Add parallel Print Page Options

De gudløses straf og de gudfrygtiges fremtid

37 En sang af David.[a]

At de onde synes at klare sig godt
    må ikke få dig til at misunde dem,
for der kommer en dag, hvor det hele er forbi,
    og de vil falme og visne som blomster.

Bestræb dig på at leve ærligt og sandt.
    Sæt din lid til Herren og gør det gode.
Så vil du opleve glæden fra Herren,
    og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker.

Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder,
    stol på ham, så griber han ind.
Bliver du udsat for falske anklager,
    vil Herren selv bevise din uskyld.

Er der en synder, som klarer sig godt,
    skal du ikke blive sur over det.
Sæt dig stille i Herrens nærhed,
    vent tålmodigt, så griber han ind.

For selv om det ikke ser retfærdigt ud,
    skal du ikke fare op i vrede.
De onde får deres straf engang,
    men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.

10 Glem ikke, at det snart er ude med de onde,
    går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke.
11 Men de ydmyge har en fremtid i landet,
    de skal leve i fremgang og fred.

12 Hvorfor er de onde så fulde af had?
    De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige.
13 Men Herren ryster på hovedet ad dem,
    for han ved, at regnskabets time kommer.

14 Intet kan åbenbart standse deres ondskab,
    de griber sværdet og spænder buen.
De overfalder de svage og værgeløse
    og udrydder uskyldige mennesker.
15 Men sværdet skal ramme deres egne hjerter,
    og deres buer skal brækkes itu.

16 Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed
    frem for at få del i forbryderes overflod,
17 for de onde vil uvægerligt få deres straf,
    men Herren velsigner de retsindige.

18 Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden,
    for Herren er hos dem og hjælper dem.
19 I vanskelige tider svigter han dem ikke,
    midt i hungersnøden sørger han for dem.

20 Lovløse mennesker vil få deres straf,
    for Herrens fjender vil ende i en ovn,
        de vil forgå i flammer og røg.

21 Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige,
    mens de gudløse låner uden at betale tilbage.
22 De, som Herren vedkender sig, får landet i eje,
    mens de, som han forkaster, bliver udryddet.

23 Når vi vælger Herrens vej,
    vil han lede vore skridt.
24 Når vi snubler, falder vi ikke,
    for han holder os i hånden.

25 Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv,
    har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken
        eller deres børn tigge om brød.
26 For de er gavmilde og låner ud med glæde,
    deres børn er til velsignelse for mange.

27 Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode,
    så vil du opleve fremgang og fred.
28 For Herren er god,
    han svigter aldrig dem, der tjener ham.
Han vil altid beskytte og hjælpe dem,
    men den gudløses slægt skal udryddes.
29 De gudfrygtige skal arve landet
    og bo der til evig tid.

30 Retsindige mennesker taler med visdom
    og handler ret.
31 Guds lov er skrevet i deres hjerter,
    derfor farer de aldrig vild.

32 Skurke lægger sig ofte i baghold
    og prøver at få ram på de uskyldige.
33 Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham,
    han får dem frikendt, hvis de stilles for retten.

34 Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej.
    Så vil du få landet i eje.
        Du får lov at se de gudløses undergang.

35 Voldsmænd er store og stærke
    som mægtige knejsende træer.
36 Men går man senere forbi deres hus, er de væk.
    Det er forgæves at kigge efter dem.

37 Ydmyge og ærlige mennesker bør du lægge mærke til,
    for de, der skaber fred, har en lykkelig fremtid.
38 Men gudløse oprørere skal udryddes,
    de onde har ingen fremtid.
39 Herren beskytter dem, der adlyder ham,
    han redder dem ud af deres problemer.
40 Han hjælper dem og befrier dem,
    han redder dem fra de ondes angreb,
        for de søger tilflugt hos ham.

Footnotes

  1. 37,1 Sangen er akrostisk, dvs. hvert afsnit begynder med et nyt bogstav i alfabetisk rækkefølge. I oversættelsen har vi udeladt de udanske bogstaver c, q, w, x, z, så rækkefølgen bliver a, b, d, e, f, g, h…

37 Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret! Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne. Stol på Herren og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab, da skal du have din Fryd i Herren, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår. Vælt din Vej på Herren, stol på ham, så griber han ind og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag. Vær stille for Herren og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker. Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm. Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på Herren, skal arve Landet. 10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke. 11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred. 12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham; 13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme. 14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret; 15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen. 16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom; 17 thi de gudløses Arme skal brydes, men Herren støtter de retfærdige; 18 Herren kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig; 19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage. 20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er Herrens Fjender, de svinder, de svinder som Røg. 21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver; 22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes. 23 Af Herren stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej; 24 om end han snubler, falder han ikke, thi Herren støtter hans Hånd. 25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød; 26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse. 27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig; 28 thi Herren elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes; 29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid. 30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er; 31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt. 32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet, 33 men, Herren giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten. 34 Bi på Herren og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang. 35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder 36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke. 37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid; 38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt. 39 De retfærdiges Frelse kommer fra Herren, deres Tilflugt i Nødens Stund; 40 Herren hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.