignelsen om den anløbne kobbergryde

24 På den tiende dag i den tiende måned i det niende[b] år af vores eksil sagde Herren til mig:

„Du menneske, skriv denne dato ned, for i dag begynder Babylons konge belejringen af Jerusalem. Fortæl så mit oprørske folk Israel den her lignelse: Hør, hvad Herren siger: Sæt en gryde over ilden og hæld vand i den. 4-5 Læg så kødstykkerne i: bov, nakke og gode ben, alt det bedste af dyret. Læg godt med brænde under og lad det koge, til det hele er mørt.[c]

Gud Herren siger nemlig: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Den er som en anløben kobbergryde. Tag kødet op af gryden, stykke for stykke uden at gøre forskel. Byen er fuld af mordere, og de myrdedes blod blev ikke opslugt af jorden, men ligger synligt på en klippe. Det ligger stadig utildækket som en anklage imod byen, og det vækker min vrede, det råber til mig om hævn.

Derfor siger Herren: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Jeg vil selv samle en stor bunke brænde til bålet. 10 Kom med brændet og sæt ild til bålet. Sørg for at koge kødet mørt. Tøm så gryden og brænd benene på bålet. 11 Sæt derefter den tomme gryde tilbage på gløderne, så kobberet bliver gloende hedt og grydens urenheder smeltes væk. 12 Jeg blev træt af at forsøge at skrabe gryden ren, for det hjalp jo ikke, og derfor var jeg nødt til at sætte gryden på ilden. 13 Byens umoral gjorde den uren. Jeg forsøgte at rense jer, men I blev ikke rene. I bliver ikke rensede, før I har været i min voldsomme vredes ild. 14 Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt. Jeg fortryder ikke min dom, og standser ikke min straf. I skal få, hvad I har fortjent for jeres handlinger, siger Herren!”

Ezekiels kone dør som billede på templets ødelæggelse

15 Derpå sagde Herren til mig: 16 „Du menneske, i dag tager jeg din elskede kone fra dig ved en brat død. Men du må ikke holde dødsklage eller græde, 17 men må nøjes med at sukke i stilhed. Tag som sædvanlig din turban og dine sandaler på. Du må ikke vise din sorg ved at tildække dit skæg eller spise den mad, dine naboer og venner bringer dig som trøst.”

18 Tidligt om morgenen havde jeg givet mit budskab til folket, og allerede samme aften døde min kone. Den følgende morgen gjorde jeg, som Herren havde givet mig besked på.

19 Da spurgte folk: „Hvad i alverden skal det betyde? Hvad er det, du prøver at fortælle os?”

20-21 Jeg svarede: „Herren sagde til mig, at jeg skulle sige til Israels folk: Jeg vil ødelægge mit elskede tempel, som I beundrer og er så stolte af og længes efter at se igen. Jeres sønner og døtre, som I efterlod i Jerusalem, vil falde i krigen. 22 Når I modtager nyheden, skal I gøre, som Ezekiel gør nu. I må ikke tildække jeres skæg eller spise den mad, som andre vil trøste jer med. 23 I skal gå med turban og sandaler, som I plejer, og I må ikke græde og klage. I må nøjes med at sukke i stilhed over alle jeres synder. 24 Lad Ezekiels opførsel være et forvarsel, siger Herren. I kommer til at gøre som ham, når det sker, og så vil I indse, at jeg er Herren.”

25 Herren fortsatte: „Du menneske, jeg tager deres prægtige tempel fra dem, deres stolthed og glæde, som de beundrede så højt og længtes efter at se igen. Jeg tager også deres sønner og døtre fra dem. 26 Når det sker, kommer der en flygtning fra Jerusalem til Babylon og fortæller dig om det. 27 Da får du igen mund og mæle, så du kan tale. Du skal altså være et forvarsel om det, der skal overgå folket, så de kan indse, at jeg er Herren.”

Footnotes

  1. 23,4 De to navne, der betyder „hendes telt” og „mit telt er i hende”, hentyder til, at Jerusalem havde Herrens helligdom/telt, mens Samaria havde sin egen helligdom. Hovedstæderne står symbolsk for Nordriget og Sydriget.
  2. 24,1 Jf. 2.Kong. 25,1.
  3. 24,4-5 Den rustne jerngryde over ilden er Jerusalem under belejring, plettet af blod, og kødet er byens befolkning.

