A A A A A
Bible Book List

Zakarias 13Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Israel skal renses for synd

13 Til den tid lader jeg en kilde springe frem, som skal rense Davids slægt og Jerusalems indbyggere fra synd og ugudelighed. Jeg vil udrydde alle afguder af landet, så deres navne ikke længere skal huskes. Også spåmænd og falske profeter fjerner jeg fra landet. Hvis nogen derefter begynder at profetere falsk, vil hans egen familie anklage ham: ›Du profeterer jo falsk i Herrens navn! Derfor skal du dø!‹ Derefter vil hans egen familie dræbe ham. De falske profeter tør derfor ikke længere profetere åbenlyst eller iklæde sig den særlige profetdragt. Tværtimod vil de sige: ›Jeg er ikke nogen profet, bare en almindelig bonde. Jeg har dyrket jorden hele mit liv.‹ Og hvis nogen spørger dem: ›Hvordan har du fået de ar på armene?‹[a] skal han svare: ›Årh, dem har jeg fået i mine elskeres hus.‹ «[b]

En rest bliver renset som gennem ild

»Rejs dig, du sværd, og angrib min hyrde, slå ham, som står mig nær,« siger Herren, den Almægtige. »Slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt. Men jeg vil hjælpe de ydmyge.[c] To tredjedele af landets befolkning skal omkomme, men en tredjedel skal overleve. Den tredjedel vil jeg føre gennem ild, så de renses, som man renser sølv og forædler guld. Da skal de råbe til mig om hjælp, og jeg vil høre deres råb og sige: ›De er mit folk!‹ hvortil de skal svare: ›Herren er vores Gud!‹ «

Footnotes:

  1. 13,6 Det var almindeligt blandt afgudsprofeterne at skære sig selv i armene, jf. 1.Kong.18,28.
  2. 13,6 Meningen er uklar. Måske er der tale om afgudsdyrkelse, jf. Hoseas 2, måske angreb fra en mand, hvis kone havde haft et forhold til bonden.
  3. 13,7 Meningen uklar. »Vende min hånd imod« er som regel med straf, men kan også være med hjælp. »De mindste« kan også betyde »de ringe, svage, foragtede, ydmyge«, jf. Jer.30,19, og ud fra de næste vers er der måske tale om de overlevende, der omvender sig.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes