Add parallel Print Page Options

Brændofferalteret

27 Du skal bygge et alter af akacietræ med kvadratisk grundflade, 2,25 m langt, 2,25 m bredt og 1,35 m højt. Lav et horn i hvert af alterets fire hjørner, så de går ud i et med alteret og belæg det hele med bronze. De nødvendige redskaber til brug ved alteret skal ligeledes laves af bronze: bakkerne til at fjerne asken i, diverse skovle, stænkeskåle, kødgafler og bakker til gløder. Lav et bronzegitter med en ring i hvert hjørne og placer gitteret under listen, så det når til midt på alteret. 6-7 Lav derefter stænger af akacietræ belagt med bronze og stik stængerne gennem ringene på hver side af alteret, så alteret kan bæres. Alteret skal laves som en hul trækasse, nøjagtig som jeg har vist dig på bjerget.

Forgården og indhegningen omkring den

9-10 Rundt om boligen skal du lave en forgård, omgivet af en indhegning. Indhegningen skal laves af stolper og fintvævet linned. På sydsiden skal indhegningen bestå af et stykke stof på 45 meters længde. Det skal ved hjælp af sølvkroge hænges op på sølvstænger, der sidder fast på 20 bronzestolper, der hver står på en sokkel af bronze. 11 Indhegningen på forgårdens nordside skal laves på samme måde og bestå af et stykke stof på 45 m, der ved hjælp af sølvkroge og sølvstænger er hængt op på 20 stolper med sokler af bronze. 12 Indhegningen på forgårdens vestside skal være 22,5 m lang med ti stolper og ti sokler. 13 Forgårdens østside, hvor indgangen til boligen er, skal ligeledes være 22,5 m. 14-15 På begge sider af indgangen skal der være et stykke indhegning på 6,75 m, hver med tre stolper og tre sokler.

16 Foran indgangen til forgården skal der hænges et 9 m langt stykke stof af fintvævet linned med broderier i blåt, violet og purpurrødt garn. Det skal hænges op på fire stolper med dertil hørende sokler. 17 Alle stolperne hele vejen rundt om forgården skal stå på bronzesokler og forbindes med sølvstænger, og stoffet til indhegningen skal hænges op på sølvstængerne med sølvkroge. 18 Forgårdens mål er altså 45 m i længden og 22,5 m i bredden. Stofindhegningen skal være 2,25 m i højden.

19 Samtlige redskaber, der bruges i arbejdet ved boligen, inklusive teltpløkkerne til boligen og indhegningen, skal være lavet af bronze.

Olie til lamperne

20 Befal Israels folk at bringe ren olivenolie til lamperne på den syvarmede lysestage, så de kan blive ved at brænde. 21 Lysestagen skal stå udenfor forhænget til det allerhelligste rum, og Aron og hans sønner skal hver aften og morgen sørge for at gøre lamperne i stand, så de altid er tændt.[a] Det skal være en vedvarende forordning blandt Israels folk fra slægt til slægt.

Præstedragten

28 Din bror Aron og hans sønner, Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar, skal have en anderledes opgave end de andre israelitter. De skal være præster og gøre tjeneste for mig. Lav en særlig dragt til Aron, som viser, at han er indviet til denne tjeneste, smukke klæder, som understreger den værdighed, som er forbundet med præstetjenesten. Du skal forklare de folk, som jeg har givet særlige evner inden for design, at de skal skabe klæder, som vil fremhæve Arons særstilling som præst for mig. De skal skabe følgende klædningsstykker: et brystklæde, en efod, en yderkjortel, en broderet inderkjortel, en turban og et livbånd. De skal ligeledes skabe specielle dragter til Arons sønner, som også skal tjene mig som præster. Til fremstillingen af dragterne skal bruges fintvævet linned, broderet med guldtråd og blåt, violet og purpurrødt garn.

Efoden

Efoden skal laves af fintvævet linned, smukt broderet med guldtråd og blåt, violet og purpurrødt garn. Den skal bestå af to stykker, et forstykke og et bagstykke, som skal forbindes med to remme, der går over skuldrene. Der skal laves et livbånd af samme materialer; blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned med indlagt guldtråd, og det skal sys i et med efoden og gå rundt om livet. Tag to onykssten og indgraver navnene på Israels 12 sønner på dem. 10 Der skal indgraveres seks navne i fødselsrækkefølge på hver sten. 11 Når du indgraverer navnene, skal du bruge samme teknik, som når man indgraverer en signatur på et segl. Sæt derefter stenene i guldindfatninger 12 og placer dem øverst på efodens remme, for at de kan repræsentere Israels 12 stammer, hvis navne Aron derved frembærer på sine skuldre som en påmindelse overfor Herren. 13 Lav så to guldspænder, der skal sidde foran på remmene, 14 og to kæder af rent, snoet guld, som skal fastgøres i de to guldspænder.

