Add parallel Print Page Options

Lovprisning af Herrens godhed

145 En lovsang af David.

Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
    du er min Konge og Gud for evigt.
Bestandig vil jeg synge til din ære,
    takke dig hver eneste dag.
Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
    ingen kan fatte din storhed.
En generation skal fortælle det videre til den næste,
    at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
    og jeg vil altid mindes dine undere.
Gang på gang bliver dine gerninger berømmet,
    jeg vil fortælle om din storhed igen og igen.
Hvor er din godhed dog stor,
    din retfærdighed bliver husket med glæde.
Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
    du er tålmodig og utrolig trofast.
Jeg ved, at du er god mod alle,
    barmhjertig mod alle dine skabninger.
10 Kan mennesker gøre andet end takke dig, Herre?
    Dine tjenere vil altid lovprise dig.
11 Lad os altid tale om dit riges herlighed,
    fortælle om din vældige magt.
12 Mennesker i hele verden skal høre om din magt,
    om dit riges strålende herlighed.
13 Når alt andet forgår, vil dit rige bestå.
    Du skal regere i evighed.
Ord fra dig kan man stole på,
    dine handlinger viser din nåde imod os.[b]
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
    men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
    vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
    er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
    dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
    som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
    vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
    men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
    måtte alt levende lovsynge dig for evigt.

Footnotes

  1. 145,1 Sangen er akrostisk, så det første bogstav i hvert vers følger alfabetet. Vi springer over udanske bogstaver som c, q, w, x, z.
  2. 145,13 Sidste del af verset er ved et uheld faldet ud af nogle hebraiske håndskrifter, men findes i andre håndskrifter og i Dødehavsrullerne.

145 Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn. Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn. Stor og højlovet er Herren, hans Storhed kan ikke ransages. Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger. De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere; de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne; de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd. Nådig og barmhjertig er Herren, langmodig og rig på Miskundhed. God er Herren mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker. 10 Dine Værker takker dig alle, Herre, og dine fromme lover dig. 11 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde 12 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed. 13 Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er Herren i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). 14 Herren støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede. 15 Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid; 16 du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker. 17 Retfærdig er Herren på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger. 18 Nær er Herren hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed. 19 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem, 20 Herren vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud. 21 Min Mund skal udsige Herrens Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.

Psalm 145[a]

A psalm of praise. Of David.

I will exalt you,(A) my God the King;(B)
    I will praise your name(C) for ever and ever.
Every day I will praise(D) you
    and extol your name(E) for ever and ever.

Great(F) is the Lord and most worthy of praise;(G)
    his greatness no one can fathom.(H)
One generation(I) commends your works to another;
    they tell(J) of your mighty acts.(K)
They speak of the glorious splendor(L) of your majesty—
    and I will meditate on your wonderful works.[b](M)
They tell(N) of the power of your awesome works—(O)
    and I will proclaim(P) your great deeds.(Q)
They celebrate your abundant goodness(R)
    and joyfully sing(S) of your righteousness.(T)

The Lord is gracious and compassionate,(U)
    slow to anger and rich in love.(V)

The Lord is good(W) to all;
    he has compassion(X) on all he has made.
10 All your works praise you,(Y) Lord;
    your faithful people extol(Z) you.(AA)
11 They tell of the glory of your kingdom(AB)
    and speak of your might,(AC)
12 so that all people may know of your mighty acts(AD)
    and the glorious splendor of your kingdom.(AE)
13 Your kingdom is an everlasting kingdom,(AF)
    and your dominion endures through all generations.

The Lord is trustworthy(AG) in all he promises(AH)
    and faithful in all he does.[c]
14 The Lord upholds(AI) all who fall
    and lifts up all(AJ) who are bowed down.(AK)
15 The eyes of all look to you,
    and you give them their food(AL) at the proper time.
16 You open your hand
    and satisfy the desires(AM) of every living thing.

17 The Lord is righteous(AN) in all his ways
    and faithful in all he does.(AO)
18 The Lord is near(AP) to all who call on him,(AQ)
    to all who call on him in truth.
19 He fulfills the desires(AR) of those who fear him;(AS)
    he hears their cry(AT) and saves them.(AU)
20 The Lord watches over(AV) all who love him,(AW)
    but all the wicked he will destroy.(AX)

21 My mouth will speak(AY) in praise of the Lord.
    Let every creature(AZ) praise his holy name(BA)
    for ever and ever.

Footnotes

  1. Psalm 145:1 This psalm is an acrostic poem, the verses of which (including verse 13b) begin with the successive letters of the Hebrew alphabet.
  2. Psalm 145:5 Dead Sea Scrolls and Syriac (see also Septuagint); Masoretic Text On the glorious splendor of your majesty / and on your wonderful works I will meditate
  3. Psalm 145:13 One manuscript of the Masoretic Text, Dead Sea Scrolls and Syriac (see also Septuagint); most manuscripts of the Masoretic Text do not have the last two lines of verse 13.