Salme 23-30
Dette er Biblen på dansk
23 Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes, 2 han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl, 3 han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld. 4 Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
5 I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. 6 Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i Herrens Hus skal jeg bo gennem lange Tider.
24 Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå; 2 thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme. 3 Hvo kan gå op på Herrens Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted? 4 Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hu til Løgn og ikke sværger falsk; 5 han får Velsignelse fra Herren, Retfærdighed fra sin Frelses Gud. 6 Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn, Jakobs Gud! - Sela.
7 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 8 Hvo er den Ærens Konge? Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i Krig! 9 Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind! 10 Hvo er han, den Ærens Konge? Herren, Hærskarers Herre, han er Ærens Konge! - Sela.
25 Herre, jeg løfter min sjæl til dig 2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig. 3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund. 4 Lad mig kende dine Veje, Herre lær mig dine Stier. 5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig. 6 Herre, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af. 7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o Herre! 8 God og oprigtig er Herren, derfor viser han Syndere Vejen. 9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej. 10 Alle Herrens Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd. 11 For dit Navns Skyld, Herre, tilgive du min Brøde, thi den er stor. 12 Om nogen frygter Herren, ham viser han den Vej, han skal vælge; 13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje. 14 Fortroligt Samfund har Herren med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt. 15 Mit Øje er stadig vendt imod Herren, thi han frier mine Fødder af Snaren. 16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm. 17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød. 18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder. 19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund. 20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes. 21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, Herre. 22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
26 Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på Herren uden at vakle. 2 Ransag mig, Herre, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte; 3 thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed. 4 Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. 5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej. 6 Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, Herre, 7 for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere. 8 Herre, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
9 Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd, 10 i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse. 11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig! 12 Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love Herren.
27 Herren er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? Herren er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes? 2 Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender! 3 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. 4 Om eet har jeg bedet Herren, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i Herrens Hus for at skue Herrens Livsalighed og grunde i hans Tempel. 5 Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe. 6 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise Herren.
7 Herre, hør mit Råb, vær nådig og svar mig! 8 Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, Herre; 9 skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! 10 Thi Fader og Moder forlod mig, men Herren tager mig til sig. 11 Vis mig, Herre, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld; 12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig. 13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue Herrens Godhed i de levendes Land - 14 Bi på Herren, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på Herren!
28 Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven. 2 Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel. 3 Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord. 4 Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste! 5 Thi Herrens Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!
6 Lovet være Herren, thi han har hørt min tryglende Røst; 7 min Styrke, mit Skjold er Herren, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
8 Herren er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse. 9 Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!
29 Giver Herren, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris, 2 giver Herren hans Navns Ære; tilbed Herren i helligt Skrud! 3 Herrens Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, Herren, over de vældige Vande! 4 Herrens Røst med Vælde, Herrens Røst i Højhed, 5 Herrens Røst, den splintrer Cedre, Herren splintrer Libanons Cedre, 6 får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse! 7 Herrens Røst udslynger Luer. 8 Herrens Røst får Ørk til at skælve, Herren får Kadesj's Ørk til at skælve! 9 Herrens Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom råber: "Ære!" 10 Herren tog Sæde og sendte Vandfloden, Herren tog Sæde som Konge for evigt. 11 Herren give Kraft til sit Folk, Herren velsigne sit Folk med Fred!
30 En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David.
2 Herre, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; 3 Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. 4 Fra Dødsriget, Herre, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. 5 Lovsyng Herren, I hans fromme, pris hans hellige Navn! 6 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.
7 Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" 8 Herre, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. 9 Jeg råbte, Herre, til dig, og tryglende bad jeg til Herren: 10 "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? 11 Herre, hør og vær nådig, Herre, kom mig til Hjælp!" 12 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, 13 at min Ære skal prise dig uden Ophør. Herre min Gud, jeg vil takke dig evigt!