Add parallel Print Page Options

11 Så elsk da Herren din Gud og hold hans Forskrifter, hans Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage: jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set det; betænk derfor i Dag Herren eders Guds Optugtelse, hans Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm, hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao, Ægypterkongen, og hele hans Land, og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne, som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle hen over og tilintetgjorde for stedse, og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet her, og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem, midt iblandt hele Israel! Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, Herren har øvet!

Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal over og tage i Besiddelse, og for at I kan få et langt Liv på den Jord, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der flyder med Mælk og Honning. 10 Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte du vande Landet med din Fod, som en Urtehave; 11 nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med Bjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fra Himmelen, 12 et Land, som Herren din Gud har Omhu for, og som Herren din Guds Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets Slutning.

13 Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I elsker Herren eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl, 14 så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, både Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og din Olie; 15 og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise dig mæt. 16 Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og dyrker andre Guder og tilbeder dem; 17 thi da vil Herrens Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke Himmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, Herren vil give eder.

18 I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på eders Pande, 19 og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op. 20 Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine Porte, 21 for at I og eders Børn må leve i det Land, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden. 22 Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger eder at holde, så I elsker Herren eders Gud og vandrer på alle hans Veje og hænger fast ved ham, 23 så skal Herren drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I. 24 Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i Vest skal eders Landemærker strække sig. 25 Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder skal Herren eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder, således som han lovede eder.

26 Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse, 27 Velsignelsen, hvis I lyder Herren eders Guds Bud, som jeg i Dag pålægger eder, 28 og Forbandelsen, hvis ikke lyder Herren eders Guds Bud, men viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde eder til andre Guder, I ikke før kendte til. 29 Og når Herren din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg. 30 De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal ved Sandsigerens Træ. 31 Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren eders Gud vil give eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der, 32 skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud, jeg i Dag forelægger eder!

12 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, Herren, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden. I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer! I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted. I må ikke bære eder således ad over for Herren eders Gud; men til det Sted, Herren eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen; derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg; der skal I holde Måltid for Herren eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad Herren din Gud velsigner dig med. I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt; thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, Herren din Gud vil give dig. 10 Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, Herren eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt, 11 da skal det Sted, Herren eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover Herren; 12 og der skal I være glade for Herren eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre. 13 Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på. 14 Men på det Sted Herren udvælger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig. 15 Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som Herren din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte. 16 Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

17 Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser; 18 men for Herren din Guds Åsyn, på det Sted, Herren din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for Herren din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig. 19 Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land! 20 Når Herren din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster. 21 Hvis det Sted, Herren din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som Herren giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster. 22 Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det. 23 Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet. 24 Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand. 25 Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i Herrens Øjne. 26 Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, Herren udvælger; 27 og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på Herren din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på Herren din Guds Alter, men Kødet må du spise. 28 Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i Herren din Guds Øjne.

29 Når Herren din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land, 30 så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad." 31 Således må du ikke bære dig ad over for Herren din Gud; thi alt, hvad der er Herren en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder! 32 Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.

13 Når en Profet eller en, der har Drømme, opstår i din Midte og forkynd dig et Tegn eller et Under, og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og han samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I ikke før kendte til, og dyrke dem, så må du ikke høre på den Profets Tale eller på den, der har Drømmen; thi Herren eders Gud sætter eder på Prøve for at se, om I elsker Herren eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl. Herren eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans Bud skal I holde, hans Røst skal I adlyde, ham skal I tjene, og ved ham skal I bolde fast. Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thi fra Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløste dig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage dig bort fra den Vej, Herren din Gud bød dig at vandre på; og du skal udrydde det onde af din Midte.

Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden, så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have Medlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham, men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd. 10 Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig til Frafald fra Herren din Gud, der førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. 11 Og det skal høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikke mere øver en sådan Udåd i din Midte!

