3 Derpå brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei. ² Da sagde Herren til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham i din Hånd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon." ³ Så gav Herren vor Gud også kong Og af Basan og alle hans Krigere i vor Hånd, og vi slog ham, så ikke en eneste undslap. ⁴ Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs Kongerige i Basan, ⁵ lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslåer, foruden de mange åbne Byer; ⁶ og vi lagde Band på dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i Hesjbon, i enhver By lagde vi Band på Mænd, Kvinder og Børn; ⁷ men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som Bytte. ⁸ Således erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget ⁹ Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir ¹⁰ alle Byerne på Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan. ¹¹ Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, står jo endnu i Rabba i Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Mål.

¹² Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne; ¹³ men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette Basan, man kalder Refaiterland.) ¹⁴ Manasses Søn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag. ¹⁵ Og Makir gav jeg Gilead; ¹⁶ og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden, Ammoniternes Grænse, ¹⁷ og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.

¹⁸ Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "Herren eders Gud har givet eder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd I er, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne ¹⁹ kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg) skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder ²⁰ indtil Herren bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og de også får taget det Land i Besiddelse, som Herren eders Gud vil give dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbage til den Ejendom, jeg har givet eder!"

²¹ Og Josua gav jeg dengang følgende Påbud: "Du har med egne Øjne set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved disse to Konger; således vil Herren også gøre ved alle de Riger, du drager over til. ²² Du skal ikke frygte for dem; thi Herren eders Gud vil selv kæmpe for eder!"

²³ Og dengang bad jeg således til Herren: ²⁴ "Herre, Herre! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og din stærke Hånd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og på Jorden, der kan gøre sådanne Gerninger og Storværker som du? ²⁵ Lad mig da få Lov at drage over og se det herlige Land hinsides Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!" ²⁶ Men Herren var vred på mig for eders Skyld og hørte mig ikke, men han sagde til mig: "Lad det være nok, tal ikke mere til mig om den Sag; ²⁷ men stig op på Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, mod Syd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drage over Jordan dernede; ²⁸ men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thi det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje." ²⁹ Så blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.

4 Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren, eders Fædres Gud, vil give eder. ² I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde Herren eders Guds Bud, som jeg pålægger eder. ³ I har med egne Øjne set, hvad Herren gjorde i Anledning af Ba'al Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede Herren din Gud af din Midte. ⁴ Men I, som holdt fast ved Herren eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag. ⁵ Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse; ⁶ hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!" ⁷ Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; ⁸ og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?

⁹ Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom. ¹⁰ Glem ikke den Dag, du stod for Herren din Guds Åsyn ved Horeb, da Herren sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de lever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!" ¹¹ Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og Mulm; ¹² og da Herren talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene, men nogen Skikkelse så I ikke, kun en Røst fornam I. ¹³ Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem på to Stentavler. ¹⁴ Og mig bød Herren dengang at lære eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.

¹⁵ Eftersom I ikke så nogen Skikkelse, dengang Herren talede til eder på Horeb ud fra Ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for ¹⁶ at handle så ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, en Stenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et Afbillede af en Mand eller en Kvinde ¹⁷ eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver under Himmelen, ¹⁸ eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber på Jorden, eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden; ¹⁹ og når du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Månen og Stjernerne, hele Himmelens Hær, så vogt dig for at lade dig forføre til at tilbede og dyrke dem. Thi Herren din Gud har tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem; ²⁰ men eder tog Herren og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, for at I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er. ²¹ Men Herren blev vred på mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som Herren din Gud vil give dig i Eje, ²² thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan, men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse. ²³ Så vogt eder for at glemme Herren eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, Herren din Gud har forbudt dig ²⁴ Thi Herren din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!

²⁵ Når du får Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og I da handler så ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i en eller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i Herren din Guds Øjne, så at I fortørner ham, ²⁶ så kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder på, at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan og tage i Besiddelse; I skal ikke få noget langt Liv der, men visselig gå til Grunde; ²⁷ og Herren vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle få af eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, Herren driver eder hen iblandt. ²⁸ Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehænders Værk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise eller lugte! ²⁹ Der skal I så søge Herren din Gud, og du skal finde ham, når du søger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl. ³⁰ I de kommende Dage, når du er i Nød, og alle disse Ting kommer over dig, skal du vende om til Herren din Gud og adlyde hans Røst. ³¹ Thi en barmhjertig Gud er Herren din Gud; han slipper dig ikke og lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine Fædre, som han tilsvor dem.

³² Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige fra den Tid af da Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra den ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget så stort som dette, eller om dets Lige er hørt. ³³ Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, således som du hørte det, og levet? ³⁴ Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt ud af et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med stærk Hånd og udstrakt Arm og store Rædsler, således som du med egne Øjne så Herren eders Gud gøre med eder i Ægypten? ³⁵ Du fik det at se, for at du skulde vide, af Herren og ingen anden er Gud. ³⁶ Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, og på Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du ud fra Ilden. ³⁷ Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efter dem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde ³⁸ for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere end du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i Eje, som det nu er sket, ³⁹ derfor skal du i Dag vide og lægge dig på Sinde, at Herren og ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden. ⁴⁰ Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg pålægger dig i Dag, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, og for at du alle Dage kan leve længe i det Land, Herren din Gud giver dig!

⁴¹ På den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, på den østre Side, ⁴² som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforsætligt slår et andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have båret Nag til ham, for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer, ⁴³ nemlig Bezer i Ørkenen på Højsletten for Rubeniterne, Ramot i Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

⁴⁴ Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne. ⁴⁵ Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde Israelitterne, da de drog bort fra Ægypten, ⁴⁶ hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde tilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses og Israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten. ⁴⁷ De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to Amoriterkonger hinsides Jordan, på den østre Side, ⁴⁸ fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er Hermon, ⁴⁹ tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østre Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.