Add parallel Print Page Options

Skabningens Herre

104 Min sjæl, pris Herren.
    Min Gud, du er vidunderlig stor.
Du udstråler kongelig værdighed,
    du er omgivet af et strålende lys.
Du udspændte himlen som en teltdug
    og byggede din bolig på hvælvingens bue.
Du bruger en tordensky som stridsvogn
    og farer af sted på vindens vinger.
Du bruger stormvinde som dine sendebud
    og gør lynene til dine tjenere.
Du grundfæstede jorden,
    den står urokkeligt fast.
Havets vandmasser dækkede den som en klædning
    og gik hen over bjergenes tinder.
Ved din befaling kom vandene i bevægelse,
    de styrtede væk ved din tordenrøst,
de strømmede over bjerge og gennem dale,
    for at komme til det sted, du havde beredt for dem.
Havene fik en grænse at holde sig bagved,
    så de aldrig skulle dække hele jorden igen.
10 Du lod kilder risle frem i dalene
    og bække bane sig vej mellem bjergene,
11 så dyrene kan få vand at drikke,
    vildæslerne slukke deres tørst.
12 Ved bredden bygger fuglene rede,
    fra trækronerne høres deres sang.
13 Fra himlen sender du regn over bjergene,
    du velsigner jorden med væde.
14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget,
    du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.
15 Vin, som giver os glæde,
    olivenolie, som får vore ansigter til at stråle,
        brød, som giver os styrke og helse.
16 Herren passer de træer, han har plantet,
    Libanons cedre får rigeligt med regn.
17 Fuglene bygger rede i træernes grene,
    storkene bor i fyrretræernes toppe.
18 Højt på bjerget holder stenbukken til,
    mellem klipper er grævlingens skjul.
19 Du skabte månen til at markere årets gang,
    solen står op og går ned på den fastsatte tid.
20 Du skabte nattens mørke,
    hvor de vilde dyr kommer frem.
21 De unge løver brøler efter bytte,
    fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.
22 De trækker sig tilbage, når solen står op,
    går hjem til deres huler og lægger sig.
23 Da begynder mennesket sin daglige dont,
    bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.

24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor!
    Jorden er fuld af dine skabninger.
        Hvilken mangfoldighed du har skabt.

25 Foran mig ligger det mægtige hav,
    det vrimler af liv i alle former og farver.
26 Skibene pløjer sig gennem de store have,
    Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.
27 Hele skabningen er afhængig af dig,
    du giver dem føde i rette tid.
28 Du giver, og de tager imod,
    når du åbner din hånd, bliver de mætte.
29 Men vender du ryggen til dem,
    bliver de skrækslagne.
Tager du deres livsånde bort,
    dør de og bliver til støv.
30 Din livgivende Ånd har skabende kraft,
    du fornyer alt liv på jorden.

31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt!
    Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!
32 Når han ser på jorden, skælver den.
    Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.
33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
    prise Gud til mit sidste åndedrag.
34 Må han finde behag i min lovsang,
    for han er kilden til al min glæde.

35 Gid der ingen syndere var tilbage,
    ingen gudløse på hele jorden.
Min sjæl, pris Herren!
    Halleluja!

O Lord My God, You Are Very Great

104 (A)Bless the Lord, O my soul!
    O Lord my God, you are (B)very great!
(C)You are clothed with splendor and majesty,
    covering yourself with light as with a garment,
    (D)stretching out the heavens (E)like a tent.
He (F)lays the beams of his (G)chambers on the waters;
he makes (H)the clouds his chariot;
    he rides on (I)the wings of the wind;
he (J)makes his messengers winds,
    his (K)ministers (L)a flaming fire.

He (M)set the earth on its foundations,
    so that it should never be moved.
You (N)covered it with the deep as with a garment;
    the waters stood above the mountains.
At (O)your rebuke they fled;
    at (P)the sound of your thunder they (Q)took to flight.
The mountains rose, the valleys sank down
    to the place that you (R)appointed for them.
You set (S)a boundary that they may not pass,
    so that they (T)might not again cover the earth.

10 You make springs gush forth in the valleys;
    they flow between the hills;
11 they (U)give drink to every beast of the field;
    the wild donkeys quench their thirst.
12 Beside them the birds of the heavens dwell;
    they sing among the branches.
13 (V)From your lofty abode you (W)water the mountains;
    the earth is satisfied with the fruit of your work.

14 You cause (X)the grass to grow for the livestock
    and (Y)plants for man to cultivate,
that he may bring forth (Z)food from the earth
15     and (AA)wine to gladden the heart of man,
(AB)oil to make his face shine
    and bread to (AC)strengthen man's heart.

16 The trees of the Lord are watered abundantly,
    (AD)the cedars of Lebanon (AE)that he planted.
17 In them the birds build their nests;
    the stork has her home in the fir trees.
18 The high mountains are for (AF)the wild goats;
    the rocks are a refuge for (AG)the rock badgers.

19 He made the moon to mark the (AH)seasons;[a]
    the sun knows its time for setting.
20 (AI)You make darkness, and it is night,
    when all the beasts of the forest creep about.
21 (AJ)The young lions roar for their prey,
    seeking their food from God.
22 When the sun rises, they steal away
    and lie down in their (AK)dens.
23 (AL)Man goes out to his work
    and to his labor until the evening.

24 O Lord, how manifold are your works!
    In (AM)wisdom have you made them all;
    the earth is full of your creatures.
25 Here is the sea, great and wide,
    (AN)which teems with creatures innumerable,
    living things both small and great.
26 There go the ships,
    and (AO)Leviathan, which you formed to (AP)play in it.[b]

27 These (AQ)all look to you,
    to (AR)give them their food in due season.
28 When you give it to them, they gather it up;
    when you (AS)open your hand, they are filled with good things.
29 When you (AT)hide your face, they are (AU)dismayed;
    when you (AV)take away their breath, they die
    and (AW)return to their dust.
30 When you (AX)send forth your Spirit,[c] they are created,
    and you (AY)renew the face of the ground.

31 May the glory of the Lord (AZ)endure forever;
    may the Lord (BA)rejoice in his works,
32 who looks on the earth and it (BB)trembles,
    who (BC)touches the mountains and they smoke!
33 I will sing to the Lord (BD)as long as I live;
    I will sing praise to my God while I have being.
34 May my (BE)meditation be pleasing to him,
    for I rejoice in the Lord.
35 Let (BF)sinners be consumed from the earth,
    and let the wicked be no more!
(BG)Bless the Lord, O my soul!
(BH)Praise the Lord!

Footnotes

  1. Psalm 104:19 Or the appointed times (compare Genesis 1:14)
  2. Psalm 104:26 Or you formed to play with
  3. Psalm 104:30 Or breath