44 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

² Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd; ³ Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; ⁴ thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær. ⁵ Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr. ⁶ Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn; ⁷ thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr; ⁸ men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme. ⁹ Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

¹⁰ Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære; ¹¹ du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte; ¹² du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene, ¹³ dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget. ¹⁴ Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander, ¹⁵ du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os. ¹⁶ Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn ¹⁷ for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

¹⁸ Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! ¹⁹ Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej. ²⁰ Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke. ²¹ Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud, ²² vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom ²³ nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg! ²⁴ Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! ²⁵ Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel? ²⁶ Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. ²⁷ Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!