Tyveri, ansvar og skadeserstatninger

22 ^1-3 Hvis en mand stjæler et får eller en ko og så slagter dyret og sælger kødet, skal han betale fem køer i erstatning for den stjålne ko, og fire får i erstatning for et stjålet får.^[a] Men hvis det stjålne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han nøjes med at erstatte det med to dyr for ét, hvad enten det drejer sig om en ko, et æsel, eller et får. Tyven skal betale fuld erstatning for det stjålne, og kan han ikke det, skal han sælges som slave for at kunne betale sin gæld. Hvis en tyv bliver taget på fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver slået ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke dømmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved højlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige dømmes. ⁴ Hvis en mand lader sine husdyr græsse uden at passe på dem, så de går ind i en anden mands vingård eller på hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt.

⁵ Hvis en mand brænder stubbe og halm af på sin høstede mark uden at passe på, så ilden breder sig via tjørnekrattet i hegnet og brænder naboens korn eller neg, eller hele hans mark svides af, så skal den, der antændte ilden, betale erstatning for den ødelagte afgrøde.

⁶ Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varetægt, og det stjæles fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man får fat i ham. ⁷ Kan man ikke finde ham, skal den mand, som fik værdierne overdraget, træde frem for Gud^[b] og aflægge ed, så det kan afgøres, om det er ham, der har forgrebet sig på sin vens ejendom.

⁸ I tilfælde af at en mand mister sine husdyr, sit tøj eller anden ejendom og påstår at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid nægter at have stjålet det, skal begge parter træde frem for Gud^[c] og aflægge ed, for at det kan afgøres, hvem der er skyldig, og den skyldige skal så betale dobbelt så meget tilbage, som han tog.

⁹ Hvis en mand beder en ven om at passe et af sine husdyr, og dyret dør, forsvinder eller kommer til skade, uden at der er vidner på det, ¹⁰ skal vennen ind for Herren sværge på, at han er uskyldig. Så skal dyrets ejer acceptere sin vens ord, og vennen er fritaget for at skulle betale erstatning. ¹¹ Men hvis det viser sig, at han har stjålet det fra sin ven, skal han betale ejeren fuld erstatning. ¹² Hvis dyret derimod er blevet dræbt af vilde dyr, skal han bringe resterne af dyret som bevis herpå, og da skal han ikke afkræves erstatning.

¹³ Hvis en mand låner et dyr af en ven, og dyret dør eller kommer alvorligt til skade, uden at ejeren er til stede, da skal den, der lånte dyret, betale fuld erstatning. ¹⁴ Men hvis ejeren er til stede, skal der ikke betales erstatning. I tilfælde af at dyret er lejet, skal der heller ikke betales erstatning, for låneren er beskyttet under lejeaftalen og har allerede betalt sin leje.

Socialt ansvar

¹⁵ Hvis en mand forfører en pige, der er jomfru, men ikke forlovet med nogen, og han går i seng med hende, skal han betale brudeprisen og gifte sig med hende. ¹⁶ Hvis pigens far nægter at give sit samtykke til ægteskabet, skal manden alligevel betale et beløb, der svarer til brudeprisen for en jomfru.

¹⁷ En kvinde, der øver trolddom, skal lide døden.

¹⁸ Enhver, der har sex med et dyr, skal dø.

¹⁹ Døm til døden enhver, der ofrer til andre guder end Herren.

²⁰ I må ikke undertrykke eller forulempe en udlænding. Husk på, at I selv boede som udlændinge i Egypten.

²¹ Udnyt heller ikke enker eller forældreløse børn. ²² Gør I det, og de råber til mig om hjælp, vil jeg høre dem og straks gribe ind. ²³ Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendehære, så jeres koner bliver enker, og jeres børn bliver faderløse.

²⁴ Hvis I låner penge til en fattig nabo, må I ikke kræve renter, som andre pengeudlånere gør. ²⁵ Tager I hans kappe i pant, skal I aflevere den til ham igen inden aften, ²⁶ for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som tæppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han råber til mig for at få hjælp, vil jeg høre ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud.

²⁷ Du må ikke forbande din Gud eller dit folks ledere.

²⁸ Giv mig villigt offergaver af dit korn og din vin.

Hold ikke løsesummen for din førstefødte søn tilbage. ²⁹ Giv mig også de førstefødte af dine får og dit kvæg. Lad dem blive hos moderen i syv dage, men giv dem til mig på ugedagen efter fødslen.

³⁰ I skal være et helligt folk. Derfor må I ikke spise kød fra husdyr, som er blevet dræbt af rovdyr. Giv det i stedet til hundene.

Retfærdighed og upartisk vidneudsagn

23 Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. ² Lad dig ikke presse af mængden til at gøre uret. Når du er vidne i retten, så hold dig til sandheden, selv når det er upopulært. ³ Du må heller ikke tage den fattiges parti, blot fordi han er fattig.

