Add parallel Print Page Options

Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren, eders Fædres Gud, vil give eder. I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde Herren eders Guds Bud, som jeg pålægger eder. I har med egne Øjne set, hvad Herren gjorde i Anledning af Ba'al Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede Herren din Gud af din Midte. Men I, som holdt fast ved Herren eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag. Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse; hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!" Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?

Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom. 10 Glem ikke den Dag, du stod for Herren din Guds Åsyn ved Horeb, da Herren sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de lever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!" 11 Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og Mulm; 12 og da Herren talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene, men nogen Skikkelse så I ikke, kun en Røst fornam I. 13 Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem på to Stentavler. 14 Og mig bød Herren dengang at lære eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.

15 Eftersom I ikke så nogen Skikkelse, dengang Herren talede til eder på Horeb ud fra Ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for 16 at handle så ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand eller en Kvinde 17 eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen, 18 eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden; 19 og når du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Månen og Stjernerne, hele Himmelens Hær, så vogt dig for at lade dig forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi Herren din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem; 20 men eder tog Herren og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er. 21 Men Herren blev vred på mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som Herren din Gud vil give dig i Eje, 22 thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse. 23 Så vogt eder for at glemme Herren eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, Herren din Gud har forbudt dig 24 Thi Herren din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!

25 Når du får Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler så ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i Herren din Guds Øjne, så at I fortørner ham, 26 så kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder på, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Besiddelse; I skal ikke få noget langt Liv der, men visselig gå til Grunde; 27 og Herren vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle få af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, Herren driver eder hen iblandt. 28 Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte! 29 Der skal I så søge Herren din Gud, og du skal finde ham, når du søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl. 30 I de kommende Dage, når du er i Nød, og alle disse Ting kommer over dig, skal du vende om til Herren din Gud og adlyde hans Røst. 31 Thi en barmhjertig Gud er Herren din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.

32 Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget så stort som dette, eller om dets Lige er hørt. 33 Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, således som du hørte det, og levet? 34 Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med stærk Hånd og udstrakt Arm og store Rædsler, således som du med egne Øjne så Herren eders Gud gøre med eder i Ægypten? 35 Du fik det at se, for at du skulde vide, af Herren og ingen anden er Gud. 36 Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, og på Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud fra Ilden. 37 Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde 38 for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket, 39 derfor skal du i Dag vide og lægge dig på Sinde, at Herren og ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden. 40 Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg pålægger dig i Dag, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, og for at du alle Dage kan leve længe i det Land, Herren din Gud giver dig!

41 På den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, på den østre Side, 42 som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforsætligt slår et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have båret Nag til ham, for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer, 43 nemlig Bezer i Ørkenen på Højsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

44 Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne. 45 Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde Israelitterne, da de drog bort fra Ægypten, 46 hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten. 47 De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to Amoriterkonger hinsides Jordan, på den østre Side, 48 fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er Hermon, 49 tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østre Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.

Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt. Herren vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb. Det var ikke med vore Fædre, Herren sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live. Ansigt til Ansigt talede Herren med eder på Bjerget ud fra Ilden. Jeg stod dengang som Mellemmand mellem Herren og eder og kundgjorde eder Herrens Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.

Han sagde: Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. Du må ikke have andre Guder end mig. Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden; du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig, 10 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud! 11 Du må ikke misbruge Herren din Guds Navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! 12 Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! 13 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, 14 men den syvende Dag skal være Hviledag for Herren din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. 15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen! 16 Ær din Fader og din Moder, således som Herren din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, Herren din Gud vil give dig. 17 Du må ikke slå ihjel! 18 Du må ikke bedrive Hor! 19 Du må ikke stjæle! 20 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste! 21 Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

22 Disse Ord talede Herren til hele eders Forsamling på Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem. 23 Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig 24 og sagde: "Se, Herren vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør. 25 Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre på Herren vor Guds Røst, må vi dø! 26 Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet? 27 Træd du hen og hør alt, hvad Herren vor Gud siger; siden skal du så sige os alt, hvad Herren vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter." 28 Og da Herren hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret; 29 gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn vel evindelig. 30 Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte; 31 men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!" 32 Gør derfor omhyggeligt således, som Herren eders Gud har pålagt eder, uden at vige til højre eller venstre; 33 følg altid den Vej, som Herren eders Gud har pålagt eder at gå, at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land,I skal tage i Besiddelse!

Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som Herren eders Gud har påbudt at lære eder at handle efter i det Land, I skal over og tage i Besiddelse, for at du alle dine Levedage må frygte Herren din Gud og holde alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din Søn og din Sønnesøn, og få et langt Liv. Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kan gå dig vel, og for at I må blive overvættes talrige, således som Herren, dine Fædres Gud, har forjættet dig, i et Land, der flyder med Mælk og Honning.

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. Og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte, af hele din Sjæl og af hele din Styrke. Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte; og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op; du skal binde dem som et Tegn om din Hånd, de skal være som et Erindringsmærke på din Pande, og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte.

10 Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dine Fædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke Byer, som du ikke har bygget, 11 Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet, udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingårde og Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt, 12 vogt dig da for at glemme Herren, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset; 13 Herren din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du svælge! 14 I må ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder, 15 thi Herren din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil Herren din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af Jorden.

16 I må ikke friste Herren eders Gud, som I gjorde ved Massa. 17 I skal omhyggeligt holde Herren eders Guds Bud, Vidnesbyrd og Anordninger, som han har pålagt dig; 18 og du skal gøre, hvad der er ret og godt i Herrens Øjne, for at det må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige Land i Eje. som Herren tilsvor dine Fædre, 19 idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som Herren har sagt!

20 Når din Søn i Fremtiden spørger dig: "Hvorledes har det sig med de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som Herren vor Gud gav eder?" 21 så skal du svare din Søn således: "Vi var engang Faraos Trælle i Ægypten; men Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd. 22 Og Herren udførte Tegn og store, ødelæggende Undere på Ægypten, på Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne; 23 men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det Land, han havde tilsvoret vore Fædre. 24 Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse Anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil er sket. 25 Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds Ansigt, når vi handler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagt os!"