Repetition af de tre årlige højtider

16 Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned^[a] til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten. ² Offerdyret skal tages fra småkvæget^[b] eller hornkvæget. Efter at I har bragt dyret til helligdommen og slagtet det, ³ skal I spise det sammen med det usyrnede brød, og I skal fortsætte med at spise usyrnet brød i syv dage til minde om det brød, I spiste, da I forlod Egypten i en sådan hast, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Fremover skal I altid huske at fejre den dag, I forlod Egypten. ⁴ I syv dage må der ikke findes surdej i jeres hjem, og I må ikke levne noget af påskeofferet til næste morgen.

⁵ I må ikke spise påskeofferet hjemme. ⁶ Det må kun spises på det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom, og det skal slagtes ved solnedgang på årsdagen for befrielsen fra slaveriet i Egypten. ⁷ Når I har stegt dyret og spist det, kan I næste morgen tage tilbage til jeres telte, ⁸ og de følgende seks dage må I ikke spise brød med surdej i. På den syvende dag skal I lade arbejdet hvile, og I skal alle samles for Herrens ansigt til højtidsfest.

⁹ Tæl syv uger frem fra den første kornhøst. ¹⁰ Da skal der være høstfest. (Som også kaldes ugefesten.) På den dag skal I bringe Herren frivillige ofre i forhold til den høst, han har velsignet jer med. ¹¹ I skal glæde jer for Herrens ansigt sammen med jeres familie og husstand, og ikke glemme at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen. ¹² Husk på, at I selv var slaver i Egypten. Det vil hjælpe jer til at værdsætte baggrunden for denne regel.

^13-15 Den tredje højtid, løvhyttefesten, skal I fejre efter endt høst, når kornet er tærsket, og vindruerne er presset. I syv dage skal I glæde jer sammen med jeres familie og husstand, og glem ikke at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen på det sted, Herren vil udvælge. Dér skal I glæde jer og takke Herren for hans velsignelse over høsten og det arbejde, I har udført.

¹⁶ Ved de tre højtider skal alle mænd i Israel drage op til helligdommen og medbringe deres offergaver ¹⁷ i forhold til den velsignelse, Herren har givet dem.

Om retfærdige domme

^18-19 I de byer, som Herren, jeres Gud, giver de enkelte stammer, skal I udpege dommere og administrative ledere, der kan dømme folket retfærdigt. De skal være upartiske og må ikke tage imod bestikkelse, for bestikkelse påvirker ledernes dømmekraft og får dem til at bøje retten. ²⁰ Lad retfærdigheden råde iblandt jer, så I kan indtage det land, Herren giver jer, og også blive boende i landet.

Undgå al afgudsdyrkelse og urene ofre

²¹ Når I bygger et alter for Herren, jeres Gud, må I ikke rejse Asherapæle ved siden af, ²² eller stenstøtter, for den slags er udtryk for afgudsdyrkelse, og det er noget, Herren hader.

17 De får, geder eller okser, I ofrer til Herren, må ikke være syge eller have fysiske skavanker. Den slags bryder Herren sig ikke om.

^2-3 Hvis I hører om nogle mænd eller kvinder i landets byer, der har brudt den pagt, I har sluttet med Herren, jeres Gud, og trodset hans befaling ved at dyrke afguder eller tilbede solen, månen eller stjernerne, ⁴ skal I først undersøge, om rygtet taler sandt. Hvis der virkelig er tale om afgudsdyrkelse, ⁵ skal vedkommende pågribes, føres uden for byen og stenes til døde. ⁶ Henret aldrig nogen på grundlag af et enkelt vidneudsagn. Der skal mindst to eller tre vidner til. ⁷ Vidnerne skal kaste de første sten, hvorefter de øvrige tilstedeværende skal stene den skyldige til døde. Derved fjerner I det onde fra jeres midte.

Den øverste domstol

^8-9 Visse retssager kan synes for komplicerede for de lokale dommere. Det kan dreje sig om ejendomsret, uagtsomt manddrab eller voldelige overfald. Den slags sager skal I overdrage til præsterne og den fungerende dommer ved helligdommen. ^10-11 Den dom, de fælder, kan ikke appelleres, men må følges til punkt og prikke. ¹² Hvis de anklagede nægter at anerkende den dom, som den ansvarlige præst eller dommer fælder, skal de straffes med døden. Den slags egenrådighed skal udryddes i Israel. ¹³ Når folk hører om det, vil de blive bange og ikke gøre oprør en anden gang.

Bestemmelser om kongemagten

¹⁴ Når I har indtaget det land, Herren, jeres Gud, vil give jer, og slået jer ned i landet, og I så tænker: ‚Vi burde have en konge ligesom vores nabofolk,’ ¹⁵ må I ikke selv vælge en konge, men vente på, at Herren viser jer, hvem det skal være. Kongen skal være israelit, ikke udlænding, ¹⁶ og han må ikke anskaffe sig masser af heste til sine krigstogter. Han må heller ikke sende folk til Egypten for at opkøbe heste, for Herren har udtrykkeligt advaret jer imod at vende tilbage til Egypten. ¹⁷ Kongen må ikke tage sig mange koner, for at hans hjerte ikke skal vende sig fra Herren. Rigdom i store mængder må han heller ikke skaffe sig.

¹⁸ Så snart han er blevet indsat og sætter sig på kongetronen, skal han få lavet sin egen kopi af lovbogen, som findes i præsternes varetægt.

^19-20 Denne kopi skal han altid have ved hånden, og han skal læse i den hver dag, så han kan lære at frygte Herren, adlyde hans befalinger og ikke føle sig hævet over sine landsmænd. Så vil han få lov at regere længe, og hans slægt vil få lov at sidde på Israels trone i mange generationer.

Præsternes og levitternes underhold

18 Husk, at præsterne og de øvrige levitter ikke får nogen jord tildelt som resten af Israels folk. Præsterne og levitterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til helligdommen. ² De må ikke eje jord som deres landsmænd. De skal sætte deres lid til Herren, og han har lovet at sørge for dem.

³ Når I ofrer hornkvæg eller småkvæg til Herren, skal I overlade boven, kæberne og maven til præsterne. ⁴ Derudover har de krav på førstegrøden af jeres korn-, vin- og olivenhøst, samt den første uld fra fåreklipningen. ⁵ Herren jeres Gud har blandt Israels folk udtaget Levis stamme til altid at gøre tjeneste ved helligdommen.

^6-7 Enhver levit har, uanset hvor han bor i landet, ret til når som helst at komme til helligdommen og gøre tjeneste der på lige fod med alle andre levitter, som regelmæssigt arbejder der. ⁸ Han har krav på sin retmæssige del af ofrene, også selv om han har indtægter ved salg af nogle af sine ejendele.

Advarsel imod at følge hedenske skikke

⁹ Når I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, så pas på, at I ikke lader jer friste til at deltage i lokalbefolkningens afgudsdyrkelse. ¹⁰ Ingen iblandt jer må brænde sine børn som offer til afguderne, udøve spådomskunst eller trolddomskunst, ¹¹ bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at gøre. ^12-14 Herren ser med væmmelse på enhver, der beskæftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indfødte ud af landet og give det til jer. I må ikke følge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.

En profet som Moses

¹⁵ Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. ¹⁶ Jeres forældre bad selv om at få en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle høre Guds frygtindgydende stemme og se den fortærende ild, fordi de var bange for at dø.

¹⁷ ‚Godt,’ sagde Herren til mig, ‚jeg vil give dem, hvad de beder om. ¹⁸ Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udgå fra deres eget folk, og jeg vil fortælle ham, hvad han skal sige. Han skal være mit talerør overfor folket, ¹⁹ og jeg vil personligt tage mig af enhver, der nægter at anerkende de ord, profeten taler på mine vegne. ²⁰ Men hvis en profet påberåber sig autoritet fra mig, på trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han dø. Det samme gælder enhver profet, der taler på andre guders vegne.’

²¹ Hvordan kan man så afgøre, om en profeti kommer fra Herren eller ej? ²² Hvis profetien ikke går i opfyldelse, kommer den ikke fra Herren. Budskabet er da noget, profeten selv har fundet på, og I skal ikke være bange for den dom, han forkynder.

Jesus forudsiger templets ødelæggelse^(A)

13 Da Jesus var på vej væk fra templet, udbrød en af hans disciple: „Mester, se engang på de smukke bygninger! Er det ikke nogle flotte sten?”

² „Jo, det ser smukt ud,” svarede Jesus. „Men det hele vil blive jævnet med jorden.”

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser^(B)

³ Lidt senere, da Jesus sad alene med disciplene på Olivenbjergets skråning lige over for templet, spurgte Peter, Jakob, Johannes og Andreas ham: ⁴ „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at alt er tæt ved afslutningen?”

⁵ Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. ⁶ Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange på vildspor. ⁷ Når I hører om uro og krigshandlinger rundt omkring, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. ⁸ Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der jordskælv og hungersnød. Men det er kun som de første veer inden en fødsel.”

⁹ Jesus fortsatte: „Vær på vagt! Man vil slæbe jer for retten og piske jer i synagogerne. I vil blive anklaget og stillet for konger og guvernører, fordi I tjener mig, men det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig, ¹⁰ ja, det gode budskab skal forkyndes for alle folkeslagene, før afslutningen kommer.

¹¹ Når I bliver arresteret og slæbt for retten, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar. Sig bare det, som I får fra Gud, når øjeblikket er inde. Så er det nemlig ikke jer, der taler, men Helligånden.

¹² Søskende vil forråde hinanden til døden og fædre angive deres børn. Børn vil gøre oprør mod deres forældre og vil endda få dem slået ihjel. ¹³ Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til. Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst.

Jerusalems ødelæggelse^(C)

¹⁴ Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’^[a] stå på det sted, hvor han ikke burde stå,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det), „da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. ¹⁵ De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, ¹⁶ og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. ¹⁷ Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. ¹⁸ Bed om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren. ¹⁹ For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden jordens skabelse og heller aldrig vil blive igen. ²⁰ Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet af hensyn til dem, han har udvalgt.