Brystklædet

15 Lav derefter et brystklæde til brug for præsten, når han skal afgøre Guds vilje i en sag. Det skal laves af en dygtig tekstilkunstner, og der skal bruges samme materialer, som blev brugt til efoden, blåt, violet og purpurrødt garn på fintvævet linned med indlagt guldtråd. 16 Brystklædet skal foldes dobbelt og være kvadratisk—et fingerspand[b] på hver led. 17 Fastgør 12 ædelsten på det i fire rækker. Den øverste række skal bestå af en rubin, en topas og en smaragd, 18 den anden række af en granat, en safir og en månesten, 19 den tredje række af en opal, en agat og en ametyst, 20 og den fjerde række af en krysolit, en onyks og en jaspis. De skal alle indfattes i guld. 21 Hver sten skal repræsentere en af Israels stammer, og hver stammes navn skal indgraveres på den respektive sten efter samme teknik, som når man laver segl.

22 Som før nævnt skal du lave to snoede kæder af rent guld. 23 Lav nu to ringe af guld og fastgør ringene til de to øverste hjørner af brystklædet. 24 Sæt den ene ende af de to guldkæder fast i de to guldringe på brystklædet, 25 mens den anden ende af kæderne skal fastgøres til de to guldspænder foran på efodens to remme. 26 Lav derpå to guldringe mere og fastgør dem på indersiden af brystklædets to nederste hjørner, der vender mod efoden. 27 Lav to tilsvarende guldringe og sæt dem fast nederst på efodens to remme ved sømmen lige over livbåndet. 28 Bind nu brystklædets nederste to ringe sammen med de to ringe på remmene over livbåndet ved hjælp af en violet snor, så brystklædet er bundet godt fast til efoden. 29 Sådan skal Aron bære navnene på Israels 12 stammer på brystklædet over sit hjerte, når han går ind i boligens hellige rum for at minde Herren om hans folks ve og vel. 30 I brystklædet, der er foldet dobbelt, skal du lægge Urim og Tummim, så de ligger på Arons hjerte, når han træder frem for Herren. Han skal altid bære brystklædet, når han forretter tjeneste, så han er parat til at afgøre, hvad Herrens vilje er for Israels folk.

Andre klædningsstykker vedrørende præstedragten

31 Yderkjortlen under efoden skal laves af blåt klæde, 32 med en åbning i midten til hovedet. Åbningen skal forstærkes med et vævet kantebånd, så den ikke bliver slidt i stykker. 33-34 Til kjortlens nederste kant skal fastgøres granatæbler af blåt, violet og purpurrødt garn samt guldbjælder, så der sidder skiftevis et granatæble og en guldbjælde hele vejen rundt. 35 Aron skal altid bære kjortlen, når han forretter tjeneste, så man kan høre, når han går rundt inde i helligdommen for at tjene Herren. Hvis ikke han gør det, skal han dø.

36 Derefter skal du lave en plade af det fineste guld og lade den indgravere, som når man indgraverer segl. På guldpladen skal der stå: INDVIET TIL HERREN, 37 og den skal fastgøres med et blåt bånd foran på Arons turban. 38 Aron skal gå med den over sin pande, fordi han påtager sig ansvaret for enhver synd, som Israels folk måtte have begået i forbindelse med de ofre, de kommer med. Han skal altid bære pladen, når han forretter tjeneste, for at Herren kan acceptere deres ofre.

39 Lav Arons inderkjortel af fintvævet linned, og lav hans turban af samme stof. Bæltet skal være broderet af en dygtig tekstilkunstner.

40 Lav på samme måde dragter, bælter og hovedbeklædning til Arons sønner, så deres dragter indgyder ære og respekt. 41 Giv Aron og hans sønner dragterne på og indvi dem til tjeneste ved at salve deres hoveder med olivenolie. Derved ordinerer du dem til at være mine præster. 42 Lav også underbenklæder af linned, som de skal have på inderst under præstedragten. Underbenklæderne skal gå fra taljen og et stykke ned på låret. 43 Aron og hans sønner skal have benklæderne på under inderkjortlen, når som helst de færdes i åbenbaringsteltet[c] eller nærmer sig alteret[d] under tjenesten i det hellige rum, for at de ikke skal pådrage sig skyld og dø. Denne forordning skal altid gælde for Aron og hans efterkommere, der skal tjene som præster.

Footnotes

  1. 27,21 Teksten er uklar med hensyn til, om lamperne skal brænde 24 timer eller kun om natten. Senere jødisk tradition fortæller, at lampen mod vest altid skulle være tændt, og at de to lamper mod øst som regel var tændt om dagen, mens de andre fire blev slukket om dagen.
  2. 28,16 Ca. 22 cm.
  3. 28,43 Denne betegnelse henviser til, at Gud fra nu af åbenbarede sig for Israels folk i denne hellige teltbolig, en forløber for templet.
  4. 28,43 Her menes formodentligt røgelsesalteret, som stod i det hellige rum. Det store brændofferalter stod udenfor i forgården.

Messias’ indtog i Jerusalem(A)

21 Da de nærmede sig landsbyen Betfage på Olivenbjergets skråning tæt ved Jerusalem, sagde Jesus til to af sine disciple: „Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Der vil I hurtigt få øje på et æsel, som står bundet med sit føl ved siden af. Løs æslet og kom hen til mig med dem. Hvis nogen stiller jer spørgsmål, skal I bare sige: Herren har brug for dem, men han vil straks sende dem tilbage.”

På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem profeten:

„Sig til Jerusalems indbyggere:
    Se, jeres konge er på vej!
Han er ydmyg og rider på et hanæsel—
    det er et æselføl.”[a]

De to disciple gjorde, som Jesus havde sagt. De hentede hunæslet og det unge hanæsel og lagde deres kapper på dem, hvorefter Jesus satte sig op på æselføllet. Mange mennesker i mængden bredte deres kapper ud på vejen foran ham, mens andre lagde palmegrene ud, alt sammen for at hylde ham. Og både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:

„Hoshana,[b] Davids Søn!
    Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!
Hoshana til Gud i det Højeste!”

10 Der blev røre i hele Jerusalem, da Jesus kom ind i byen. „Hvem er han?” spurgte folk. 11 „Det er Jesus,” lød det fra dem i optoget, „profeten fra Nazaret i Galilæa!”

Den sidste tempeludrensning(B)

12 Jesus gik senere ind på tempelpladsen og begyndte at jage alle de handlende og deres kunder ud. Han væltede valutahandlernes[c] borde og duesælgernes bænke og råbte til dem: 13 „Skriften siger, at ‚mit hus skal være et bønnens hus’,[d] men I gør det til ‚et tilholdssted for røvere’.[e]

14 Blinde og lamme mennesker blev ført hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de mange helbredelsesmirakler og hørte børnene løbe omkring og råbe: „Priset være Davids Søn!”, blev de rasende og sagde til Jesus: 16 „Hører du ikke, hvad børnene råber?”

„Jo, det har jeg hørt,” sagde han. „Men I har måske aldrig læst det sted i Skrifterne, hvor der står: ‚Du har fået småbørn til at lovprise din herlighed’?”[f]

17 Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania, hvor han overnattede.

Figentræet uden frugt(C)

18 Tidligt om morgenen på vej ind til Jerusalem, blev Jesus sulten. 19 Han fik øje på et figentræ, der stod ved vejen, og gik hen for at se, om der var nogen frugter på det. Men der var kun blade. Så sagde han til træet: „Aldrig mere skal du bære frugt!”[g] Og straks visnede træet.

20 Da disciplene så det, var de forbløffede. „Hvordan kunne det træ visne så hurtigt?” spurgte de.

21 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Hvis I tror uden at tvivle, så vil I ikke blot kunne gøre sådan med et figentræ, men I vil endog kunne sige til det ‚bjerg’ her: ‚Flyt dig ud i havet!’ Og så vil det ske. 22 I skal få alt, hvad I beder om, hvis I tror.”

Read full chapter

Footnotes

  1. 21,5 Zak. 9,9.
  2. 21,9 Folkeskaren hentyder til de kendte ord i Sl. 118,25-26, der oprindeligt var en velsignelse til dem, som var på vej til templet for at fejre den store påskefest. Her bliver ordene til en velkomsthyldest til Jesus som den konge, der skulle genoprette Davids faldne storhedsrige. Det hebraiske Hoshi’ah na i Sl. 118,25 og variant formen Hosha-na, som vi møder her, betyder egentlig „Frels (os)!” men er også et hyldestråb til den konge, som nu er på vej. Jøderne havde en stærk længsel efter en konge, der kunne frigøre dem fra romernes overherredømme.
  3. 21,12 De romerske mønter var præget med et billede. Jøderne havde et religiøst forbud mod alle billeder, så mønter med billede på kunne ikke bruges som gave til templet. Derfor skulle de almindelige romerske mønter veksles til de mere sjældne israelitiske mønter uden billeder på. Mattæus følger hebraisk fortællestil, hvor sammenhængen i temaerne er vigtigere end kronologien. Udrensningen skete først om mandagen, efter de begivenheder, som Mattæus fortæller om i næste afsnit.
  4. 21,13 Es. 56,7.
  5. 21,13 Jer. 7,11.
  6. 21,16 Sl. 8,3a. Teksten i Sl. 8,3b fortsætter: „for at lukke munden på dine modstandere.”
  7. 21,19 Det er en symbolsk, profetisk handling, som har en åndelig betydning. Figentræet er billede på de daværende jødiske ledere, som havde megen udvendig pragt, men der var ingen åndelig frugt.