4 „Hvor er du yndig, min elskede, hvor er du smuk.
    Dine øjne bag sløret er blide som duer.
Dit hår bølger ned som en flok sorte geder
    på en bakkeskråning i Gilead.
² Dine tænder er hvide som klippede, nyvaskede får;
    hver har sin tvilling, ingen står alene.
³ Dine læber er som purpurbånd.
    Hvor er din mund dog smuk.
Dine kinder bag sløret er røde
    som to halve granatæbler,
⁴ din hals er rank som Davidstårnet,
    smykket med tusinde helteskjolde.
⁵ Dine bryster er som to gazelletvillinger,
    der græsser mellem liljer.
⁶ Når dagen bliver sval og skyggerne lange,
    vil jeg gå til myrrabjerget, til højen med den krydrede duft.
⁷ Hvor er du smuk, min elskede,
    aldeles perfekt fra top til tå.
⁸ Forlad dit hjem i Libanon, min brud,
    stig ned fra Amanabjergets tinde.
Sig farvel til Hermons^[a] højdedrag,
    hvor løver huserer, og leoparder ligger på lur.
⁹ Du har stjålet mit hjerte, min elskede, min brud,
    indfanget mig med dit fortryllende blik,
        der stråler om kap med perlerne om din hals.
¹⁰ Hvor er din kærlighed fortryllende, min elskede, min brud,
    langt bedre end vin.
        Du dufter dejligere end alverdens aromatiske olier.
¹¹ Dine kys er som honning, min brud,
    fra din tunge flyder mælk og honning.
        Duften fra dit tøj er som duften af Libanons cedertræer.
¹² Min elskede, min brud, du er som en hemmelig have
    med en brønd, som kun jeg har lov at drikke af.
^13-14 Du er som en frugthave med de mest udsøgte frugter
    og duftende krydderurter,
med et væld af buske og træer,
    med myrra og alverdens aromatiske dufte.
¹⁵ Brønden i min have er som en kilde med rindende vand,
    det klare og friske bjergvand fra Libanon.”

¹⁶ „Vågn op til dåd, du nordenvind!
    Kom, søndenvind, og blæs gennem min have,
så dens vellugt fortryller min elskede,
    så han kommer ind i sin have og smager dens udsøgte frugt.”