² Hør min bøn, Gud, midt i min nød.
    Red mig fra fjendernes angreb.
³ Skærm mig mod deres skumle planer,
    beskyt mig mod deres ondskabsfulde list.
⁴ Deres tunger er som skarpe sværd,
    deres ord som giftige pile.
⁵ De sigter på de uskyldige fra deres baghold,
    de skyder dem ned uden skrupler.
⁶ De mødes for at ægge hinanden til ondskab
    og planlægge, hvor de skal sætte deres fælder.
        „Ingen opdager noget,” siger de selvsikkert.
⁷ De udklækker grusomme planer,
    som de hemmeligt fører ud i livet.
        Et menneskes tanker ligger skjult i sindet.
⁸ Men Gud vil selv ramme dem med sin straf,
    pludselig bliver de gennemboret af hans pile.
⁹ Deres egne ord vil fælde dem,
    og alle, som oplever deres fald,
vil ryste på hovedet i foragt
¹⁰     og fyldes af ærefrygt for Gud.
De vil forkynde Guds store undere
    og forstå hans retfærdige dom.
¹¹ De gudfrygtige skal glæde sig over Gud
    og søge tilflugt hos ham.
        Alle de retskafne skal glæde sig.