⁴ Hvis din fjendes ko eller æsel er sluppet løs, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. ⁵ Hvis du ser, at din fjendes æsel er faldet under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men hjælpe ham med at læsse byrden af.

⁶ At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretfærdigt. ⁷ Hold dig fra falske anklager, og døm aldrig en uskyldig eller ærlig person til døden. Jeg vil ikke frikende den skyldige.

⁸ Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse får folk til at lukke øjnene for sandheden og modvirker, at retfærdigheden kan ske fyldest.

⁹ Undertryk ikke de udlændinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det føles at være fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.

Sabbatår og sabbatsdag

¹⁰ Du kan tilså dine marker og høste din afgrøde seks år i træk, ¹¹ men lad din jord ligge brak det syvende år, så de fattige i landet kan høste, hvad der kommer op af sig selv, og så de vilde dyr kan æde, hvad der bliver tilovers. Det samme gælder for dine vingårde og olivenlunde.

¹² Du kan arbejde i seks dage, men på den syvende dag skal du hvile, så dine okser og æsler kan komme til kræfter, og dine slaver og de fremmede kan få hvilet ud.

¹³ Vær omhyggelig med at gøre nøjagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, nævn end ikke deres navne.

De tre store højtider

¹⁴ Tre gange om året skal I fejre højtid for mig.

¹⁵ I skal fejre de usyrnede brøds højtid til den fastsatte tid i aviv måned, den måned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej, sådan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal være med til at bringe mig et påskeoffer.

¹⁶ Dernæst er der festen for kornhøsten, hvor I skal bringe mig et takoffer fra markens første afgrøde.

Til sidst kommer festen for frugthøsten, efter at I har fået den sidste høst fra jeres marker og frugthaver i hus.

¹⁷ Disse tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.

¹⁸ I må ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet brød, og fedtet fra et festoffer må ikke gemmes til næste morgen.

¹⁹ Bring det bedste af den første høstafgrøde som et takoffer til Herrens, jeres Guds, hus.

I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.

Løfter og yderligere instrukser

²⁰ Jeg vil sende min engel med jer, og han skal føre jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil gå foran jer og beskytte jer. ²¹ Hør godt efter, hvad han siger, og vær ikke ulydige imod ham, for han repræsenterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. ²² Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, så I følger mine instrukser, vil jeg altid være med jer i kampen mod jeres fjender. ²³ Han skal gå foran jer og føre jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana’anæernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, så I kan tage landet i besiddelse.

²⁴ I må under ingen omstændigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religiøse og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og ødelægge deres afgudsstøtter. ²⁵ I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, så vil jeg give jer rigeligt med føde og vand og beskytte jer imod sygdom. ²⁶ Jeres kvinder vil alle kunne få børn, ingen vil abortere, og I vil alle få et godt og langt liv.

²⁷ Frygt og rædsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, så de flygter under jeres fremmarch. ²⁸ Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana’anæerne og hittitterne bort foran jer. ²⁹ Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det første år, for så ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overhånd. ³⁰ Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. ³¹ Jeg vil lade landets grænser strække sig fra Det Røde Hav til Middelhavet og fra ørkenen mod syd til Eufratfloden^[d] mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres hænder, og I skal drive dem på flugt foran jer. ³² I må ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at gøre. ³³ De må ikke blive boende iblandt jer, for så vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.”

Pagten med Israels folk besegles

24 Herren sagde til Moses: „Kom op til mig sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig på afstand, ² og ingen må komme mig nær undtagen dig, Moses. Ingen af folket må komme op på bjerget overhovedet.”

³ Da Moses havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: „Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”

⁴ Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, én for hver af Israels 12 stammer. ⁵ Så satte han nogle af de unge mænd til at samle brænde og slagte unge tyre som brændofre og takofre til Herren. ⁶ Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret. ⁷ Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket. Og folket gentog: „Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”

⁸ Moses tog da blodet fra offerskålene og stænkede det ud over folket. „Det her er pagtsblodet,” sagde han. „Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.”

Moses og Herrens herlighed på bjergets top

⁹ Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget. ¹⁰ Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen. ¹¹ Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.

¹² Herren sagde til Moses: „Kom højere op på bjerget, kom op til mig og vent. Så vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet på stentavler, og som du skal lære folket at adlyde.” ¹³ Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg. ¹⁴ Forinden havde han sagt til Israels ledere: „Bliv her og vent på os, til vi kommer tilbage. Hvis der opstår problemer, mens jeg er væk, kan I rådføre jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.”

¹⁵ Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top. ¹⁶ Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag kaldte Herren på Moses fra skyen. ¹⁷ Og israelitterne ved bjergets fod så et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav på bjergets top. ¹⁸ Moses gik nu alene endnu højere op og forsvandt ind i skyen. Og han var på bjerget i 40 dage.^[e]