Add parallel Print Page Options

Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus: Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus, ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn, idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag, til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede, i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom, som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand, idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, 10 for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham, 11 i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd, 12 for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus, 13 i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd, 14 som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed.

15 derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige, 16 ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om, 17 at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham, 18 gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige, 19 og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft, 20 som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske, 21 langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende, 22 og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden, 23 der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.

Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder, hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre, men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os, også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste! og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus, for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. 10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden, 12 at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden. 13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod. 14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg, 15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred 16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. 17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær. 18 Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen. 19 Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, 20 opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, 21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, 22 i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.

Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger, om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev given mig til eder, at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som jeg foran kortelig har skrevet, hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed, som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Ånden: nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet, hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft. Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting, 10 for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske, 11 efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre, 12 i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på ham. 13 Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.

14 For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, 15 fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn, 16 at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske; 17 at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter, 18 for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er, 19 og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

20 Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os, 21 ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.

Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd; eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse; een Herre, een Tro, een Dåb, een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål. Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver." Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne. 10 Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. 11 Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, 12 til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, 13 indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst, 14 for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind; 15 men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, 16 ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, 18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse, 19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge. 20 Men I have ikke således lært Kristus, 21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus, 22 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer, 23 men fornyes i eders Sinds Ånd 24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

25 Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. 26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse; 27 giver ikke heller Djævelen Rum! 28 Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang. 29 Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå; 30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag. 31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab! 32 Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn, og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige, ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn; (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,) 10 så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren. 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; 12 thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige; 13 men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys. 14 Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"

15 Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, 16 så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. 17 Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er. 18 Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden, 19 så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren 20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn 21 og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;

22 Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren; 23 thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. 24 Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting. 25 I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, 26 for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord, 27 for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig. 28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. 29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden. 30 Thi vi ere Lemmer på hans Legeme. 31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød. 32 Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden. 33 Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret. "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse, "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet." Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus; ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet, idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker, idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri. Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.

10 For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! 11 Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb. 12 Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske. 13 Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt. 14 Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser. 15 Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; 16 og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, 17 og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord, 18 idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, 19 også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed, 20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.

21 Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt; 22 ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.

23 Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus! 24 Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!

Indledende hilsen

Kære trofaste medkristne i Efesos.[a] Dette brev er fra Paulus, der ved Guds vilje er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred fra Gud Fader og fra Herren Jesus Kristus.

Lovprisning af Guds store frelsesplan

Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han har jo gennem Kristus velsignet os med alle Himlens åndelige velsignelser.

4-5 Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. Og nu priser vi Gud for den fantastiske nåde, han viste imod os ved at ofre sin elskede Søn, for da Kristus døde i vores sted, blev vi løskøbt og alle vores synder tilgivet. Så storslået er Guds nåde. Den udøste han over os i rigt mål tillige med al mulig visdom og indsigt. 9-10 Han besluttede af egen fri vilje at gøre os bekendt med det mysterium, som hans frelsesplan hidtil har været. Når tiden er inde, vil han fuldføre sin plan ved at lægge alle ting i himlen og på jorden ind under Kristi herredømme. 11 Gud gennemfører alt, hvad han har sat sig for, og han har for længst bestemt, at vi gennem Kristus skulle blive hans ejendomsfolk. 12 Vi jøder har i lang tid set frem til, at Messias skulle komme en dag, og nu kan vi fryde os over hans herlige frelsesplan. 13 Men også I ikke-jøder har hørt sandhedens ord, budskabet om frelse. I er kommet til tro på Kristus og er blevet beseglet med Helligånden, som han lovede at sende. 14 Helligånden giver os en forsmag på alt det, vi vil få i eje, når vi som Guds ejendomsfolk opnår den endelige befrielse. Lad os lovprise den herlige Gud, vi har.

Kristus—den øverste autoritet, som fuldender alt

15 Da jeg har hørt om jeres tro på Herren Jesus[b] og jeres kærlighed til alle dem, der tror på ham, 16 kan jeg ikke lade være med igen og igen at takke Gud for jer i mine bønner. 17 Og jeg beder om, at vores Herres, Jesu Kristi, Gud, vores vidunderlige Far, vil give jer åndelig visdom og åbenbaring, så I fuldt ud kan forstå alt, hvad I har fået adgang til gennem Kristus. 18 Jeg beder om, at det må blive klart for jer, hvor stor en forventning vi lever i, hvor stor en herlighed der venter os, som hører ham til, 19-20 og hvor umådelig stor den kraft er, som står til rådighed for os, der tror på ham. Det er den samme mægtige kraft, som Gud brugte til at oprejse Kristus fra de døde, hvorefter han gav ham pladsen ved sin højre hånd i den himmelske verden. 21 Kristus er nu Herre over alle myndigheder, autoriteter, magter og herskere, ja over enhver autoritet i denne verden såvel som i den kommende. 22 Gud har lagt alle ting under hans herredømme og på alle områder gjort ham til leder[c] for menigheden, 23 der udgør hans legeme. Han, som fører alt til fuldendelse på alle områder, når sin egen fuldendelse gennem enheden med sin menighed.

Fra død til liv

Engang var I åndeligt set døde på grund af jeres synd og oprør mod Gud. I fulgte strømmen og lod jer lede af tidsånden. I fulgte herskeren over de onde åndsmagter, den ånd, som stadig styrer dem, der lever i oprør mod Gud. Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom.

4-5 Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus—men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv! Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden. Hvad Kristus har gjort for os, vil for altid være en demonstration af Guds fantastiske nåde og godhed. Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af. 10 Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os.

Jøder og ikke-jøder føjes sammen til en ny bolig for Gud

11 I ved, at jøderne altid har betragtet sig selv som Guds særlige folk, og I andre blev ikke regnet for noget, fordi I ikke har det ydre tegn, som omskærelsen er, og derfor ikke hørte med til Guds folk. 12 I levede engang uden kendskab til den Messias, som skulle komme, og havde ikke adgang til de fordele, jøderne havde som Guds folk. I stod som fremmede over for de løfter, Gud havde givet i sine pagter. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp. 13 Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I, som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham, for Messias døde jo også for jeres skyld.

14 Det er ham, der har skabt fred mellem os. Ved sin lidelse og død gjorde han de to parter til ét og nedbrød den mur af fjendskab, der tidligere adskilte os. 15 Han afskaffede den jødiske lov med dens bud og forskrifter for at kunne gøre de to parter til ét og skabe en helt ny menneskehed, der ved tro på ham har fundet fred. 16 Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset, fjerne det gamle fjendskab mellem os og gøre os til ét. 17 Han kom med budskabet om fred både til os jøder, der kendte Gud i forvejen, og til jer, som var langt borte fra Gud. 18 I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd. 19 Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk.

20 Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten. 21 I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel. 22 Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud.

Paulus’ særlige opgave er at forkynde budskabet for ikke-jøder

Jeg, Paulus, sidder nu i fængsel, fordi jeg tjener Jesus Kristus og har forkyndt budskabet om ham for jer og andre ikke-jøder. Som I ved, har Gud i sin nåde givet mig den opgave at bringe budskabet om ham til de ikke-jødiske folkeslag. Jeg har allerede kort omtalt den frelsesplan, som hidtil har været et mysterium for jøderne, men som Gud har åbenbaret for mig. Når I læser det, jeg her skriver, kan I forstå, at Gud har givet mig indsigt i sin plan angående Messias. Han indviede ikke de tidligere generationer i denne plan, men nu har han gennem Helligånden åbenbaret den for sine hellige apostle og profeter. Planen går ud på, at også de, som ikke er jøder, nu ved tro på Kristus kan få del i Guds løfter. De bliver en del af Kristi legeme og får deres andel i alt det, Gud har lovet at give sine børn.

Gud greb ind i mit liv med sin vældige kraft, og i sin nåde gav han mig det privilegium at tjene ham ved at forkynde det glædelige budskab om Jesus. Tænk engang! Jeg, som er den ringeste af alle Guds børn, har fået lov til at fortælle alle folkeslagene om de ufattelige, åndelige rigdomme, de har adgang til gennem Kristus. Gud, som er alle tings skaber, har haft sin frelsesplan klar fra tidernes morgen, men først nu er den blevet åbenbaret, og det blev min opgave at klargøre denne plan for alle[d] mennesker. 10 Gennem effektueringen af den plan er menigheden i stand til at demonstrere de mange facetter af Guds fantastiske visdom over for de himmelske magter og autoriteter. 11 Hele denne evige plan har sit centrum i Jesus Kristus, vores Herre, og det er ham, der førte planen ud i livet. 12 Alle vi, som tror på ham, kan nu frimodigt og tillidsfuldt komme frem for Gud. 13 Derfor skal I ikke tabe modet over det, jeg må lide for jeres skyld. I skal hellere føle jer beæret over, at jeg er villig til at lide for at bringe jer ikke-jøder det glædelige budskab.

Paulus beder for menigheden

14 Når jeg tænker på storheden og visdommen i Guds frelsesplan, må jeg bøje mine knæ for Faderen i taknemmelighed og lovprisning. 15 Han er et forbillede for ethvert faderforhold i Himlen og på jorden. 16 Jeg beder om, at Gud ved sin Helligånd og i kraft af sin mægtige herlighed vil give jer stor indre styrke, 17 og om, at jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed, 18 så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor bred og lang og høj og dyb den er.

19 Jeg beder om, at I virkelig må kunne tage imod Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer.

Afsluttende lovprisning

20-21 Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias. Amen.

Paulus opfordrer til enhed gennem ydmyghed og kærlighed

Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget. Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed. Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen. Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid. Der er kun én Herre, én tro, én dåb og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle.

Kristi gaver til menighedens vækst og udvikling

Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan. Det hedder jo: „Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”[e] Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.[f] 10 Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.

11 Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. 12 Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles, 13 indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.

14 Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme. 15 Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, 16 og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.

Lev det nye liv

17 På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet. 18 På grund af deres formørkede tankegang, deres uvidenhed om Gud og deres afvisende holdning er de fremmedgjorte over for det liv, Gud gerne vil give dem. 19 De er uden forståelse for Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil.

20 Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus, 21-22 og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen. 23 I stedet skal I fornyes i tanker og sind. 24 I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.

25 Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.[g] Vi er jo lemmer på det samme legeme. 26 Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.[h] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, 27 og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. 28 De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp. 29 Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til. 30 Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.

31 Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt. 32 Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.

Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje

Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud. I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse. Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting. Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.

Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. 10 I skal gøre det, der glæder Herren. 11 Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. 12 Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. 13 Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur, 14 for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”[i]

15 Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt. 16 Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. 17 Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. 18 Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft, 19 så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter, 20 og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.

Forholdet mellem mand og kone(A)

21 I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden.

22 En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. 23 En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.[j] Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. 24 Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.

25 Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! 26-27 Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.

28 En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét! 29-30 Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme, 31 for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”[k] 32 Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden. 33 Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.

Forholdet mellem børn og forældre(B)

Til jer børn, som hører Herren til, siger jeg: Adlyd jeres forældre, for det er Guds vilje for jer. Der står jo skrevet: „Du skal ære din far og din mor,” og det er det første af budene, som har et løfte tilknyttet, nemlig dette: „…så du kan få et godt og langt liv på jorden.”[l]

Til jer forældre siger jeg: Vær ikke hårdhændede over for jeres børn, så de bliver oprørske, men vejled dem og advar dem, som Herren selv ville gøre det.

Forholdet mellem slaver og herrer(C)

Til jer, som er slaver, siger jeg: Adlyd jeres jordiske herrer. Vis samme respekt og hengivenhed over for dem som over for Kristus. I skal ikke kun arbejde hårdt, når jeres herre holder øje med jer. Nej, I skal arbejde som Kristi tjenere, der af hele deres hjerte ønsker at gøre Guds vilje. Udfør villigt jeres arbejde, som var det Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. Husk, at Herren vil lønne jer for godt udført arbejde, lige meget om I er slaver eller ej.

Og I herrer skal tænke i de samme baner over for jeres slaver. Lad være med at underkue dem, for I ved, at I og jeres slaver har den samme Herre i Himlen, og han ser ikke på folks status i samfundet.

Den kristnes kamp og udrustning

10 Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. 11 Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. 12 Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.

13 Derfor skal I tage hele Guds udrustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. 14 Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje 15 og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast.[m] 16 Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. 17 Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. 18 Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til.

19 Bed også for mig, at Gud må give mig de rette ord, så jeg med frimodighed kan kommunikere det budskab om Kristus, som Gud har åbenbaret for os, 20 og som er årsag til, at jeg sidder i fængsel. Bed om, at jeg må have frimodighed til at fortsætte med at tale om det, for jeg ved, at det er den opgave, Herren har sendt mig for at udføre.

Afsluttende ord og velsignelse

21 Dette brev bliver overbragt jer af Tykikos, som er en elsket medkristen og en trofast medarbejder i Herrens tjeneste. Han kan fortælle jer mere nyt herfra. 22 Jeg sender ham til jer, for at I kan høre, hvordan det går os, og for at han kan være til opmuntring for jer.

23 Fred, kærlighed og tro fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus være med jer, kære venner. 24 Guds nåde være over alle, som med en udødelig kærlighed elsker Jesus Kristus, vores Herre.

Footnotes

  1. 1,1 Ordene „i Efesos” mangler i nogle håndskrifter, hvilket underbygger teorien om, at brevet måske var lige så meget rettet til de øvrige menigheder i Lilleasien som til menigheden i Efesos.
  2. 1,15 Eller: „jeres trofasthed som kristne”. Tro og trofasthed er det samme ord på græsk.
  3. 1,22 Ordret: „og givet ham som hoved over alle ting til menigheden”. Jf. Sl. 8,7.
  4. 3,9 Nogle håndskrifter mangler ordet „alle”.
  5. 4,8 Fra Sl. 68,19a, muligvis i Paulus’ egen oversættelse. Teksten er uklar.
  6. 4,9 Betydningen er omstridt, men der tænkes nok på dødsriget, jf. Sl. 63,10 og 1.Pet. 3,19.
  7. 4,25 Zak. 8,16.
  8. 4,26 Sl. 4,5a.
  9. 5,14 Sandsynligvis et citat fra en kristen sang.
  10. 5,23 Ordret: „Manden er kvindens hoved, ligesom Kristus er menighedens hoved.” Hovedet er et billede på den styrende del, den del, der har hovedansvaret. Jf. 1.Kor. 11,3ff; Ef. 1,22 og 4,15
  11. 5,31 1.Mos. 2,24.
  12. 6,3 Eller „…i landet.” 2.Mos. 20,12, 5.Mos. 5,16 fra LXX.
  13. 6,15 Meningen er uklar. Kan måske også oversættes: „...og tag som støvler på fødderne villighed til at bringe fredens gode budskab.”