Add parallel Print Page Options

16 Herrens Ord kom til mig således: Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder og sig: Så siger den Herre Herren til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kanaanæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde. Og ved din Fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb. Ingen så på dig med så megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes på Marken, den Dag du fødtes; således væmmedes man ved din Sjæl. Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du lå der i Blodet: "Du skal leve og vokse som en Urt på Marken!" Og du voksede, blev stor og trådte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Hår voksede; men du var nøgen og bar. Så kom jeg forbi og så dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; så tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre Herren, og du blev min. Så tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie; 10 jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind på, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke; 11 jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals, 12 fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig krone på dit Hoved; 13 du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning. 14 Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre Herren.

15 Men du stolede på din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du udøste din bolerske Attrå over enhver, som kom forbi; du blev hans. 16 Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede på dem. 17 Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem. 18 Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem. 19 Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre Herren. 20 Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen, 21 siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem? 22 Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms dage i Hu, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i Blod. 23 Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den Herre Herren - 24 byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj på alle Torve. 25 Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt. 26 Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig. 27 Men se, jeg udrakte min Hånd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd. 28 Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt. 29 Så udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt. 30 Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre Herren, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre, 31 da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj på hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn; 32 hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! - 33 ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig. 34 Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.

35 Derfor, du Skøge, hør Herrens Ord! 36 Så siger den Herre Herren: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem, 37 se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, så de ser den helt. 38 Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig. 39 Jeg giver dig i deres Hånd, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig stå nøgen og bar. 40 De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen; 41 de skal sætte Ild på dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Påsyn. Jeg gør Ende på din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn. 42 Jeg stiller min Vrede på dig, til min Nidkærhed viger fra dig, så jeg får Ro og ikke mere er krænket. 43 Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre Herren. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.

44 Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: "Som Moder så datter!" 45 Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit. 46 Din store søster var samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre. 47 På deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, så handlede du endnu værre end de på alle dine Veje. 48 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herre, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre! 49 Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Hånd; 50 de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det. 51 Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede. 52 Så bær da også du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, står de retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre. 53 Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem, 54 for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen Trøst. 55 Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var. 56 Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage, 57 da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som hånede dig fra alle Sider! 58 Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra Herren.

59 Ja, så siger den Herre Herren: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod hånt om Eden og brød Pagten. 60 Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig. 61 Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dine Søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten. 62 Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er Herren, 63 for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbne din Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre Herren.

17 Herrens Ord kom til mig således: Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til Israels Slægt; sig: Så siger den Herre Herren: Den store Ørn med vældigt Vingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom til Libanon og tog Cederens Top; Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerland og satte den i en Handelsby. Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemark ved rigeligt Vand...", for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok, hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis Rødder skulde blive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene og bredte sine Kviste. Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rig Fjederham; og se, Vinstokken bøjede sine Rødder imod den og strakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mere Vand end Bedet, den stod i. På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at skyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok. Sig derfor: Så siger den Herre Herren: Mon det lykkes den? Mon den første Ørn ikke rykker dens Rødder op og afriver dens Frugt, så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm eller mange Folk til at rive den løs fra Roden. 10 Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, så snart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?

11 Og Herrens Ord kom til mig således: 12 Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder? Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og førte dem med hjem til Babel. 13 Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og lod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med, 14 for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde hans Pagt, at den måtte stå fast. 15 Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det? 16 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Hvor den Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, og hvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø. 17 Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller en talrig Skare, når der opkastes Stormvold og bygges Belejringstårne til Undergang for mange Mennesker. 18 Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag; alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe! 19 Sig derfor: Så siger den Herre Herren: Så sandt jeg lever: Min Ed, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jeg visselig lade komme over hans Hoved! 20 Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jeg bringer ham til Babel for der at gå i Rette med ham for den Troløshed, han viste mig. 21 Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd, og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende, at jeg, Herren, har talet.

22 Så siger den Herre Herren: Så tager jeg selv en Gren af Cederens Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter den på et højt, knejsende Bjerg. 23 På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde Grene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo. 24 Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, Herren, nedbøjer det høje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og lader det tørre blomstre. Jeg, Herren, har talt og grebet ind.