12 Kommer det dig for Øre, at der i en af dine Byer, som Herren din Gud giver dig at bo i, 13 er optrådt Niddinger af din egen Midte, som har forført deres Bysbørn til at gå hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke før kendte til, 14 så skal du omhyggeligt undersøge, efterforske og udgranske Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig så, at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i din Midte, 15 da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sværdet, idet du lægger Band på den og alt, hvad der er deri; også Kvæget der skal du hugge ned med Sværdet. 16 Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt på Torvet, og så skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til Herren din Gud; derefter skal den for evigt ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op. 17 Og intet af det bandlyste må blive hængende ved din Hånd, for at Herren må standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed og i sin Barmhjertighed gøre dig mangfoldig, som han tilsvor dine Fædre, 18 fordi du adlyder Herren din Guds Røst, så du vogter på alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og gør, hvad der er ret i Herren din Guds Øjne!

11 I skal elske Herren, jeres Gud, og altid adlyde alle hans befalinger og lovbud. Det er til jer, jeg taler, ikke til jeres efterkommere, for de har ikke som jer erfaret Herrens straf, storhed og vældige magt. De så ikke de store undere, han gjorde i Egypten mod kongen og hans folk. De oplevede ikke, hvordan Herren i Det Røde Hav druknede hele den egyptiske hær med alle dens heste og stridsvogne, der var i hælene på jer, så de én gang for alle blev uskadeliggjort. De oplevede ikke på egen krop, hvordan Herren gang på gang tog sig af sit folk under vandringen i ørkenen og helt frem til i dag. De var ikke vidne til, hvordan Datan og Abiram, Eliabs sønner af Rubens stamme, syndede imod ham, så de i folkets påsyn blev opslugt af jordens gab sammen med deres familier, telte, husstande og dyr.

Men I, I har hørt om eller selv været vidne til Herrens mægtige indgreb. Derfor skal I omhyggeligt lægge mærke til de bud, som jeg påbyder jer i dag, så I må få styrke til at gå ind og tage landet i besiddelse. Hvis I adlyder hans love, vil I få et langt og godt liv i det land, Herren lovede jeres forfædre og jer, et vidunderligt land, der ‚flyder med mælk og honning’. 10 Det land, som I skal ind og tage i besiddelse, er ikke som det land, jeres forfædre boede i. I Egypten var afgrøderne afhængige af det hårde arbejde ved vandingsanlæggene, 11 men det land, der ligger foran jer, er et frodigt land med bakker og dale, hvor regnen falder fra himlen og vander jorden, 12 et land, som Herren omsorgsfuldt våger over året rundt.

13 Hvis I vil adlyde de lovbud, jeg pålægger jer i dag, hvis I vil elske Herren, jeres Gud, og tjene ham med hele jeres hjerte, alle jeres tanker og hele jeres sjæl, 14 vil han hvert forår og efterår sende den regn, der er behov for, så I får masser af korn, vin og oliven. 15 Han vil sørge for, at der er rigeligt med græs til jeres kvæg og masser af føde til jer selv.

16 Men pas på, at I ikke bliver narret til at vende jer fra Gud og begynde at dyrke andre guder. 17 Gør I det, vil Herrens vrede blusse op imod jer, og han vil lukke for himlens sluser, så høsten slår fejl, og I går til grunde i det dejlige land, han gav jer. 18 Læg derfor omhyggeligt mærke til alle hans befalinger, bind dem om jeres hænder og pander, så I altid husker at adlyde dem. 19 Lær jeres børn dem. Tal om dem ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. 20 Skriv dem på jeres dørstolper, 21 for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre.

22 Hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger, jeg giver jer, og elsker Herren, jeres Gud, så I følger ham og holder jer til ham, 23 vil Herren jage indbyggerne ud af landet, selv om de er både flere og stærkere end jer. 24 Den jord, I indtager, skal tilhøre jer, fra Negevs ørken i syd til Libanons bjerge i nordvest, og fra Eufratfloden til Middelhavet. 25 Ingen kan holde stand imod jer, for Herren, jeres Gud, har lovet at skabe panik iblandt dem, så de flygter for jer, overalt hvor I rykker frem.

