A A A A A
Bible Book List

Salme 83Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Israels fjender

83 En sang af Asaf.

Åh, Gud, sid ikke bare dér,
    vær ikke så passiv og tavs!
Hør, hvor dine fjender larmer.
    Se, hvor dine modstandere knejser.
De lægger snedige planer mod dit folk,
    udtænker ondt mod dem, du holder af.
»Lad os udslette hele folket,« siger de,
    »så Israel forsvinder totalt.«
De enes om en plan
    og slutter pagt imod dig,
beduiner fra Edom og Moab,
    ishmaelitter sammen med hagritter,
geballitter, ammonitter, og amalekitter,
    filistre og folk fra Tyrus.
Selv Assyrien har sluttet sig til dem,
    de støtter nu Lots efterkommere.
10 Gør med dem, som du gjorde med midjanitterne.
    Du slog jo Sisera og Jabin ved Kishonfloden,[a]
11 de blev tilintetgjort ved En-Dor,
    deres kroppe rådnede på slagmarken.
12 Lad det gå deres ledere som Oreb og Ze'eb,
    deres fyrster som Zeba og Zalmunna.
13 De sagde: »Lad os erobre Guds græsgange
    og gøre dem til vores!«
14 Min Gud, lad dem blive som visne tidsler,
    som avner, der flyver bort i vinden.
15 Som ild, der æder sig gennem skoven,
    som flammer, der sætter bjerge i brand,
16 skal dit stormvejr forfølge dem,
    din hvirvelvind forfærde dem.
17 Lad dem blive ydmyget så dybt,
    at de forstår, hvem du er, Herre.
18 Gør dem skamfulde og skrækslagne,
    lad dem få en frygtelig død.
19 Vis dem, at du er Herren, den Almægtige,
    som hersker over hele jorden.

Footnotes:

  1. 83,10 Se Dommerbogen 4-8.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes