Add parallel Print Page Options

Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg kyssed dig derude, når vi mødtes, og blev ikke agtet ringe, tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav dig krydret vin at drikke, Granatæblers Most.

Hans venstre under mit hoved, hans højre tager mig i favn. Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke før den ønsker det selv!

Hvem er hun, der kommer fra Ørkenen, støttet til sin ven?"Under Æbletræet vækked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der nedkom hun, som dig fødte." Læg mig som en seglring om dit hjerte, som et Armbånd om din Arm! Thi Kærlighed er stærk som døden, Nidkærhed hård som Dødsriget; i dens gløder er Brændende Glød, dens lue er HerrenS Lue. Mange Vande kan ikke slukke den, Strømme skylle den bort. Gav nogen alt Gods i sit Hus for Kærlighed, Hvem vilde agte ham ringe?

Vi har en lille Søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med med vor Søster, den dag hun får en Bejler? Er hun en Mur, så bygger vi en krone af sølv derpå, men er hun en Dør, så spærrer vi den med Cederplanke. 10 Jeg er en Mur, Mine Bryster Tårne. Da blev jeg i hans Øjne som en, der finder Fred.

11 Salomo havde en Vingård i Ba'al-Hamon, til vogtere gav han den Vingård; hver kunne tjene tusind sekel Sølv på dens Frugt. 12 Jeg har for mig selv min Vingård; de tusinde, Salomo, er dine, to hundrede deres, som vogter dens Frugt.

13 Du, som bor i Haverne, Vennerne lytter, lad mig høre din røst!

14 Fly, min Ven, og vær som en Gazel, som den unge Hjort på Balsambjerge!

Die Macht der Liebe Sulamit:

Ach, dass du mir wärst wie ein Bruder,
der die Brüste meiner Mutter sog!
Dann dürfte ich dich doch küssen,
wenn ich dich draußen träfe,
ohne dass man mich deshalb verachtete.

Ich wollte dich führen, dich bringen
ins Haus meiner Mutter;
du würdest mich lehren;
ich würde dich mit Würzwein tränken,
mit meinem Granatäpfelmost.

Seine Linke sei unter meinem Haupt,
und seine Rechte umfange mich!

Ich beschwöre euch, ihr Töchter Jerusalems:
Erregt und erweckt nicht die Liebe,
bis es ihr gefällt!

Die Töchter Jerusalems:

Wer ist sie, die da heraufkommt von der Wüste,
gestützt auf ihren Geliebten?

Salomo:

Unter dem Apfelbaum weckte ich dich auf;
dort litt deine Mutter Wehen für dich,
dort litt sie Wehen, die dich gebar.

Setze mich wie ein Siegel auf dein Herz,
wie ein Siegel an deinen Arm!
Denn die Liebe ist stark wie der Tod,
und ihr Eifer unbezwinglich[a] wie das Totenreich;
ihre Glut ist Feuerglut,
eine Flamme des Herrn.

Große Wasser können die Liebe nicht auslöschen,
und Ströme sie nicht ertränken.
Wenn einer allen Reichtum seines Hauses um die Liebe gäbe,
so würde man ihn nur verachten!

Die Töchter Jerusalems:

Wir haben eine kleine Schwester,
die noch keine Brüste hat.
Was tun wir nun mit unserer Schwester
an dem Tag, da man um sie wirbt?

Ist sie eine Mauer, so bauen wir
eine silberne Zinne darauf;
ist sie aber eine Tür,
so verschließen wir sie
mit einem Zedernbrett!

Sulamit:

10 Ich bin eine Mauer,
und meine Brüste sind wie Türme;
da wurde ich in seinen Augen
wie eine, die Frieden gefunden hat.

11 Salomo hatte einen Weinberg
bei Baal-Hamon;
er übergab den Weinberg den Hütern,
jeder sollte für seine Frucht tausend Silberlinge bringen.

12 Mein eigener Weinberg liegt vor mir;
die tausend gehören dir, o Salomo,
und zweihundert den Hütern seiner Frucht!

Salomo:

13 Die du in den Gärten wohnst,
die Gefährten lauschen deiner Stimme;
Lass mich sie hören!

Sulamit:

14 Eile dahin, mein Geliebter,
und sei der Gazelle gleich
oder dem jungen Hirsch
auf den Balsambergen!

Footnotes

  1. (8,6) w. hart.

Hvis du havde været min bror,
    som havde diet ved min mors bryst,
så kunne jeg have kysset dig i alles påsyn,
    uden at nogen ville blive forarget.
Så ville jeg have taget dig med til min mors hus,
    hende som oplærte mig,
og have givet dig krydret vin og granatæblemost.”

Den unge pige til de andre piger:

„Han lagde sin venstre hånd under mit hoved
    og omfavnede mig med sin højre.
Jerusalems unge piger,
    lov mig, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.”

Jerusalems unge piger til hinanden:

„Hvem er den pige, der kommer gående fra ødemarken,
    lænet til sin elskede?”

Den unge pige:

„Under det æbletræ, hvor du selv blev undfanget,
    og din mor fødte dig med smerte—
        dér vækkede jeg din lidenskab.
Lad mig være så tæt på dig,
    som var jeg stemplet på dit hjerte,
        eller sad som en ring på din arm.
For kærligheden er stærk som døden,
    lidenskaben er uimodståelig som dødsriget selv:
        den brænder med voldsomme flammer, som ikke kan slukkes.
Vand i mængde kan ikke slukke kærligheden,
    floder kan ikke skylle den bort.
Kærlighed kan ikke købes for penge,
    den, der forsøger det, får kun foragt.”

Sjette sang: Pigen, som ventede, til tiden var inde

Den unge piges brødre:

„Vi havde en lillesøster, som endnu ikke havde bryster.
    Hvad skulle vi gøre, hvis der kom en frier til hende?
Stod hun imod fristelsen som en mur,
    ville vi ære hende med sølvsmykker.
Men åbnede hun sig som en dør,
    ville vi spærre hende af med cedertræsplanker.”

Den unge pige:

10 „Jeg stod imod som en mur,
    og mine bryster er nu som tårne.
        Derfor vidste han, at jeg ville bringe ham glæde og fred.
11 Salomon havde en vingård i Ba’al-Hamon,
    som han overlod til forpagtere.
De måtte hver betale tusind stykker sølv
    for at kunne få høsten af vindruer.
12 Min ‚vingård’ tilhører mig,
    den bestemmer jeg selv over.
Men jeg har givet den til dig, Salomon,
    og du kan godt beholde dine tusind sølvstykker,
men de, der har passet på den[a] indtil nu,
    bør have tohundrede.”

Den unge mand:

13 „Oh, du, der vandrer rundt i den dejlige have,
    mine venner vil gerne høre din stemme.
        Men lad mig være den, der får lov til det!”

Den unge pige:

14 „Kom, min elskede,
    lad os springe af fryd som gazellen
        på de duftende bakkeskråninger.”

Footnotes

  1. 8,12 Sandsynligvis den unge piges brødre, som har passet godt på hende.