26 I dag stiller jeg jer over for et valg. Det er op til jer, om I vælger at være under Herrens velsignelse eller under hans dom. 27 Velsignelsen får I, hvis I adlyder Herren, jeres Guds, bud, som jeg pålægger jer i dag, 28 men hvis I trodser hans bud og dyrker fremmede guder, vil han dømme jer. 29 Når Herren, jeres Gud, fører jer ind i det land, I skal erobre, vil der blive udråbt velsignelse fra Garizims bjerg og dom fra Ebals bjerg.[a] 30 (De to bjerge ligger vest for Jordanfloden, ved Moras ege nær Gilgal i kana’anæernes land.)

31 Tiden er nu kommet, hvor I skal gå over Jordanfloden og indtage det land, som Herren har givet jer. Når I slår jer ned i landet, 32 skal I omhyggeligt følge de lovbud, jeg pålægger jer i dag.

Rigtige og forkerte måder at ofre på

12 De følgende befalinger skal I adlyde fremover i det land, som Herren, jeres fædres Gud, har lovet at give jer:

I skal ødelægge de fremmede folkeslags offersteder overalt i landet, på bjergene, på højene og under de store træer. Riv altrene ned, slå stenstøtterne i stykker, kast Asherapælene i ilden, knus afgudsbillederne og tilintetgør alt, hvad der har med deres afgudsdyrkelse at gøre.

4-5 I må ikke ofre til Herren, jeres Gud, hvor som helst, sådan som de andre folkeslag ofrer til deres guder, men I skal bygge ham en helligdom på det sted, han vil udvælge til sin bolig. Dér skal I ofre jeres brændofre og andre ofre til ham. Dér skal I komme med jeres tiende og gaver, løfteofre, frivilligofre og de førstefødte af jeres husdyr, og dér skal I sammen med jeres familier holde højtid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer.

8-10 Til den tid, når I er kommet over Jordanfloden og har slået jer ned og har fået ro for fjenderne i landet, må I ikke længere bare gøre, hvad I finder for godt. 11 Til den tid skal I bringe jeres ofre til helligdommen, som Herren vil udvælge til sin bolig, 12 og I skal holde højtid dér for Herrens ansigt sammen med jeres børn og slaver. I skal indbyde levitterne til at tage del i festmåltidet sammen med jer, for de har ikke fået nogen jord tildelt som de andre stammer.

13 I må altså ikke ofre brændofre hvor som helst, 14 men kun på det sted, som Herren vil udvælge sig i et af stammeområderne. 15 Hvad de øvrige husdyr angår, altså dem I bruger til føde, kan I slagte dem, hvor som helst I bor, ligesom I nu gør med de vilde dyr. I kan spise lige så meget, I vil, og både urene og rene personer må spise med, 16 bare I sørger for at lade blodet løbe fra ved slagtningen, for det må I ikke spise.

17 Men hjemme hos jer selv må I ikke spise af offergaverne, heller ikke tiende af jeres korn, vin og oliven, jeres førstefødte dyr, jeres løfteofre, frivilligofre eller andre gaver til Herren. 18 Alle offergaverne skal I spise for Herren, jeres Guds, ansigt på det sted, han vil udvælge, og I skal spise dem sammen med jeres børn, jeres slaver og levitterne, der bor iblandt jer. Det er kun ved helligdommen, at I må holde festmåltid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer. 19 Glem ikke at invitere de levitter med, der bor iblandt jer.

20-22 Når Herren har udvidet jeres landområde, sådan som han har lovet at gøre, kommer nogle af jer til at bo langt fra helligdommen. Derfor behøver I ikke at tage jeres dyr derhen, for at de kan blive slagtet der, før I spiser dem. Det er kun de dyr, der skal ofres til Herren, som nødvendigvis skal slagtes i helligdommen. 23-25 Men husk, at I ikke må spise blodet, for blodet repræsenterer livet. Lad blodet løbe ud på jorden under slagtningen i lydighed mod Herren, for at det kan gå jer og jeres børn vel. 26 Men alle jeres offergaver og løfteofre skal I bringe til helligdommen. 27 Brændofrene skal ofres helt til Herren, både kødet og blodet. Ved de øvrige ofre skal blodet stænkes på Herrens, jeres Guds, alter, men kødet må I spise.

