Add parallel Print Page Options

Herren er min hyrde

23 En sang af David.

Herren er min hyrde,
    han sørger altid for mig.
Han leder mig til grønne enge
    og fører mig til det friske vand.
Han redder mig, når jeg går fejl,
    og leder mig ind på rette vej,
        for han er en god og trofast Gud.[a]

Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal,
    har jeg dog intet at frygte,
for du går ved min side,
    din kæp og din stav beskytter mig.
Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
Du gør mig til æresgæst
    og fylder mit bæger til randen.
Din godhed og trofaste nåde
    følger mig livet igennem.
Og jeg får lov at bo i dit hus,
    så længe jeg lever.

Footnotes

  1. 23,3 Mere ordret: „for sit navns skyld.” På hebraisk angiver navnet personens væsen og karakter, og her er det Guds godhed og trofasthed som hyrde, der tænkes på. Hans navn og rygte ville lide skade, hvis ikke han viste sin godhed og trofasthed.

23 Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl, han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld. Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i Herrens Hus skal jeg bo gennem lange Tider.