Add parallel Print Page Options

En uskyldigs ydmyge bøn

26 En sang af David.

Frikend mig, Herre, for jeg er uskyldig.
    Jeg har altid sat min lid til dig.
Se efter, hvad der bor i mit hjerte,
    undersøg mine tanker og motiver.
Jeg kender din trofaste nåde,
    jeg ønsker at gøre din vilje.
Jeg færdes ikke blandt de falske,
    gør ikke de gudløse selskab.
Jeg tager afstand fra de ondes planer,
    jeg vil ikke have noget med dem at gøre.
Jeg ønsker at bevare min uskyld,
    så jeg kan nærme mig dit hellige alter.
Der vil jeg synge dig en takkesang,
    fortælle om alle dine undere.
Herre, jeg elsker at komme til dit hus,
    for det er der, jeg kan se din herlighed.
Lad mig ikke dele skæbne med syndere,
    døm mig ikke, som du dømmer voldsmænd,
10 for de er altid ude på rov
    og tager gerne imod bestikkelse.
11 Men jeg lever oprigtigt og retskaffent.
    Fri mig fra det onde og vær mig nådig.
12 Mine fødder står på sikker grund,
    og i folkets forsamling vil jeg prise dig, Herre.

26 Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på Herren uden at vakle. Ransag mig, Herre, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte; thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed. Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej. Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, Herre, for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere. Herre, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd, 10 i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse. 11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig! 12 Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love Herren.