Two Adulterous Sisters

23 The word of the Lord came to me: “Son of man, there were two women, daughters of the same mother.(A) They became prostitutes in Egypt,(B) engaging in prostitution(C) from their youth.(D) In that land their breasts were fondled and their virgin bosoms caressed.(E) The older was named Oholah, and her sister was Oholibah. They were mine and gave birth to sons and daughters. Oholah is Samaria, and Oholibah is Jerusalem.(F)

“Oholah engaged in prostitution while she was still mine; and she lusted after her lovers, the Assyrians(G)—warriors(H) clothed in blue, governors and commanders, all of them handsome young men, and mounted horsemen. She gave herself as a prostitute to all the elite of the Assyrians and defiled herself with all the idols of everyone she lusted after.(I) She did not give up the prostitution she began in Egypt,(J) when during her youth men slept with her, caressed her virgin bosom and poured out their lust on her.(K)

“Therefore I delivered her into the hands(L) of her lovers,(M) the Assyrians, for whom she lusted.(N) 10 They stripped(O) her naked, took away her sons and daughters and killed her with the sword. She became a byword among women,(P) and punishment was inflicted(Q) on her.(R)

11 “Her sister Oholibah saw this,(S) yet in her lust and prostitution she was more depraved than her sister.(T) 12 She too lusted after the Assyrians—governors and commanders, warriors in full dress, mounted horsemen, all handsome young men.(U) 13 I saw that she too defiled herself; both of them went the same way.(V)

14 “But she carried her prostitution still further. She saw men portrayed on a wall,(W) figures of Chaldeans[a] portrayed in red,(X) 15 with belts(Y) around their waists and flowing turbans on their heads; all of them looked like Babylonian chariot officers, natives of Chaldea.[b] 16 As soon as she saw them, she lusted after them and sent messengers(Z) to them in Chaldea.(AA) 17 Then the Babylonians(AB) came to her, to the bed of love, and in their lust they defiled her. After she had been defiled by them, she turned away from them in disgust.(AC) 18 When she carried on her prostitution openly and exposed her naked body,(AD) I turned away(AE) from her in disgust, just as I had turned away from her sister.(AF) 19 Yet she became more and more promiscuous as she recalled the days of her youth, when she was a prostitute in Egypt. 20 There she lusted after her lovers, whose genitals were like those of donkeys and whose emission was like that of horses. 21 So you longed for the lewdness of your youth, when in Egypt your bosom was caressed and your young breasts fondled.[c](AG)

22 “Therefore, Oholibah, this is what the Sovereign Lord says: I will stir up your lovers(AH) against you, those you turned away from in disgust, and I will bring them against you from every side(AI) 23 the Babylonians(AJ) and all the Chaldeans,(AK) the men of Pekod(AL) and Shoa and Koa, and all the Assyrians with them, handsome young men, all of them governors and commanders, chariot officers and men of high rank, all mounted on horses.(AM) 24 They will come against you with weapons,[d] chariots and wagons(AN) and with a throng of people; they will take up positions against you on every side with large and small shields and with helmets. I will turn you over to them for punishment,(AO) and they will punish you according to their standards. 25 I will direct my jealous anger(AP) against you, and they will deal with you in fury. They will cut off your noses and your ears, and those of you who are left will fall by the sword. They will take away your sons and daughters,(AQ) and those of you who are left will be consumed by fire.(AR) 26 They will also strip(AS) you of your clothes and take your fine jewelry.(AT) 27 So I will put a stop(AU) to the lewdness and prostitution you began in Egypt. You will not look on these things with longing or remember Egypt anymore.

28 “For this is what the Sovereign Lord says: I am about to deliver you into the hands(AV) of those you hate, to those you turned away from in disgust. 29 They will deal with you in hatred and take away everything you have worked for. They will leave you stark naked,(AW) and the shame of your prostitution will be exposed.(AX) Your lewdness(AY) and promiscuity(AZ) 30 have brought this on you, because you lusted after the nations and defiled yourself with their idols.(BA) 31 You have gone the way of your sister; so I will put her cup(BB) into your hand.(BC)

32 “This is what the Sovereign Lord says:

“You will drink your sister’s cup,
    a cup large and deep;
it will bring scorn and derision,(BD)
    for it holds so much.(BE)
33 You will be filled with drunkenness and sorrow,
    the cup of ruin and desolation,
    the cup of your sister Samaria.(BF)
34 You will drink it(BG) and drain it dry
    and chew on its pieces—
    and you will tear your breasts.

I have spoken, declares the Sovereign Lord.(BH)

35 “Therefore this is what the Sovereign Lord says: Since you have forgotten(BI) me and turned your back on me,(BJ) you must bear(BK) the consequences of your lewdness and prostitution.”

36 The Lord said to me: “Son of man, will you judge Oholah and Oholibah? Then confront(BL) them with their detestable practices,(BM) 37 for they have committed adultery and blood is on their hands. They committed adultery with their idols; they even sacrificed their children, whom they bore to me, as food for them.(BN) 38 They have also done this to me: At that same time they defiled my sanctuary(BO) and desecrated my Sabbaths.(BP) 39 On the very day they sacrificed their children to their idols, they entered my sanctuary and desecrated(BQ) it. That is what they did in my house.(BR)

40 “They even sent messengers for men who came from far away,(BS) and when they arrived you bathed yourself for them, applied eye makeup(BT) and put on your jewelry.(BU) 41 You sat on an elegant couch,(BV) with a table(BW) spread before it on which you had placed the incense(BX) and olive oil that belonged to me.(BY)

42 “The noise of a carefree(BZ) crowd was around her; drunkards(CA) were brought from the desert along with men from the rabble, and they put bracelets(CB) on the wrists of the woman and her sister and beautiful crowns on their heads.(CC) 43 Then I said about the one worn out by adultery, ‘Now let them use her as a prostitute,(CD) for that is all she is.’ 44 And they slept with her. As men sleep with a prostitute, so they slept with those lewd women, Oholah and Oholibah. 45 But righteous judges will sentence them to the punishment of women who commit adultery and shed blood,(CE) because they are adulterous and blood is on their hands.(CF)

46 “This is what the Sovereign Lord says: Bring a mob(CG) against them and give them over to terror and plunder.(CH) 47 The mob will stone them and cut them down with their swords; they will kill their sons and daughters(CI) and burn(CJ) down their houses.(CK)

48 “So I will put an end(CL) to lewdness in the land, that all women may take warning and not imitate you.(CM) 49 You will suffer the penalty for your lewdness and bear the consequences of your sins of idolatry.(CN) Then you will know that I am the Sovereign Lord.(CO)

Jerusalem as a Cooking Pot

24 In the ninth year, in the tenth month on the tenth day, the word of the Lord came to me:(CP) “Son of man, record(CQ) this date, this very date, because the king of Babylon has laid siege to Jerusalem this very day.(CR) Tell this rebellious people(CS) a parable(CT) and say to them: ‘This is what the Sovereign Lord says:

“‘Put on the cooking pot;(CU) put it on
    and pour water into it.
Put into it the pieces of meat,
    all the choice pieces—the leg and the shoulder.
Fill it with the best of these bones;(CV)
    take the pick of the flock.(CW)
Pile wood beneath it for the bones;
    bring it to a boil
    and cook the bones in it.(CX)

“‘For this is what the Sovereign Lord says:

“‘Woe(CY) to the city of bloodshed,(CZ)
    to the pot now encrusted,
    whose deposit will not go away!
Take the meat out piece by piece
    in whatever order(DA) it comes.(DB)

“‘For the blood she shed is in her midst:
    She poured it on the bare rock;
she did not pour it on the ground,
    where the dust would cover it.(DC)
To stir up wrath and take revenge
    I put her blood on the bare rock,
    so that it would not be covered.

“‘Therefore this is what the Sovereign Lord says:

“‘Woe to the city of bloodshed!
    I, too, will pile the wood high.
10 So heap on the wood
    and kindle the fire.
Cook the meat well,
    mixing in the spices;
    and let the bones be charred.
11 Then set the empty pot on the coals
    till it becomes hot and its copper glows,
so that its impurities may be melted
    and its deposit burned away.(DD)
12 It has frustrated all efforts;
    its heavy deposit has not been removed,
    not even by fire.

13 “‘Now your impurity is lewdness. Because I tried to cleanse you but you would not be cleansed(DE) from your impurity, you will not be clean again until my wrath against you has subsided.(DF)

14 “‘I the Lord have spoken.(DG) The time has come for me to act.(DH) I will not hold back; I will not have pity,(DI) nor will I relent.(DJ) You will be judged according to your conduct and your actions,(DK) declares the Sovereign Lord.(DL)’”

Ezekiel’s Wife Dies

15 The word of the Lord came to me: 16 “Son of man, with one blow(DM) I am about to take away from you the delight of your eyes.(DN) Yet do not lament or weep or shed any tears.(DO) 17 Groan quietly;(DP) do not mourn for the dead. Keep your turban(DQ) fastened and your sandals(DR) on your feet; do not cover your mustache and beard(DS) or eat the customary food of mourners.(DT)

18 So I spoke to the people in the morning, and in the evening my wife died. The next morning I did as I had been commanded.(DU)

19 Then the people asked me, “Won’t you tell us what these things have to do with us?(DV) Why are you acting like this?”

20 So I said to them, “The word of the Lord came to me: 21 Say to the people of Israel, ‘This is what the Sovereign Lord says: I am about to desecrate my sanctuary(DW)—the stronghold in which you take pride,(DX) the delight of your eyes,(DY) the object of your affection. The sons and daughters(DZ) you left behind will fall by the sword.(EA) 22 And you will do as I have done. You will not cover your mustache and beard(EB) or eat the customary food of mourners.(EC) 23 You will keep your turbans(ED) on your heads and your sandals(EE) on your feet. You will not mourn(EF) or weep but will waste away(EG) because of[e] your sins and groan among yourselves.(EH) 24 Ezekiel(EI) will be a sign(EJ) to you; you will do just as he has done. When this happens, you will know that I am the Sovereign Lord.’

25 “And you, son of man, on the day I take away their stronghold, their joy and glory, the delight of their eyes,(EK) their heart’s desire,(EL) and their sons and daughters(EM) as well— 26 on that day a fugitive will come to tell you(EN) the news. 27 At that time your mouth will be opened; you will speak with him and will no longer be silent.(EO) So you will be a sign to them, and they will know that I am the Lord.(EP)

Footnotes

  1. Ezekiel 23:14 Or Babylonians
  2. Ezekiel 23:15 Or Babylonia; also in verse 16
  3. Ezekiel 23:21 Syriac (see also verse 3); Hebrew caressed because of your young breasts
  4. Ezekiel 23:24 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain.
  5. Ezekiel 24:23 Or away in