28 Sørg for at følge de her forskrifter. Gør I det, handler I ret i Herrens øjne, og da vil det fremover gå jer og jeres børn vel.

Advarsel imod afgudsdyrkelse

29 Når Herren får udryddet indbyggerne foran jer, og I slår jer ned i landet, 30 må I passe på ikke at blive fanget ind af deres levevis, så I dyrker deres guder. Lad være med at kopiere deres religiøse traditioner. 31 De dyrker deres guder på en måde, som Herren hader. De brænder tilmed deres egne børn til ære for deres guder. Hvor afskyeligt!

13 I skal adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer. I må hverken trække noget fra eller lægge noget til. Hvis der findes en profet iblandt jer, eller en, der ved hjælp af drømme udtaler sig om fremtiden, og hans forudsigelser viser sig at gå i opfyldelse, og hvis han samtidig opfordrer jer til afgudsdyrkelse, må I ikke følge hans opfordring, for det er Herren, jeres Gud, der gennem den frafaldne profet sætter jer på prøve for at se, om I virkelig elsker Herren med hele jeres sjæl og sind. I må aldrig dyrke andre guder end Herren! Adlyd hans befalinger og hold jer til ham. Men den profet, som ville lede jer på afveje, skal henrettes, for han har forsøgt at lokke jer til at gøre oprør imod Herren, jeres Gud, der førte jer ud af slavetilværelsen i Egypten. Ved at henrette en sådan profet fjerner I det onde fra jeres midte.

7-8 Det samme gælder, hvis en nær ven eller nogen af jeres nærmeste familie forsøger at friste jer. Selv hvis din ægtefælle, din bror eller søster, din søn eller datter i al fortrolighed opfordrer dig til at dyrke fremmede guder, som hverken du eller dine forfædre har kendt til, må du ikke give efter og lytte til dem. Du må ikke engang vise nogen form for forståelse eller på anden måde prøve at undskylde dem. 10-11 Henret dem! Kast selv den første sten mod dem, og lad derefter de andre anklagere komme til, for de forsøgte at lokke jer bort fra Herren, jeres Gud, den Gud, der førte jer ud af slaveriet i Egypten. 12 Det vil sætte skræk i livet på resten af folket, så de ikke begår den samme synd.

13-15 Hvis I hører om, at der i en af Israels byer findes onde mennesker, som har lokket byen til at dyrke fremmede guder, skal I først undersøge, om det er sandt. Hvis det virkelig viser sig, at noget så forkasteligt er sket i en af de byer, Herren har givet jer, 16 skal I angribe byen og udrydde dens indbyggere og husdyr. 17 Bagefter skal I samle alt byttet midt på torvet og brænde det, ja, I skal sætte ild til hele byen og lade den være et brændoffer for Herren, jeres Gud. Lad ruinerne være, genopbyg aldrig byen igen, 18 og lad være med at beholde noget af byttet. Da vil Herrens voldsomme vrede lægge sig, og han vil vise jer nåde og barmhjertighed og fortsat velsigne jer, så I bliver en mægtig nation, sådan som han lovede jeres forfædre.

19 Men Herren, jeres Gud, vil kun vise jer barmhjertighed, hvis I holder jer til ham og adlyder de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I gør, hvad der i Herrens øjne er ret.

Footnotes

  1. 11,29 Se 5.Mos. 27,11-13, hvor de 12 stammer deles i to grupper, og den ene gruppe udråber Guds velsignelse over dem, der er lydige, mens den anden gruppe udråber forbandelsen over dem, der er ulydige.