A A A A A
Bible Book List

Salme 12Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bøn om hjælp i en gudløs tid

12 Til korlederen: Brug lyrerne.[a] En sang af David.

Herre, kom os til hjælp.
Der er ingen tilbage, man kan stole på.
    Man kan ikke opdrive et ærligt menneske.
Alle bedrager hinanden,
    de er fulde af løgn og falskhed.
Herre, gør en ende på al deres smiger,
    sæt en stopper for de pralende ord.
De siger hovmodigt: »Vore ord giver os magt,
    og vi siger, hvad der passer os!«
Men Herren svarer:
»Fordi de svage og forfulgte råber til mig,
    vil jeg nu gribe ind og forsvare dem.«
Herrens løfter er sande,
    hans ord er som det fineste sølv,
        forædlet syv gange i ilden.
8-9 Herre, selvom ondskaben sidder i højsædet,
    og alle gør, hvad der passer dem,
så vi ved, at du altid beskytter os
    og bevarer os fra den slags mennesker.

Footnotes:

  1. 12,1 Teksten har et ord, hvis betydning er ukendt.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes