Add parallel Print Page Options

Det nye liv udspringer af Guds nåde og Helligåndens virke

Mind de kristne om, at de skal underordne sig regering og øvrighed, være lydige og altid parate til at gøre det rette. De må ikke håne nogen eller komme i klammeri, men de skal være venlige og hensynsfulde mod alle.

Lad os ikke glemme, at også vi engang var på vildspor og levede i et tankeløst oprør mod Gud. Vi var slaver af mange forskellige former for begær og syndige lidenskaber. Vi levede et liv i ondskab og misundelse. Vi hadede andre, og de hadede os til gengæld. Men så åbenbarede Gud, vores Frelser, sin godhed og kærlighed til os mennesker. Det var ikke på grund af noget godt, vi havde gjort, at han frelste os. Nej, det var alene på grund af hans nåde imod os, at vi blev født på ny. Det var som at få et rensende bad,[a] og Helligånden førte os ind i et nyt liv. Gud udøste Helligåndens kraft over os i rigt mål gennem Jesus Kristus, vores Frelser. Ved at tage imod hans nåde blev vi accepteret af Gud, og vi fik en forvisning om at få del i det evige liv.

Read full chapter

Footnotes

  1. 3,5 Teksten kan oversættes på flere måder. Ordret står der: „ved genfødelsens renselse og Helligåndens fornyelse”. Ordet for „renselse” henviser til en rituel renselse, foretaget med vand, og forekommer kun et andet sted i NT, nemlig Ef. 5,26.