Jerusalem beskrives som en utro kvinde

16 Herren sagde til mig:

„Du menneske, mind Jerusalem[a] om hendes utroskab og sig til hende: Hør, hvad Herren siger: Du kom til verden midt i Kana’ans land. Din far var amorit og din mor hittit.[b] Da du blev født, var der ingen, der tog sig af dig. Din navlestreng blev ikke skåret over, og du blev hverken vasket, gnedet med salt eller klædt varmt på. Ingen interesserede sig for dig eller havde medlidenhed med dig. Ingen hjalp dig, men du blev efterladt på åben mark for at dø. Fra den dag du blev født, var du uønsket.

Men jeg kom forbi og så dig ligge der og sprælle i dit eget blod, og jeg sagde: ‚Du skal leve!’ Jeg hjalp dig til at vokse som en plante på marken. Du udviklede dig og blev en smuk ung kvinde. Dine bryster tog form, og dit hår voksede frem. Men du var stadig nøgen og sårbar.

Jeg kom forbi igen og så, at du var giftefærdig. Jeg tog dig under mine vinger og skjulte din nøgenhed. Jeg lovede dig troskab og indgik en pagt med dig, og du blev min. Jeg skyllede blodet af dig, rensede dig i vand og salvede dig med olivenolie. 10 Jeg gav dig smukke, broderede klæder af linned og silke og sandaler af det fineste skind. 11 Jeg gav dig fornemme smykker: flotte armbånd, smukke halskæder, 12 en ring til din næse, kostbare øreringe og et pragtfuldt diadem til dit hår. 13 Utrolig dejlig så du ud med al dit guld og sølv og dit broderede silke- og linnedtøj. Din mad blev tilberedt af honning, olivenolie og det fineste mel. Du var fantastisk smuk og lignede en dronning. 14 Rygtet om din skønhed nåede ud til alle nationer. Det var mine gaver, som gjorde dig til det, du var.

15 Men du begyndte at stole på din skønhed i stedet for på mig. Du tilbød dig selv til enhver mand, der kom forbi, og du blev hans. 16 Med dine smukke klæder udsmykkede du offerhøjene, hvor du horede med dine afguder. Aldrig har man set noget lignende. 17 Du brugte de guld- og sølvsmykker, jeg forærede dig, til at lave mandsfigurer af og horede med dem. 18 Du brugte det smukt broderede tøj, jeg gav dig, til at hylle dine afguder i, og du ofrede min olivenolie og røgelse til dem. 19 Endog den mad, jeg gav dig, som var tilberedt af fint hvedemel, olie og honning, satte du frem som et offer til dem. 20 Og som om det ikke var nok, slagtede du også de sønner og døtre, du havde født mig, og ofrede dem som føde til dine afguder. Var det ikke tilstrækkeligt, at du horede med dem? 21 Var det også nødvendigt at slå mine børn ihjel og ofre dem til dine elskere? 22 I al den tid du syndede og var mig utro, tænkte du ikke på, at du i din ungdom lå nøgen og hjælpeløs og sprællede i dit eget blod.

23 Ak, du er dømt, siger jeg, Herren, for ud over al denne ondskab 24 byggede du afgudsaltre på alle torvepladser, 25 hvor du prostituerede dig selv og din skønhed og spredte ben for enhver mand, som kom forbi. 26 Selv din fede nabo, Egypten, horede du med. Al din utroskab gjorde mig umådelig vred.

27 Derfor greb jeg ind for at straffe dig. Jeg tog min velsignelse fra dig og gjorde dig til bytte for filistrene. Selv de skammer sig over din opførsel. 28 Også assyrerne bedrev du hor med, for du kunne aldrig få stillet dit begær efter flere afguder. 29 Du solgte dig selv til den store handelsnation, Babylonien, men heller ikke det tilfredsstillede dig. 30 Du må have et sygt hjerte, siden du kunne gøre alt det. Du er en skamløs luder, 31 der bygger afgudsaltre på gadehjørnerne og på alle torvepladser. Ja, du er endnu værre end en luder, for du gjorde det ikke engang for betaling. 32 Du er som en utro hustru, der hellere hengiver sig til andre mænd end til sin ægtemand. 33 Det plejer at være mændene, der betaler en prostitueret, men med dig er det omvendt, for du opsøger mændene og giver dem gaver, for at de skal komme til dig. 34 Derfor er du anderledes. Du betalte selv for din prostitution i stedet for at modtage betaling.

35 Hør nu, hvad Herren siger til dig: 36 Fordi du blottede dig for alle dine mange elskere og ofrede dine børns blod til dine afskyelige afgudsbilleder, 37 vil jeg kalde de elskere sammen, som du har ligget med, både dem du elskede, og dem du hadede, og jeg vil rive tøjet af dig for øjnene af dem, så din nøgenhed kan ses af alle og enhver. 38 Jeg vil give dig den straf, som en horkvinde eller morder kan forvente, både ydmygelse og død. 39 Jeg giver dig i nabofolkenes magt, og de vil nedrive dine offerhøje og afgudsaltre. De vil flå tøjet af dig, tage dine smukke juveler fra dig og efterlade dig nøgen. 40-41 De vil kalde pøbelen sammen og stene dig, hugge dig ned med sværdet, brænde dine huse og straffe dig for øjnene af andre kvinder. Jeg vil sætte en stopper for dit afguderi, og aldrig mere skal du betale dine elskere for at hore med dig.

42 Jeg lader min vrede ramme dig, indtil min harme stilner af. 43 Du får løn som forskyldt, fordi du glemte din ungdoms kærlighed og krænkede mig med din ufattelige afgudsdyrkelse, siger jeg, Herren.

44 ‚Som mor, så datter,’ vil man sige om dig, 45 for du ligner din mor. Hun brød sig hverken om sin mand eller sine børn. Du og dine søstre handler nøjagtig lige sådan, for I bryder jer hverken om mand eller børn. Jeres mor var hetit, og jeres far amorit.

46 Din storesøster, Samaria, boede med sine døtre[c] mod nord. Din lillesøster, Sodoma, og hendes døtre boede mod syd. 47 Ikke alene gjorde du som dem, men i løbet af kort tid overgik du dem med hensyn til ugudelige handlinger.

48 Så sandt som jeg lever, siger Herren: Sodomas og hendes døtres ondskab kom aldrig på højde med din og dine døtres. 49 Din søster Sodoma og hendes døtre var stolte og levede i overflod og luksus, men hjalp aldrig de fattige og nødlidende. 50 De var selviske og begik afskyelige handlinger for øjnene af mig. Derfor fjernede jeg dem fra jordens overflade.

51 Samaria syndede groft, men kun halvt så meget som dig. Du har begået langt flere afskyelige handlinger end dine søstre, 52 og derfor får du også en værre straf end dem. I sammenligning med dine synder er dine søstres synder småting. Du får dem til at se helt uskyldige ud! 53-55 Derfor bliver den straf, som overgår dig, værre end deres, og det bringer dem en vis trøst. Der kommer en tid, hvor jeg vil genoprette Sodoma med hendes døtre og Samaria med hendes døtre, og jeg vil også genoprette Juda. Til den tid vil du skamme dig over alle de synder, du har begået. 56 Dengang du var stolt af dig selv, så du ned på din søster Sodoma, 57 for da var din ondskab endnu ikke blevet afsløret. Men nu er den afsløret, og nu er det din tur til at blive set ned på af Edoms døtre og naboer, filistrenes døtre og alle andre nabofolk. 58 Det er konsekvensen af alle dine modbydelige handlinger, siger jeg, Herren.

59 Jeg giver dig løn som fortjent, for du tog ikke pagten alvorligt, men brød rask væk dine løfter. 60 Men jeg glemmer ikke den pagt, jeg indgik med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en ny og evig pagt med dig. 61 Til den tid vil du med skam mindes al den ondskab, du har begået, specielt når du får dine søstre Sodoma og Samaria tilbage og jeg gør dem til dine døtre, selv om det ikke er en del af min pagt med dig. 62 Når jeg opretter min nye pagt med dig, vil du indse, at jeg er Herren, 63 og du vil skamfuldt holde dig for munden, når du tager imod min tilgivelse for alt det onde, du har gjort, siger jeg, Herren.”

Billedtale om vinstokken og ørnene

17 Herren sagde til mig: „Du menneske, fortæl følgende gåde til Israels folk. Du skal sige til dem: Hør Herrens ord:

3-4 En stor ørn med et vældigt vingefang og mange farver i sin fjerdragt kom til Libanon. Den plukkede det øverste skud fra det højeste cedertræ og bragte det til den travle by i den store handelsnation.[d] Derefter tog ørnen et af landets egne frø og plantede det i frugtbar jord, hvor der var rigeligt med vand. Frøet spirede og voksede til en forgrenet, lavstammet vinstok med mange sideskud og blade. Grenene voksede op mod ørnen, og rødderne strakte sig hen imod den.

Men så kom der en anden stor ørn med vældigt vingefang og flot fjerdragt, og vinstokken strakte nu både rødder og grene imod den nye ørn, for den ville gerne have endnu mere vand. Men den var allerede plantet i god jord og havde rigeligt med vand, så den kunne skyde grene, sætte frugt og blive en frodig vinstok.

Nu spørger Herren: Vil det lykkes? Mon ikke snarere dens rødder bliver rykket op? Mon ikke frugten tørrer ind, og de friske skud visner? Der skal ikke megen styrke til at rykke den op med rode. 10 Vinstokken fik en lovende start, men mon den vil overleve? Vil den ikke visne, hvor den står, når østenvinden blæser imod den?”

11 Derefter sagde Herren til mig: 12-13 „Sig til mit oprørske folk: Forstår I, hvad gåden betyder? Lad mig forklare den: Nebukadnezar kom til Jerusalem og førte kongen og de øverste ledere i eksil i Babylon. Derefter indsatte han et medlem af den kongelige familie som konge og aftalte med ham, at han skulle være underlagt Babylons herredømme. Resten af Israels ledere tog han med til Babylon, 14 så landet ikke skulle komme til kræfter og gøre oprør, men overholde fredsaftalen og have et vist selvstyre.

15 Men den nye konge brød sit løfte om troskab og gjorde oprør imod Nebukadnezar. Han sendte bud til Egypten og bad om soldater og stridsvogne. Men vil hans planer lykkes? Mon han slipper godt fra at bryde sit troskabsløfte? 16 Nej, så sandt jeg lever, siger Herren: Han kommer til at dø i Babylon, for han brød fredsaftalen og gjorde oprør mod den, der havde indsat ham som konge. 17 Farao og hele hans mægtige hær kan ikke redde ham, når Nebukadnezar vender tilbage og belejrer Jerusalem og slår en masse mennesker ihjel. 18 Zidkija brød sin ed og løftet om troskab, og det slipper han ikke godt fra.

19 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal han bøde for at have brudt den højtidelige ed, han aflagde i mit navn. 20 Jeg kaster mit net over ham, så han bliver fanget i fælden, og derefter fører jeg ham til Babylon, hvor han vil blive straffet for sit oprør imod mig. 21 Alle hans bedste krigere vil falde i kamp, og de som overlever, bliver spredt for alle vinde. Så vil I forstå, at jeg er Herren, og at jeg har talt.”

Løftet om en fremtidig Messias

22-23 Herren fortsatte: „Jeg vil tage et skud fra cedertræets øverste top og plante det på toppen af Israels vigtigste bjerg. Det vil vokse op og blive et flot cedertræ, der skyder grene og sætter frø. Alverdens fugle vil komme for at bygge rede i dets skyggefulde grene. 24 Da vil alle skovens træer forstå, at jeg, Herren, skærer de høje, stolte træer ned og giver de lave træer ære og værdighed. De vil forstå, at jeg har magt til at få et grønt træ til at visne og et udtørret træ til at blomstre. Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt.”

Footnotes

  1. 16,2 „Jerusalem” repræsenterer hele det judæiske folk.
  2. 16,3 Udtrykkene „far” og „mor” er almindelige på hebraisk som en beskrivelse af karakterlighed. Judas folk havde overtaget meget af amoritternes og hittitternes umoral og afgudsdyrkelse.
  3. 16,46 „Døtre” bruges ofte om indbyggerne i en by eller om småbyer i nærheden af en større by.
  4. 17,3-4 „Libanon” er en henvisning til Judas kongers stolthed „Libanonskovhallen”, som nævnes i 1.Kong. 7. Det var bygget af cedertræ og udgjorde det største hus i Salomons pragtfulde paladskompleks. Det øverste skud på den kongelige stamme var kong Jojakin, der blev ført til Babylon af ørnen, kong Nebukadnezar.