A A A A A
Bible Book List

Salme 57Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Tillidsfuld bøn om hjælp

57 Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.

Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig,
    for jeg tyer til dig i min nød.
Jeg søger ly under dine vinger,
    indtil stormen er drevet over.
Jeg råber til den almægtige Gud,
    for han fører mig igennem til sejr.
Han sender mig hjælp fra Himlen,
    han frelser mig fra alle mine fjender. Sela.
        Han er trofast og god imod mig.
Jeg er omringet af blodtørstige løver,
    de er klar til at springe på mig.
Deres tænder er spyd og pile,
    deres tunge er et skarpt sværd.

Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

Mine fjender satte en fælde for mig,
    derfor er jeg dybt bekymret.
De gravede en faldgrube på min vej,
    men de kommer selv til at falde i den. Sela.

Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
    jeg vil synge og spille til din ære.
Jeg vil gribe min harpe og lyre,
    når befrielsens sol står op.[a]
10 Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
    jeg vil synge din pris for de fremmede.
11 Din trofasthed fylder universet,
    din godhed når til skyerne.
12 Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
    lad din herlighed komme over hele jorden.

Footnotes:

  1. 57,9 Mere ordret: »Rejs dig ved morgenrøden.« Da solens lys driver nattens mørke på flugt, er morgenrøden et billede på det øjeblik, befrielsen kommer.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes